| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler

8 Kritiske stoffer

• 8.1 Identifikation af kritiske stoffer
• 8.2 Substitution af kritiske stoffer
• 8.3 Aktuelle indsatsområder
  • 8.3.1 Persistente, giftige stoffer
  • 8.3.2 Ikke anaerobt bionedbrydelige tensider
  • 8.3.3 Potentielt bioakkumulerbare stoffer
  • 8.3.4 Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer)
  • 8.3.5 Allergifremkaldende stoffer
  • 8.3.6 Hormonforstyrrende stoffer

8.1 Identifikation af kritiske stoffer

På baggrund af den indledende farlighedsvurdering af I&I branchens stoffer er en række stoffer og stofgrupper blevet identificeret som værende potentielt problematiske for miljø og/eller sundhed. Med udgangspunkt i stoffernes miljø- og sundhedsscorer er stoffer eller stofgrupper med miljø- og/eller sundhedsscore 4 og 5 blevet udpeget som fokusstoffer, idet disse stoffer har en høj iboende farlighed og umiddelbart opfylder kriterierne for klassificering. Ud over stoffer med miljø- og/eller sundhedsscore 4 og 5 optræder en række af branchens øvrige stoffer på LOFS, LOUS og KRAN-listerne, hvorfor disse også kan betragtes som fokusstoffer. Dette gælder f.eks. for nogle biocider og nogle stoffer inden for gruppen ”andre stoffer” samt tensider, der ikke er anaerobt bionedbrydelige. Graden af farlighed er dog varierende blandt fokusstofferne, og stoffer med miljø-/sundhedsscore 4 og 5 er ikke automatisk kandidater til substitution. En miljøscore på 4 eller 5 opnås som følge af kombinationen af høj akut giftighed og mangel på let bionedbrydelighed og/eller potentiale for bioakkumulering. Potentielt bioakkumulerbare stoffer, der samtidigt er let bionedbrydelige, nedbrydes normalt hurtigt i miljøet. Der er derfor normalt kun risiko for langtidseffekter af disse stoffer i områder, der påvirkes kontinuerligt med f.eks. spildevand, hvor stofferne forekommer i koncentrationer, der medfører, at nul-effekt-niveauet for kronisk giftighed overskrides i miljøet. Kemiske stoffer, der ikke er let bionedbrydelige, kan udgøre en større risiko, fordi nogle af disse stoffer nedbrydes eller omdannes langsomt i naturlige miljøer. Herved er risikoen større for, at sådanne stoffer ophobes til koncentrationer, der medfører langtidseffekter. Det er derfor især de kemiske stoffer og ingredienser, der er tildelt miljøscoren 4 eller 5 på grund af manglende let bionedbrydelighed, som bør substitueres med mindre miljøfarlige alternativer. På sundhedssiden opnår visse pH-regulerende stoffer som phosphorsyre, eddikesyre samt kalilud (vandig opløsning af KOH, 46%) en sundhedsscore på 4 som følge af deres ætsende egenskaber. Grundet deres tekniske funktion vurderes det ikke at være realistisk at substituere disse stoffer, og endelig kan den humane eksponering minimeres ved anvendelse af beskyttelse ved brug af de pågældende stoffer. Dertil kommer, at brugskoncentrationerne af de nævnte stoffer generelt er lave.

De stoffer der er blevet udpeget som kritiske stoffer, hvortil der bør søges alternativer, fremgår af tabel 8.1. Tabel 8.1 indeholder primært stoffer, der enten har en høj akut toksicitet og ikke er let bionedbrydelige, samt stoffer, der er allergifremkaldende eller reproduktionstoksiske. Disse egenskaber anses for at være uacceptable for miljø og/eller sundhed. Listen over kritiske stoffer vil være udgangspunkt for projektet ”Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter”, som udføres parallelt med brancheindsatsen i 2003. I dette projekt vil virksomhederne i dialog med SPT, DHI og DTC udvælge de stoffer, som er de mest relevante ”kandidater” til substitution på baggrund af anvendelseshyppighed samt tekniske og økonomiske betragtninger.

Tabel 8.1 Liste over kritiske stoffer

* Datagrundlag ikke tilstrækkeligt til miljøvurdering. På baggrund af data for strukturelt beslægtede stoffer vurderes Brom, 5-, -5-nitro-1,3-dioxan at være skadelig for miljøet

8.2 Substitution af kritiske stoffer

Det fremgår af tabel 8.1, at de kritiske stoffer i branchen fordeler sig på forskellige typer af stoffer og stofgrupper. Enkeltstoffernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber vil dog ikke alene være udslagsgivende for om substitution vil føre til produkter med forbedrede miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Andre parametre som stoffernes anvendelseshyppighed, produkternes funktionalitet og effektivitet vil indgå i betragtningerne.

