| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

National Implementeringsplan - Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer

3 Strategi- og handlingsplanelementer

• 3.1 Politisk hensigtserklæring
• 3.2 Implementeringsstrategi
• 3.3 Aktiviteter, strategier og handlingsplaner
  • 3.3.1 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af POP-stoffer omfattet af bilag A og bilag B
  • 3.3.2 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af bilag B stoffer (DDT)
  • 3.3.3 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af PCB (bilag A stof)
  • 3.3.4 Specifikke undtagelser vedr. fremstilling og brug af POP-stoffer omfattet af bilag A og B
  • 3.3.5 Handlingsplan for reduktion af udslip fra utilsigtet fremstilling af dioxin, PCB og HCB
  • 3.3.6 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra lagre, affald og forurenede grunde
  • 3.3.7 Opstilling af nye kemiske stoffer i bilag A, B og C
  • 3.3.8 Udveksling af oplysninger samt folkeoplysning
  • 3.3.9 Forskning, udvikling og overvågning
  • 3.3.10 Teknisk og finansiel assistance til andre lande
  • 3.3.11 Effektivitetsvurdering
• 3.4 Institutionel og reguleringsmæssig styrkelse og prioriterede områder
• 3.5 Omkostninger
• 3.6 Tidsplan

3.1 Politisk hensigtserklæring

Indsatsen mod skadelige kemikalier har gennem mange år været højt prioriteret i Danmark. Målet er i overensstemmelse med Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 ”Fælles fremtid - udvikling i balance”, at vi frem mod 2020 løbende vil afvikle kemikalier, som har skadelige effekter for miljø og sundhed. Det afspejler sig i, at alle de stoffer under Stockholmkonventionen, som er omfattet af tilsigtet produktion, er forbudt i Danmark, og for de flestes vedkommende har været det i en årrække.

Den tilbageværende udfordring koncentrerer sig om de utilsigtet dannede POP-stoffer, og international regulering af yderligere POP-stoffer under konventionen, og her vil indsatsen blive fortsat.

Regeringen vil fortsat arbejde aktivt for at minimere belastningen af miljø og sundhed fra POP-stoffer, nationalt såvel som i internationale fora, med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet.

3.2 Implementeringsstrategi

Danmark har siden 1980’erne løbende skærpet indsatsen på kemikalieområdet. Formålet er at reducere de miljø- og sundhedsrisici, der er forbundet med anvendelsen af kemikalier. Det sker særligt gennem et stærkt internationalt samarbejde, dansk regulering, kontrolsanktioner og ved at give borgere og virksomheder større viden om kemikalierne.

POP-stoffer indgår i dag som en integreret del af de eksisterende systemer og strategier for regulering, godkendelse, overvågning og affaldshåndtering i relation til kemikalier. Der er ved implementering af Stockholmkonventionen således ikke behov for at styrke de institutionelle og reguleringsmæssige rammer for håndtering og overvågning af POP-stoffer i Danmark.

Implementeringen af Stockholmkonventionens krav til POP-stoffer og POP-affald er i øvrigt karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-lovgivning og tiltag på den ene side og national lovgivning og tiltag på den anden side. Stockholmkonventionen er i EU gennemført i Forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen), som supplerer den allerede omfattende EU-lovgivning om POP-stoffer. Forordningen er automatisk en del af dansk ret.

Danmark implementerer i vidt omfang Stockholmkonventionens forpligtelser gennem eksisterende regulering, strategier og programmer, og implementeringsplanen indeholder derfor relativt få nye tiltag.

Den danske implementeringsplan er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens enhed for pesticider, som også er udpeget som ”focal point” (nationalt forbindelsesled) for informationsudveksling efter konventionens artikel 9, vil regelmæssigt og efter behov gennemgå og ajourføre implementeringsplanen.

3.3 Aktiviteter, strategier og handlingsplaner

I de følgende afsnit præsenteres en række aktiviteter, strategier og handlingsplaner, der beskriver, hvordan Danmark implementerer Stockholmkonventionen. Hvert substansområde eller emne følger i det store hele samme struktur:

• Kort sammendrag af de bestemmelser i konventionsteksten, der gælder for det pågældende område;
• Status på fremstilling og brug af de omhandlede POP-stoffer eller den gældende situation på det berørte område, herunder den relevante gennemførelseslovgivning og forekomsten af stofferne i fødevarer, natur osv.;
• Igangværende initiativer (aktiviteter, projekter, programmer mv.) på området;
• Planlagte nye initiativer på området.

