Miljøprojekt, 1047 – Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler

Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler

7 Prioriterede produkttyper

7.1 Båndsmøremidler
- 7.1.1 Alkylaminer
- 7.1.2 Modificerede polydimethylsiloxaner
7.2 Gulvpolish

Båndsmøremidler og gulvpolish (inkl. polishfjernere) har en sammensætning, der adskiller sig fra de mere universelle rengøringsprodukter, og videngrundlaget om miljø- og sundhedseffekterne af indholdsstofferne i båndsmøremidler og gulvpolish er relativt spinkelt. Båndsmøremidler og gulvpolish produceres kun af et fåtal af virksomhederne i sektion 2, og identifikationen af de specifikke kemiske stoffer i produkterne er derfor beskrevet i generelle vendinger for at sikre hensynet til fortrolighed. Indholdsstofferne i båndsmøremidler og gulvpolish er derfor heller ikke medtaget i SPT's Kemidatabase. De pågældende stoffer består overvejende af tensider (båndsmøremidler og gulvpolish) samt polymerforbindelser og opløsningsmidler (gulvpolish).

7.1 Båndsmøremidler

Båndsmøremidler benyttes til forskellige typer af båndtransportopgaver, typisk flasketransport, i levnedsmiddelindustrien. Båndsmøremidler nedsætter friktionen på transportbånd, således at båndene kan glide under flasker, uden at de vælter i forbindelse med kø/ophobning ved fyldnings- og rensningsprocesser. Derudover har båndsmøremidler rengørende og desinficerende egenskaber, der dels sikrer, at båndene holdes rene og dels sikrer et højt hygiejnisk niveau ved fødevarehåndteringen. Båndsmøremidler doseres på transportørerne/båndene ved hjælp af lavtrykslanser med forborede huller til oversmøring og lavtryksdyser til undersmøring. Båndsmøremidlet doseres ud over båndene med passende intervaller, således at mængden af båndsmøringsmiddel altid er tilstrækkelig. Produktet opsamles ikke efter brug, men drypper direkte ned på gulvet, og ender med spildevandet i kloakken. Endvidere vil der være rester af båndsmøremidler på den udvendige side af emballagen. Forbruget af båndsmøremidler i Danmark blev i år 2000 opgjort til ca. 1.000-2.000 tons pr. år. Antallet af produkter er ikke opgjort.

I denne kortlægning er der indrapporteret 22 forskellige indholdsstoffer i båndsmøremidler, som anvendes i koncentrationer fra <1 % til 10 %. Indholdsstofferne udgøres overvejende af primære, sekundære eller tertiære alkylaminer (”fedtaminer”), der har anvendelse som biocider. Andre typer af indholdsstoffer i båndsmøremidler er modificerede polydimethylsiloxaner, anioniske og nonioniske tensider, herunder fedtsyresæber, alkylethercarboxylater, alkoholethoxylater, og alkoholalkoxylater. Det er i denne sammenhæng særligt relevant at uddybe de miljø- og sundhedsmæssige egenskaber af alkylaminer, som udgør >50% af de anvendte aktivstoffer, og modificerede polydimethylsiloxaner. De øvrige indholdsstoffer er blevet kortlagt og beskrevet i kapitel 4 om tensider. I det følgende gives en kort beskrivelse af miljø- og sundhedsegenskaberne af alkylaminer og (modificerede) polydimethylsiloxaner.

7.1.1 Alkylaminer

Alkylaminer består af en alkylkæde, som er forbundet med en eller flere amingrupper. Alkylkæden er baseret på mættede eller umættede fedtsyrer, hvorfor de også betegnes som ”fedtaminer”. Aminerne er funktionelt beslægtede med kvaternære ammoniumforbindelser, men kan ikke betegnes som egentlige kationiske tensider.

Datagrundlaget for de anvendte alkylaminer er meget spinkelt, og miljøvurderingen er derfor primært baseret på leverandørdata. Generelt vurderes de primære og sekundære aminer at være let bionedbrydelige, mens de tertiære aminer ikke kan opfylde kriterierne for let bionedbrydelighed. Alkylaminerne har en høj akut giftighed overfor vandlevende organismer med EC/LC50 værdier < 1 mg/l. På baggrund af de beregnede log Kow værdier vurderes alkylaminerne at være potentielt bioakkumulerbare. Alkylaminerne opfylder således betingelserne for miljøfareklassificeringen N; R50/53 og tildeles miljøscore 5. Der er ligeledes kun få tilgængelige data for alkylaminernes sundhedsegenskaber, men CESIO (Comité Européen des Agents de Surface et leurs Internédiaries Organiques) har med enkelte undtagelser klassificeret både primære, sekundære og tertiære alkylaminer som værende ætsende og sundhedsskadelige ved indtagelse.

