| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøinformation i produktkæden

6 Forbedringsmuligheder

• 6.1 Reduktion af næringssaltbelastning
  • 6.1.1 Forbedring af fodereffektivitet og proteinforsyningen til svin
• 6.2 Reduktion i forsuring
• 6.3 Reduktion I udledningen af drivhusgasser
  • 6.3.1 Produktion af biogas
• 6.4 Diskussion og opsamling

Det gælder for de fire miljøpåvirkninger, som der er arbejdet med i dette projekt, at langt den overvejende del af emissionerne sker i primærproduktionen, enten direkte på svinebedrifterne eller under dyrkning af foderafgrøder andre steder. Syv ud af de ti bedrifter indkøber smågrise, og en væsentlig del af deres miljøpåvirkning sker således udenfor den aktuelle bedrift. Vi har valgt at betragte produktionen af smågrise og slagtesvin som et hele.

Der er en række tekniske muligheder for at mindske svinebedrifters miljøpåvirkning. En oversigt findes bl.a. i Miljøstyrelsens publikation "Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren – forudsætninger" (Thodberg et al., 2004). Mere detaljerede oversigter på enkeltområder findes i rapporterne til forberedelsen af VMP III (www.vmp3.dk). De aspekter, som vil blive inddraget her, er følgende:

• Reduktionen af næringssaltbelastning gennem forbedring af fodereffektivitet og proteinforsyningen til grise.
• Reduktionen af forsuringen gennem formindskelse af tab af ammoniak fra stalde og lagre.
• Reduktion af emissionen af drivhusgasser gennem produktion af biogas til erstatning for forbrug af energi i stalde.

Der fokuseres på tiltag, som har direkte relation til husdyrproduktionen og opbevaring af gødningen, jf. model B. Tiltag som måtte forbedre udnyttelsen af husdyrgødningen og reducere udvaskningen i planteavlen er også relevante, men vil ikke blive gennemgået her. Udnyttelsen af husdyrgødningen er forbedret meget via de almene gødningsregler.

6.1 Reduktion af næringssaltbelastning

Som gennemgået i kapitel 5 kan forskelle i fodereffektivitet mellem bedrifterne forklare en stor del af forskellen mellem bedrifternes miljøbelastning pr. kg leveret svin. Dette er en kombination af mængden af foder pr. kg tilvækst (især i slagtesvineholdet) samt proteinniveauet i det forbrugte foder. Sidstnævnte hænger især sammen med aminosyresammensætningen, det vil sige hvor fint foderets indhold af de essentielle aminosyrer er afbalanceret i forhold til dyrenes behov. Det er derfor relevant at vurdere, hvilken effekt det vil have på miljøprofilen af de forarbejdede varer, såfremt mængden af protein forbrugt pr. produceret svin kan nedbringes på bedrifterne.

6.1.1 Forbedring af fodereffektivitet og proteinforsyningen til svin

Som omtalt i kapitel 2 er det sandsynligt, at den gennemsnitlige effektivitet i svineproduktionen blandt de bedrifter, der leverer svin til TiCan er på samme niveau som den gennemsnitlige effektivitet blandt andre svinebedrifter i Danmark. Vi vil se på konsekvenserne af at forbedre dette gennemsnit i to trin. I trin 1 er antaget, at fodereffektiviteten og proteinafbalanceringen i gennemsnit af alle bedrifter kommer på niveau med de bedste 25 % (jf. Damgaard, 2003). I trin 2 er antaget, at gennemsnitsbedriften udnytter mulighederne for at optimere proteinforsyningen yderligere gennem implementering af kendt viden, som dog ikke nødvendigvis er rentabel på nuværende tidspunkt.

