Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler

5 Biocider/Konserveringsmidler

Biocider er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, insekter, bakterier og svampe mv. I vaske- og rengøringsmidler anvendes biocider som konserveringsmidler til at forhindre uønsket vækst af mikroorganismer (f.eks. bakterier og svampe) i produkterne og dermed forøge deres holdbarhed. Desuden anvendes biocider som desinfektionsmidler, som er produkter med bakteriedræbende effekt. Biociderne udgør ca. 14% af de indrapporterede stoffer.

Begreberne biocider og konserveringsmidler forveksles ofte. Biocider er aktivstofferne i både konserverings- og desinfektionsmidler. Det er derimod koncentrationen af biociderne, der afgør, om stofferne anvendes som konserveringsmiddel eller som desinfektionsmiddel. Almindelige vaske- og rengøringsmidler bør ikke indeholde biocider til desinfektionsbrug.

I&I branchen anvender primært biocider i form af konserveringsmidler. Som konserveringsmiddel anvendes biocider typisk i flydende vandbaserede produkter, der ikke har ekstremt høje eller lave pH-værdier eller et højt indhold af tensider (som i sig selv kan have bakteriehæmmende effekt). Således kræver produkter med en pH-værdi mellem 3 og 10 tilsætning af konserveringsmiddel for at forhindre bakteriel vækst.

Biocider udgøres af en række forskellige typer af stoffer med forskellig grad af effektivitet. Størstedelen af de anvendte biocider kan placeres under følgende stofgrupper:

  • Isothiazolinoner (kathon)
  • Halogenerede stoffer (som oftest chlorerede forbindelser)
  • Nitrosubstituerede stoffer
  • Parabener
  • Syrer
  • Aldehyder
  • Alkoholer

Miljø- og sundhedsprofilerne af I&I branchens biocider fremgår af tabel 5.1, som viser enkeltstoffernes miljø- og sundhedsscorer samt indikation af, om stofferne optræder påhenholdsvis listen over farlige stoffer, listen over uønskede stoffer og KRAN-listerne.

Tabel 5.1 Miljø- og sundhedsvurdering af I&I branchens biocider

Navn CAS-nr. MS SS LOUS LOFS KRAN
Kathon* Chloro, 5-, -2-methyl-4-isothiazolin-3-one
Methyl, 2-, -4-isothiazolin-3-one
55965-84-9 26172-55-4
2682-20-4
5 5
5
4 ND
ND
  Ja A (hud)
Triclosan Chlor, 5-, -2(2,4-dichlorphenoxy)phenol**
3380-34-5 5 2   (Ja) A (hud)
Natrium dichloroisocyanourat, dihydrat 51580-86-0 5 3   Ja  
Chlorhexidin digluconat 18472-51-0 5 3     A (hud)
Guanidine,N,N-1,6-hexanediyl-bis-(N-cyano, polymer med 1,6-hexandiamine, hydrochlorid 27083-27-8 5 4      
Benzisothiazolin, -3-on, 1,2-, lithium salt 111337-53-2 4 4   Ja  
Bronopol Brom, 2-, -2-nitropropan-1,3-diol
52-51-7 2 3   Ja A (hud)
Benzalkoniumchlorid C8-18.-alkyldimethylbenzylammonium chlorider
63449-41-2 2 3c   Ja  
Glutaraldehyde 111-30-8 2 5 Ja Ja A (hud, indå)
Methyldibromoglutaronitril Dibrom, 1,2, -2,4-dicyano-butan
35691-65-7 2 4     A (hud)
Natriumoxychlor 7758-19-2 2 ND      
Benzothiazolin-3-one, 1,2- 2634-33-5 2 4   Ja A (hud)
Bromeddikesyre 79-08-3 2 4   Ja  
Pereddieksyre 79-21-0 2 4   Ja  
Phenol 108-95-2 1 3 Ja Ja R(2H) N(SRI5)
Isopropanol 67-63-0 1 2   Ja  
Ethanol 64-17-5 1 1   Ja  
Benzylalkohol 100-51-6 1 2 Ja Ja A (hud)
2-phenoxyethanol 122-99-6 1 2   Ja  
Natrium hypochlorit 7681-52-9 1 3 Ja Ja A (hud, indå)
Monochloracetamid 79-07-2 1 5   Ja A (hud)
Isobutylparaben 4247-02-3 1 1     A (hud)
Butylparaben 94-26-8 1 1     A (hud)
Ethylparaben 120-47-8 1 1     A (hud)
Methylparaben 99-76-3 1 1     A (hud)
Propylparaben 94-13-3 1 1     A (hud)
Benzosyre 65-85-0 1 1     A (hud)
Natrium benzoat 532-32-1 1 1     A (hud)
Hydrogen peroxid 7722-84-1 1 3   Ja  
Grotan Triazine, 1,3,5, -1,3,5triethanol
4719-04-4 1 4   Ja A (hud)
Brom, 5-, -5-nitro-1,3-dioxan 30007-47-7 ND 2      
PVP iodine 25655-41-8 ND ND      
Poly[(dimethylimino)1,6-hexanediyl chlorid] 28728-61-2 ND ND      
Sodium pyrithione 3811-73-2 ND ND      

