Miljøinformation i produktkæden

5 Variation i miljøpåvirkninger mellem bedrifter

5.1 Variation i miljøpåvirkninger

I dette kapitel præsenteres og drøftes variationen i nøgletallene mellem de ti bedrifter, der har indgået i projektet. Det er forsøgt at afdække nogle af årsagerne til de væsentligste variationer mellem bedrifterne. I mange tilfælde kan det imidlertid være vanskeligt at udpege en bestemt årsag til, at to bedrifter har forskellige tal for miljøpåvirkninger, fordi der ofte er adskillige forhold af betydning for det samlede bidrag til en miljøpåvirkning, der er forskellig fra den ene bedrift til den anden.

Det skal bemærkes, at alle de tal for miljøpåvirkninger, der vises i dette kapitel, er angivet pr. kg levende svin ab gård, dvs. der er ikke omregnet til slagtet vægt og bidraget fra slagteprocessen er ikke medtaget.

I tabel 5.1 er vist nogle data, der karakteriserer de ti svinebedrifter, der er beregnet nøgletal for.

Tabel 5.1 Data om de ti svinebedrifter, der har deltaget i projektet.

Bedrift
nr.
Areal
ha
Jord-
type,
JB nr.
Besæt-
ning,
antal DE
Dyre-tæthed
DE/ha
N-over-skud
kg N/ha
Kun slagte-
svin
Søer
+ slagte-svin
Kvæg + slagte-
svin
Gylle Dyb-
Strø-
else
89 278 6 158 0,6 79 X     X  
30 249 5 247 1,0 101   X   X  
66 257 4 220 1,0 134 X     X  
02 55 6 33 0,8 105 X       X
53 75 5 125 1,7 173     X X  
49 346 5/6 489 1,2 130   X   X  
78 68 4 30 0,8 71 X     X  
01 37 6 133 0,9 241   X   X  
31 77 1 109 1,3 127 X     X  
95 54 5 55 1,1 82 X     X  

5.1.1 Drivhuseffekt

I figur 5.1 er vist, hvordan drivhuseffekten pr. kg levende svin produceret varierer mellem bedrifterne. Det fremgår af figur 5.1, at der er en variation i drivhuseffekt pr. kg svin (ab gård) fra godt 2.200 g CO2-ækv. pr. kg til ca. 3.100 g CO2-ækv. pr. kg. I forhold til det vægtede gennemsnit på 2.561 g CO2-ækv. pr. kg svin er der tale om en variation på ca. +/- 20 %.

Den største bedrift, som vejer tungt i det vægtede gennemsnit, er blandt bedrifterne med det laveste tal for drivhuseffekt. Den næststørste bedrift er derimod blandt de bedrifter, der har de højeste tal for drivhuseffekt. Det gælder generelt for alle fire miljøpåvirkninger, at der blandt disse ti bedrifter ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem svineproduktionens størrelse og størrelsen af de beregnede tal for miljøpåvirkninger.

Den sorte søjle i figurerne 5.1-5.4 viser de tilsvarende tal for miljøpåvirkninger fra LCAfood. Drivhuseffekten er for disse ti bedrifter beregnet til at være godt 10 % højere end i LCAfood. Det skyldes muligvis, at der i denne undersøgelse indgår tre bedrifter, der har en betydelig produktion af smågrise, hvor der er brugt en del fyringsolie til opvarmning af stalde.

Figur 5.1 Drivhuseffekt pr. kg svin på ti svinebedrifter samt vægtet gennemsnit, g CO<sub>2</sub>-ækv. pr. kg svin produceret.

Figur 5.1 Drivhuseffekt pr. kg svin på ti svinebedrifter samt vægtet gennemsnit, g CO2-ækv. pr. kg svin produceret.

5.1.2 Forsuring

I figur 5.2 er vist, hvordan miljøpåvirkningen forsuring pr. kg svin produceret varierer mellem svinebedrifterne.

Figur 5.2. Forsuring pr. kg svin på ti svinebedrifter samt vægtet gennemsnit, g SO<sub>2</sub>-ækv. pr. kg svin produceret.

Figur 5.2. Forsuring pr. kg svin på ti svinebedrifter samt vægtet gennemsnit, g SO2-ækv. pr. kg svin produceret.