Produktionsresultaterne fra bedrifter med E-kontrol viser, at de 25 % mest effektive svineproducenter brugte 10 % mindre foder pr. produceret smågris og ca. 8 % mindre foder pr. kg tilvækst i slagtesvineproduktionen end gennemsnittet. Eftersom emissioner af nitrat og ammoniak, der primært finder sted i forbindelse med produktion af foder og fra svinegødning, udgør 85 % af de samlede bidrag til næringssaltbelastning (se tabel 5.5), vil en reduktion af foderforbruget på 10 % medføre en tilsvarende reduktion i næringssaltbelastningen fra primærproduktionen med ca. 8 %. Som vist i tabel 6.1 vil dette medføre en samlet reduktion i næringssaltbelastning pr. kg kød produceret ab slagteri på 8 %, fra de nuværende 243 g NO₃-ækv. pr. kg kød til 224. Dette vil f.eks. være aktuelt for bedrifter som nr. 66 og 78, der har relativt høje næringssaltbelastninger pr. kg svin (tabel 5.2). En præcis vurdering af hvilke bedrifter, som kan forbedre proteinudnyttelsen i stalden, vil kræve nærmere analyser af deres foderforbrug, hvilket som anført i kapitel 2 ikke har været muligt i dette projekt.

Et mindre foderforbrug vil også medføre mindre tab af ammoniak, idet dette beregnes som proportionalt med N-udskillelsen fra grisene. Ammoniak udgør knap 85 % af bidraget til forsuringen fra primærproduktionen (se tabel 5.4), hvorfor forsuringen pr. kg kød vil blive reduceret med ca. 7 % ved en reduktion i foderforbruget som angivet ovenfor(tabel 6.1).

De anførte resultater bygger på nogle antagelser vedr. andelen af den samlede næringsstofbelastning som kommer fra henholdsvis ammoniak, nitrat, lattergas og andre emissioner (herunder fosfor). Eftersom det antages, at det er effektiviteten i hele svineproduktionen (både sohold, smågrise og slagtesvin) som forbedres, opgøres effekten af forbedringer ens pr. kg kød uanset om en bedrift opkøber smågrise eller producerer dem selv.

Effekten af en forbedret fodereffektivitet kommer både i kraft af et mindre foderforbrug og dermed mindre miljøpåvirkninger ved produktion af foderet (her væsentligst korn, idet sojaproduktionen i sig selv giver meget små tab af næringsstoffer) og i kraft af en mindre mængde husdyrgødning og dermed mindre emissioner fra anvendelse af husdyrgødning.

Tabel 6.1. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003. Anslået relativ forbedring af svinekødets miljøprofil ved forbedring af den gennemsnitlige fodereffektivitet til niveau med de bedste 25 % bedrifter med E-kontrol.

Den mindre N-udskillelse i husdyrgødningen ved et lavere foderforbrug slår også igennem i en reduktion af emissionen af drivhusgasser, fordi emissionen af lattergas mindskes og fordi et mindre foderforbrug reducerer dieselforbruget og dermed emissionen af CO₂. Lattergas udgør godt 50 % af emissionen af drivhusgasser (se tabel 5.3). Derudover reduceres emissionen af metan fra husdyrgødning, hvorfor den samlede reduktion af drivhusgasser anslås at blive af samme størrelsesorden som reduktionen i foder- og proteinforbrug.

Arealforbruget er direkte koblet til forbruget af foder i svineproduktioner uden udendørsfolde og vil derfor reduceres proportionalt.

Enkelte forsøg har vist, at en 10 % reduktion i foderprotein eller en 10 % forbedring af fodereffektiviteten kan reducere N-udskillelsen med ca. 15 %. Proteinniveauet i foderrationen og foderudnyttelsen er i høj grad afhængige af hinanden, og deres effekt på kvælstofudskillelsen er derfor ikke additiv (Damgaard, 2003). De her anførte beregninger er derfor konservative estimater.

