| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsrapport for regnskabsåret 2004

Målrapportering

Oversigt over målopfyldelse, del I
Uddybende analyser og vurderinger, del II

Miljøstyrelsen har i 2004 haft 8 institutionsmål hvoraf mål 1-3 udmynter Miljøministeriets koncernmål for 2004, samt aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager.

Oversigt over målopfyldelse, del I

Uddybende analyser og vurderinger, del II

I den uddybende analyse er der valgt at fokusere på flg. institutionsmål:

• Institutionsmål 3 om Implementering af klimastrategi
• Institutionsmål 7 om National kemikalieindsats
• Institutionsmål 8 Den nye Miljøstyrelse, som er et internt mål.

Implementering af klimastrategi

Mål og baggrund
Institutionsmål 3 - implementering af klimastrategien er også et mål for den samlede koncern. Regeringens klimastrategi for opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i henhold til Kyotoprotokollen skal implementeres med fokus på omkostningseffektivitet. De vigtigste redskaber er EU's kvotedirektiv, pejlemærket for reduktionsinitiativer indenfor de enkelte sektorer, samt brug af de fleksible mekanismer.

Arbejdet med opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtigelser er et væsentligt element i det internationale arbejde med at undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Derved bidrager institutionsmål 3 til beskyttelse af miljøet.

Ved implementeringen af Danmarks forpligtigelser i henhold til Kyotoprotokollen, med anvendelse af protokollens forskellige værktøjer, spiller Miljøstyrelsen en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening - først og fremmest ved en forebyggende indsats.

Resultater
Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet:

• Udarbejdet en allokeringsplan for 2005 som lå klar den 31. marts 2004.
• Iværksat arbejdet med en komparativ omkostningsanalyse. Dette arbejde foregår gennem det såkaldte virkemiddelprojekt.
• Anvendt bevillingerne på FL2004 til Joint Implementation (JI) projekter på en omkostningseffektiv måde. Styrelsen har fortsat arbejdet med projekter, identificeret i direkte samarbejde med værtslandene, og har desuden igangsat et udbud, hvor projektudviklere kan spille ind med JI-projekter. Tilsvarende er der arbejdet videre med indirekte køb af CO2-kreditter fra internationale kvotebanker og -fonde. Styrelsen indgik kontrakter både direkte med projekter i flere østeuropæiske lande og med kvotebanker. Endvidere er der indgået rammeaftaler for klimaprojekter med en række lande.
• Etableret et nationalt kvoteregister. Registret der blev oprettet den 3. januar 2005 indeholder konti, registre over handler mv. for virksomhederne. Internationalt konstateres det, at hvis virksomheder ønsker at handle klimakreditter i forhold til EU's kvotedirektiv, er eneste mulighed at oprette en konto i Danmark, som er det eneste land der har et fungerende register.
• Resultatet fra delmål 3 afviger i udførelse fra det under institutions mål 3 beskrevne. Der er derfor ikke tilrettelagt faste procedurer for den nationale koordinering af klima-indsatsen på tværs af sektorer og virkemidler. Det er blevet vurderet, at en sådan tilgang ville blive for tung politisk og ressourcemæssigt. Opgaven bliver løftet i forbindelse med lovarbejder og ved den normale interministerielle dialog. Der har været en løbende dialog med Regeringens stående klimaudvalg om udfordringen med at koordinere klimaindsatsen på tværs af sektorer og virkemidler.

Økonomi
Der er til at opfylde institutionsmål 3 anvendt 9,2 årsværk. Det var oprindeligt skønnet nødvendigt, at allokere 12,5 årsværk til opfyldelse af institutionsmål 3, men målet er gennemført ressourceeffektivt med samlet brug af ca. 9,2 årsværk.

Dertil der brugt ca. 165 mio. kr. hvoraf 161 mio. kr. er anvendt i forbindelse med Joint Implementation projekter. I forbindelse med allokeringsplanen er der anvendt 0,5 mio. kr., Virkemiddelprojektet 1 mio. kr. og Kvoteregisteret 2,2 mio. kr.

