| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøinformation i produktkæden

3 Data for slagtning og opskæring

• 3.1 produkter
• 3.2 Procesbeskrivelse
• 3.3 Dataindsamling og bearbejdning
• 3.4 Afgrænsning
• 3.5 Validering
• 3.6 Udvekslinger pr. produceret enhed
• 3.7 Miljøvurdering af fersk svinekød og pølser fra TiCan
  • 3.7.1 Prisallokering
  • 3.7.2 Pølseproduktionen
  • 3.7.3 Energi og vandforsyning
  • 3.7.4 CO₂ til slagtning
  • 3.7.5 Affaldsprodukter
  • 3.7.6 Transport

3.1 produkter

TiCan producerer ferske kødprodukter, saltede kødprodukter og nogle pølseprodukter. Saltningen medfører ikke nogen nævneværdig ekstra miljøbelastning. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering for ferske kødprodukter og for pølseprodukter.

3.2 Procesbeskrivelse

Slagtning og opskæring af svin hos TiCan omfatter en lang række enkeltprocesser. Disse er summeret kort i det følgende:

Svinene transporteres med lastvogn fra svinebedrifterne til slagteriet i Thisted. 2) Svinene opstaldes nogle timer, hvorved de falder til ro. 3) Svinene bedøves med CO₂. 4) De bedøvede svin stikkes i halsen, og blodet tappes af, hvorved svinene dør. 5) De døde svin skoldes i 60 °C varmt vand og hænges herefter op i bagbenene. 6) Svinekroppene svides med en glasflamme. 7) Indvolde fjernes og svinekroppene skæres i to stykker. 8) Kødet kontrolleres og køles ned. 9) Kødet skæres i mindre dele, og dele heraf sendes til videre opskæring på TiCan's produktionsanlæg i Thisted, 10) det færdigopskårede produkt emballeres og opbevares køligt indtil distribution.

CO₂ til slagtning indkøbes hos en producent af industrigasser, der oplyser, at gassen fortrinsvis stammer fra ammoniakproduktion - hvor naturgas er kulstofkilden.

Spildevand fra både Thisted og Fjerritslev renses i eget spildevands-rensningsanlæg før det afledes til kommunalt spildevandsrensningsanlæg. Spildevand afledes til Limfjorden efter endt rensning i offentligt rensningsanlæg.

Tarmindhold (gylle) returneres med lastvogn til landbrug i nærheden af slagteriet og udbringes på markerne som anden husdyrgødning.

Slagteriaffald (indvolde, ben og blod) sendes med lastvogn til forarbejdning hos Daka ^[1], hvor det oparbejdes til protein- og fedtprodukter til foderindustrien samt brændsel til energiproduktion.

Vand stammer dels fra kommunale vandforsyningsnetværk (Thisted) og dels fra egne boringer (Fjerritslev).

Varme anvendt i produktionen fremstilles ved afbrænding af olie og gas samt fedt leveret fra Daka.

3.3 Dataindsamling og bearbejdning

Data er uddraget fra TiCan's grønne regnskaber 2002/2003 og bearbejdet i dialog med medarbejdere hos TiCan.

Da der fokuseres på ferske produkter og pølser, er elforbrug til frysning af ca. 25 % af produktionen negligeret og fratrukket originale data. Ligeledes er forbrug af tøris til indfrysning negligeret.

Et par procent af produktionen videreforarbejdes til pølser i Thisted. Energiforbrug til pølseproduktion er skønnet af TiCan til at udgøre omkring 15 % af det samlede energiforbrug hos TiCan i Thisted. Dette varmeforbrug er fratrukket energiforbruget til ferske varer og allokeret til pølserne (se næste afsnit).

Cirka 20 % af TiCans kødproduktion leveres som saltede varer. Der knytter sig ikke nogen væsentlige ekstra miljøbelastninger hertil (fremstilles ved indsprøjtning af saltlage i kødet (30 g NaCl pr. kg kød)) og saltningen er negligeret.

En del af TiCan's produkter ryges. Da datasættet vedrører ferske produkter er bidrag til miljøbelastning herfra ikke medtaget.

Der foreligger ikke komplette data vedr. emissioner af COD, total-N og total-P til offentlig spildevandsrensning fra Tican, og der er derfor benyttet data fra www.lcafood.dk i stedet.

Tabel 3.1 Udvekslinger i forbindelse med slagtning og opskæring af svin.

3.4 Afgrænsning

Alle slagteprocesser fra opstaldning af levende dyr til opbevaring af nedkølede færdige produkter er medtaget. Ligeledes er intern transport og administration samt spildevandsrensning medtaget. Fremstilling og vedligeholdelse af bygninger og maskineri samt forbrug af rengøringskemikalier og kølemidler er ikke medtaget. Ligeledes er forbrug af emballage ikke medtaget.

3.5 Validering

Data vedr. slagtning hos TiCan er i god overensstemmelse med data stammende fra www.lcafood.dk der er baseret på Hansen (1999) og Pontoppidan og Hansen (2001) og repræsenterer mere end 90 % af svineslagtningerne i Danmark i 1997/98.

3.6 Udvekslinger pr. produceret enhed

Udvekslinger, der knytter sig til slagtning og opskæring af svin hos TiCan, er angivet i tabel 3.1. Data er angivet pr. 750 kg nedkølet fersk (dvs. ikke frossen) færdigvare uden emballage, og omfatter de samlede processer på TiCan's to produktionsanlæg.