De beregnede tal for forsuring pr. kg svin produceret varierer fra 32 g SO2-ækv. pr. kg svin til 52 g SO2-ækv. pr. kg. Når der vægtes efter bedrifternes produktionsomfang, er forsuringen pr. kg svin i gennemsnit 38 g SO2-ækv. Det tilsvarende tal fra LCAfood er 40 g SO2-ækv. pr. kg svin.

5.1.3 Næringssaltbelastning

I figur 5.3 er vist, hvordan næringssaltbelastningen pr. kg svin produceret varierer mellem bedrifterne. Det laveste bidrag til næringssaltbelastning er 156 g NO3-ækv. pr. kg svin. Det højeste bidrag er på 239 g NO3-ækv. pr. kg svin. Det vægtede gennemsnit er beregnet til 185 g NO3-ækv. pr. kg svin. Det er knap 15 % lavere end det tilsvarende tal fra LCAfood. En mulig forklaring på denne forskel kan være, at LCAfood tallene er baseret på regnskabsmateriale fra 1999. Fra 1999 til 2003 er kravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning øget betydeligt. For svinegylles vedkommende er udnyttelseskravet i denne periode øget fra 60 % til 75 %. Det vil sige, at en given mængde husdyrgødning fortrænger langt mere handelsgødning i 2003 end i 1999. Det vil også - alt andet lige – føre til væsentlig lavere kvælstofoverskud. I den nævnte periode er der også sket en generel udvikling i effektiviteten i svineproduktionen. Foderudnyttelsen er blevet forbedret og proteinindholdet i foderrationen er sænket.

Figur 5.3 Næringssaltbelastning pr. kg svin på ti svinebedrifter og vægtet gennemsnit, g NO<sub>3</sub>-ækv. pr. kg svin produceret.

Figur 5.3 Næringssaltbelastning pr. kg svin på ti svinebedrifter og vægtet gennemsnit, g NO3-ækv. pr. kg svin produceret.

5.1.4 Arealforbrug

I figur 5.4 er vist, hvordan arealforbruget pr. kg svin produceret varierer mellem bedrifterne.

Figur 5.4. Arealforbrug pr. kg svin på ti svinebedrifter, m2år pr. kg svin produceret.

Figur 5.4. Arealforbrug pr. kg svin på ti svinebedrifter, m2år pr. kg svin produceret.

Arealforbruget er bestemt af foderforbruget og fodersammensætningen. Variationen mellem bedrifterne går fra 5,4 til 7,3 m2 pr. kg svin produceret. Det vægtede gennemsnit er 6,2 m2 mod 6,8 m2 pr. kg i LCAfood.

5.1.5 Sammenhæng mellem miljøpåvirkninger

I figur 5.5 er for hver bedrift vist forholdstal for de fire miljøpåvirkninger. Forholdstalene er angivet som procent af den gennemsnitlige miljøpåvirkning pr. kg svin produceret.

Figur 5.5. Forholdstal for miljøpåvirkninger fra svinekød for ti svinebedrifter 2003.

Figur 5.5. Forholdstal for miljøpåvirkninger fra svinekød for ti svinebedrifter 2003.

Figur 5.5 viser, at det i ret udtalt grad forholder sig sådan, at bedrifter med en lav miljøpåvirkning på ét område også har lave tal for miljøpåvirkninger på andre områder - og omvendt. Der er dog undtagelser, f.eks. bedrift nr. 8, der har et lavt tal for drivhuseffekt, har forholdsvis høje tal for forsuring og næringssaltbelastning.

En medvirkende årsag til ovennævnte sammenhæng er, at en væsentlig faktor som foderforbruget pr. kg tilvækst påvirker alle fire miljøpåvirkningerne. Det vil sige, at hvis man har en effektiv svineproduktion med et lavt foderforbrug pr. kg tilvækst, så er det med til at give lave tal for alle fire miljøpåvirkninger. Der er dog også forhold, som kun påvirker f.eks. drivhuseffekten. Det gælder f.eks. forbruget af fyringsolie til staldopvarmning.