Analyse
Den tilfredsstillende og ressourceeffektive gennemførelse af institutionsmålet skyldes en energisk og kvalificeret medarbejderstab, der under kyndig ledelse har udnyttet og opbygget relevante kompetencer i enheden i relation til løsning af opgaver, hvor hovedudfordringen har været projektledelse, forhandlinger internationalt samt nationalt i forhold til den øvrige statsadministration og eksterne samarbejdsparter, politisk sagsbehandling med betjening af udvalg og minister, samt administrative udfordringer.

Vurdering
Samlet set må resultatet betragtes som meget tilfredsstillende. Arbejdet med implementering af klimastrategien finder sted ved konkrete aktiviteter der sikrer, at Danmark efterlever forpligtigelserne i forhold til Kyotoprotokollen der er et skridt på vejen mod Klimakonventionens mål om at undgå farlige menneskeskabte klimaændringer. Institutionsmålet bidrager således til beskyttelse af miljøet og til at Miljøstyrelsen efterlever sin mission ved at løfte ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske lovgivning med det formål at implementere internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der bl.a. skal sikre gode levevilkår for mennesker, flora og fauna.

National kemikalieindsats

Mål og baggrund
For at hæve beskyttelsesniveauet i relation til kemikaliers påvirkning af miljø og menneskers sundhed forhandles der en ny kemikalieregulering i EU (REACH). Forberedelse af denne i Danmark sker ved en række nationale initiativer, som bl.a. omfatter:

• implementering af en ny liste over uønskede stoffer og i tilknytning til denne en række substitutionsprojekter,
• forberedelse af en ny opdateret vejledende liste til selvklassificering og undersøgelse af muligheden for at offentliggøre industriens selvklassificeringer af farlige stoffer; og
• opfølgning på nationale handlingsplaner og strategier, herunder pesticidplan 2004-2009.

MST har tidligere udarbejdet lister til hjælp for industriens prioritering af kemikalieindsatsen. De nye lister skal i højere grad fokusere på de særligt problematiske stoffer, og suppleres af en effektliste, der angiver hvilke effekter stofferne kan give anledning til. I tilknytning hertil var målet i 2004 at igangsætte en række projekter om substitution af uønskede stoffer.

I 2001 udarbejdede Miljøstyrelsen den første vejledende liste til selvklassificering, hvor man ved hjælp af computermodeller (QSAR) havde identificeret ca. 20.000 stoffer der på baggrund af deres struktur burde klassificeres for en eller flere farlige egenskaber. Det er virksomhedernes ansvar selv at klassificere farlige stoffer, som ikke findes på EU's harmoniserede liste over farlige stoffer. Disse klassificeringer skal anmeldes til Miljøstyrelsen og findes i det danske Produktregister. Målet i 2004 var om muligt at offentliggøre disse selvklassificeringer.

En række nationale handlingsplaner og strategier indeholder aktiviteter, der skulle afsluttes i 2004. Under Pesticidplanen skulle der

• gennemføres en informationskampagne rettet mod privates brug af pesticider,
• søges udarbejdet en aftale med Dansk Planteværn om markedsføring af ”Klar til brug midler” til havebrug
• udarbejdes et katalog og om, hvordan pesticidforbruget i gartneri- og frugtavl kan reduceres mest muligt, og for gartneriets vedkommende udarbejdes dyrkningsvejledninger (datablade).

Resultat
Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet

• Udarbejdet en endelig liste over uønskede stoffer (LOUS) og foretaget en evaluering heraf.
• Offentliggjort en ny effektliste.
• Igangsat 7 projekter om metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer og substitution af skadelige stoffer. To af projekterne om substitution er afsluttet.
• Delvist gennemført forberedelser af en ny vejledende liste til selvklassificering. Den vejledende liste ventes først færdig i 2006.
• Vurdering af mulighederne for at offentliggøre en liste over industriens selvklassificeringer er gennemført med et positivt resultat og arbejdet med udarbejdelse er iværksat.
• Gennemført en informationskampagne mod privates brug af pesticider. Der er udsendt en pjece (90.000 eks.) og etableret en Hot Line til økologisk have.
• Forhandlet en aftale med Dansk Planteværn om ”Klar til brug midler” Der afventer afklaring af, om aftaleforpligtelsen afhænger af ikke- medlemmers adfærd.
• Udarbejdet et katalog over alternative metoder i gartneri og frugtavl. Kataloget ligger på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside.
• Udarbejdet Dyrkningsvejledninger for hovedafgrøder i gartneri og frugtavl. Kataloget ligger på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside.