Afsnittet om reduktion af udslip fra utilsigtet fremstilling af dioxin og furaner, PCB og HCB afviger fra denne struktur, idet der henvises til den separate handlingsplan placeret i bilag 1.

3.3.1 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af POP-stoffer omfattet af bilag A og bilag B

Konventionsbestemmelser

Danmark er som part forpligtet til at forbyde og/eller træffe de retslige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere fremstilling, brug, import og eksport af aldrin, chlordan, dieldrin, endrin, heptachlor, hexachlorobenzen (HCB), mirex og toxaphen. Kravene herom findes i Stockholmkonventionens artikel 3 suppleret af bilag A (del 1). Danmark er endvidere forpligtet til at begrænse fremstilling og brug af DDT i henhold til konventionens artikel 3, suppleret af bilag B. Der findes dog visse undtagelser i forhold til disse bestemmelser. Disse er behandlet i afsnit 3.3.4.

Status

Gennemførelseslovgivning. Konventionskravene er gennemført ved POP-forordningens artikel 3, stk. 1. Forordningens forbudsbestemmelse er strengere end konventionens, idet forordningen forbyder fremstilling, markedsføring og anvendelse af de 9 POP-stoffer, der er omfattet af forbud under konventionen, DDT, der under konventionen alene er begrænset, samt tre af de yderligere fire stoffer, som er omfattet af POP-protokollen. POP-forordningens forbudsbestemmelse suppleres af kemikalieloven, bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og POP-bekendtgørelsen.

Kemikalieloven forbyder markedsføring og anvendelse af de ni pesticider i bekæmpelsesmidler mens salg, import og anvendelse i øvrigt af stofferne er forbudt i medfør af POP-bekendtgørelsen.

Fremstilling og brug. Som omtalt i afsnit 2.3 har kun DDT, aldrin, dieldrin, endrin og heptachlor været anvendt i Danmark. Af disse har alene DDT og dieldrin haft væsentlig anvendelse. De øvrige stoffer har kun været solgt i små mængder og udgik tidligt af markedet. Ingen af stofferne har været markedsført i en årrække

Igangværende og nye initiativer

Som følge af de lave eller ingen forekomster af stofferne i fødevarer, affaldsprodukter, miljø og grundvand (se afsnit 2.3.1) vil der ikke blive taget yderligere initiativer på området for POP-pesticider.

3.3.2 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af bilag B stoffer (DDT)

For oversigtens skyld er bilag B stoffer (DDT) behandlet sammen med de øvrige pesticider i det foregående afsnit.

3.3.3 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra tilsigtet fremstilling og brug af PCB (bilag A stof)

Konventionsbestemmelser

Danmark er som part forpligtet til at forbyde og/eller træffe de retslige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere fremstilling, brug, import og eksport af PCB efter nærmere bestemmelser. Kravene herom findes i Stockholmkonventionens artikel 3 og bilag A, del 1 og 2. Parterne forpligter sig endvidere til at gøre en særlig indsats for at identificere, mærke og tage PCB-holdigt udstyr ud af brug, og senest i 2028 at have bortskaffet udstyr indeholdende eller forurenet med PCB.

Status

Gennemførelseslovgivning. Forpligtelserne i Stockholmkonventionen er gennemført ved POP-forordningens artikel 3, stk. 1 samt i PCB-bekendtgørelsen (se afsnit 2.2.4). PCB-bekendtgørelsen indeholder strengere regler, end hvad der følger af Stockholmkonventionen i relation til tidspunktet for dekontaminering og/eller bortskaffelse af PCB-holdigt udstyr. Bekendtgørelsen stiller således krav om, at større udstyrstyper skal dekontamineres og/eller bortskaffes hurtigt muligt og senest 1. januar 2000.

Fremstilling og brug. PCB har aldrig været produceret i Danmark. PCB har i en periode være benyttet til forskellige tekniske formål og i udstyr. I 1977 blev det forbudt at bruge PCB i ”åbne anvendelser”, dvs. maling, fugemasser, selvkopierende papir mv. I 1986 indførtes et totalt forbud mod salg af PCB og PCB-holdige apparater og andre produkter. Eksisterende PCB-holdige apparater måtte dog stadig anvendes i en overgangsperiode frem til 1995 for de største og vigtigste udstyrstypers vedkommende.

Igangværende initiativer.

