| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Natur og Miljø 2004

Naturbeskyttelse

• 9 Fredede områder
• 10 Statslige arealerhvervelser til naturforvaltning

Der er indgået flere internationale aftaler for at beskytte naturen og sikre mængden af plante- og dyrearter. Med aftalerne forpligter medlemslandene sig til at beskytte særligt udvalgte naturområder, så planter og dyr får gunstige vækst- og levevilkår.

Internationale bestemmelser

I forhold til det internationale samfund har vi fra dansk side forpligtet os til at styrke indsatsen for biologisk mangfoldighed gennem de internationale aftaler, vi har indgået, ikke mindst ved tiltrædelsen af FNs Konvention om Biologisk Mangfoldighed fra 1992 og gennem EU-samarbejdet. Det overordnede mål om at standse tabet af biologisk mangfoldighed senest 2010 indgår i en række af de internationale sammenhænge, som Danmark deltager i. Dette mål sætter rammerne for naturbeskyttelse – såvel internationalt som nationalt.

FNs Konvention om Biologisk Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen)

Biodiversitetskonventionens formål er ikke alene beskyttelse af biodiversitet, men også bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer og rimelig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer. Herved kombinerer konventionen naturbeskyttelse med hensynet til udvikling og rækker langt videre end ældre naturbeskyttelseskonventioner, der har fokus på særligt truede arter eller levesteder.

På konventionens 6. partskonference i 2002 vedtog landene en strategisk plan for at kunne nå det overordnede mål om en betydelig reduktion i tabet af biodiversitet inden 2010.

De strategiske mål er:

• Konventionen opfylder sin ledende rolle i relation til internationale biodiversitetsspørgsmål
• Parterne forbedrer deres finansielle, menneskelige, videnskabelige, tekniske og teknologiske kapaciteter til at implementere konventionen
• Nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner samt integrationen af biodiversitetshensyn i relevante sektorer tjener som ramme for implementeringen af målene med konventionen

Der er en bedre forståelse for vigtigheden af biodiversiteten og af konventionen, og det har ledt til et bredere engagement i samfundet som helhed i implementering af konventionen.

Biodiversitet i EU – Natura 2000

EU har en overordnet målsætning om at stoppe tabet af biodiversiteten senest i 2010. Et af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er at etablere Natura 2000-netværket af fuglebeskyttelses- og habitatområder. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

Natura 2000 er en samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

• Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at bevare forekomster af sjældne ynglefugle eller store koncentrationer af trækfugle. Herunder hører Ramsarområder, som er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle.
• Habitatområderne er udpeget for at bevare forekomster af sjældne dyr og planter samt forskellige naturtyper.

Direktiverne indeholder to hovedprincipper for beskyttelsen af den europæiske natur:

• Medlemsstaterne skal udpege, beskytte og forvalte særlige beskyttelsesområder, hvor der forekommer arter eller naturtyper, som man på europæisk niveau er blevet enige om er beskyttelsesværdige.
• Medlemslandene skal beskytte nærmere angivne arter mod indsamling, udryddelse, udnyttelse mv. samt sikre deres yngle- eller rasteområder mod beskadigelse eller ødelæggelse.

Medlemslandene forpligter sig således til at forvalte områderne med henblik på, at arter og naturtyper får en gunstig bevaringsstatus.

Den danske implementering af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

EU-Kommissionen har i efteråret 2004 godkendt de danske udpegninger af Natura 2000-områder. Danmark har udpeget i alt 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder på land og på havet.

Områderne er i dag beskyttet af den omfattende danske natur- og miljøbeskyttelse suppleret med særlige retningslinjer for administration i forhold til områderne – bl.a. igennem Miljøministeriets bekendtgørelsen om administration af internationale beskyttelsesområder med tilhørende vejledning. Grundstammen i beskyttelsen af landområderne har været naturbeskyttelsesloven, især den generelle naturbeskyttelse
i lovens §3. Hertil kommer en række begrænsninger i arealanvendelsen, som gælder i en række lovgivninger, eksempelvis vandløbslov, skovlov, planlov, miljøbeskyttelseslov mv. samt konkrete instrumenter som fredninger, vildtreservater, naturforvaltning etc.