Økonomi
Der blev oprindeligt budgetteret med 2 ÅV til målet. Dette tal blev dog ved midtvejsstatus for arbejdsprogrammet nedjusteret til 0,5 ÅV. Dette skyldes at arbejdet med QSAR, som oprindeligt udgjorde en væsentlig del af målet blev flyttet til Fødevareministeriet. Den faktisk tidsanvendelse har været 23 uger. Udgifter til trykning af pjece mv. er finansieret over bekæmpelsesmiddelordningen.

Analyse
Aktiviteterne er gennemført som planlagt. For de punkter hvor der er tale om delvis opfyldelse, skyldes dette enten omprioriteringer (vejledende liste) eller principielle overvejelser om den videre indsats (aftale med Dansk Planteværn om klar til brug midler).

Vurdering
Resultatet vurderes generelt at være godt. Resultatet vil bidrage til at mennesker og miljø beskyttes mod forurening og der har især været fokus på den forebyggende indsats.

En evaluering af hvordan listen over uønskede stoffer anvendes af virksomheder, professionelle indkøbere og andre aktører, viser at listen er et vigtigt redskab for miljøbevidste virksomheder. Nogle virksomheder efterlyser at listen kobles til de produktgrupper hvor stofferne anvendes, og til konkrete kemikalier hvor stofferne indgår, samt til handleanvisninger om fx muligheder for at substituere med mindre belastende stoffer eller metoder.

Der har i Danmarks Fødevareforskning (DFVF) været gjort forberedelse til ny vejledende liste til selvklassificering. Arbejdet med en ny vejledende liste er dog nedprioriteret til fordel for REACH arbejdet.

Et negativt punkt mht. miljømæssig effekt vedrører informationskampagnen i private haver, hvor en evaluering viste at kampagnen stort set ikke havde haft effekt, da kun en begrænset mængde af de haveejere der bruger bekæmpelsesmidler, reelt vurderes at ønske oplysninger om alternativer.

Forhandlingerne med Dansk Planteværn om kun at forhandle ”Klar til brug midler” til private har været gennemført, men er ikke afsluttet, da foreningen ikke vil binde sine medlemmer, hvis virksomheder der ikke er medlemmer, handler i modstrid med aftalens pålyd. Der er brug for en nærmere afklaring herom med branchen.

Den nye Miljøstyrelse

Mål og baggrund
Miljøstyrelsen har i 2004 gennemført en strukturændring og indført projektorganisering som arbejdsform. Strukturændringen indebærer at to eller tre kontorchefer sammen har fået ansvaret for at lede et fagligt område, der tidligere var opdelt i flere kontorer. Det giver muligheder for at tænke initiativer og strategier bedre sammen, ligesom den større ressourcebase giver større fleksibilitet. Enhedscheferne understøttes af et antal faglige koordinatorer, kaldet funktionsledere. Endvidere er der i koncernen medio året etableret et administrativt servicecenter, som varetager personaleadministration, regnskab, IT og interne serviceydelser. Etableringen af servicecenteret har skærpet koncerntankegangen og giver basis for ensartede administrative løsninger på tværs i ministeriet.