Miljøstyrelsen har i 2005 igangsat en undersøgelse af forekomsten af PCB i byggematerialer med henblik på at undersøge, i hvilken grad der stadig er PCB-holdige fugemasser i brug. Resultaterne af undersøgelserne foreligger endnu ikke.

Planlagte nye initiativer

Når resultaterne af den ovennævnte igangværende undersøgelse er afsluttet, vil det blive vurderet, om der er behov for foretage sig yderligere på området.

3.3.4 Specifikke undtagelser vedr. fremstilling og brug af POP-stoffer omfattet af bilag A og B

Konventionsbestemmelser

Der findes visse undtagelser til bestemmelserne om at eliminere fremstilling, brug, import og eksport af de stoffer der er omfattet af Stockholmkonventionens artikel 3 og bilag A og B. Undtagelserne knytter sig primært til særlige former for brug af aldrin, chlordan, dieldrin, heptachlor, HCB, mirex, DDT og PCB samt fremstilling af chlordan, HCB, mirex og DDT.

Status og planer om registrering af undtagelser

Gennemførelseslovgivning. De meget begrænsede generelle undtagelser fra bestemmelserne om fremstilling, markedsføring og anvendelse i konventionens artikel 3, stk. 5, og dens bilag A og B er gennemført i POP-forordningens artikel 4. Der er en generel undtagelse for mængder af stoffer, der anvendes til forskning i laboratorieskala eller som referencestandard, eller som forekommer som utilsigtede sporforureninger i produkter og artikler.

Bortset fra den generelle undtagelse for mængder af stoffer, der anvendes til forskning i laboratorieskala eller som referencestandard, gør Danmark ikke brug af undtagelserne i konventionen eller forordningen.

Planer. Danmark er ved sin tiltrædelse til konventionen ikke blevet registreret for specifikke undtagelser vedr. fremstilling og brug af de stoffer, for hvilke der eksisterer undtagelsesbestemmelser. Der forligger ikke planer om fremover at registrere sådanne undtagelser.

3.3.5 Handlingsplan for reduktion af udslip fra utilsigtet fremstilling af dioxin, PCB og HCB

En handlingsplan for reduktion af udslip fra utilsigtet fremstilling af dioxin, PCB og HCB fremgår af bilag 1 til denne implementeringsplan.

3.3.6 Foranstaltninger til at reducere eller eliminere udslip fra lagre, affald og forurenede grunde

Konventionsbestemmelser

Konventionen fastsætter i artikel 5, at lagre, der rummer eller består af POP-stoffer, skal identificeres og håndteres sikkert. Affald, der består af, indeholder eller er forurenet af POP-stoffer, skal bortskaffes på en sådan måde, at POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser POP-egenskaber. Hvis dette ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller hvis POP-indholdet er lavt, bortskaffes affaldet på anden miljømæssigt forsvarlig måde.

Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse eller genanvendelse af POP-stoffer, er udtrykkelig forbudt. Ved transport af affald skal der tages hensyn til relevante internationale regler, standarder og retningslinjer, bl.a. Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

Status

Gennemførelseslovgivning. Konventionens bestemmelser om POP lagre er gennemført i forordningens artikel 5, som følger bestemmelserne i konventionens artikel 6, stk. 1 litra a til c - og fastsætter, at lagre af POP skal identificeres og håndteres miljømæssigt forsvarligt (se afsnit 2.2.4).

Konventionens krav til affaldshåndtering er gennemført i POP-forordningens artikel 7 og bilag V, der indeholder en række specifikke affaldshåndteringsbestemmelser (se afsnit 2.2.4).

Håndtering af POP-affald: PCB-holdigt affald og eventuelt andet POP-affald er farligt affald. Håndteringskravene er fastsat i affaldsbekendtgørelsen og elektronikskrotbekendtgørelsen, som er nærmere omtalt i afsnit 2.2.4.

Grænseoverskridende transport af affald er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for samt til og fra Det Europæiske Fællesskab (se afsnit 2.2.4).

Lagre: Det vurderes, at der i dag ikke findes lagre af gamle POP-pesticider i Danmark.

Igangværende initiativer.

Miljøstyrelsen har i 2005 igangsat en undersøgelse af forekomsten af PCB i byggematerialer med henblik på at undersøge, i hvilken grad der stadig er PCB-holdige fugemasser i brug. Resultaterne af undersøgelserne foreligger endnu ikke.

