Årsrapport for regnskabsåret 2004 BeretningOverordnede resultater Formålet med Miljøstyrelsens arbejde er at beskytte mennesker, natur og miljø mod forurening og løse samfundets miljøproblemer på en effektiv måde. Miljøstyrelsen rådgiver regeringen i forvaltningen af en række miljølove, som styrelsen også mere selvstændigt har ansvaret for gennem den løbende enkeltsagsbehandling. Styrelsens opgave er derudover som grundlag for regeringsarbejdet at udvikle indsatser og regler, der mindsker miljøproblemerne samt at informere om miljøets tilstand. Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af 14 love, ca. 250 bekendtgørelser og et antal EU-retsakter. Styrelsens lovgivning har i stort omfang baggrund i EU-direktiver. Styrelsens ministerbetjeningsopgaver ligger årligt på niveauet ca. 1600 sagsforelæggelser. Årligt kommer der 250-300 klagesager ind, idet styrelsen er klagemyndighed i forhold til en række afgørelser truffet af kommuner og amter. Miljøstyrelsen er også myndighed ved godkendelse af pesticider og afgør her ca. 160 sager om året, samt myndighed ved godkendelse af import/eksport af affald hvor der afgøres ca. 380 sager om året. Herudover er der løbende sager, møder og samarbejdsrelationer med erhvervs- og interesseorganisationer, virksomheder og borgere. Der er igangsat en revision af mission, vision og værdier. Dette arbejde færdigøres i 2005. Overordnede resultaterFaglige og organisatoriske resultater Der blev i 2003 igangsat et serviceeftersyn af vandsektoren for bl.a. at belyse om der kan ske en effektivisering af vand- og spildevandsforsyningen, åbnes for øget inddragelse af private kompetencer i drift og vedligehold af sektoren, og skabes et mere innovativt og dynamisk samspil mellem sektoren, forsknings- og undervisningsinstitutioner og erhvervslivet. Arbejdet er ikke afsluttet ved udgangen af 2004. Miljøministerens arbejdsgruppe om ”Organiseringen af affaldssektoren” præsenterede i slutningen af 2004 sine anbefalinger på baggrund af en række udredningsprojekter gennemført i perioden 2002-2004. Der peges bl.a. på ændringer i den nuværende regulering, der giver erhvervslivet frit valg af behandlingsanlæg til genanvendelsen, lovændringer, der kan understøtte en mere effektiv indberetning af data og forenkling af kommunale regler på områder. Der er i perioden 2004-2007 afsat 144 mio. kr. til Virksomhedsordningen. Der kan ydes tilskud til projekter, der fremmer rammevilkårene for en forbedring af virksomhedernes miljøforhold. Der er udarbejdet en bekendtgørelse om Virksomhedsordningen og EU-notificeringen forventes at være på plads i starten af 2005. Hermed er grundlaget for anvendelsen af alle midlerne endelig etableret. På jordområdet blev der etableret en låneordning i tilknytning til Værditabsordningen for at nedbringe ventelisten, og der er indgået samarbejder med amterne om undersøgelser og oprydning af bl.a. Cheminova og Kærgården. Derudover nedsatte Regeringen i 2004 en kriteriegruppe, der fik til opgave at vurdere, hvorvidt de forebyggende kriterier for jord, luft og vand ligger på det rigtig niveau og hvorledes kriterierne for kortlægning af forurenet jord kan fastlægges mere hensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen har bidraget til forberedelse af kommunalreformen med lovforslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven/vandforsyningsloven, jordforurenings-loven og samleloven. De økonomiske konsekvenser heraf er forhandlet med de kommunale parter. Miljøstyrelsen har i 2004 nået de miljøfaglige og organisatoriske resultatmål for året. Institutionsmålene er stort set opfyldt og 82 % af arbejdsprogrammet vurderes at være opfyldt. Samlet set er resultatet af styrelsens arbejde i 2004 meget tilfredsstillende. En række af resultaterne fastsætter retningen for miljøpolitikken og – forvaltningen i de kommende år. Tabel 1 Oversigt over virksomhedens finansielle resultat (mio. kr.)
Det finansielle resultat for driftsvirksomheden viser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært en tilbageførsel af midler fra Told og Skat på 6,3 mio. kr. vedr. kompensationsordning for affaldsafgift. Da denne ordning ikke eksisterer mere, er midlerne optaget på Miljøstyrelsens driftsbevilling i 2004, men videreføres ikke. Dette medfører et merforbrug på 0,8 mio. kr. Da videreførelsen fra 2004 var på 22,1 mio. kr. er det samlede resultat til videreførsel på 21,3 mio. kr. Af det beløb der bliver videreført udgør 8,9 mio. kr. planlagt lønsumsopsparing til personaletilpasning. Hele det resterende beløb på 12,4 mio. kr. er bundet til specifikke aktiviteter f.eks. aktstykke om Cheminova og Kemikalier, Miljø og Sundhed. Rigsrevisionen har gennemført en omfattende revision af Miljøstyrelsen i 2004. Ingen af undersøgelserne har givet anledning til bemærkninger og styrelsen har fået gode tilbagemeldinger. Økonomi- og aktivitetsstyringen har således fungeret tilfredsstillende. Styrelsens faste, variable og prioriterede udgifter er i 2004 gennemgået og vurderet med udgangspunkt i de rammer, der er lagt i for styrelsen i Finanslov 2004 og de efterfølgende budgetoverslagsår for derved skabe overblik over det økonomiske råderum på kort og længere sigt. Råderumsanalysen vil blive løbende opdateret. Og udgør sammen med de budgetøkonomiske analyser grundlaget for de prioriterede og strategiske beslutninger. De kommende årI de kommende år skal en række politiske nye initiativer iværksættes og implementeres. Det drejer sig om en langsigtet dansk klimastrategi i lyset af de fremtidige forpligtelser og en national klimatilpasningsstrategi. Internationalisering af kemikalieområdet vil fortsætte både globalt og på EU-plan. En ny EU-kemikalieregulering (REACH) vil give rammerne for kravene til industrikemikalier, som vil give information om en lang række stoffer, der kræver en øget dansk indsats. Miljøstyrelsen vil arbejde for en mere sammenhængende EU-regulering og skal sikre en hensigtsmæssig implementering af reguleringen i Danmark. Implementering af kommunalreformen vil blive en af de største opgaver i 2005 og 2006. Lovgivningen skal tilpasses, der skal etableres en kvalitetsstyringsordning og der skal laves en struktur for varetagelsen af de opgaver som staten overtager. Som opfølgning på kommunalreformen vil der være behov for at opsamle erfaringer, samt tilpasse og videreudvikle varetagelsen af natur- og miljøopgaverne indenfor de nye rammer. De indholdsmæssige opgaver vil kunne omfatte udstedelse af mere præcise regler og der vil givetvis også skulle følges op på kvalitetsstyringsordningen. De organisationsmæssige udfordringer involverer hele ministeriet (dvs. sikre kvalitet og ensartethed af afgørelser m.v. fra de decentrale statslige enheder). HovedkontiI denne årsrapport aflægges der regnskab for følgende hovedkonti:
|