Danmark har implementeret habitatdirektivet i en proces, hvor lovgivning og praksis løbende er blevet justeret i takt med afklaringen af direktivets rækkevidde bl.a. ved EUDomstolen. Der er således i Folketingssamlingen 2003-04 gennemført yderligere ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovloven og sikret nye redskaber, bl.a. vedr. planlægning og indgreb i særligt hastende tilfælde i henhold til EU-forpligtelserne.

I december 2003 vedtog Folketinget desuden miljømålsloven, som opstiller nærmere planlægningsmæssige retningslinjer for etablering af vand- og Natura 2000-planer i 2009, som vil være det samlende grundlag for den aktive forvaltning af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.

Efter miljømålsloven består Natura 2000-planlægningen af:

• en basisanalyse
• opstilling af mål for tilstanden for de enkelte områder
• fastsættelse af et indsatsprogram.

Formålet med basisanalysen er at skabe det faktuelle grundlag for den konkrete prioritering af forvaltningsindsatsen, således at det kan dokumenteres, at den nødvendige indsats for at leve op til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne iværksættes. Også igennem det nationale vand- og naturovervågningsprogram 2004-09 – det såkaldte NOVANA-program – vil der blive sikret et løbende, forbedret videngrundlag om Natura 2000 naturtyper og arter samt udviklingen heri.

Basisanalysen skal altså bruges som grundlag for at fastsætte mål for de udpegede områder, herunder til at kunne afveje eventuelt modsatrettede naturinteresser, og den skal bruges som grundlag for en national prioritering af indsatsområder.

Danmarks Miljøundersøgelser har i 2003 fremlagt en faglig rapport om kriterier for gunstig bevaringsstatus, som for Natura 2000 naturtyper og arter gennemgår en række faglige parametre, som kan indgå i en vurdering af, om tilstanden er tilfredsstillende, og hvor der eventuelt er behov for en supplerende indsats. Udviklingen af disse faglige kriterier er dermed et vigtigt bidrag til den kommende Natura 2000-planlægning, herunder opstilling af mål for gunstig bevaringsstatus og indsatsplanlægningen.

I 2009 vil der foreligge bindende forvaltningsplaner for hvert enkelt Natura 2000-område, der vil indeholde en kortlægning og vurdering af tilstand og trusler, mål for naturkvaliteten og en plan for indsatsen. Natura 2000-planerne vil være koordineret med de tilsvarende vandplaner i Vandrammedirektivet.

Medlemslandene forpligter sig til at forvalte områderne med henblik på, at arter og naturtyper får en gunstig bevaringsstatus. Denne forpligtelse er et gennemgående træk i den danske indsats for biodiversiteten i de kommende år.

National naturbeskyttelse i øvrigt

Regeringen udarbejdede i 2003 en handlingsplan for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed med henblik på, at Danmark lever op til krav og forventninger i FNs Biodiversitetskonvention og EU-krav på naturområdet. Dette skal bl.a. ske ved at sikre de eksisterende naturområder af høj kvalitet, og ved at udvikle et net af beskyttede naturområder (NATURA 2000-nettet i henhold til habitatdirektivet). Desuden skal aktiviteter i landbrug, skovbrug, fiskeri og andre sektorer ske på et bæredygtigt grundlag.

Handlingsplanen bygger på videreførelsen af velprøvede aktiviteter (f.eks. indsatserne knyttet til de tre generationer af vandmiljøplaner), men viser også nye veje. Den er en rammeplan for den samlede indsats, som regeringen sætter i gang for at sikre biodiversiteten og beskytte naturen. Handlingsplanen står ikke alene, men skal ses i sammenhæng med andre natur- og miljøinitiativer, eksempelvis:

Den nationale lovgivning rummer de væsentlige administrative værktøjer for beskyttelsen og genopretningen af biodiversiteten. Der er for nyligt gennemført vigtige ændringer i både naturbeskyttelsesloven og skovloven for at sikre en bedre beskyttelse af natur og skov. Ferske enge, strandenge, moser, heder, overdrev og søer (de lysåbne naturtyper) er i dag beskyttet mod yderligere tilbagegang i areal af naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Danmark har iværksat syv nationalpark-pilotprojekter bl.a. som led i at nå målet om at standse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010. Pilotprojekterne skal i 2005 udmunde i en rapport, som skal redegøre for visioner, indhold og afgrænsning af eventuelle nationalparker. Der skal gennemføres undersøgelser af natur, friluftsliv og kulturmiljø, ligesom de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser skal belyses (se også tekstboks på side 17).