5.2 Sammenligning af opgørelsesmetoder

Som tidligere nævnt er nøgletallene for miljøpåvirkninger pr. kg svin beregnet efter to metoder (A og B), der primært er forskellige med hensyn til afgrænsningen af miljøvurderingen. Miljøvaredeklarationerne i kapitel 4 og de tal, der hidtil er præsenteret i dette afsnit, er beregnet efter metode B. Forskellen mellem metoderne er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. I tabel 5.2 er vist de beregnede nøgletal for hver bedrift efter både metode A og B.

For de fleste bedrifter er der rimelig god overensstemmelse mellem nøgletallene beregnet efter henholdsvis metode A og B. Der er forholdsvis store afvigelser for bedrift nr. 53, hvilket hænger sammen med at det er en bedrift, der kun har en mindre produktion af slagtesvin sammen med en produktion af mælk. Ved beregning af nøgletal pr. kg svinekød efter metode A kommer miljøpåvirkningerne fra produkter, som bedriftens øvrige produkter fortrænger, til at veje tungt på denne bedrift.

Tabel 5.2 Nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af svin på ti bedrifter 2003. Beregnet efter både metode A og B.

Bedrift Drivhuseffekt
g CO2-ækv./kg
Forsuring
g SO2-ækv./kg
Næringssalt-belastning
g NO3-ækv./kg
Arealforbrug
m2/kg
A B A B A B A B
89 2.118 2.278 29 33 117 167 5,8 5,4
30 2.106 2.293 30 33 131 159 6,0 5,6
66 3.034 3.133 49 50 251 239 7,6 7,3
02 2.723 2.955 47 52 165 239 6,7 6,5
53 1.422 2.537 35 44 160 198 5,7 6,4
49 1.998 2.330 27 32 94 156 5,4 6,0
78 2.674 3.033 30 41 151 224 7,7 7,3
01 2.260 2.315 47 48 194 195 6,1 6,2
31 2.185 2.912 36 39 173 182 5,8 5,9
95 2.560 2.633 33 36 181 208 6,4 6,3
Vægtet gns. 2.279 2.561 35 38 152 185 6,1 6,2
LCAfood 2.250 40 214 6,8

Der er størst forskel på gennemsnitstallene beregnet efter henholdsvis metode A og B for miljøpåvirkningen næringssaltbelastning. Der er tendens til en lidt større variation mellem bedrifterne, når nøgletallene er beregnet efter metode A, hvilket også er naturligt, fordi beregningerne efter metode A omfatter flere bedriftsspecifikke data og færre standardtal end metode B. Metode B har tendens til at udjævne nogle af de forskelle mellem bedrifterne, der fremkommer ved beregning efter metode A.

Metode A har den ulempe, at nøgletallene for miljøpåvirkningerne pr. kg svinekød bliver påvirket af effektiviteten i produktionen af salgsafgrøder og eventuelle andre biprodukter, der ikke er koblet med svineproduktionen (Hvid, 2004). Ved metode B er miljøvurderingen afgrænset, så nøgletallene kun er påvirket af effektiviteten i svineproduktionen. Ulempen ved metode B er, at de ekstra emissioner, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til i forhold til anvendelse af handelsgødning, beregnes på grundlag af standardtal. Det kommer ikke til udtryk i nøgletallene for svinekødet, hvis der er forskelle mellem bedrifterne med hensyn til at udnytte husdyrgødningen.

5.3 Variation i emissioner

I det følgende er årsagerne til variationen mellem bedrifterne drøftet nærmere for hver enkelt miljøpåvirkning. Der er taget udgangspunkt i de emissioner, der ligger til grund for beregningen af miljøpåvirkningerne. Der er skelnet mellem interne og eksterne emissioner. De interne emissioner er de emissioner, der fysisk finder sted på svinebedriften. De eksterne emissioner er de emissioner, der har fundet sted andre steder i verden i forbindelse med produktion, frembringelse og transport af de råvarer og andre ressourcer, der anvendes på bedriften.

5.3.1 Drivhuseffekt

Det er emissioner af lattergas, der bidrager mest til drivhuseffekt ved produktion af svin. Lattergas bidrager med i gennemsnit 52 % af det samlede bidrag til drivhuseffekt fra svineproduktionen. Det er foderforbruget og de indkøbte smågrise, der trækker tallene for lattergas.

