| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøinformation i produktkæden

Sammenfatning og konklusioner

Projektet "Miljøinformation i produktkæden" har med udgangspunkt i et casestudie af en produktkæde med svinekød vist, hvordan der kan udarbejdes og formidles produktorienteret miljøinformation for landbrugsprodukter på en rationel måde. Projektet har endvidere bidraget med øget viden om variationen i miljøpåvirkninger mellem landbrugsbedrifter set i et produktperspektiv og hvordan miljøpåvirkningerne pr. produkt kan reduceres.

I et tidligere projekt (Miljøprojekt nr. 954, 2004) er der skabt et grundlag for at foretage miljøvurderinger af landbrugsprodukter primært ud fra data i grønne regnskaber. Der er beskrevet en metode og udviklet et værktøj til beregning af nøgletal for de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrugs-produkter set i et livscyklusperspektiv. Baggrunden for dette arbejde har været, at det er vurderet (Weidema, 2002), at det er en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget, at der kan beregnes nøgletal for de væsentligste emissioner og miljøpåvirkninger pr. produkt. Det er endvidere vurderet (Thodberg, 2004), at der skal være en motiverende faktor for at få iværksat en målrettet produktorienteret indsats og beregning af nøgletal pr. produkt. En sådan motiverende faktor kunne være en efterspørgsel efter miljøvaredeklarationer i business-to-business markedet for landbrugsprodukter. Formålet med dette projekt om miljøinformation i produktkæden har på denne baggrund været at fremme en produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren ved at vise, at det er muligt på en rationel måde at udarbejde miljøvaredeklarationer for landbrugsprodukter beregnet for business-to-business markedet.

Casestudie af produktkæde med svinekød

Projektet er gennemført som et casestudie af formidling af miljøinformation for svinekød. Der er arbejdet med fire miljøpåvirkninger, nemlig drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og arealforbrug. Disse fire miljøpåvirkninger er sammen med økotoksicitet i en tidligere undersøgelse (Hvid, 2004) udpeget som de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrug i et livscyklusperspektiv. Casestudiet tager udgangspunkt i svineslagteriet TiCan amba med hovedkontor i Thisted. Miljødata vedrørende primærproduktionen er baseret på data fra ti svinebedrifter, der er leverandører til TiCan. Der er udarbejdet nøgletal pr. produkt for hver bedrift samt gennemsnitstal, der er vægtet efter produktionens størrelse på de enkelte bedrifter. Det er vurderet, at de vægtede gennemsnitstal for de ti bedrifter er repræsentative for den samlede produktion af svin, der leveres til slagtning på TiCan. Nøgletallene ab gård er i princippet formidlet til slagteriet, hvor der er beregnet nøgletal for slagteprocessen. TiCan producerer ferske kødprodukter, saltede kødprodukter og nogle pølseprodukter. Saltningen medfører ikke nogen nævneværdig ekstra miljøpåvirkning. Der er derfor udarbejdet miljøvaredeklarationer for ferske kødprodukter og for pølseprodukter.

Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød

I tabel 1 er vist den beregnede miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød fra slagteriet TiCan amba i 2003. I deklarationen er vist de samlede miljøpåvirkninger ab slagteri samt hvordan miljøpåvirkningerne er fordelt på svineproduktionen og slagteprocessen.

Tabel 1. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003.

Det fremgår af tabel 1, at det helt dominerende bidrag for alle fire miljøpåvirkninger kommer fra primærproduktionen. Det er kun til miljøpåvirkningen drivhuseffekt, at slagteprocessen bidrager nævneværdigt. Slagteprocessen bidrager med knap 8 % af de samlede emissioner af drivhusgasser.

Der er også udarbejdet miljøvaredeklarationer for forskellige udskæringer samt pølser. Miljøpåvirkningerne for de forskellige udskæringer er beregnet på grundlag af en prisallokering. Det vurderes imidlertid, at det er miljøvaredeklarationen for fersk, uspecificeret svinekød, der er bedst egnet til benchmarking, f.eks. mellem slagterier og lande, og til at følge udviklingen i miljøpåvirkninger over tid, fordi denne opgørelse er uafhængig af afregningsprisen.

Stor variation i miljøpåvirkning mellem bedrifter

Figur 1 viser, at der er en betydelig variation mellem de ti bedrifter med hensyn til miljøpåvirkninger pr. kg svinekød. Bedrifterne med de laveste tal ligger 15-20 % lavere end de vægtede gennemsnitstal. Bedrifterne med de højeste tal ligger 20-35 % højere end de vægtede gennemsnitstal.