Såfremt man yderligere anvendte kendt viden om proteinoptimering til svin, det vil sige tilpassede mængden og sammensætningen af essentielle aminosyrer meget nøjagtigt til svinenes behov i forskellige faser under opfedningen, kunne man opnå yderligere reduktioner i udskillelsen af N i husdyrgødning og dermed i tabene på bedriften. Det er muligt at tilsætte industrielt fremstillede, frie aminosyrer for at afbalancere foderets relative mangel på især lysin, metionin, treonin og tryptofan. Det kan reducere den mængde protein, som grisene optager for at dække behovet for essentielle aminosyrer. Damgaard (2003) anfører, at det ved sådanne yderligere tiltag er muligt at reducere kvælstofudskillelsen ab dyr pr. produceret slagtesvin (30-100 kg) til under 2 kg, hvilket er 33 % mindre end den nuværende norm.

Kvælstofudskillelsen fra slagtesvinene (30-100 kg) udgør godt 60 % af den samlede kvælstofudskillelse i gødning ved produktion af slagtesvin, når kvælstofudskillelsen fra søer og smågrise medregnes.

I tabel 6.2 er vist den beregnede effekt for de fire miljøpåvirkninger af en forbedring af fodereffektiviteten hos slagtesvinene med 12 % ved uændret proteinindhold pr. foderenhed svarende til en 20 % reduktion i N-udskillelsen ved produktion af slagtesvin (30-102 kg). Resultatet er en anslået næringssaltbelastning på 224 g NO₃-ækv. pr. kg uspecificeret svinekød ab slagteri. Dette svarer til under 171 g NO₃-ækv. pr. kg levende svin ab gård, hvilket er på niveau med de bedste af de ti bedrifter som vist i tabel 5.5. Hvis der samtidig kan opnås en tilsvarende reduktion i foderforbruget i soholdet (søer og smågrise), vil reduktionen i miljøpåvirkningerne være 60-70 % større.

Tabel 6.2. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003. Beregnet forbedring af svinekøds miljøprofil ved forbedring af den gennemsnitlige fodereffektivitet med 12 % svarende til en reduktion i N-udskillelsen på ca. 20 % hos slagtesvinene (30-102 kg).

I det følgende er der fokuseret på tiltag specifikt rettet mod reduktion af tab af ammoniak.

6.2 Reduktion i forsuring

Der eksisterer en række metoder til at nedbringe fordampningen af ammoniak fra staldgulve og gylleoverflader og emissionen ud af staldene via ventilations-systemerne. Disse er senest beskrevet samlet i rapporten ”Teknologiske virkemidler til nedbringelse af næringsstofbelastningen”, udarbejdet som forberedelse til VMPIII (Anonym, 2003).

Det vurderes, at især to teknikker er aktuelle: Tilsætning af svovlsyre til gyllen, hvorved fordampningen af ammoniak fra gyllens overflade i stalde og fortank mindskes med 70-80 % i fuldspaltestalde. I stalde med delvist spaltegulv er reduktionen lidt mindre, fordi fordampningen fra gødning afsat på de faste gulvflader bidrager relativt mere.

Den anden teknik drejer sig om at rense afkastningsluften fra staldene for ammoniak (såkaldt luftvaskning), hvorved omkring 80 % af ventilationsluftens indhold af ammoniak kan opsamles inden det forlader staldene. I begge tilfælde er der tale om teknikker, som er under afprøvning i praksis og formentlig kan gennemføres i de nærmeste år, såfremt det kræves.

Det er antaget i det følgende, at én af ovennævnte teknikker eller en kombination af flere teknikker implementeres på bedrifterne, så tabet af ammoniak fra stalde reduceres med 80 %, og at den opsamlede ammoniak anvendes som gødning. I det følgende estimeres således effekten af denne reduktion i tabet af ammoniak på miljøprofilen for svinekød. De anførte resultater bygger på nogle antagelser vedrørende andelen af den samlede forsuring, som kommer fra henholdsvis ammoniak, svovldioxid og nitrogenoxider, samt hvor stort bidraget af disse stoffer er fra selve bedriften i forhold til bidrag, som kommer via forbrug af hjælpestoffer (f.eks. sojaskrå). Der vil være et øget energiforbrug til ventilation på grund af luftvaskeren (anslået 15 %), mens svovlsyren antages at være et spildprodukt som miljømæssigt ikke koster noget.