Det næststørste bidrag til drivhuseffekt ved svineproduktion kommer fra emissioner af kuldioxid, der samlet bidrager med 30 %. Det er ligesom for lattergas foderforbruget og de indkøbte smågrise, der er de største bidragydere til tallene for emission af kuldioxid.

Det tredjestørste bidrag til drivhuseffekt kommer fra emissioner af metan, der samlet bidrager med 17 % i gennemsnit. Metan emissionerne stammer fra lagringen af husdyrgødningen og indkøbet af smågrise.

Bedrift nr. 66, 02 og 78 skiller sig ud som de bedrifter med de største tal for drivhuseffekt. De 2 første har specielt høje lattergasemissioner og den sidste har både høje emissioner af metan og lattergas pr. kg svin produceret.

For bedrift nr. 66 og 02 skyldes det høje tal for drivhuseffekt, at der er beregnet høje tal for emission af lattergas. Det hænger sammen med, at de 2 bedrifter har et højt foderforbrug pr. kg tilvækst. Det store foderforbrug er i sig selv med til at øge tallene for emission af lattergas. Det store foderforbrug resulterer endvidere i en stor udskillelse af kvælstof i husdyrgødningen og der sker en emission af lattergas fra husdyrgødning i både stald, lager og mark. I henhold til IPCC (2000) er emissionsfaktoren for svinegylle 0,001 kg N2O-N pr. kg N ab dyr. Den høje udskillelse af N i husdyrgødning resulterer også i høje tal for emission af ammoniak fra stalde og husdyrgødningslagre. Ammoniak bidrager ikke i sig selv til drivhuseffekt, men der regnes med, at det giver anledning til emission af lattergas, når ammoniakken afsættes på jorden ved deposition (IPCC, 2000).

Tabel 5.3 Emissioner, der bidrager til potentiel drivhuseffekt ved produktion af svin på ti svinebedrifter 2003, g CO2-ækv. pr. kg svin. Efter metode B.

  Bedrift nr.
89 30 66 02 53
Svin prod., kg 585.040 584.162 756.458 113.526 159.324
Interne emissioner          
     Kuldioxid 12 267 199 11 19
     Metan 207 248 234 209 222
     Lattergas 62 101 120 355 89
Eksterne emissioner          
     Kuldioxid 659 692 747 763 733
     Metan 273 25 365 350 356
     Lattergas 1.253 1.225 1.532 1.407 1.369
     Andre emissioner -6 91 184 6 7
Hele bedriftens produktion 2.460 2.649 3.381 3.101 2.795
Fortrængte produkter -182 -357 -248 -146 -258
Svineproduktionen 2.278 2.293 3.133 2.955 2.573

Tabel 5.3 fortsat...

  Bedrift nr. Andel
gns. %
49 78 01 31 95
Svin prod., kg 1.212.504 100.697 295.420 399.018 194.155  
Interne emissioner            
     Kuldioxid 216 11 81 11 28 5
     Metan 285 217 211 761 196 10
     Lattergas 95 70 188 73 62 4
Eksterne emissioner            
     Kuldioxid 694 858 751 661 750 25
     Metan 27 433 81 320 305 7
     Lattergas 1.345 1.659 1.400 1.321 1.475 48
     Andre emissioner 21 6 6 6 8 2
Hele bedriftens produktion 2.683 3.254 2.718 3.153 2.824 100
Fortrængte produkter -354 -222 -403 -241 -191 10
Svineproduktionen 2.330 3.033 2.315 2.912 2.633 90

For bedrift nr. 78 skyldes det høje tal for drivhuseffekt, at der i løbet af 2003 skete en ret stor øgning af besætningen. Der er leveret 997 slagtesvin til slagteriet, men der er indkøbt 1.395 smågrise. Ved beregning af miljøpåvirkninger pr. kg svin er der ikke korrigeret for besætningsforskydninger, dvs. de beregnede emissioner er kun fordelt på de kg svin, der er leveret til slagteriet. I dette tilfælde, hvor der procentuelt er sket en væsentlig øgning af besætningen, ville det have givet nogle lavere tal for miljøpåvirkning, hvis besætningsforskydningen var indregnet.

Bedrift nr. 89 og 30 har lave tal for drivhuseffekt. Det hænger primært sammen med et lavt foderforbrug.

