|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler
6 Andre stoffer
De af branchens stoffer, der er indrapporteret under fællesbetegnelsen ”andre stoffer”, dækker over forskellige typer af stoffer, bl.a. syrer, baser og opløsningsmidler, som har vidt forskellige kemiske
egenskaber. De ”andre stoffer” udgør ca. 20% af de indrapporterede stoffer og kan opdeles som følger:
- Kompleksbindere
- Syrer og baser
- Opløsningsmidler
- Diverse stoffer
Kompleksbinderes primære funktion er at nedsætte vandets hårdhed. Vand indeholder calcium- og magnesiumioner, som bestemmer vandets hårdhed. Ved at tilsætte kompleksbindere bliver disse ioner
bundet i opløselige salte, som kan fjernes. På denne måde undgås dannelse af uopløselige calciumsæber (reagerer med anioniske tensider). Disse sæber vil ellers sætte sig i tøj eller blive behandlet som snavs
af de overfladeaktive stoffer i opløsningen, hvilket reducerer de vaskeaktive stoffers effektivitet.
Syrer og baser anvendes som pH-regulerende forbindelser. Desuden har baser en forsæbningseffekt på vegetabilske og animalske fedtstoffer. Syrer binder kalken i produktet og løsner/opløser kalk fra
overflader.
Opløsningsmidler tilsættes i mindre mængder for at øge rengøringseffektiviteten. I kombination med tensider har organiske opløsningsmidler en synergistisk effekt, da opløsningsmidler opløser fedt og
derved ”hjælper” tensiderne. Opløsningsmidler kan også være tilsat for at opløse andre komponenter i rengøringsmidlet eller som bærer for duftstoffer.
I tabel 6.1 ses miljø- og sundhedsscorer for de forskellige grupper af ”andre stoffer” samt angivelse af hvilket stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, listen over uønskede stoffer
samt på KRAN-listerne.
Tabel 6.1 Miljø- og sundhedsvurdering af ”andre stoffer”
| Navn |
CAS-nr. |
MS |
SS |
LOUS |
LOFS |
KRAN |
| Kompleksbindere |
| Kaliumtripolyfosfat |
13845-36-8 |
1 |
1 |
|
|
|
| Triisobutylphosphat |
126-73-8 |
1 |
2 |
|
|
N(4) |
| Triisobutylphosphat |
126-71-6 |
1 |
4 |
|
|
|
| Di-n-butylhydrogen phosphat |
107-66-4 |
1 |
1 |
|
|
N(2) |
| Aminotris(methylenfosfonsyre) |
6419-19-8 |
1 |
2 |
|
|
|
| Hydroxyethan-1, 1-diphosphonsyre |
2809-21-4 |
1 |
2 |
|
|
|
| Phosphonsyrebutantricarboxylsyre, 2- |
37971-36-1 |
1 |
1 |
|
|
|
| Polyacrylsyre |
9003-04-7 |
1 |
1 |
|
|
|
| Natriumpolycarboxylat |
66019-18-9 |
1 |
1 |
|
|
|
| Trinatriumcitrat, dihydrat |
6132-04-3 |
1 |
1 |
|
|
|
| Natriummetasilikat, pentahydrat |
10213-79-3 |
1 |
3 |
|
|
|
| Ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA) |
64-02-8 / 60-00-4 |
3 |
2 |
|
|
|
| Nitrilotrieddikesyre (NTA) |
139-13-9 |
1 |
2 |
|
|
K |
| Syrer og baser |
| Ethylhexansyre, 2- |
149-57-5 |
3 |
5 |
|
Ja |
|
| Phosphorsyre |
7664-38-2 |
1 |
3 |
|
Ja |
|
| Eddikesyre |
64-19-7 |
1 |
4 |
|
Ja |
|
| Hydroxypropionsyre, 2- |
79-33-4 |
1 |
2 |
|
|
|
| C4-6 dicarboxylsyre |
68603-87-2 |
1 |
3 |
|
|
|
| Methylglycineddikesyre |
164462-16-2 |
1 |
ND |
|
|
|
| Kaliumhydroxid |
1310-58-3 |
1 |
4 |
|
Ja |
|
| Natriumcarbonat |
497-19-8 |
1 |
2 |
|
|
|
| Ammonium hydroxide |
1336-21-6 |
2 |
3 |
|
Ja |
|
| Opløsningsmidler |
| n-decyl |
112-30-1 |
5 |
1 |
|
|
|
| Octanol, 1- |
111-87-5 |
1 |
2 |
|
|
|
| Diethylenglycol |
111-46-6 |
1 |
2 |
|
Ja |
|
| Butyldiglycol |
112-34-5 |
1 |
2 |
|
Ja |
|
| Butanol, 1- |
71-36-3 |
1 |
3 |
|
Ja |
N(3) |
| Methanol |
67-56-1 |
1 |
3 |
|
Ja |
N(5) |
| Propandiol, 1,2- |
57-55-6 |
1 |
1 |
|
|
|
| Ethylenglycol |
107-21-1 |
1 |
2 |
|
Ja |
N(2) |
| Ethyldiglycol |
111-90-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| Methyldiglycol |
111-77-3 |
1 |
5 |
|
Ja |
|
| Ethanol |
64-17-5 |
1 |
1 |
|
Ja |
N(1), R(1L) |
| Isopropanol |
67-63-0 |
1 |
2 |
|
Ja |
A (hud) |
| Dipropylenglycolmonomethyl-ether |
34590-94-8 |
1 |
1 |
|
|
|
| Tripropylenglycolmonomethyl-ether |
25498-49-1 |
1 |
2 |
|
|
|
| Resterende stoffer |
| Tetraacetylethylendiamin (TAED) |
10543-57-4 |
1 |
1 |
|
|
|
| Maleinsyre anhydrid |
108-31-6 |
1 |
5 |
Ja |
Ja |
A (indå.) |
| Diethanolamin |
111-42-2 |
1 |
4 |
Ja |
Ja |
|
| Dimethyladipat |
627-93-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| Dimethylsuccinat |
106-65-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| Dimethylglutarat |
1119-40-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| Xanthangummi |
11138-66-2 |
1 |
1 |
|
|
|
| Triethanolamin |
102-71-6 |
1 |
2 |
|
|
A(hud) |
| Imminodisuccionat |
144538-83-0 |