Planlagte nye initiativer

Danmark forventer at træffe en beslutning om, hvordan røggasrensningsaffald skal håndteres i fremtiden. I beslutningsgrundlaget indgår en vurdering af, om bl.a. Stockholmkonventionen påvirker mulighederne for både at genanvende og deponere røggasrensningsaffald.

Når resultaterne af den igangværende undersøgelse om PCB, som er nævnt ovenfor, er afsluttet, vil det blive vurderet, om der er behov for tage yderligere initiativer på området

3.3.7 Opstilling af nye kemiske stoffer i bilag A, B og C

Konventionsbestemmelser

Tilføjelse af nye stoffer i bilag A - C følger procedurerne i artikel 22, stk. 4.

Status

Gennemførelsesbestemmelser: Procedurerne for optagelse af nye stoffer i forordningen fremgår af forordningen artikel 14 om ændring af bilagene.

Forslag til rådsbeslutning om optagelse af nye stoffer: Arbejdet med at identificere og undersøge nye stoffer til optagelse under POP-protokollen og Stockholmkonventionen foregår hovedsageligt i EU i et samspil mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Kommissionen udarbejdede i 2004 et forslag til en rådsbeslutning om forslag til nominering af ni nye stoffer til optagelse under henholdsvis POP-protokollen og Stockholmkonventionen. Forslaget blev i 2005 ændret til en rådsbeslutning, som omfattede følgende 5 stoffer til optagelse under POP-protokollen: hexachlorbutadien, polychlorinerede naphtalener, octabromodiphenyl ether, pentachlorbenzen, samt kortkædede chlorparaffiner. Senest er der (udarbejdet /vedtaget - vedtagelse forventes at finde sted den 25. april) en rådsbeslutning om nominering af 3 stoffer til Stockholmkonventionen, som omfatter de 3 sidstnævnte af de stoffer, som var omfattet af rådsbeslutningen om nominering under POP-protokollen.

Sverige har nomineret stoffet perfluoroctanyl sulfonat (PFOS) til Stockholmkonventionen.

Igangværende initiativer

Danmark ønsker generelt relevante POP-stoffer omfattet af international regulering. Danmark er positivt indstillet over for optagelse af de pågældende stoffer på bilagene til POP-protokollen og Stockholmkonventionen og vil arbejde for at stofferne optages på stoflisterne.

De 10 stoffer, som er under overvejelse og deres anvendelse, er kort beskrevet i følgende tabel.

Udover de nævnte 10 stoffer er der i Danmark i de senere år gennemført en række udredninger, som beskriver anvendelsen af en række svært nedbrydelige organiske stoffer i Danmark og mulighederne for at begrænse brugen heraf. Der er således lavet udredninger om bromerede flammehæmmere (herunder stofferne/stofgrupperne PBDE, PBB, TBBPA og HBCD), siloxaner, perfluoroctansyre (PFOA) og perfluoroctanyl sulfonater (PFOS) samt beslægtede stoffer og udvalgte såkaldt PBT-stoffer (svært nedbrydelige og bioakkumulerbare giftige stoffer) og vPvB-stoffer (meget svært nedbrydelige og meget bioakkumulerbare stoffer).

Planlagte nye initiativer

Danmark vil løbende vurdere, om flere stoffer skal foreslås til POP-protokollens og Stockholmkonventionens stoflister.

Tabel 3.1
Stoffer som har været omfattet af forslag til nye stoffer til optagelse under POP-protokollen og Stockholmkonventionen

3.3.8 Udveksling af oplysninger samt folkeoplysning

Konventionsbestemmelser

Konventionen indeholder to bestemmelser om informationsudveksling mellem landene, folkeoplysning og offentlighedens adgang til oplysninger (artikel 9 og 10).

Status

Gennemførelsesbestemmelser: Konventionens bestemmelser om informationsudveksling, folkeoplysning mv. er indarbejdet i forordningens artikel 10.

Udveksling af oplysninger: Formidling af problemstillinger i relation til POP-stoffer foregår på mange niveauer og i mange fora.

I de fleste tilfælde vil information om POP-stofferne indgå i en lidt bredere sammenhæng, hvor der også formidles om andre farlige stoffer.

Igangværende og planlagte nye initiativer

Tilsigtet brug af POP-stofferne omfattet af Stockholmkonventionen har for alle stoffernes vedkommende været forbudt i en årrække, og der vurderes ikke at være behov for særlig oplysning til befolkningen vedrørende brugen og bortskaffelsen af disse stoffer.