Bedrifterne 30, 49 og 01 skiller sig ud fra de øvrige ved at have lave tal for emission af metan som ekstern emission. Det hænger sammen med, at netop disse 3 bedrifter selv producerer de smågrise, som de lader indgå i produktionen af slagtesvin. De øvrige bedrifter indkøber smågrise, hvorved de emissioner, der er forbundet med produktion af smågrise, bliver medregnet som en ekstern emission.

5.3.2 Forsuring

I tabel 5.4 er vist de interne og eksterne emissioner, der bidrager til forsuring fra svineproduktion. Ammoniak bidrager langt mest til forsuringen. Det udgør 83 % af det samlede bidrag til forsuring opgjort som SO2-ækvivalenter.

Tabel 5.4 emissioner, der bidrager til forsuring ved produktion af svin på ti svinebedrifter 2003, g SO2-ækv. pr. kg svin. Beregnet efter metode B.

  Bedrift nr.
89 30 66 02 53
Interne emissioner          
     Ammoniak 12,5 21,2 22,4 27,5 20,6
     Svovldioxid 0 0,4 0,3 0,0 0,0
     Nitrogenoxider 0,1 0,3 0,2 0,1 0,1
Eksterne emissioner          
     Ammoniak 15,8 5,9 20,1 18,8 18,6
     Svovldioxid 1,6 2,4 2,0 2,0 1,9
     Nitrogenoxider 1,9 2,1 2,2 2,0 1,9
     Andre emissioner 1,5 1,6 3,5 2,1 2,0
Hele bedriftens produktion 33,5 34,0 50,8 52,5 45,1
Fortrængte produkter 0,7 1,5 1,0 0,7 1,1
Svineproduktionen 32,8 32,6 49,7 51,7 44,0

Tabel 5.4 fortsat...

  Bedrift nr. Andel
gns. %
49 78 01 31 95
Interne emissioner            
     Ammoniak 20,4 11,7 35,7 17,3 12,0 51
     Svovldioxid 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 1
     Nitrogenoxider 0,3 0,1 0,4 0,1 0,2 1
Eksterne emissioner            
     Ammoniak 6,9 23,4 7,5 16,9 19,1 32
     Svovldioxid 2,6 2,1 2,9 2,1 1,7 6
     Nitrogenoxider 2,4 2,4 2,3 1,8 2,4 6
     Andre emissioner 0,9 2,3 1,1 1,8 1,5 4
Hele bedriftens produktion 33,8 41,8 50,1 39,9 36,9 100
Fortrængte produkter 1,6 1,0 1,8 1,1 0,8 3
Svineproduktionen 32,2 40,9 48,3 38,8 36,1 97

Det er bedrifterne 02, 66 og 01, der har de højeste tal for forsuring pr. kg svin produceret. Det høje tal for bedrift nr. 02 skyldes primært 2 årsager. Bedriften har for det første et forholdsvis stort foderforbrug og dermed en udskillelse af kvælstof i husdyrgødningen, der er højere end gennemsnittet. Det giver anledning til ekstra ammoniakfordampning i både stald, lager og mark. For det andet er det den eneste bedrift, der har dybstrøelse. Der er en større fordampning af ammoniak fra dybstrøelse i både stald, lager og mark end fra gylle, som er husdyrgødningstypen på de øvrige bedrifter.

På bedrift nr. 66 er årsagen primært det høje foderforbrug. På bedrift nr. 01 er årsagen til det høje tal for forsuring, at bedriften har et meget stort kvælstofoverskud. Det har betydet, at der er beregnet tal for ammoniak-fordampning fra stalde og husdyrgødningslagre, der er ca. 50 % højere end normen. På bedrift nr. 01 bliver over to tredjedele af den producerede husdyrgødning afsat til naboer. Bedriften har samtidig en ret lav N-effektivitet i svineproduktionen, der medfører at husdyrgødningen indeholder mere kvælstof end normen, men i forbindelse med afsætning af husdyrgødning til naboer er der regnet med normindhold i husdyrgødningen. Forskellen mellem husdyrgødningens reelle indhold og normen kommer dermed til at belaste bedriftens næringsstofregnskab, så bedriftens kvælstofoverskud sandsynligvis er beregnet højere end det reelt har været.

