| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøinformation i produktkæden

2 Data for svineproduktionen

• 2.1 Formål med nøgletal for svineproduktionen
• 2.2 Afgrænsning af miljøvurderingen
• 2.3 Dataindsamling og bearbejdning

2.1 Formål med nøgletal for svineproduktionen

Der har været to formål med miljøvurderingen af svinekød ab gård. Det ene formål har været at fremskaffe nøgletal, der er repræsentative for miljøpåvirkningerne ved produktion af de 1,35 mio. svin, der i 2003 blev leveret til TiCan. Disse nøgletal formidles til næste led i produktkæden, så slagteriet kan foretage en miljøvurdering af dets produkter og udarbejde en miljøvaredeklaration beregnet for business-to-business markedet. Det andet formål har været at fremskaffe nøgletal for de enkelte svinebedrifter til benchmarking af bedrifterne.

2.2 Afgrænsning af miljøvurderingen

For alle ti svinebedrifter er nøgletallene pr. kg svinekød beregnet efter to metoder(A og B), der er forskellige med hensyn til afgrænsningen af miljøvurderingen. Ved metode A indgår data for hele bedriften og miljøpåvirkningerne fra de produkter, som salgsafgrøder mv. fortrænger, er indregnet. Ved metode B er beregningerne alene udført for svineproduktionen. Det er beregningerne efter metode B, der er formidlet videre til slagteriet og indgår i miljøvaredeklarationerne.

Tabel 2.1 Inputs og outputs ved beregning efter metode A

Tabel 2.2 Inputs og outputs ved beregning efter metode B

Ved metode A indgår en beregning af alle de emissioner, der finder sted på selve bedriften, herunder nitratudvaskning og ammoniakfordampning fra stalde, husdyrgødningslagre og i marken. Ved metode B indgår en beregning af emissioner fra stalde og husdyrgødningslagre.

Som det også er vist i projektet "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv" (Hvid, 2004) har metode A den ulempe, at nøgletallene for miljøpåvirkningerne pr. kg svinekød bliver påvirket af effektiviteten i produktionen af salgsafgrøder og eventuelle andre biprodukter, der ikke er koblet med svineproduktionen. Dermed bliver nøgletallene uegnede til benchmarking af svineproduktionen. Metode B har den ulempe, at de ekstra emissioner, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til i forhold til anvendelse af handelsgødning, kun kan beregnes på baggrund af standardtal. Derfor vil det ikke komme til udtryk i nøgletallene for svinekødet, hvis én svineproducent er bedre til at udnytte husdyrgødningen end en anden producent.

2.3 Dataindsamling og bearbejdning

Data fra de ti svinebedrifter er indsamlet i samarbejde med konsulenter på landbrugscentrene i Nykøbing Mors, Thisted og Hurup. Alle ti svinebedrifter skulle i forvejen udarbejde et grønt regnskab i forbindelse med enten MVJ-ordningen for grønne regnskaber eller en miljøgodkendelse. Forud for udarbejdelsen af de grønne regnskaber blev det aftalt, hvilke supplerende data og opgørelser, der var behov for. Som udgangspunkt skulle bedrifterne kun have udarbejdet et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. Af hensyn til dette projekt blev der suppleret med stald- og markbalancer. Der blev ligeledes foretaget en fordeling af energiforbruget på stald og mark samt en kortlægning af opgaver udført af maskinstation.

De grønne regnskaber samt de supplerende data er indsendt til Landscentret, der har stået for beregningen af nøgletallene pr. produkt. Beregningerne er udført med det program (regneark), der blev udviklet i projektet "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv".

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.