Alle resultater af monitering af POP-stoffer i miljøet og i fødevarer, emissionsopgørelser såvel som redegørelser, udredninger og undersøgelser vedrørende POP-stoffer vil fortsat blive offentliggjort på de respektive institutioners hjemmesider og dermed være tilgængelige for offentligheden.

Under det nordiske miljøhandlingsprogram er der nedsat nordiske arbejdsgrupper inden for de forskellige stofområder, som udveksler information og igangsætter undersøgelser, eksempelvis en undersøgelse af omkostningerne i EU-landene relateret til brugen af PCB. Danmark har endvidere gennem sit medlemskab af EU løbende informationsudveksling med andre medlemslande på en række punkter, der vedrører POP-stoffer.

Der vil ske en opdatering og udvidelse af indholdet om POP-stoffer i eksisterende relevant undervisningsmateriale om kemikalier, specielt rettet mod unge.

3.3.9 Forskning, udvikling og overvågning

Konventionsbestemmelser

Under konventionens Artikel 11 forpligter parterne sig til på både nationalt og internationalt plan at opfordre til og/eller påtage sig forskning, udvikling, overvågning og samarbejde vedrørende POP-stoffer, deres alternativer samt kandidater til nye stoffer under konventionen. Parterne forpligter sig til at støtte nationale og internationale bestræbelser på at styrke videnskabelige og tekniske forskningsmuligheder, navnlig i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, samt fremme adgang til og udveksling af data og analyser.

Igangværende overvågningsinitiativer

POP-stoffer indgår i de løbende overvågningssprogrammer for miljøfarlige stoffer i miljøet og udslip fra punktkilder, som varetages af Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Arktisk Miljø foretager endvidere overvågning af forurenende stoffer i det arktiske miljø, bl.a. i forbindelse med Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP).

Løbende monitering af POP-stoffer i fødevarer og vurdering af mulige sundhedsrisici varetages af Danmarks Fødevareforskning. Den løbende monitering af dioxin og dioxin-lignende PCB i foderstoffer varetages af Plantedirektoratet, og fra 2005 indgår Plantedirektoratet i et EU-harmoniseret kortlægnings-, overvågnings- og kontrolprogram for dioxin, dioxin-lignende PCB og PCB i foderstoffer.

Løbende registrering af emission af POP-stoffer fra virksomheder finder sted i Miljøstyrelsens register over virksomheders miljøforhold, som indgår i det fælleseuropæiske European Pollutant Emission Register, EPER.

Igangværende forskningsinitiativer

Der foregår i Danmark en omfattende forskning i relation til POP-stoffernes forekomst og effekter i miljøet, dyr og mennesker. En stor del af forskningen retter sig mod effekter af POP-stoffer i det arktiske miljø og indgår i det international arbejde under AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program). En række af initiativerne er finansieret gennem Miljøstyrelsens program for miljøstøtte til Arktis, DANCEA. Danmark deltager i AMAP’s biologiske ”time trend” program, som følger udviklingen i koncentrationen af POP-stoffer i en række arter.

I aktiviteter ved Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Arktisk Miljøindgår POP-stoffer i en række undersøgelsesprogrammer. Det drejer sig blandt andet om forekomst af en række ”nye” POP-stoffer i den arktiske marine miljø, som omfatter målinger af bromerede flammehæmmere, polychlorerede naphthalener (PCN), perfluoroctan sulfonat (PFOS) og syntetiske moskus forbindelser, samt analyser af luftprøver for at belyse langtransport af polybromerede diphenylethere (PBDE) og polychlorerede naphthalener til Arktis.

Forskningsenheden for Miljømedicin ved Institut for Sundhedstjensteforskning ved Syddansk Universitet har i en årrække som led i forskningsprojektet ”Children’s Health and the Environment in the Faroes” undersøgt forekomsten af PCB og chlororganiske pesticider (heriblandt dieldrin, DDT/DDE og HCB) i børn på Færøerne. Forskningsenheden undersøger endvidere mulige effekter af eksponering til PCB.

Center for Arktisk Miljømedicin ved Århus Universitet foretager eksperimentelle og epidemiologiske undersøgelser af effekterne af en række miljøgifte, herunder PCB i Arktis. De epidemiologiske undersøgelser omfatter monitering af human belastning med bl.a. PCB i Grønland som en del af AMAP. Centeret varetager sekretariatsfunktionen for AMAP’s Human Health Ekspertgruppe samt formandskabet for gruppen.