ND |
1 |
|
|
|
| Natriumglucoheptonat |
31138-65-5 |
ND |
1 |
|
|
|
| Rapsoliemethylester |
ND |
ND |
ND |
|
|
|
| Fedtsyrederivater/mættede kulbrinter |
? |
ND |
ND |
|
|
|
| Destillater (petroleum) |
64742-47-8 |
4 |
2 |
|
Ja |
|
| n-paraffin C10-13 |
64771-72-8 |
2 |
2 |
|
|
|
| Polyethylenglycol |
25322-68-3 |
ND |
1 |
|
|
|
| Methylbenzensulfonat |
12068-03-0 |
1 |
ND |
|
|
|
| Dimethylbenzensulfonat |
1300-72-7 |
1 |
ND |
|
|
|
| Natriumcumensulfonat |
28348-53-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| Ammoniumcumensulfonat |
37475-88-0 |
1 |
1 |
|
|
|
| MS |
Miljøscore | |
SS |
Sundhedsscore | |
K |
Anses for at være kræftfremkaldende | |
A (hud) |
Anses for at være allergifremkaldende ved kontakt med hud | |
A (indå) |
Anses for at være allergifremkaldende ved indånding | |
R (1L) |
Anses for reproduktionsskadende ved lavt dosisniveau | |
N (1) |
Medfører en ringe risiko for skadevirkninger ved uheld og kraftig påvirkning. Normalt arbejde med stoffet indebærer ingen risiko | |
N (2) |
Medfører en ringe risiko for skadevirkninger ved normalt arbejde. | |
N (3) |
Medfører risiko for skadevirkninger ved normalt arbejde, ved kontakt med huden samt ved indånding af sprøjtetåger | |
N (4) |
Medfører stor risiko for varige og/eller alvorlige skader på nervesystemet selv ved normalt arbejde med stofferne | |
N (5) |
Medfører stor risiko for bevidstløshed, død eller alvorlig skade på nervesystemet ved normalt arbejde. |
6.1 Miljø
Det fremgår, at hovedparten af de ”andre stoffer” ikke vurderes at være skadelige for miljøet (miljøscore 1), og kun to stoffer har ”kritiske” miljøscorer på henholdsvis 5 og 4. Stoffet n-decyl (miljøscore 5)
indgår i et tensidprodukt med et indhold på mindre end 5%, og anvendelsen vurderes derfor ikke at være af volumenmæssig betydning. Destillater (petroleum) (miljøscore 4) anvendes i produkter til
transport og affedtning. Destillater (petroleum) er ikke let bionedbrydelige, betragtes som potentielt bioakkumulerbare og er giftige over for vandlevende organismer med EC/LC50-værdier på ca. 1-10 mg/l.
Inden for gruppen af ”andre stoffer” har kun ammoniumhydroxid en officiel miljøfareklassificering på listen over farlige stoffer (N; R50). Ingen af de ”andre stoffer” er betegnede som miljøfarlige på listen over
uønskede stoffer.
6.2 Sundhed
Det ses af tabel 6.1, at flere stoffer i gruppen af ”andre stoffer” er tildelt sundhedsscore 4 eller 5 og dermed kan karakteriseres som problematiske for sundheden. I det følgende gennemgås de forskellige
stoffunktioner.
Kompleksbindere kan irritere hud og øjne. Nogle få af disse har i dyreforøg vist sig at kunne give kroniske skader.
Både NTA og EDTA kan virke irriterende på slimhinderne og give anledning til kroniske skader. NTA er mistænkt for at være kræftfremkaldende, klassificeret som sådan af IARC (International Agency for
Research on Cancer). EDTA er ved dyreforsøg fundet reproduktionsskadende ved indtagelse. NTA er på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.
Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt har phosphater ingen farlige egenskaber.
Polycarboxylater har vist lav akut giftighed ved indtagelse, samt svagt irriterende på hud og øjne ved dyreforsøg.
Syrer og baser er ofte ætsende eller meget ætsende i koncentreret form. Effekten er meget koncentrationsafhængig. Baser har en affedtende effekt på huden, som kan betyde, at irriterende og
allergifremkaldende stoffer nemmere optages gennem huden. Eddikesyre er en velkendt kalkfjerner og er ligeledes ætsende i koncentreret form. I fortyndede opløsninger vil eddikesyreopløsninger kunne
afgive generende dampe. Det anbefales at anvende de mindst irriterende/ætsende syrer og baser. Et godt alternativ er citronsyre. Citronsyre har lav akut giftighed, men kan give øjenirritation. Man skal også
være opmærksom på, at ren citronsyre samt koncentrerede opløsninger af denne er lokalirriterende.
Opløsningsmidler ses overvejende at have irriterende effekt på hud og slimhinder. Desuden er flere af dem klassificeret som farlig ved indtagelse. Her bør man være mest opmærksom på glycolerne. Som
opløsningsmiddel bør methyldiglycol substitueres. Et godt alternativ er propylenglycol, som ikke er klassificeret som farligt.
Der er ikke helt overensstemmelse mellem KRAN-listerne og de stoffer, der reelt er klassificeret med langtidseffekter.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.
|