For at substitution af kritiske stoffer skal føre til en mærkbar forbedring af branchens produkter, er det oplagt at prioritere de problematiske stoffer, der har en relativt bred anvendelse både i antal og volumen af produkter. Søgningen af alternativer skal yderligere kædes sammen med en teknisk vurdering af muligheden for substitution, således at produkterne opretholder deres tekniske kvalitet. Ligeledes bør man ved søgning af alternativer opveje råvareeffektivitet mod miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Hvis man substituerer råvarer med høj effektivitet med mindre effektive råvarer med en bedre miljø- og sundhedsprofil, vil doseringen af aktivt stof typisk øges. Der bør således også tages hensyn til den samlede miljø- og sundhedsbelastning fra kritiske råvarer og alternativer ved at indregne stoffernes dosering. En høj dosering af et mindre effektivt stof kan i nogle situationer tænkes at have den samme eller endda højere miljø-/sundhedsbelastning end en lav dosering af et effektivt, kritisk stof. Der er i dette projekt blevet udviklet metoder til vurdering af råvareeffektivitet i relation til henholdsvis miljø- og sundhedsfare. Ved at anvende disse metoder kan man få et billede af råvarernes relative miljø- og sundhedsbelastning og dermed vurdere om en substitution reelt vil føre til en lavere risiko for miljø eller sundhed.

De stoffer, der er udpeget som kritiske, er ikke nødvendigvis farlige for både miljø og sundhed. For disse stoffer må det f.eks. vurderes, om man kan acceptere et stof med en god miljøprofil, men med uhensigtsmæssige sundhedsmæssige egenskaber. Dette kan f.eks. være aktuelt for stoffer, der anvendes i lukkede systemer, eller hvor sandsynligheden for human eksponering er lav. Ved direkte eksponering for stoffer med dårlig sundhedsprofil har man endelig også mulighed for at beskytte sig selv og dermed minimere eksponeringen. Den modsatte situation, dvs. stoffer med en god sundhedsprofil og dårlig miljøprofil er lidt anderledes. Som udgangspunkt vil vaske- og rengøringsmidler som følge af deres anvendelse blive ledt til vandmiljøet via kloaknettet, hvorfor der er grund til at være opmærksom på alle stoffer med en kritisk miljøprofil. Hvis der er tale om meget små mængder, eller hvis spild og affald håndteres forsvarligt, kan der argumenteres for anvendelsen af miljøfarlige stoffer. Visse miljøfarlige stoffer er nødvendige for at opretholde produkternes holdbarhed og funktion, f.eks. er de fleste biociders egenskaber i modstrid med en god miljøprofil. Stoffer, der både har en høj miljø- og sundhedsscore, bør naturligvis prioriteres højt. Dette gælder eksempelvis stoffer, der både er giftige for vandmiljøet, svært nedbrydelige og allergifremkaldende.

8.3 Aktuelle indsatsområder

Med henblik på substitution af kritiske stoffer og søgning af alternativer er det relevant at inddrage aktuelle politiske initiativer på kemikalieområdet som et led i udviklingen af renere produkter. I det følgende beskrives væsentlige indsatsområder på kemikalieområdet med udgangspunkt i branchens kritiske stoffer. Disse indsatsområder bør således inddrages aktivt i søgningen af alternativer.

8.3.1 Persistente, giftige stoffer

Stoffer, der har en høj akut giftighed over for vandlevende organismer, og som ikke er let bionedbrydelige, bør så vidt muligt substitueres med mindre farlige stoffer. De af branchens stoffer, der falder inden for denne kategori, udgøres af alkylaminethoxylater samt nogle kvaternære ammoniumforbindelser, tertiære alkylaminer og biocider, herunder f.eks. isothiazolinoner samt chlor- og bromforbindelser. De kvaternære ammoniumforbindelser må endvidere ikke indgå i miljømærkede produkter (f.eks. universalrengøringsmidler og håndopvaskemidler). Kvaternære ammoniumforbindelser og alkylaminethoxylater virker dertil ætsende og irriterende for hud og øjne. Alkoholalkoxylaternes bionedbrydelighed er ikke veldokumenteret, men ifølge leverandøroplysninger kan flere af alkoholalkoxylaterne ikke betragtes som let bionedbrydelige.