Forskningsgruppen for Økotoksikologi ved Biologisk Institut ved Syddansk Universitet arbejder med metoder til screening for kemikalier med østrogenlignende effekt. En række af POP-stofferne har, udover andre uønskede effekter, også en dokumenteret østrogenlignende effekt.

Det vurderes indtil videre, at de eksisterende initiativer til overvågning af POP-stoffer er tilstrækkeligt udbygget til at sikre en løbende vurdering af belastningen af miljøet og befolkningen.

Planlagte nye initiativer

Miljøstyrelsen vil fortsat støtte forskningsinitiativer rettet mod at undersøge forekomsten af POP-stoffer i det arktiske miljø samt deres effekter på mennesker og dyr. Undersøgelserne vil omfatte såvel POP-stoffer, der i dag er omfattet af Stockholmkonventionen, som potentielle kandidater til optagelse under konventionen.

Miljøstyrelsens undersøger omsætningen af dioxin i Østersøen med henblik på at bestemme, i hvilken grad dioxin, som aktuelt ophobes i fisk, stammer fra det aktuelle atmosfærisk nedfald eller skyldes en remobilisering af dioxin bundet i havbunden.

Endelig vil Miljøstyrelsen undersøge kilder til dioxinforurening i økologiske landbrug.

3.3.10 Teknisk og finansiel assistance til andre lande

Konventionsbestemmelser

Bestemmelserne vedrørende teknisk assistance er beskrevet i Stockholmkonventionens artikel 12. Ifølge denne vil parterne samarbejde om at yde passende teknisk assistance til parter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier for at bistå dem med at udvikle og styrke deres kapacitet til at opfylde deres forpligtelser.

Aspekter vedr. finansielle ressourcer og mekanismer er indeholdt i konventionens artikel 13. Ifølge denne forpligter parterne sig til, inden for mulige rammer, at tilvejebringe finansiel støtte og incitamenter til nationale aktiviteter, som sigter på at virkeliggøre konventionens mål i overensstemmelse med deres nationale planer, prioriteringer og programmer. Industrilandeparter forpligter sig desuden til at tilvejebringer nye og yderligere finansielle ressourcer, således at parter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier kan dække de godkendte samlede ekstraomkostninger ved implementeringen af Stockholmkonventionen.

Status

Gennemførelseslovgivning. Bestemmelserne om teknisk bistand er indarbejdet i POP-forordningens artikel 11, som indeholder Kommissionens og medlemsstaternes generelle pligt til at yde teknisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomier. Denne støtte kan også ydes gennem ikke-statslige organisationer.

Hidtidig teknisk bistand. Siden 1989 har Danmark støttet de nye demokratier i Central- og Østeuropa på miljøområdet. De væsentligste mål for støtten har været at bidrage til beskyttelse af miljøet i Østeuropa ved at støtte de lande, der har søgt om EU-medlemskab, i deres bestræbelser på at implementere EU’s krav på miljøområdet og internationale miljøkonventioner. Endvidere har Danmark hjulpet SNG-landene (Fællesskabet af Uafhængige Stater) og øvrige ikke-EU-ansøgerlande til at mindske den forurening, der belaster befolkningernes sundhedstilstand, til at mindske den grænseoverskridende forurening, og til at beskytte natur og biodiversitet, herunder hjælp til at implementere internationale miljøkonventioner.

Støtten er primært givet som bilateral bistand, men dele af støtten er kanaliseret gennem Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) og Arctic Council Action Plan to Eliminate Pollution of the Arctic (ACAP), UNEP og NEFCO.

På POP-området har støtten omfattet projekter på både pesticid-, PCB- og dioxinområdet. Der er givet assistance til kortlægning og håndtering af pesticider, inklusive bortskaffelse af POP-pesticider og forældede pesticider. Hvad angår PCB, har støtten bl.a. omfattet kortlægning af PCB-brug og håndtering; handlingsplaner for indsamling, opbevaring og bortskaffelse af PCB, og undersøgelse af alternativer til PCB. Der er endvidere givet støtte til kortlægning af dioxinemission i flere lande og foretaget teknisk, miljømæssig og samfundsøkonomisk gennemgang af alternative bortskaffelsesteknologier. Den bilaterale støtte til de nye EU-lande er faset ud i takt med, at disse i 2004 blev optaget i EU.

Danmark har også ydet bilateral bistand til udviklingslandene på miljøområdet, foruden bistand gennem EU, jf. afsnit nedenfor om igangværende initiativer.

