Miljøprojekt, 1027 – Miljøinformation i produktkæden

Miljøinformation i produktkæden

7 Konklusion

Projektet har vist, at det er muligt med en rimelig arbejdsindsats at udarbejde og formidle produktorienteret miljøinformation i en produktkæde med svinekød. Nøgletal for miljøpåvirkninger fra primærproduktionen kan fremskaffes på en rationel måde ved at indhente data fra et repræsentativt udvalg af de bedrifter, der er leverandører til forarbejdningsvirksomheden. Den nødvendige arbejdsindsats for at fremskaffe miljøinformationen er meget afhængig af, om landbrugsbedrifterne i forvejen udarbejder grønt regnskab.

Der er udarbejdet eksempler på miljøvaredeklarationer beregnet for business-to-business markedet. For det aktuelle produkt, der er fersk svinekød, kommer de helt dominerende bidrag til de fire miljøpåvirkninger drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og arealforbrug fra primærproduktionen.

Nøgletallene pr. produkt kan anvendes til benchmarking af landbrugs-bedrifterne. Benchmarking og tolkning af årsagerne til forskellene i nøgletal mellem bedrifterne vil være af afgørende betydning i forbindelse med en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget.

Der er en betydelig variation i nøgletallene pr. produkt mellem de ti bedrifter, der har indgået i projektet. For alle fire miljøpåvirkninger gælder, at bedrifterne med de laveste tal ligger 15-20 % lavere end de vægtede gennemsnit. Bedrifter med de højeste tal ligger 20-35 % højere end de vægtede gennemsnit. Bedrifter med lave tal for én miljøpåvirkning har generelt også lave tal for de øvrige miljøpåvirkninger – og omvendt.

Det er emissioner af lattergas, der bidrager mest til drivhuseffekt ved produktion af svin. Lattergas udgør i gennemsnit 52 % af det samlede bidrag til drivhuseffekt opgjort som CO₂-ækvivalenter. Det næststørste bidrag kommer fra kuldioxid, der bidrager med 30 %. Det tredjestørste bidrag til drivhuseffekt kommer fra metan, der bidrager med 17 % i gennemsnit.

Tab af ammoniak udgør langt det største bidrag til miljøpåvirkningen forsuring. Ammoniak bidrager i gennemsnit med 83 % af det samlede bidrag til forsuring opgjort som SO₂-ækvivalenter.

Udvaskning af nitrat udgør i gennemsnit 51 % af den samlede næringssaltbelastning opgjort som NO₃-ækvivalenter. Det næststørste bidrag kommer fra tab af ammoniak, der bidrager med 34 %.

Fodereffektiviteten (foderforbrug pr. kg tilvækst) er en meget afgørende faktor for størrelsen af miljøpåvirkningerne. Det er først og fremmest forskelle i fodereffektivitet, der er årsag til variationen mellem bedrifterne. En forbedring af fodereffektiviteten virker ind på alle fire miljøpåvirkninger. Reduktion af fordampningen af ammoniak påvirker især forsuringen og i nogen grad næringssaltbelastningen.

Det er vurderet, at en forbedring af fodereffektiviteten med 12 % svarende til en reduktion i N-udskillelsen ab dyr på ca. 20 % samtidig med en reduktion af fordampningen af ammoniak fra stalde og husdyrgødningslagre på 80 % og anvendelse af husdyrgødningen til produktion af biogas samlet kan forbedre miljøprofilen for svinekød med 20-30 % for alle fire miljøpåvirkninger. Det kan betragtes som et realistisk, men ambitiøst mål for forbedring af svinekøds miljøprofil på grundlag af kendte teknologiske forbedringsmuligheder. De økonomiske konsekvenser af at gennemføre tiltagene er ikke vurderet.