I perioden 2005-2008 afsættes der ekstra 200 mio. kr. i alt til en ekstra naturindsats. Midlerne skal anvendes til vandløb, ådale, søer, strandenge, højmoser, nye bynære naturområder og stier. Indsatsen vil blandt andet muliggøre initiativer inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og vil ligge i forlængelse af den hidtige naturforvaltningsindsats med at beskytte eksisterende natur og skabe ny natur, hvor det er muligt og til gavn for naturen og mennesket.

Miljømålsloven, som blev vedtaget i slutningen af 2003, koordinerer fremover vand- og naturplanlægningen for at skabe større sammenhæng mellem naturkvalitet og Danmarks vandressourcer. Formålet er at bidrage til at leve op til de forpligtelser, der følger af EUs habitat- og vandrammedirektiv. Revisionen af naturbeskyttelsesloven og skovloven blev vedtaget i 2004, bl.a. for at skabe bedre beskyttelse af Natura 2000-områderne og sikre redskaberne til at gennemføre Natura 2000-planerne.

Vandmiljøplan III, som regeringen har iværksat i april 2004, vil fortsætte den udvikling, der er i gang med de to første vandmiljøplaner. Vandmiljøet skal yderligere forbedres gennem reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor, og naturbeskyttelses-hensyn varetages blandt andet ved udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs søer og vandløb. Hertil kommer 300 m beskyttelseszoner om de vigtigste naturområder, hvor der ikke må etableres eller udbygges husdyrproduktion.

Et vigtigt værktøj for bevarelsen og genopretning af biodiversiteten er den fysiske planlægning, som bl.a. udføres af amter og kommuner. Naturplanlægningen vil blive styrket, så den kan gøres egnet til at være et prioriteringsredskab i beskyttelsen og i genopretningen af naturen. Det er en vigtig udfordring at videreføre kommunernes og amternes arbejde efter gennemførelsen af kommunalreformen i 2007, hvor de nye kommuner vil få ansvaret for den daglige forvaltning af regeringens natur- og miljøpolitik.

Der er etableret et nyt samlet vand- og naturovervågningsprogram 2004-2009 –NOVANA-, som vil bidrage til og spille sammen med den samlede vand- og naturplanlægning i henhold til Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.

Regeringen vil komme med konkrete initiativer til bevarelsen af en række særlige naturtyper såsom næringsfattige heder, kær, overdrev og klarvandede søer. Desuden vil man udarbejde forvaltningsplaner for særlige arter, som er sjældne, og hvor Danmark har særlige forpligtelser.

9 Fredede områder

Figuren viser antallet af fredninger gennemført i perioden 1900-2004, i alt 5034 fredninger. Heri er ikke medregnet de ca. 1100 kirkeomgivelsesfredninger, de såkaldte Provst Exner-fredninger. Fredningerne er indtil 1999 fordelt i tidsperioder på 10 år. Figuren viser i hvilket årti, sagerne er endeligt afgjort. Der går typisk mellem 2 og op til 10 år fra en fredningssag rejses, til den er endeligt gennemført. Figuren viser antallet af fredninger under 200 hektar og store fredninger på over 200 hektar. I alt er 4-5 procent af Danmarks landareal fredet.

Fredninger gennemføres for at sikre værdifulde landskaber og natur- og kulturhistoriske områder. Fredninger gennemføres kun, når beskyttelsen ikke kan tilgodeses gennem anden lovgivning. Figuren viser, at fredningsindsatsen tog fart i 1920 efter vedtagelsen af den første naturfredningslov i 1917 med et organiseret naturfredningsarbejde. Fokus var på særegne geologiske dannelser og smukke udsigter.