Som eksempel på virkningen af at reducere ammoniaktabet i stalden på produktets miljøprofil vises to eksempler på bedriftsniveau, se tabel 6.3.

Tabel 6.3 Miljøpåvirkning pr. kg levende svin leveret under henholdsvis nudrift og efter indførelse af teknik til reduktion af tab af ammoniak fra slagtesvinestalde.

For bedrift nr. 66 med stor slagtesvineproduktion er virkningen af at mindske ammoniaktabet med 80 %, at mængden af N i husdyrgødning ab lager øges fra 22,9 ton til 27,9 ton N, dvs. med knap 20 %. Dette giver anledning til en besparelse i handelsgødning og til et lidt større tab i form af udvaskning. Den samlede effekt er en ændring i emissionerne pr. kg kød som vist i tabel 6.4.

Tabel 6.4. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003 for bedrift nr. 66. Anslået relativ forbedring af svinekøds miljøprofil ved 80 % reduktion af tab af ammoniak i slagtesvinestalde.

Bedrift nr. 66 har relativt høje emissioner pr. kg (væsentligt over middel, se tabel 5.1–5.3) på grund af et relativt stort foderforbrug. Imidlertid viser tilsvarende beregninger for bedrift 89, som har relativt lave emissioner pr. kg, den samme relative forbedring af især forsuring ved 80 % reduktion af ammoniaktabet fra stalden.

Der er som forventet en stor reduktion i forsuring pr. kg kød på 25-30 % ved begrænsning af ammoniakfordampningen fra stalde med 80 %. Derudover reduceres udvaskningen af nitrat ca. 10 %. Det er mest som følge af, at den reducerede ammoniakfordampning reducerer den indirekte udvaskning, der hvor ammoniakken ellers afsættes.

Effekten på næringssaltbelastning er således en kombination af et reduceret tab af ammoniak og at den ekstra N i gyllen substituerer handelsgødning, men samtidigt giver anledning til en mindre forøgelse af emissionerne ved udbringning af gyllen (lattergas, ammoniak og nitratudvaskning). Der er dog indregnet, at den ekstra ammoniak øger andelen af mineralsk kvælstof i den udbragte gylle og i princippet skulle kunne erstatte handelsgødning (eller øge udbytterne) uden at øge udvaskningen. Dette kræver dog, at modtageren aktivt udnytter den ekstra mængde N i husdyrgødningen og altså er opmærksom på og agerer efter, at N-indholdet er højere end normtallene.

De her viste tal undervurderer den samlede potentielle effekt af at begrænse ammoniaktabet i staldene, fordi der kun er beregnet en effekt af ændringer i slagtesvinestalde (de omhandlede bedrifter indkøber smågrise). Såfremt tilsvarende teknikker blev anvendt i soholdet ville den samlede effekt på emissionerne pr. kg kød blive noget større (ca. 35-40 % af N udskillelsen pr. produceret svin sker i soholdet inkl. smågriseproduktionen). De gennemførte beregninger gælder for svinestalde med gyllesystemer. En mindre gruppe bedrifter har sohold på dybstrøelse eller på græs og i begge tilfælde er det vanskeligt at begrænse tabet af ammoniak.

På baggrund af ovenstående vurderes det som realistisk, at forsuringen pr. kg kød kan nedbringes med mere end 30 %, såfremt der generelt i svineproduktionen implementeres teknikker til reduktion af tab af ammoniak fra stalde, der kan reducere tabene af ammoniak med 80 %.