På baggrund af alkylaminernes miljøegenskaber anbefales det at substituere alkylaminerne, særligt de tertiære aminer, med mere miljøvenlige råvarer.

7.1.2 Modificerede polydimethylsiloxaner

Polydimethylsiloxaner er polymere, organiske silicium forbindelser, der også betegnes som silikone. I rengøringsprodukter anvendes polydimethylsiloxaner og modificerede polydimethylsiloxaner ofte som skumdæmpere i lave koncentrationer.

Der er kun relativt få tilgængelige miljødata om polydimethylsiloxaner og modificerede polydimethylsiloxaner, hvorfor der ikke kan angives en miljøscore for disse stoffer. Polydimethylsiloxaner vurderes ikke at være fuldstændigt bionedbrydelige. Den akvatiske giftighed af polydimethylsiloxane (CAS nr. 63148-62-9) er moderat idet de fundne EC/LC50 værdi ligger fra ca. 45 til > 1000 mg/l. Da polydimethylsiloxaner er som oftest er højmolekylære strukturer (molvægt > 1000), vurderes polydimethylsiloxaner og modifikationer heraf ikke at være bioakkumulerbare. De miljømæssige effekter af polydimethylsiloxaner vil snarere være af fysisk karakter idet de har tendens til at danne en film på vandoverfladen, som kan medføre fysiske/mekaniske effekter på organismerne. Ved udledning til kloaknettet forventes polydimethylsiloxaner at akkumuleres i spildevandsslammet i renseanlæg. Polydimethylsiloxaner anses ikke for at være problematiske for vandmiljøet i mindre doser. På baggrund af de tilgængelige leverandørdata vurderes polydimethylsiloxaner ikke at være sundhedsskadelige. Som følge af det begrænsede datagrundlag kan der dog ikke angives en sundhedsscore for disse stoffer. De højmolekylære polydimethylsiloxaner vurderes at have en lav akut giftighed, f.eks. er den orale LD50 for rotter > 5000 mg/kg legemsvægt. Det anbefales at styrke dokumentationsgrundlaget miljø- og sundhedsegenskaberne af polydimethylsiloxaner og modificerede polydiemethylsiloxaner med henblik på en mere solid vurdering af disse stoffer.

7.2 Gulvpolish

Gulvpolish er produkter, der anvendes til vedligeholdelse af gulve. Gulvpolish produkterne omfatter en polish fjerner og selve polishen. Vedligeholdelsen af gulvene foregår ved at pålægge polish og efterfølgende polere 6-12 gange om året. En gang årligt fjernes den gamle polish med en polishfjerner. Ved anvendelsen af såvel polishfjerner som polish vil der ske en fordampning af opløsningsmidlerne. Ved polering og brug af gulvene vil der kunne opstå støvproblemer. Der er idag registreret 58 produkter i SPTs normsystem, som udgør ca. 400-450 tons på årsbasis. Polishfjernere indeholder typisk kalilud, tensider og opløsningsmidler som methyldiglycol, diethylenglycol, eller laverekogende alkoholer. Visse polishfjernere indeholder kun opløsningsmidler. Gulvpolish består oftest af vandige voksemulsioner, men der findes også terpentinbaserede produkter. De typiske indholdsstoffer i gulvpolish er acryl/styren eller polyethylen polymerer, nonioniske tensider, opløsningsmidler som methyldiglycol, diethylenglycol eller laverekogende alkoholer, konserveringsmidler, som f.eks. phenoxyethanol, og evt. blødgørere som f.eks. phthalater. I visse tilfælde er voksen baseret på flourerede polymerer.

I denne kortlægning er der indrapporteret ca. 20 forskellige indholdsstoffer som anvendes i koncentrationer fra <1 % til 30 %. Indholdsstofferne udgøres overvejende af voksemulsioner baseret på polyethylen, polypropylen eller copolymerer af acryl-, styren-, butyl-, eller methylacrylat, samt alifatisk urethan, anioniske fluortensider og diverse opløsningsmidler. For de fleste indholdsstoffer i gulvplejemidler foreligger der kun meget begrænsede miljø- og sundhedsdata, hvorfor det er vanskeligt at komme med en robust vurdering af disse produkter. Derfor kan der for de fleste stoffer ikke angives miljø- eller sundhedsscore. I det følgende gives en kort beskrivelse af miljø- og sundhedsegenskaberne af de anvendte indholdsstoffer.

