| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Natur og Miljø 2004

Indledning

En tur i skoven, på landet eller til sø og strand. Det er noget, de fleste af os holder af og gør jævnligt uden at tænke videre over det. Vi benytter os af de oplevelser, naturen giver, og vi tillægger den værdi. Faktisk viser miljøøkonomiske analyser, at vi danskere, i fald der blev stillet krav om det, ville være villige til at betale op til 300 kroner for et årskort for at benytte skoven; og også huspriserne stiger betragteligt – med op til 200.000 kr. – hvis huset ligger på en grund, der støder op til skoven.

Men byerne, infrastrukturen og landbruget har sat naturen under pres. For at bevare en rig natur og kompensere for belastningen er det vigtigt at beskytte og drage omsorg for naturen. Naturgenopretning, støtte til miljøvenligt jordbrug samt støtte til forbedring af landbrugets forvaltning af natur og landskab er blot nogle eksempler på tiltag, der bidrager til beskyttelse og bevaring af naturen.

Vi lever i et kulturlandskab, og landbruget har ansvar for omkring trefjerdedele af de danske landskaber – marker, skove og naturområder. Så når landbruget ændrer driftsformer, så forandres også naturen og landskabet. Det betyder i øjeblikket, at den sjældne og artsrige vegetation på op mod 200.000 hektar enge og overdrev er ved at gro til med krat. Her skal der gøres en særlig indsats for at sikre plante- og dyrelivet.

Som led i indsatsen for at forbedre beskyttelsen af naturen og nedsætte miljøbelastningen er landbrugets udvaskning af kvælstof til søer og vandløb halveret og fordampningen af ammoniak nedbragt med en tredjedel. Men der skal mere til for at komme frem til den natur- og miljøkvalitet, vi gerne vil have og for at leve op til EUs krav til natur og miljø, som især fremgår af Vandrammedirektivet og Fugle- og Habitat-direktiverne.

Den forventede klimaforandring i Danmark går mod et varmere, mere fugtigt og mere blæsende klima med flere storme og perioder med stor nedbør. De menneskeskabte klimaændringer har konsekvenser for næsten alle jordens økosystemer. De første påvirkninger, som er blevet målt i naturen, er ændringer i vandets mængde og rytme (afstrømning). Ændringer i nedbør og afstrømning vil, hvis de fortsætter, få store konsekvenser for afvandingstilstanden i ådale, stofudvaskning og -tab samt de økologiske forhold i vandløb, søer og fjorde. Desuden er det observeret i Europa, at mange plantearter har bredt sig nordpå som følge af temperaturstigningen. Dermed sætter klimaforandringerne yderligere pres på økosystemernes funktioner og værdifulde naturværdier.

Mange samfundssektorer er involveret i udformningen af det danske landskab, og mange interesser er i konflikt med hinanden, når brugen af landskabet og naturen til forskellige formål skal prioriteres. Det danske landareal er en knap ressource og ved også at varetage hensyn til bl.a. landskabernes kvalitet, økosystemernes tilstand og funktion og den biologiske mangfoldighed (biodiversitet), kan vi gøre vores produktion og forbrug mere skånsom over for natur og miljø, så vi kan aflevere jorden til vores efterkommere i mindst lige så god stand, som vi selv overtog den. Det er også nødvendigt at begrænse den globale udledning af drivhusgasser for at forebygge konsekvenserne for naturen som følge af klimaændringerne.

Det folkelige engagement i beskyttelsen og den bæredygtige forvaltning af naturen er afgørende for, om resultaterne kan nås. Undervisning og formidling samt bedre muligheder for at få gode oplevelser og rekreation i naturen er en væsentlig forudsætning for at gøre de ofte komplicerede sammenhænge i naturen til udbredt fælleseje.

I år sætter indikatorrapporten fokus på beskyttelse af Danmarks natur. Temahæftet viser bl.a. udviklingen for udvalgte arter, arealet af vores værdifulde naturområder, de største trusler mod naturen og beskriver på oversigtlig form de indsatser, som Miljøministeriet sætter i værk for at beskytte naturen. Temaet beskrives med 18 udvalgte indikatorer. Det samlede indikatorsæt på omkring 70 indikatorer for natur og miljø vil derudover kunne findes på Internettet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.