MS Miljøscore
SS Sundhedsscore
A (hud) Anses for at være allergifremkaldende ved kontakt med hud
A (indå) Anses for at være allergifremkaldende ved indånding
R(2H) Mistænkt for reproduktionsskadende effekter ved højt dosis niveau
N(SRI5) Medfører stor risiko for bevidstløshed, død eller alvorlig skade på nervesystemet ved normalt arbejde
* Kathon består af de kemiske forbindelser 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one og 2-methyl-4-isothiazolin-3-one i blandingsforholdet 3:1
** Triclosan er af EU's arbejdsgruppe for klassificering og mærkning af kemikalier indstillet til klassificeringen N; R50/53, Xi; R36/38 (forventes klassificeret ultimo 2003)

5.1 Miljø

Biocidernes miljøprofil fordeler sig over hele spektret med miljøscorer fra 1 til 5. Flere af de indrapporterede enkeltstoffer er klassificeret for miljøfare på listen over farlige stoffer (tabel 5.2):

Tabel 5.2 Biocider med officiel miljøfareklassificering (LOFS)

Stof Miljøfareklassificering
Kathon N; R50/53
Natrium dichloroisocyanourat, dihydrat N; R50/53
Triclosan* (N; R50/53)
Benzisothiazolin-3-on, 1,2-, lithium salt N; R51/53
Bronopol N; R50
Benzalkoniumchlorid N; R50
Glutaraldehyd** N; R50
Benzothiazolin-3-one, 1,2- N; R50
Bromeddieksyre N; R50
Pereddikesyre N; R50

* Triclosan er indstillet til N; R50/53 og forventes klassificeret ultimo 2003
** Glutaraldehyd er listet som miljøfarlig på LOUS

Som følge af biocidernes egenskaber som bekæmpelsesmidler har især de meget effektive biocider en høj iboende giftighed. Dette medfører ofte, at disse stoffer ikke er let bionedbrydelige, da de er giftige over for de nedbrydende organismer, og at de er meget giftige over for vandlevende organismer med EC/LC50-værdier mindre end 1 mg/l. Til denne gruppe af stoffer hører isothiazolinoner, de nitrosubstituerede stoffer og flere af de halogenerede stoffer, som tildeles miljøscore 5. Nogle af de relativt giftige biocider nedbrydes hurtigt i miljøet og får således en miljøscore på 2. Til denne gruppe hører visse syrer, aldehyder og halogenerede stoffer. Natriumhypochlorit er giftig over for vandlevende organismer med EC50/LC50-værdier omkring 1 mg/l. Natriumhypochlorit omdannes hurtigt i vandmiljøet, hvorfor de lave EC50/LC50-værdier er af mindre betydning. Derimod kan natriumhypochlorit medvirke dannelse af chlororganiske forbindelser, der er problematiske for vandmiljøet, og stoffet optræder derfor på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

I den anden ende af spektret findes de mindre effektive biocider med lavere iboende giftighed, som f.eks. alkoholer og parabener, der også er let bionedbrydelige og dermed ikke vurderes at medføre risiko for langtidseffekter i miljøet. I henhold til kriterierne for miljøfareklassificering anses disse stoffer ikke for at være skadelige for vandmiljøet og får dermed miljøscore 1. Der har på det seneste været en del debat om parabenernes mulige hormonforstyrrende effekter, og nyere studier har vist, at især propylparaben og butylparaben har svage østrogene effekter i fisk (data ikke publiceret). Der er derfor grund til at være opmærksom på den videre debat om parabenernes eventuelle hormonforstyrrende effekter.

5.2 Sundhed

De indrapporterede biocider fordeler sig jævnt på alle 5 sundhedsscorer. Flest stoffer er placeret med sundhedsscore 1, 3 og 4. Konserveringsmidler og desinfektionsmidler er biologisk aktive og har derfor også tendens til at påvirke blandt andet huden. Det er ikke ualmindeligt, at konserveringsmidler giver sundhedsproblemer, især hudallergi, til trods for at koncentrationen af konserveringsmiddel er lav i produktet. De fleste konserveringsmidler kan medføre allergi, men potentialet er meget forskelligt. Personer, der i forvejen har problemer med allergifremkaldende stoffer, vil kunne reagere ved kontakt med disse stoffer.

Der er vurderet i alt 34 biocider. Heraf er mere end halvdelen vurderet som sundhedsfarlige, det vil sige, at stofferne er klassificeret i henhold til kriterierne i EU's klassificeringssystem. 15 af biociderne forekommer på listen over farlige stoffer.

