| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøinformation i produktkæden
4 Miljøvaredeklarationer
4.1 Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød
I tabel 4.1 er vist miljøvaredeklarationen for fersk, uspecificeret svinekød fra TiCan i 2003. I deklarationen er vist de samlede miljøpåvirkninger ab slagteri samt hvordan miljøpåvirkningerne er fordelt på
svineproduktionen og slagteprocessen.
Tabel 4.1 Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003.
|
Drivhuseffekt |
Forsuring |
Nærings- saltbelastning |
Arealforbrug |
kg CO2-ækv./kg |
g SO2-ækv./kg |
g NO3-ækv./kg |
m2år/kg |
Uspecificeret svinekød ab slagteri |
3,63 |
50,1 |
243 |
8,12 |
Heraf svineproduktionen |
3,35 |
49,8 |
242 |
8,12 |
Heraf slagteprocessen |
0,28 |
0,3 |
1 |
0 |
I figur 4.1 er vist, hvordan det samlede bidrag til de fire miljøpåvirkninger forholdsmæssigt er fordelt på svineproduktionen og slagteprocessen. Det fremgår tydeligt, at det helt dominerende bidrag for alle fire
miljøpåvirkninger kommer fra primærproduktionen. Slagteprocessen bidrager med knap 8 % af det samlede bidrag til drivhuseffekt. Bidraget fra slagteprocessen til miljøpåvirkningerne forsuring og
næringssaltbelastning er under 1 %.

Figur 4.1 Forholdsmæssige bidrag til miljøpåvirkningerne fra henholdsvis svineproduktionen og slagteprocessen.
Det er miljøvaredeklarationen for fersk, uspecificeret svinekød, der er bedst egnet til benchmarking mellem slagterier og til at følge udviklingen i miljøpåvirkningerne over tid, fordi denne opgørelse er
uafhængig af afregningspriserne.
4.2 Miljøvaredeklaration for udskæringer og pølser
I tabel 4.2 er vist miljøpåvirkningerne for forskellige udskæringer af svinekød samt pølser. Miljøpåvirkninger for de forskellige udskæringer er fremkommet efter prisallokering som beskrevet i afsnit 3.7.1.
Tabel 4.2 Miljøvaredeklaration for forskellige udskæringer af svinekød samt pølser. Miljøpåvirkningerne er allokeret de forskellige udskæringer efter pris.
|
Drivhuseffekt |
Forsuring |
Nærings- saltbelastning |
Arealforbrug |
kg CO2-ækv./kg |
g SO2-ækv./kg |
g NO3-ækv./kg |
m2år/kg |
Uspecificeret svinekød |
3,63 |
50,1 |
243 |
8,12 |
Brystflæsk |
4,03 |
54,6 |
264 |
8,83 |
Forender |
3,17 |
42,9 |
208 |
6,93 |
Kamme |
5,47 |
74,1 |
359 |
12,00 |
Mørbrad |
14,1 |
191 |
926 |
30,90 |
Skinke |
4,03 |
54,6 |
264 |
8,83 |
Pølse |
3,04 |
32,5 |
156 |
5,09 |
Figur 4.2 til 4.5 viser miljøpåvirkningerne, der knytter sig til forskellige slagteriprodukter i et perspektiv, der rækker fra landbrugsjord til TiCan's udgangsport for færdige nedkølede (ikke frosne) produkter
eksklusive emballage.
Den hvide bar yderst til venstre i hver figur repræsenterer uspecificeret, uforarbejdet svinekød, hvor der ikke er taget højde for de forskellige produkters vægt og værdi. De fem grå barer i midten
repræsenterer forskellige udskæringer af uforarbejdet svinekød, idet der er taget højde for deres forskellige vægt og værdi og hermed individuelle bidrag til indtjening og hermed miljøbelastning. Den sorte
bar yderst til højre repræsenterer et forarbejdet produkt sammensat af svinekød, mel, vand etc. Data vedrørende uspecificeret svinekød repræsenterer således et vægtet gennemsnit af de udskårne,
uforarbejdede produkter.
Datakvaliteten anses for at være rimeligt god for alle data, men der knytter sig naturligvis varierende usikkerhed til resultaterne som følge af bagvedliggende usikkerhed på produktionsdata og forenklinger i
produktmodelleringen. Dette gælder specielt for de udskårne produkter og pølsen, hvor der er foretaget økonomisk allokering baseret på usikre økonomiske tal, som tilmed kan variere med lokalitet og tid.
Ved sammenlignende analyser bør man derfor lægge hovedvægten på resultater, der knytter sig til det uspecificerede svinekød, hvor der ikke er bidrag til usikkerhed fra de økonomiske tal.
De opnåede resultater er i rimelig overensstemmelse med tilsvarende resultater opnået i LCAfood projektet når de forskellige afgrænsninger i de to studier tages i betragtning (se www.lcafood.dk). Dette
gælder dog ikke for mørbrad, da dennes relative værdi er vurderet betydeligt højere i nærværende projekt end i LCAfood projektet, og at mørbradens andel af den samlede slagtekrop er skønnet større.
Mørbrad er meget følsom overfor usikkerhed på værdisætning og estimat af relativ vægt, fordi dens vægt er beskeden og dens relative værdi er stor.

4.2 Bidrag til drivhuseffekt fra 1 kg af forskellige produkter fra TiCan 2003.

Figur 4.3 Bidrag til forsuring fra 1 kg af forskellige produkter fra TiCan 2003.

Figur 4.4 Bidrag til næringssaltbelastning fra 1 kg af forskellige produkter fra TiCan 2003.

Figur 4.5 Arealforbrug fra 1 kg af forskellige produkter fra TiCan 2003.
Det er interessant at bemærke, at miljøbelastningen for et kg pølse er relativt lav for alle de fire viste indikatorer. Dette skyldes, at den store miljøbelastning kommer fra kødet, og at pølsen foruden kød
består af relativt meget mel og specielt vand, der miljøbelaster mindre end kød. Bidraget til miljøbelastning fra det ekstra energiforbrug til fremstilling af pølse er beskedent sammenlignet med den sparede
miljøbelastning fra det sparede kød, undtagen for bidrag til fotokemisk ozondannelse (ikke medtaget i datapræsentationen), hvor et kg pølse bidrager mere end et kg forender og halssnitter (pølsens indhold
af kød) på grund af den ekstra afbrænding af olie i oliefyr.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.
|