Finansiel bistand. Den Globale Miljøfacilitet (GEF) finansierer projekter og programmer inden for biodiversitet, klimaforandringer, havforurening, ozonlagsnedbrydning, ørkendannelse og POP-stoffer. I perioden 2001-2004 har GEF finansieret POP-projekter for mere end 141 mio. USD, med samfinansiering på 91 mio. USD. Langt størstedelen af midlerne har været brugt til udarbejdelse af handlingsplaner i udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier. Danmark har de seneste år øget sit bidrag til GEF. Danmark bidrager hertil gennem sine almindelige bidrag til GEF, der således dækker en række POP-projekter. Danmark har i de senere år øget sit bidrag til GEF

Igangværende initiativer

Gennem sine generelle bidrag til EU’s budgetter bidrager Danmark også til EU’s miljøindsatser i udviklingslandene og landene med overgangsøkonomier, herunder TACIS-programmerne, af hvilke nogle projekter retter sig mod POP-problemstillinger.

Danmark har som supplement til indsatsen via EU og GEF afsat ca. 850 mio. kr. for årene 2004-2007 til et samlet dansk naboskabsinitiativ rettet mod EU’s nye naboer mod øst med særligt fokus på Østersøregionen og Balkan. Dette beløb indbefatter 81 mio. kr. i miljøstøtte til Østeuropa. Miljøstøtten gives primært til Rusland, efterfulgt af Ukraine, Rumænien og Bulgarien.

Der er endnu ikke udarbejdet en detaljeret strategi for midlernes anvendelse i disse lande, men det forventes, at en begrænset del heraf vil gå til POP-aktiviteter. For øjeblikket gennemføres et overordnet studie til identifikation af projektmuligheder i Rusland, Ukraine og Kina inden for POP-stoffer, tungmetaller og andre farlige stoffer. Endvidere gennemføres i Rusland et projekt i Leningrad Oblast og St. Petersborg vedr. indsamling og opbevaring af PCB-holdigt elektrisk udstyr og et projekt om miljømæssig forsvarlig håndtering af forældede pesticider i Pskov og Vologda Oblast’er. Disse to projekter forventes afsluttet de nærmeste få år.

Den danske bistand til udviklingslandene omfatter for en række landes vedkommende miljøbistand. I en del lande har den også omfattet bistand til POP-relaterede problemstillinger såsom kortlægning og bortskaffelse af forældede pesticider i den sydlige del af Afrika. Disse aktiviteter støttes primært gennem bidrag til det omfattende African Stockpiles Programme implementeret af Verdensbanken med et samlet budget på omkring 250 mio. USD, hvortil Danmark bidrager med 15 mio. kr. Endvidere gives i øjeblikket støtte til Malaysia til udvikling af kapaciteten til regulering af farlige stoffer, herunder implementering af kemikalierelaterede miljøkonventioner.

Planlagte nye initiativer

Den danske bistand til POP-relaterede aktiviteter vil fremover primært kanaliseres gennem GEF, som indtil videre er udpeget som finansiel mekanisme for Stockholmkonventionen. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke estimater over, hvor store ressourcer industrilandene bør tilføre den finansielle mekanisme for at bistå udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier med at efterleve konventionens krav. Der er dermed heller ingen indikation af, hvor store midler der bør afsættes til implementering af Stockholmkonventionen under GEF. Det bemærkes, at der ikke pålignes specifikke nationale bidrag til konventionens finansielle mekanisme.

Derudover bidrager Danmark til driften af Stockholmkonventionens sekretariat. Bidraget afhænger af antallet af parter til konventionen og er foreløbig opgjort til 44.879 USD i 2006 og 32.210 USD i 2007, når flere lande forventes at have ratificeret konventionen.

Støtte til gennemførelse af regulering af POP-stoffer vil i begrænset omfang kunne omfattes af generel støtte til kapacitetsopbygning af miljømyndigheder i Danmarks programsamarbejdslande, hvis det prioriteres af disse.

3.3.11 Effektivitetsvurdering

Konventionsbestemmelser

I henhold til Stockholmkonventionens artikel 16 skal konventionens effektivitet evalueres, første gang fire år efter konventionens ikrafttræden og derefter med jævne mellemrum. På Partskonferencen første møde blev parterne enige om at etablere ordninger til at tilvejebringe overvågningsdata om tilstedeværelsen af de POP-stoffer, der er opstillet i bilag A, B og C og om deres regionale og globale transport i miljøet. Et forslag vil blive forelagt den anden partskonference, som finder sted i maj 2006.