6.3 Reduktion I udledningen af drivhusgasser

Lattergas udgør over 50 % af emissionen af drivhusgasser pr. kg svin fra primærproduktionen (lcafood.dk og tabel 5.3). En stor del af denne emission er knyttet til de mange led i bedriftens N-cyklus, hvor der sker en omsætning af organisk stof. Derfor er muligheden for at reducere emissionen af lattergas i høj grad knyttet til forbedringer af kvælstofhusholdningen generelt som vist i det foregående i de to eksempler vedr. forbedring af proteinudnyttelsen og reduktion af tab af ammoniak.

Metan fra gødningslagre udgør også en stor del af emissionen af drivhusgasser fra svineproduktionen. Derfor er det relevant at overveje, hvordan denne kan mindskes. Ved at anvende gyllen til biogasproduktion kan man både reducere udslippet af metan fra gyllelagrene samt reducere forbruget af fossil energi.

6.3.1 Produktion af biogas

Det er i det følgende antaget, at den producerede gylle fra slagtesvineholdet anvendes i biogas fællesanlæg, hvorved den producerede gas erstatter anden kraftvarmeproduktion baseret på fossile brændsler (gas og kul). Som beskrevet på www.lcafood.dk antages, at kun 50 % af varmen udnyttes til besparelse af varmeforbrug i staldene eller i parcelhuse, som så sparer fossil energi. Den sparede udledning af CO₂ og andre stoffer som følge af det sparede forbrug af fossil energi til kraftvarmeproduktion godskrives slagtesvineproduktionen, hvorved især den beregnede udledning af drivhusgasser pr. kg svin mindskes. Det er ydermere antaget, at der er en gennemsnitlig transportafstand mellem biogas fællesanlægget og bedriften på 7,5 km. Det er endvidere antaget, at emissionen af metan til omgivelserne reduceres fra 2,7 kg CO₂-ækvivalenter pr. ton gylle til 1,6 kg CO₂-ækvivalenter pr. ton, når der produceres biogas. Detaljer om effektiviteten i biogasproduktionen kan ses under processen ”Heat and power production from pig manure” på www.lcafood.dk.

I tabel 6.5 er vist den estimerede effekt på miljøprofilen pr. kg svin ab gård af at tilføre al gyllen fra slagtesvinestaldene på bedrifterne 66 og 89 til et biogas fællesanlæg.

Tabel 6.5. Miljøpåvirkning pr. kg levende svin leveret under henholdsvis nudrift og efter biogas produktion af gylle fra slagtesvinestalden.

Emissionen af drivhusgasser reduceres samlet med mellem 15 og 20 % ved at anvende gyllen til produktion af biogas. Heraf udgør den reducerede emission af metan fra gødningslagrene en tredjedel, mens det sparede forbrug af fossil energi udgør knap halvdelen af reduktionen. At effekten ikke er større skyldes, at der er regnet med et relativt stort tab af metan fra biogasproduktionen (se ovenfor), hvilket giver et konservativt estimat. Dertil kommer, at en stor del af emissionen af drivhusgasser skyldes lattergas, som ikke påvirkes nævneværdigt af dette tiltag. Anvendelse af gylle til produktion af biogas har stort set ingen effekt på miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning, men det er dog antaget, at der vil være en lidt større emission af ammoniak fra afgasset gylle end fra ubehandlet gylle.

Som vist i tabel 6.6 betyder biogasproduktionen en formindskelse af drivhuseffekten på 13 % for bedrift 66, mens det er 20 % på bedrift 89 (ikke vist). Ligesom i eksemplet med reduktion af emissionen af ammoniak er her kun vist den estimerede effekt af denne miljøforbedring i produktionen af slagtesvin. Der vil kunne opnås yderligere 5-10 % forbedring i produktets miljøprofil med hensyn til drivhuseffekt ved at inddrage soholdets gødningsproduktion i produktionen af biogas.