I de følgende årtier kom der fokus på bredere naturbeskyttelse, og antallet af fredninger steg op gennem 30érne og 40érne. Der skete en voldsom stigning i antallet af gennemførte fredninger i perioden 1940-70. Fredninger blev brugt til at standse den eksplosive bebyggelsesudvikling i det åbne land af både sommerhuse og helårshuse samt en kraftig stigning i råstofindvindingen af eksempelvis grus, sand, ler og kridt. Antallet af fredninger er mindsket i perioden fra 1980 til 2005, dels fordi fredningsinteresserne gradvist er blevet sikret gennem anden areal-, sektor- og planlovgivning, dels fordi de mest værdifulde områder allerede er fredet.

Figuren peger i retning af, at planlægningen og den generelle beskyttelse i anden lovgivning har slået igennem som et centralt instrument i naturbeskyttelsesarbejdet. Til trods for mange fredninger er der fortsat behov for at gennemføre et ikke ubetydeligt antal fredninger og beskyttelser af natur og kulturmiljø. Der opstår til stadighed nye beskyttelsesbehov som følge af samfundsudviklingen, hvor den øvrige areallovgivning ikke slår til. Desuden er der siden naturbeskyttelsesloven i 1992 rejst en række sager med henblik på naturgenopretning.

10 Statslige arealerhvervelser til naturforvaltning

Figurerne viser indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figurerne giver en oversigt over den årlige indsats for de statslige naturforvaltningsmidler. Den øverste figur viser de statslige arealerhvervelser til naturforvaltning i hektar. De årlige arealerhvervelser opgjort i hektar er et udtryk for den fysiske indsats og dens fordeling på formålene naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø. I de statslige naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter indtænkes der ofte også en høj grad af forbedringer for friluftslivet, ligesom der indtænkes kulturmiljøhensyn. Den nederste figur viser prioriteringen inden for statslig naturforvaltning inddelt i naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø i procent af de samlede naturforvaltningsmidler.

Frem til 1998 har der været tilstræbt en fordeling af midlerne med 40 procent til natur, 40 procent til skovrejsning og 20 procent til friluftsliv. Efter 1998 tilsigtes en fordeling med 40 procent til natur, 30 procent til skovrejsning, 20 procent til friluftsliv og 10 procent til kulturmiljø. Fra 2002 er kulturmiljø i princippet bortfaldet som selvstændigt projektkriterie. Fordelingen kan fraviges i forhold til relevante projekter samt ændringer i de årlige bevillinger. Fra 1999 til 2001 er en væsentlig del af de årlige midler blevet øremærket Skjern Å Naturprojekt, og derfor har naturgenopretningen en høj andel af de samlede årlige udgifter i denne periode. I 2002 var der en medfinansiering fra bl.a. vandværker og kommuner, som var øremærket til skovrejsning, og derfor blev der satset særligt på skovrejsning inden for rammerne af de statslige naturforvaltningsmidler i 2002. Niveauet for arealerhvervelser til naturgenopretning og skovrejsning er faldet efter 1998, hvilket bl.a. skyldes, at en væsentlig andel af de årlige naturforvaltningsmidler i perioden 1999-2001 som nævnt er blevet øremærket til gennemførelse af Skjern Å Naturprojekt. Desuden har de arealer, der i 2002 og 2003 er købt til skovrejsning, i en række tilfælde været med bygninger, og derfor har prisen pr. ha været betydelig højere end tidligere.

Naturgenopretningsprojekterne medvirker til at opfylde internationale forpligtelser, som
f.eks. EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, EUs habitatdirektiv og FNs biodiversitetskonvention. Skovrejsningen understøtter nationale politiske mål om mere skov i Danmark og medvirker især til at beskytte sårbare grundvandsressourcer, der anvendes til drikkevandsforsyning samt etablering af bynære rekreative områder. Dette sker ofte i samarbejde med vandværker og kommuner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.