Det sandsynlige er, at disse ordninger implementeres af parterne regionalt, i overensstemmelse med deres tekniske og finansielle muligheder, ved at bruge eksisterende overvågningsprogrammer og mekanismer i det omfang det er muligt. Resultaterne af overvågningsaktiviteterne regionalt og globalt skal rapporteres til Partskonferencen.

Ved samme lejlighed inviterede Partskonferencen relevante organisationer til at samarbejde om opgaven ved at stille data til rådighed for evalueringen. Endvidere blev sekretariatet bedt om at teste ordninger på nationalt og regionalt niveau og præsentere resultaterne af testen på Partskonferencens tredje møde.

Igangværende og planlagte nye initiativer

Som beskrevet i denne implementeringsplan foretages der i Danmark forskellige former for monitering af POP-stofferne i fødevarer, foderstoffer, affaldsprodukter, grundvandet og miljøet generelt. Hertil kommer, at Danmark bidrager til overvågning af POP-stoffer i det arktiske miljø gennem AMAP. Danmark vil afvente Partskonferencens beslutninger om, hvilke data der ønskes rapporteret, og i hvilket format. Hvis eksisterede moniteringsdata om tilstedeværelsen af POP-stofferne ikke tilfredsstiler de krav, Partskonferencen beslutter, vil nødvendige yderligere moniteringsinitiativer blive identificeret.

3.4 Institutionel og reguleringsmæssig styrkelse og prioriterede områder

Der vurderes ikke at være behov for at styrke de institutionelle og reguleringsmæssige rammer for håndtering og overvågning af POP-stoffer i Danmark.

Da problemerne i tilknytning til POP-pesticider og PCB vurderes at være enten løst henholdsvis meget begrænsede i Danmark, vil følgende områder være af højeste prioritet med henblik på at leve op til konventionens forpligtelser:

• Yderligere reduktion af udledningerne af dioxin og andre utilsigtet dannede POP-stoffer, samt forbedrede opgørelser af udledningerne af utilsigtet dannede POP-stoffer, jf. handlingsplanen i bilag 1;
• Undersøgelser af yderligere stoffer med POP-egenskaber med henblik på nominering af stoffer til optagelse under konventionens bilag;
•  Fortsatte undersøgelser af effekter af POP-stoffer i og på miljøet, dyr og udsatte befolkningsgrupper, med særligt fokus på det arktiske område.

Aktiviteter inden for disse områder vil kunne rummes inden for de eksisterende institutionelle strukturer.

3.5 Omkostninger

Ekstraomkostninger som konsekvens af Danmarks tiltræden til Stockholmkonventionen vurderes primært at være knyttet til Danmarks bidrag til konventionens effektive funktion (bidrag til sekretariatet) samt finansieringsmekanismen (GEF).

Det skyldes, dels at hovedparten af de nødvendige tiltag for at leve op til konventionens forpligtelser allerede er gennemført, dels at POP-stofferne i mange år har været prioriteret og indgår som en integreret del af de eksisterende overvågnings- og forskningsprogrammer.

De største omkostningselementer i tilknytning til de eksisterende POP-relaterede aktiviteter vurderes at være:

• Vedligeholdelse og drift af anlæg til begrænsning af udslip af dioxin og andre utilsigtet dannede POP-stoffer samt bortskaffelse af restprodukter fra røggasrensningen;
• Monitering af POP-stoffer i emissioner, miljøet, fødevarer og foderstoffer;
• Destruktion af PCB-holdigt udstyr og oprensning af PCB-forurenede grunde;
• Forbud mod fisk med for højt indhold af dioxin - dette er dog ikke en følge af Stockholmkonventionen, men af EU-regler;
• Undersøgelsesprogrammer vedrørende forekomst og effekter af stoffer med POP-egenskaber i mennesker og i miljøet;
• Undersøgelsesprogrammer med henblik på at vurdere mulighederne for at reducere udledningerne fra afbrænding af biomasse;
• Teknisk assistance til POP-relaterede aktiviteter til parter med overgangsøkonomier og udviklingslande.

3.6 Tidsplan

Implementeringsplanen vil blive gennemført i overensstemmelse med følgende tidsplan, som dog ikke omfatter tiltag vedrørende utilsigtede stoffer ifølge konventionens bilag C. Disse er omfattet af tidsplanen i handlingsplanen i bilag 1 til denne implementeringsplan.

Tabel 3.2 Tidsplan for nye initiativer

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.