7.2.1 Opløsningsmidler

Ingen af de anvendte opløsningsmidler vurderes at være skadelige for miljøet (miljøscore 1). På sundhedssiden kan langvarig udsættelse for høje doser af organiske opløsningsmidler medføre effekter på det centrale nervesystem. Glycolers evne til hudirritation varierer, men generelt er irritationen moderat. Nogle glycoler kan i meget høje doser påvirke forplantningsevnen. Der er dertil observeret nyreskader ved indtagelse af glycoler i større mængder. Ved indtagelse er glycoler generelt mere toksiske for mennesker end for forsøgsdyr.

7.2.2 Voksemulsioner

Udfra de begrænsede leverandørdata vurderes de forskellige voksemulsioner at være svært eller delvist bionedbrydelige. Da der er tale om polymerer med en høj molekylevægt (> 1000) formodes vokskomponenterne ikke at være bioakkumulerbare. Den akvatiske giftighed synes at være lav. De af leverandøren angivne EC/LC50 værdier for polyethylenvoks emulsioner samt acryl/styren copolymerer er større end 100 mg/l. I vandig opløsning vil vokskomponenterne lægge sig som en film på vandoverfladen, og vil således kunne medføre fysiske effekter på vandlevende organismer snarere end giftige effekter. Grundet de hydrofobe egenskaber formodes disse komponenter dog at binde sig til slamfasen i renseanlæg, hvorfor udledninger til vandfasen i praksis vil være begrænset. Med undtagelse af klorerede voksforbindelser anses ”voks” normalt ikke som skadeligt for vandmiljøet.

Polyethylenvoksforbindelser vurderes i sig selv ikke at være farlige for sundheden. Dog kan indholdet af restmonomerer af de aktive indholdsstoffer medføre sundhedsfare i form af hud- og slimhindeirritation og eventuelt allergi. De pågældende restmonomerer er eksempelvis acrylsyre, acrylater, styren, ethylenglycol, ethylenoxid m. flere. Monomerer er dog oftest indeholdt i meget lave koncentrationer.

Ud fra leverandørernes angivelser vurderes de anvendte voksemulsioner og polymerer i gulvplejemidler ikke at være sundhedsfarlige.

7.2.3 Alifatisk urethan

Der er ikke fundet oplysninger om miljø- og sundhedsegenskaberne af alifatisk urethan.

7.2.4 Anioniske fluortensider

Miljø- og sundhedsmæssigt vurderes de anioniske fluortensider at være de mest kritiske indholdsstoffer i gulvplejemidlerne. De anioniske fluortensider hører blandt de fluorerede alkylsulfonat forbindelser og andre fluorforbindelser som skønnes at kunne blive nedbrudt til perfluoroktanylsulfonat (PFOS). De anioniske fluortensider skønnes således at kunne tillægges flere af PFOS'ernes egenskaber. PFOS karakteriseres af en høj grad af persistens og mistænkes desuden for at være bioakkumulerbar og for at give anledning til langtidseffekter i miljøet. PFOS er også fundet bioakkumulerbar og giftig for mennesker. PFOS er moderat toksisk ved indtagelse med en LD50 på 251mg/kg legemsvægt. PFOS er ligeledes fundet mildt irriterende for øjnene. Dyreforsøg i rotter har vist kræftfremkaldende effekt bl.a. i leveren. Epidemiologiske studier har vist sammenhæng mellem PFOS eksponering og forekomst af urinblærekræft. Yderligere undersøgelser kræves for at klarlægge denne sammenhæng.

De anioniske fluortensider er endnu ikke opført på listen over farlige stoffer. EU er ved at revidere sin kemikaliepolitik, og i den forbindelse vil Danmark arbejde for, at problematiske kemikalier som f.eks. PFOS-forbindelser ikke må anvendes uden særlig tilladelse, der kun gives, hvis anvendelsen ikke udgør en risiko eller der mangler alternativer. Miljøstyrelsen har i 2002 udsendt miljøprojektet ”Kortlægning af perfluoroktylsulfonater og lignende stoffer i forbrugerprodukter” (Miljøprojekt nr. 691) som grundlag for det danske bidrag til den internationale diskussion om udfasning af PFOS forbindelser. Det anbefales at udfase brugen af anioniske fluortensider i overenstemmelse med de igangværende initiativer. I de fremtidige kriterier for svanemærkning af gulvplejemidler forventes et forbud mod flourerede tensider i miljømærkede produkter.