Figur 1. Variation i miljøpåvirkning pr. kg svinekød for 10 svinebedrifter, forholdstal i forhold til vægtede gennemsnitstal.

Figur 1 viser også, at bedrifter med en lav miljøpåvirkning på ét område generelt også har lave tal for miljøpåvirkninger på andre områder – og omvendt.

De væsentligste emissioner

Det er emissioner af lattergas, der bidrager mest til drivhuseffekt ved produktion af svin. Lattergas udgør i gennemsnit 52 % af det samlede bidrag til drivhuseffekt opgjort som CO₂-ækvivalenter. Det næststørste bidrag kommer fra kuldioxid, der bidrager med 30 %. Det tredjestørste bidrag til drivhuseffekt kommer fra metan, der bidrager med 17 % i gennemsnit.

Tab af ammoniak udgør langt det største bidrag til miljøpåvirkningen forsuring. Ammoniak bidrager i gennemsnit med 83 % af det samlede bidrag til forsuring opgjort som SO₂-ækvivalenter.

Udvaskning af nitrat udgør i gennemsnit 51 % af den samlede næringssaltbelastning opgjort som NO₃-ækvivalenter. Det næststørste bidrag kommer fra tab af ammoniak, der bidrager med 34 %.

Væsentlige forbedringsmuligheder

Effekten af forskellige forbedringsmuligheder er analyseret og diskuteret.

Fodereffektiviteten (foderforbrug pr. kg tilvækst) er en meget afgørende faktor for størrelsen af miljøpåvirkningerne. Det er først og fremmest forskelle i fodereffektivitet, der er årsag til variationen mellem de ti bedrifter. Resultater fra bedrifter med E-kontrol viser, at de 25 % mest effektive svineproducenter bruger 8-10 % mindre foder pr. produceret svin end gennemsnittet.

Fodereffektiviteten kan fremmes ved en bedre afstemning af protein- og aminosyresammensætningen i foderet. Fasefodring, bedre sundhedsstatus i besætningerne og bedre avlsmateriale kan også forbedre fodereffektiviteten. Det er vurderet, at det vil være muligt at forbedre fodereffektiviteten med op mod 12 % hos slagtesvinene svarende til en reduktion i N-udskillelsen ab dyr på ca. 20 % på grundlag af kendt viden. Det skal bemærkes, at der ikke i dette projekt er foretaget nogen vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gennemføre de tiltag, der vil være nødvendige for at opnå en sådan forbedring. Den beregnede effekt på de fire miljøpåvirkninger af en forbedring af den gennemsnitlige fodereffektivitet med 12 % hos slagtesvinene er vist i tabel 2.

Tabel 2. Miljøvaredeklaration for fersk, uspecificeret svinekød ab slagteri (TiCan amba) i 2003 med og uden en 12 % forbedring af fodereffektiviteten svarende til en 20 % reduktion i N-udskillelsen hos slagtesvinene (30-102 kg).

Bemærk, at en forbedring af fodereffektiviteten har indvirkning på alle fire miljøpåvirkninger.

Reduktion af tab af ammoniak fra stalde og lagre er en anden forbedringsmulighed, der er analyseret nærmere. I analysen er antaget, at fordampningen af ammoniak fra stalde og lagre kan reduceres med 80 % gennem forskellige tekniske tiltag. Et sådant tiltag kan reducere forsuringen betydeligt (25-30 %). Det reducerer også næringssaltbelastningen, men det har næsten ingen betydning for emissionen af drivhusgasser.

Endelig er det analyseret, hvad effekten af at anvende husdyrgødning til produktion af biogas er på svinekødets miljøprofil. Anvendelse af husdyrgødning til produktion af biogas reducerer emissionerne af metan. Den producerede energi fortrænger forbrug af fossil energi. Det vurderes, at dette tiltag kan reducere drivhuseffekten med 15-20 %. Produktion af biogas vil derimod ikke formindske hverken forsuring eller næringssaltbelastning.

Det er vurderet, at en gennemførelse af ovennævnte forbedringstiltag samlet kan forbedre miljøprofilen for svinekød med i gennemsnit 20-30 % for alle fire miljøpåvirkninger. Det kan betragtes som et realistisk, men ambitiøst mål for forbedring af svinekøds miljøprofil på grundlag af kendte teknologiske forbedringsmuligheder. De økonomiske konsekvenser af at gennemføre tiltagene er ikke vurderet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.