8.3.2 Ikke anaerobt bionedbrydelige tensider

Det bør generelt tilsigtes at udfase brugen af de tensider der ikke nedbrydes under iltfrie forhold, da disse dels indgår i listen over uønskede stoffer, og da der er krav om anaerob bionedbrydelighed af tensider i miljømærkede produkter. Ikke anaerobt bionedbrydelige tensider omfatter bl.a. lineære alkylbenzensulfonater, visse sekundære alkansulfonater og sulfosuccinater. For en række andre tensider er den anaerobe bionedbrydelighed ikke undersøgt. Det anbefales at styrke datagrundlaget for anaerob bionedbrydelighed for de tensider der har en god miljøprofil.

8.3.3 Potentielt bioakkumulerbare stoffer

Stoffer, der er potentielt bioakkumulerbare og giftige over for vandlevende organismer, anses for kunne medføre uønskede langtidseffekter i miljøet. Alkoholethoxylater (C12-18, <5EO), alkoholalkoxylater, fedtsyrealkylamider, alkylaminoxider, alkylaminer og PFOS betragtes som værende potentielt bioakkumulerbare og har en høj akut giftighed over for vandlevende organismer. Da disse stoffer er let bionedbrydelige, bør det tilstræbes at frembringe dokumentation i form af eksperimentelt bestemte BCF-værdier for, om stofferne reelt kan forårsage langtidsvirkninger i miljøet.

8.3.4 Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer)

Fedtsyrealkylamider kan potentielt danne nitrosaminer, som er påvist at være kræftfremkaldende. 2-ethylhexansyre og monochloracetamid er potentielt reproduktionstoksiske stoffer. 2-ethylhexansyre er samtidig potentielt bioakkumulerbart. Arbejdsmiljølovgivningen pålægger danske virksomheder at erstatte CMR-stoffer med mindre farlige alternativer, såfremt det er teknisk muligt. CMR-stoffer er omfattet af BST foreningens indkøbskriterier. Endelig må disse stoffer ikke anvendes i miljømærkede produkter. Flere faktorer peger således i retning af at udfase disse stoffer.

8.3.5 Allergifremkaldende stoffer

Allergi og luftvejslidelser er sygdomme som påvirker mange menneskers dagligdag, og problemet er stigende. Både Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet har erklæret, at de i højere grad vil fokusere på disse stoffer i det næste årti. Ifølge Miljøministerens forslag til strategi- og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer ”Miljø og sundhed hænger sammen” bør der være særlig fokus på allergifremkaldende stoffer. Målet er ifølge strategiplanen:

”at udfase de allergifremkaldende og allergiforværrende stoffer - især fra forbruge produkter, arbejdsmiljø, fødevarer og indeklima. Ét af midlerne vil være, at produkter der indeholder stoffer med allergifremkaldende virkninger, skal mærkes, så forbrugeren kan vælge om de vil købe disse produkter, og så producenterne kan bruge andre stoffer

Allergifremkaldende stoffer må forventes at være i fokus i de kommende år, og branchen kan ved at udfase allergifremkaldende stoffer være på forkant med myndighedernes strategi. Branchen har indrapporteret 8 biocider, der er dokumenterede allergener. Yderligere 2 stoffer er indrapporteret under betegnelsen ”andre stoffer”. Stofferne er markeret med * i tabel 8.1. Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for at erstatte disse stoffer med bedre alternativer.

Der er p.t. særligt fokus på duftstoffer i relation til deres allergifremkaldende potentiale. Duftstoffer i forbrugerprodukter er en af de hyppigste årsager til allergi, og der forventes at komme en ændret regulering indenfor denne stofgruppe inden for den nærmeste fremtid. EU videnskabelige Komité for kosmetiske Produkter og Non-food Produkter til forbrugere (SCCNFP) har udarbejdet en liste over 26 duftstoffer der anses som potentielle hudallergener.

8.3.6 Hormonforstyrrende stoffer

Hormoner styrer vækst og kønsudvikling hos mennesker og dyr. Stoffer med hormonforstyrrende effekter sættes i forbindelse med nedsat frugtbarhed, misdannelse af kønsorganer samt øget risiko for bryst- og testikelkræft. Ingen af branchens stoffer optræder på EU's liste over stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. Parabener, som anvendes som konserveringsmidler i branchens produkter, mistænkes dog for at have svage, hormonforstyrrende effekter. Der er derfor grund til at være opmærksom på den fortsatte debat om parabener.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.