| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

National Implementeringsplan - Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer

Sammenfatning

Stockholmkonventionen

Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer (refereret til som POP-stoffer) blev vedtaget i maj 2001 og trådte i kraft 17. maj 2004. Formålet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod POP-stofferne. Konventionen omfatter i dag 12 stoffer.

Konventionen forpligter parterne til at forbyde og/eller træffe de retslige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere produktion, import, eksport og brug af 9 POP-stoffer, og at begrænse fremstilling og brug af DDT. Derudover skal parterne træffe foranstaltninger til at reducere udslip fra utilsigtede biprodukter af dioxiner, furaner, PCB og HCB.

Danmark ratificerede konventionen 17. december 2003, med forbehold for Grønland og Færøerne, hvor den derfor indtil videre ikke finder anvendelse. Danmark er som part forpligtet til at udarbejde og fremsende en implementeringsplan til Partskonferencen senest to år fra datoen for konventionens ikrafttræden.

Konventionen omfatter en række forpligtelser, som Danmark tidligere har påtaget sig i andre fora, herunder forpligtelser under UNECE’s POP-protokol, Helsinkikonventionen og Konventionen af 1992 om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten (OSPAR). Hertil kommer, at Danmark har tilsluttet sig strategien for bæredygtig udvikling i Norden og Den Internationale Arktiske Miljøstrategi (AEPS). Danmark har blandt andet som følge af disse forpligtelser allerede taget en række betydelige initiativer på området.

Lovgivning på POP-området

Reguleringen i Danmark af POP-stofferne og POP-affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-lovgivningen og national regulering. De fleste regler på POP-området i Danmark er en følge af EU-lovgivning. Stockholmkonventionen er i EU gennemført i Forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen). POP-forordningen suppleres af en forordning om eksport og import af farlige kemikalier og en forordning om overvågning af og kontrol med overførsel af affald. POP-forordningen suppleres endvidere af den danske miljøbeskyttelseslov og kemikalielov samt en række bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse nr. 820 af 29. september 2003 om POP-stoffer.

I kraft af denne lovgivning er import, eksport, brug og tilsigtet produktion af de stoffer der er omfattet af Stockholmkonventionen forbudt i Danmark.

POP-relaterede problemer i Danmark

De POP-stoffer der fremstilles industrielt udgør i dag et meget begrænset  problem i Danmark. Ingen af stofferne har været produceret i Danmark. Kun DDT, aldrin, dieldrin, endrin og heptachlor har været anvendt i Danmark. Af disse har alene DDT og dieldrin haft væsentlig anvendelse, og anvendelse er for længst ophørt. Det vurderes, at der i dag ikke findes lagre af gamle POP-pesticider i Danmark.

De registrerede forekomster af POP-pesticider i fødevarer giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og målinger af POP-pesticiderne i grundvand i perioden 1993-2003 har ikke ført til fund af stofferne.

PCB-niveauerne i miljøet har været markant faldende de seneste 30 år, men det kan ikke afvises, at PCB stadig kan give effekter på nogle organismer i miljøet. Niveauerne af PCB i fødevarer giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

PCB har aldrig været produceret i Danmark. I en periode blev PCB benyttet til forskellige tekniske formål, blandt andet i apparater og visse såkaldt ”åbne anvendelser”, dvs. maling, fugemasser, selvkopierende papir mv. Det er sandsynligt, at der stadig er mindre mængder af PCB-holdige kondensatorer i anvendelse på trods af mange års forbud, men der bortskaffes kun et lille, og stadig mindre, antal PCB-holdige store kondensatorer. Det undersøges i øjeblikket, i hvilken grad PCB stadig forekommer i byggematerialer i ældre bygninger.

Danmarks problemer med POP-stoffer vedrører i altovervejende grad utilsigtet fremstilling af dioxin, selvom dioxinudslippene fra en række kildetyper er reduceret markant de senere år. Alligevel skønnes det, at ca. 5 % af befolkningen har en indtagelse, der overskrider den tolerable ugentlige indtagelse.

Udslippet af dioxiner er opgjort for 1995 og 2000-2002, men en sammenligning vanskeliggøres af, at opgørelsen fra 1995 ikke indeholder oplysninger om en række kilder, og at estimeringsmetoderne i de to opgørelser er forskellige. Derved er det ikke muligt at foretage en præcis vurdering af nedgangen i udslippene, selv om den for forbrændingsanlæg og industrianlæg har været markant. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en revideret opgørelse for 1990 og 2004, og nye tal vil blive fremlagt senere i år.

De største bidrag til dioxinudslip stammer i dag fra

(i)                energiomsætning, navnlig brug af brændeovne, forbrænding af biomasse i andre mindre anlæg samt forbrænding af biomasse i større anlæg,

(ii)              behandling og bortskaffelse af affald, herunder primært forbrænding af husholdningsaffald og lossepladsbrande,

(iii)            diverse andre aktiviteter, herunder især brande og bål.

Industrielle processer vurderes i dag kun at tegne sig for en mindre del af de samlede dioxinemissioner som følge af den omfattende rensning af røggas.

Prioriterede indsatsområder

På det foreliggende grundlag kan det konkluderes, at Danmark med de eksisterende tiltag i vid udstrækning allerede lever op til konventionens forpligtelser. Planen indeholder derfor kun få nye tiltag.

De nye tiltag retter sig især mod utilsigtet fremstilling af dioxiner og håndtering af affald med POP-stoffer samt forsknings-, udviklings- og informationsaktiviteter. Tiltagene er sammenfattet i nedenstående tabel.

På dioxinområdet er der med de eksisterende tiltag taget hånd om de væsentligste kilder, men for nogle kildetyper, som f.eks. brændeovne, findes der ikke umiddelbare løsninger. Initiativerne vil derfor i første omgang være rettet mod at opnå større viden. Dannelsen af dioxinholdige restprodukter fra røggasrensning giver også anledning til nærmere overvejelser.

I relation til PCB afventes resultaterne af den igangværende undersøgelse af PCB i byggematerialer. Når resultaterne er kendt, vil det blive besluttet, om de giver anledning til nye indsatser på området.

Planen omfatter desuden en række andre initiativer, som på forskellig vis bidrager til at indfri forpligtelserne under Stockholmkonventionen. Danmark har en lang tradition for undersøgelser af POP-stoffer i miljøet og deres mulige effekter på mennesker og miljø, og dette arbejde vil fortsætte, også med inddragelse af nye stoffer med POP-egenskaber. Danmark er positivt indstillet over for optagelse af en række stoffer under konventionen og vil arbejde for, at de optages på stoflisterne.

Danmark vil primært bistå ulande og lande med overgangsøkonomier gennem Stockholmkonventionens finansieringsmekanisme, den Globale Miljøfacilitet, GEF, som Danmark har øget sit bidrag til de senere år.

nye Initiativer og aktiviteter til Danmarks implementering af Stockholmkonventionen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.