3.7 Miljøvurdering af fersk svinekød og pølser fra TiCan

Miljøvurderingen af svinekød og pølser fremstillet hos TiCan medtager alle væsentlige processer i produktkæden frem til afgang af færdige produkter ved Tican's port. Se Figur 3.1

Klik her for at se Figur 3.1

3.7.1 Prisallokering

Svinets forskellige slagtedele har forskellig vægt og værdi (se tabel 3.2) og disse bidrager således forskelligt til indtjeningen hos producenterne i produktkæden og hermed drivkraften bag produktionen. Miljøbelastningen, der knytter sig til et kg af forskellige produkter er således bestemt ved prisallokering (Weidema, 2003) baseret på TiCan's afregningspris ^[2].

Tabel 3.2 Vægt og afregningspris for svinets forskellige slagtedele.

3.7.2 Pølseproduktionen

TiCan fremstiller forskellige pølser efter forskellige forskrifter og med forskellige sammensætninger. Nærværende miljøvurdering repræsenterer en gennemsnits-pølse med en gennemsnitlig sammensætning og et gennemsnitligt energiforbrug, se tabel 3.3. Ved fremstilling af pølser tabes ca. 10 % af vægten på grund af opvarmning og presning mv. Dette forklarer at der kun kommer 0,9 kg pølse ud af 1 kg ingredienser.

Tabel 3.3 Udvekslinger i forbindelse med produktion af pølser.

Data vedr. forender og halssnitter stammer fra ovenstående analyse af fersk kød. Data for hvedemel stammer fra www.lcafood.dk. og data for salt stammer fra ETH (1996). Der foreligger ingen informationer om krydderier, og disse er derfor ikke medtaget i vurderingen. Tarme stammer fra TiCan's eget tarmrenseri. Vand til rensning af maskineri anvendt i pølseproduktionen er ikke adskilt fra den øvrige produktion hos TiCan og derfor ikke medtaget særskilt under pølser.

3.7.3 Energi og vandforsyning

Data vedr. vandforsyning stammer fra ”Københavns vand” Grønt regnskab 1999. Se www.lcafood.dk.

Elektricitet stammer fra offentlige netværk og den marginale elektricitetskilde anses for at være naturgas. Se Weidema (2003). Data vedr. naturgasbaseret elektricitet stammer fra ETH (1996).

Varme fremstilles ved afbrænding af olie, naturgas og fedt fra Daka i TiCan's fyr. Bestemmelse af udvekslinger som følge af olie- og naturgasafbrænding er baseret på data fra ETH (1996).

Fedt fra Daka er en værdifuld energikilde, og det marginale fedt herfra skønnes under alle omstændigheder at blive benyttet til energifremstilling. Daka's fedtproduktion til energiformål er styret af kødproduktionen på slagterierne (se nedenfor) og ikke efterspørgslen, som det gælder for mange andre brændsler. Set i et samfundsmæssigt perspektiv fører TiCan's forbrug af fedt til energifremstilling således ikke til nogen ændringer i fedtafbrændingen (og denne negligeres derfor i analysen), men derimod modsvares den af en tilsvarende energiproduktion andre steder i samfundet (og dette medtages derfor i stedet). Det antages, at den alternative energifremstilling er baseret på olie og data vedrørende energiproduktion fra olie stammer fra ETH (1996).

3.7.4 CO₂ til slagtning

Fremstilling CO₂ til slagtning (se afsnit 3.2) er medtaget i vurderingen baseret på data fra www.ecoinvent.com. Udledningen af CO₂ til atmosfæren i forbindelse med slagtning anses for neutral, da det er den bagvedliggende ammoniakproduktion, der styrer omfanget af CO₂ udledningen. TiCan ”låner” således blot CO₂'en på den dens vej til atmosfæren.

3.7.5 Affaldsprodukter

Håndtering af slagteriaffald hos Daka er medtaget i vurderingen. Data vedr. oparbejdning af slagteriaffald hos Daka stammer fra Daka's grønne regnskab 1999/2000 (se www.lcafood.dk). Svineproduktionen bidrager til fremstilling af en stribe forskellige produkter (se www.daka.dk). Det antages, at de marginale produkter fra Daka er kødmel, benmel og fedt til energiformål, og hvert kg kød leveret fra Tican er således med til at fortrænge alternative energifremstillinger baseret på fossile brændsler. Den herved sparede energifremstilling er medtaget i miljøvurderingen.

Data vedr. kommunal spildevandsrensning stammer fra Lynettefællesskabets grønne regnskab (2001). Se www.lcafood.dk.

Gyllen, der returneres til landbrug fra TiCan, har en værdi som gødning. Gyllen fortrænger kunstgødning, og den sparede kunstgødning er medtaget i miljøvurderingen.

3.7.6 Transport

Alle væsentlige transportprocesser er medtaget i miljøvurderingen.

Gennemsnitlig transportafstand mellem landbrug og slagteri i Thisted er estimeret til 35 km. For hvert ton svin, der ankommer til Thisted, vil ca. 220 kg delvis opskåret svinekød blive transporteret videre til TiCan Fjerritslev. Transporten foregår med lastvogn og afstanden mellem de to slagterier er 42 km. Transport mellem TiCan og Daka foregår med lastvogn. Omkring 90 % af slagteriaffaldet dannes i Thisted og omkring 10 % dannes i Fjerritslev og en vægtet gennemsnitlig transportafstand er estimeret til 120 km.

Fodnoter

[1] www.daka.dk

[2] Ideelt set burde allokeringen baseres på slagtedelenes dækningsbidrag, men informationer herom er fortrolige, og Tican's afregningspris er benyttet som det bedste alternativ.

[3] Energiforbrug til pølseproduktion er vanskelige at adskille fra øvrige energiforbrug hos Tican og data er baserede på skøn.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.