Tabel 6.6. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003 for bedrift nr. 66. Anslået relativ forbedring af svinekødets miljøprofil ved anvendelse af gylle fra slagtesvinestalden til biogasproduktion.

6.4 Diskussion og opsamling

De her viste forslag til forbedring af svinekødets miljøprofil har fokuseret på selve svineproduktionen. Dette er valgt, fordi de sidste 15 års miljøregulering har fokuseret mest på markproduktionen, hvor der allerede er opnået store forbedringer i udnyttelsen af husdyrgødningen. Det er forudsat, at husdyrgødningen er udnyttet i henhold til disse lovkrav enten på bedriften eller på bedrifter, som har importeret gødningen. I områder med stort overskud af gylle kunne det være relevant at undersøge alternative måder at håndtere gyllen på, herunder separering og bortskaffelse af forskellige fraktioner.

Igangværende undersøgelser af miljøeffekten af gylleseparering viser imidlertid, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at afsætte især de tørstofrige fraktioner efter gylleseparering og at der let tabes ammoniak fra separeret gylle. Derfor er disse muligheder ikke evalueret i nærværende analyse.

Formålet med at ovenstående estimater af ændringer i bedrifternes emissioner er at vise potentialet i at sammentænke forbedringer i primærproduktionen og miljøprofilen af slagteriets produkter, enten slagtet kød til videre forarbejdning eller færdige produkter. Som det fremgår af denne undersøgelse er det muligt at forbedre miljøprofilen af produkterne med mellem 10 og 30 % på de forskellige miljøpåvirkningskategorier såfremt dette måtte være interessant for virksomheden af markedsmæssige årsager.

For de involverede bedrifter vil man således kunne reducere næringssaltbelastningen pr. produceret enhed med op mod 20 %, forsuringsbidraget med op mod 30 % og emissionen af drivhusgasser med 15-20 %, hvis de beskrevne forbedringstiltag blev gennemført fuldt ud på alle bedrifterne. Reduktionen i tab af ammoniak ved brug af luftvask vil desuden kunne begrænse lugtgenerne væsentligt, men dette er dog ikke let at beregne pr. produceret enhed. Derimod vil tilsætning af svovlsyre formentlig ikke påvirke lugtemissionen fra stalden. Dertil kommer, at produktion af biogas vil kunne erstatte forbruget af fossil energi i staldene, hvilket kan være positivt i sig selv. Et mere præcist skøn over potentialet vil kræve flere detaljer vedrørende leverandørkredsen og data fra et større antal bedrifter.

De forskellige tiltag fokuserer primært på forskellige miljøeffekter, men forbedringen af proteinudnyttelsen påvirker både næringssaltbelastning og forsuring. Imidlertid blokerer de forskellige tiltag (forbedring af protein- og foderudnyttelse, reduktion af ammoniakfordampning samt biogas) ikke for hinanden og kan udmærket implementeres på den samme bedrift. Det er derfor realistisk – med de rette økonomiske betingelser – at reducere miljøpåvirkningen for svinekød fra slagteriet med 20-30 % på tre vigtige miljøbelastningskategorier med disse kendte teknologier. Dertil kommer, at der kunne optimeres på udnyttelsen af fosfor i foderet, hvilket ville reducere næringssaltbelastningen yderligere, men dette er dog ikke let at kvantificere på nuværende tidspunkt.

Det skal bemærkes, at mens det fra et markedsmæssigt synspunkt er mest relevant at se på belastningen pr. produceret enhed, er der regionale og lokale hensyn, som ikke nødvendigvis tilgodeses ved den produktorienterede vurdering. F.eks. kan den absolutte mængde af ammoniak, som fordamper fra bedrifter i et område, i visse tilfælde være over et acceptabelt niveau i forhold til nærliggende biotoper alene på grund af husdyrproduktionens størrelse, uanset om emissionen pr. produceret enhed er relativt lav.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.