Målet for den ny Miljøstyrelse har omfattet følgende tre hovedklumper:

1. Implementering af Miljøstyrelsens nye struktur
2. bedre planlægning – nyt arbejdsprogram og projekter – og ny budgetstyring
3. bidrag til etablering af Miljøministeriets administrative servicecenter

Resultater
Ny struktur i Miljøstyrelsen
Ca. halvdelen af styrelsens medarbejdere indgår i nye arbejdsmæssige sammenhænge, der går på tværs af de tidligere kontorgrænser, hvilket er en indikation på, at den nye struktur er etableret og lever. Såvel direktion som enhedsledelserne får generel god feed back på langt de fleste målepunkter i lederevalueringen. Der skal dog fortsat arbejdes med teamledelse.

Sekretariaterne for enhederne fungerer ikke optimalt endnu. Det tager tid at sammenlægge flere tidligere selvstændige sekretærfunktioner til enhedssekretariater, som skal varetage en vifte af logistiske og serviceopgaver og fungere som bindeled mellem ledelsen og det administrative servicecenter. Der er store forskelle mellem enhedssekretariaterne, nogle er kommet godt fra start, mens andre har problemer med arbejdspres og arbejdsdeling.

Nyt arbejdsprogram
Målet omfatter implementering af et nyt arbejdsprogramkoncept, som afspejler den nye struktur, giver bedre overblik og prioriteringsmuligheder, samt et bedre grundlag for ressourcestyring. Evalueringen af konceptet viser, at det dækker det overordnede styringsbehov i styrelsen, at det kan danne baggrund for overordnede prioriteringer og at det har modnet styrelsen til regnskabsreformen. Til gengæld er det vanskeligt at få overblik over den enkelte medarbejders tidsanvendelse, hvilket kan være et styringsbehov på enhedsniveau.

Miljøministeriets administrative servicecenter – Center for Koncernforvaltning (CFK)
Etablering af centeret er en direkte udmøntning af koncernledelsens beslutning om at etablere et administrativt servicefællesskab i Miljøministeriet. Forhandlingerne om overførelsen af personale blev planmæssige afsluttet og gennemført. Aftalen om de økonomiske forhold blev ligeledes planmæssigt indgået. Målet er opfyldt, men det er endnu for tidligt at vurdere rationaliseringsgevinsten af etableringen af koncernforvaltningen.

Økonomi
Der er anvendt 0,6 ÅV på målet, hvilket kun omfatter Stab og Strategis ressourceforbrug og ikke ledelsens eller de øvrige enheders forbrug af ressourcer til at etablere den nye struktur. Målet vurderes at være opfyldt indenfor de ressourcemæssige forudsætninger.

Der er på målet anvendt 380.000 kr. som omfatter udgifter til konsulenter til udvikling af arbejdsprogramdatabasen, lederevaluering og seminarer.

Analyse og vurdering
Miljøstyrelsen befandt sig i en ressourcemæsig situation, der skabte et akut behov for en reorganisering af styrelsen. Der blev på usædvanlig kort tid og uden tidskrævende forberedelser gennemført en strukturændring. Med de aktiviteter der er omfattet af institutionsmålet tog styrelsen hul på de store udfordringer som en så omfattende strukturændring medfører. Det vurderes, at der er opnået tilfredsstillende resultater, den korte tid og planlægningsperiode taget i betragtning. Der har været stort medspil fra chefer og personalerepræsentanter. Der er som nævnt stadig forhold som styrelsen skal arbejde videre med for at opnå gevinsterne fra den nye struktur. Der vil være særligt fokus på teamledelsen i enhederne og enhedssekretariaterne, samt information i den nye struktur. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre vores ressourcestyringsredskaber, herunder arbejdsprogrammet og styrelsens budgetteringsredskab. Meget af dette vil ske på tværs i ministeriet med udgangspunkt i de ensretninger af værktøjer og procedurer, som CFK ansvaret for.

Fodnoter

[1] Der er fejlagtigt budgetteret med et bidrag af Jord og Affald på 3 ÅV i resultatkontrakten. Det korrekte bidrag var ca. 1 ÅV. Jord og Affald har anvendt 0,7 ÅV på målet, hvilket skyldes, at der ikke var nok data til at gennemføre en analyser af forskellige behandlingsmetoder for emballagetræ.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.