Bedrifterne 49, 30 og 89 har de laveste tal forsuring. Det er bedrifter med en forholdsvis god foderudnyttelse og lave kvælstofoverskud.

5.3.3 Næringssaltbelastning

I tabel 5.5 er vist de interne og eksterne emissioner, der bidrager til næringssaltbelastning.

Tabel 5.5 Emissioner, der bidrager til næringssaltbelastning ved produktion af svin på ti svinebedrifter 2003, g NO3-ækv. pr. kg svin. Beregnet efter metode B.

  Bedrift nr.
89 30 66 02 53
Interne emissioner          
     Nitrat 11 22 15 36 15
     Ammoniak 24 41 43 53 40
     Lattergas 1 1 1 3 1
     Nitrogenoxider 0 1 0 0 0
     Fosfat  - - - - -
Eksterne emissioner          
     Nitrat 79 61 100 85 83
     Ammoniak 31 11 39 36 36
     Lattergas 11 11 14 13 12
     Nitrogenoxider 4 4 4 4 4
     Andre emissioner 8 10 25 10 10
Hele bedriftens produktion 169 162 242 241 201
Fortrængte produkter 2 4 3 1 3
Svineproduktionen 167 159 239 239 198

Tabel 5.5 fortsat...

  Bedrift nr. Andel
gns. %
49 78 01 31 95
Interne emissioner            
     Nitrat 21 13 23 14 12 9,5
     Ammoniak 39 23 69 33 23 20,8
     Lattergas 1 1 2 1 1 0,5
     Nitrogenoxider 1 0 1 0 0 0,2
     Fosfat - - - - - -
Eksterne emissioner            
     Nitrat 63 113 69 80 110 41,5
     Ammoniak 13 45 15 33 37 13,2
     Lattergas 12 15 13 12 13 6,6
     Nitrogenoxider 5 5 4 4 5 2,2
     Andre emissioner 4 12 3 9 9 5,4
Hele bedriftens produktion 159 226 199 185 210 100,0
Fortrængte produkter 4 2 4 2 2 1,6
Svineproduktionen 156 224 195 182 208 98,4

Det største bidrag til næringssaltbelastning kommer fra nitrat. Det bidrager i gennemsnit med 51 % af den samlede næringssaltbelastning opgjort som NO3-ækvivalenter. Det næststørste bidrag kommer fra ammoniak, der bidrager med 34 % i gennemsnit.

Det er bedrifterne 02, 66 og 78, der har de højeste tal for næringssalt-belastning. De to bedrifter med de højeste tal har også de højeste tal for forsuring. Det høje tal for bedrift nr. 02 skyldes, at bedriften har et forholdsvis stort foderforbrug og at husdyrgødningstypen er dybstrøelse. Den beregnede udvaskning af nitrat pr. kg N i husdyrgødningen er over dobbelt så høj for dybstrøelse som for svinegylle. Det er bestemt af mængden af organisk bundet kvælstof i gødningstyperne. På bedrift nr. 66 er årsagen primært det høje foderforbrug. Som tidligere nævnt er miljøpåvirkningerne for bedrift nr. 78 noget overvurderet, fordi bedriften har haft en væsentlig besætningsudvidelse i perioden, som der ikke er korrigeret for. Det har dog ingen nævneværdig betydning for de vægtede gennemsnitstal for de ti bedrifter, for denne bedrift producerer kun ca. 2 % af de ti bedrifters samlede produktion.

Bedrifterne 49 og 30 har de laveste tal for næringssaltbelastning. Det er bedrifter med en rimelig god foderudnyttelse og dermed en lav til normal udskillelse af N i husdyrgødningen. Nitratudvaskningen bliver som tidligere nævnt beregnet ud fra N-indholdet i husdyrgødning og husdyrgødningstypen. De to bedrifter har også lave tal for ammoniakfordampning.

5.3.4 Arealforbrug

Hele arealforbruget hidrører fra foderforbruget og indkøbet af smågrise. Det er først og fremmest forskellene i foderforbrug på bedrifterne, der er afgørende for forskellene mellem bedrifterne med hensyn til arealforbrug pr. kg svin produceret.

 



Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.