Stoffer, der udviser irreversible effekter (kroniske effekter), er tildelt sundhedsscore 4 og 5. To konserveringsmidler er tildelt sundhedsscore 5, chloracetamid, der er klassificeret som reprotoksisk med R62 (”Mulighed for skade på forplantningsevnen”), og glutaraldehyd, der som eneste stof af de vurderede biocider er klassificeret som allergifremkaldende ved indånding med R42 (”Kan give overfølsomhed ved indåndning”). Glutaraldehyd er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Stofferne med sundhedsscore 4 omfatter både desinfektionsmidler og konserveringsmidler. De desinfektionsmidler, som er vurderet her, f.eks. bromeddikesyre og pereddikesyre, tildeles sundhedsscore 4 på grund af deres evne til at virke stærkt ætsende.

Konserveringsmidler er tildelt sundhedsscore 4, fordi de virker allergifremkaldende ved kontakt med huden. Konserveringsmidler og desinfektionsmidler anvendes som regel i forskellige koncentrationer i produkterne og også i forskellige produkttyper. Koncentrationen af konserveringsmiddel er typisk lav i de produkter, hvor de anvendes, men det skal bemærkes, at flere af de her nævnte konserveringsmidler har allergifremkaldende potentiale i lave koncentrationer, f.eks. kathon og 1,2 benzisothiazolin-3-on.

De laveste koncentrationer for klassificering med R43 (”Allergifremkaldende ved hudkontakt”) for specifikke konserveringsmidler er

Benzisothiazolin-3-on, 1,2- 0,05%
Kathon 0,0015%
Monochloracetamide 0,1%
Triazine, 1,3,5-,-1,3,5 triethanol  0,1%.

Hos disponerede personer kan koncentrationer under de nævnte nedre klassificeringsgrænser give overfølsomhedsreaktioner.

Ifølge den nye klassificeringsbekendtgørelse skal allergifremkaldende stoffer angives ned til en koncentration på 0,1% på fareetiketten, selvom det allergifremkaldende stof ikke i sig selv medfører en klassificering af produktet. Lovgivningen kræver følgende sætning på etiketten: ”Indeholder (navn på allergifremkaldende stof). Kan udløse allergisk reaktion. Dette er et skridt i den rigtige retning til bedre oplysning og en fordel for personer, der lider af allergi over for bestemte stoffer.

Blandt de biocider, der er tildelt sundhedsscore 3, bør stofferne phenol og natriumhypochlorit fremhæves. Det skyldes, at begge stoffer er listet på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Phenol er på listen på grund af klassificering som giftig.

Endnu et biocid er at finde på listen over uønskede stoffer, nemlig benzylalkohol (sundhedsscore 2). Benzylalkohol er dokumenteret allergifremkaldende i parfumestoffer. Triclosan har endnu ikke en officiel klassificering men er af EU's arbejdsgruppe for klassificering og mærkning af kemikalier indstillet til Xi, R36/38. Triclosan tildeles således sundhedsscore 2.

Stoffer med sundhedsscore 1 er vurderet som ikke potentielt farlige for sundheden. Det gælder f.eks. gruppen af parabener og natriumbenzoat.

Der er dog undersøgelser der viser, at parabener, specielt butylparaben, har visse hormonforstyrrende effekter. Butylparaben har vist uønskede effekter på reproduktionssystemet i mus. Ingen af parabenerne forekommer på listen over farlige stoffer. Generelt anses parabener for at have lav toksicitet og at være relativt ikke-irriterende og derved at være blandt de mindst sundhedsfarlige konserveringsmidler. Det ideelle konserveringsmiddel skal være letopløseligt i vand ved den effektive koncentration, da mikrobiel vækst foregår i vandfasen.

Mange formaldehydafgivere anvendes som konserveringsmidler. Formaldehydafgivere er konserveringsmidler, som nedbrydes ved høj pH-værdi eller øget temperatur, og et af nedbrydningsprodukterne er formaldehyd. Formaldehyd er allergifremkaldende og kræftfremkaldende. De konserveringsmidler, der kan afgive formaldehyd, kan være kilde til formaldehydeksponering, som bidrager til de formaldehydfølsomme personers kroniske eksem. Formaldehydafgivere har i sig selv en antimikrobiel effekt og frigivelse af formaldehyd er en sekundær effekt. Eksempler på formaldehydafgivere er brom, 2-, -2-nitropropan-1,3-diol og triazine, 1,3,5-, -1,3,5 triethanol .

Med fokus på substitution af sundhedsfarlige stoffer er det ønskeligt at erstatte de stoffer, der har score 4 og 5. Det optimale vil være, at erstatningsstofferne har score 1 eller 2, dog er stoffernes tekniske funktion en vigtig parameter. Man har inden for flere produktområder løst dette problem ved at udvikle mere koncentrerede produkter, hvorved tilsætning af konserveringsmiddel kan undgås.

Stofferne er vurderet i henhold til Arbejstilsynets og Arbejdsmiljøinstitutttets lister over stoffer, der har kroniske effekter, de såkaldte KRAN-stoffer. KRAN-stoffer er stoffer, der menes at kunne forårsage kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R), allergifremkaldende (A) eller nervesystemskadende (N) effekter. Ca. 1/3 af de vurderede biocider findes på KRAN-listerne (tabel 5.1).

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.