| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

National Implementeringsplan - Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer

1 Introduktion

1.1 Danmarks plan for implementering af Stockholmkonventionen

1.1.1 Implementeringsplanens baggrund og formål

Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer blev vedtaget i maj 2001 og trådte i kraft 17. maj 2004. Formålet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod persistente organiske forurenende stoffer - også kaldet POP-stoffer.

Ifølge konventionen er alle parter^[1] forpligtet til at udarbejde og tilstræbe at implementere en plan for gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen og at sende denne implementeringsplan til Partskonferencen inden to år fra datoen for konventionens ikrafttræden for de pågældende parter.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 17. december 2003 hos De Forenede Nationers generalsekretær. I forbindelse med deponeringen blev der afgivet territorial erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland. Konventionen er i Danmark bekendtgjort med Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 29 af 14. oktober 2004. Da konventionen først trådte i kraft efter den danske ratifikation, trådte konventionen i kraft for Danmark på datoen for konventionens ikrafttrædelse. Danmark skal dermed udarbejde en plan for implementering af konventionen inden 17. maj 2006.

Det Europæiske Fællesskab er også part til konventionen og skal ligeledes udarbejde en implementeringsplan inden 17. maj 2006. EU’s lovgivning er dog allerede på linie med, og går i nogle henseender videre end, konventionens krav gennem vedtagelse af forordning 850/2004, som trådte i kraft 20. maj 2004.

1.1.2 Udarbejdelse og vedtagelse af implementeringsplanen

Denne implementeringsplan er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Kvinderådet og Verdensnaturfonden. Følgegruppens sammensætning er angivet i bilag 3.

Arbejdet har været styret og koordineret af en styregruppe fra Miljøstyrelsen med repræsentanter fra de involverede enheder i Styrelsen. Planarbejdet har været assisteret af et konsulentfirma.

Arbejdet er gennemført i følgende trin:

• Udarbejdelse af introduktion og landebasislinie;
• Udarbejdelse af en mangelanalyse (”gap analysis“);
• Sammenskrivning af strategielementer og handlingsplaner og færdiggørelse af udkast til implementeringsplan;
• Udsendelse i bred høring;
• Færdiggørelse af den endelige implementeringsplan.

Processen omkring implementeringsplanen har været, at konsulenten på opdrag af Miljøstyrelsen har udarbejdet udkast til introduktion, landebasislinie (landebeskrivelse og status på POP-området) og en mangelanalyse (analyse af eventuelle mangler i dansk lovgivning og indsats i øvrigt). Mangelanalysen er udarbejdet med henblik på at vurdere behovet for yderligere tiltag for at Danmark kan leve op til konventionens forpligtelser, de dele af EU’s forordning 850/2004, der gennemfører konventionen, og rapporteringsforpligtelser for PAH i henhold til forordningen. Materialet har været drøftet af Miljøstyrelsens styregruppe og i følgegruppen.

Konklusionerne fra disse drøftelser har dannet grundlag for udarbejdelse af et udkast til en implementeringsplan, inkl. strategielementer og handlingsplaner. Dette udkast er gennemgået af Miljøstyrelsens styregruppe og er efter justering sendt i en bred høring. Efter høringen er den endelige implementeringsplan færdiggjort.

Citater fra konventionen er fra den danske version.

1.1.3 Implementeringsplanens struktur

Implementeringsplanen følger en struktur, som er foreslået af Stockholmkonventionens sekretariat i ”Interim guidance for developing a national implementation plan for the Stockholm Convention”.

Efter denne korte introduktion, som primært er en læsevejledning, der også skitserer, hvorfor og hvordan implementeringsplanen er udarbejdet, følger i kapitel 2en landebasislinie, som beskriver situationen i landet. Beskrivelsen indledes med en kort landeprofil, som beskriver Danmark for den udenlandske læser, fulgt af en beskrivelse af de institutionelle, politiske og reguleringsmæssige rammer. Dette afsnit har til formål at beskrive, hvem der gør hvad, og hvorledes POP-problematikken hænger sammen med de øvrige miljøpolitiske prioriteringer. I de efterfølgende afsnit beskrives andre relevante internationale forpligtelser og den eksisterende lovgivning vedrørende POP-stofferne.

Herefter følger en beskrivelse af POP-situationen i landet, som danner baggrund for de senere strategi- og handlingsplanelementer: Udslip og forekomsten af POP-stofferne i miljøet, fødevarer, foderstoffer, affald og forurenede grunde beskrives, så man får et indtryk af problemernes omfang. Ligeledes beskrives, hvilke aktiviteter der foregår med hensyn til overvågning af POP-stofferne og forskning i deres effekter på mennesker og miljø. I et kort afsnit omtales særligt udsatte befolkningsgrupper.

I kapitel 3 gennemgås punkt for punkt strategier og handlingsplanelementer for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under konventionen. Hvert afsnit er opbygget med et sammendrag af de bestemmelser i konventionsteksten, der gælder for det pågældende område, en kort status og en beskrivelse af igangværende og planlagte nye initiativer på området. For dioxin og andre utilsigtet fremstillede POP-stoffer er der udarbejdet en særlig handlingsplan i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, som på grund af sit omfang er placeret i bilag 1.

1.2 Stockholmkonventionen

I 1997 nedsattes i regi af FN’s Miljøprogram, UNEP, en international forhandlingskomité til at forberede et juridisk bindende instrument, som kunne medvirke til at reducere eller eliminere miljøproblemer forårsaget af persistente organiske forurenende stoffer (POP-stoffer). ”POP-stoffer” er en betegnelse, som anvendes for en række svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer. POP er en forkortelse for den engelske betegnelse ”persistent organic pollutant”.

Forhandlingerne ledte frem til vedtagelsen af Stockholmkonventionen i maj 2001, og konventionen trådte i kraft 17. maj 2004.^[2] Formålet med konventionen er som nævnt at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod svært nedbrydelige - persistente - organiske forurenende stoffer.

Baggrunden for, at man på globalt plan besluttede at forbyde POP-stofferne var, at de har en kombination af stærkt uønskede egenskaber. De nedbrydes kun langsomt i miljøet og mennesker samtidig med, at de meget let ophobes i fødekæden. Desuden transporteres de over meget store afstande gennem atmosfæren, med migrerende dyr samt gennem produkter i international handel. Derfor findes der POP-stoffer overalt på kloden, selv i egne der aldrig har anvendt stofferne.

Stockholmkonventionen forpligter parterne til at forbyde og/eller træffe de retslige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere produktion, import/eksport og brug stofferne på konventionens bilag A, som omfatter de 9 POP-stoffer aldrin, chlordan, dieldrin, endrin, heptachlor, mirex, toxaphen, og hexachlorobenzen (HCB) og polychlorerede biphenyler (PCB). Parterne skal endvidere begrænse fremstilling og brug af de stoffer (pt. kun DDT), som er opført i konventionens bilag B.

Derudover skal parterne tage foranstaltninger til at reducere - og om muligt eliminere - udslip fra utilsigtet fremstilling af stofgrupperne i konventionens bilag C, der omfatter polychlorerede dibenzo-p-dioxin og dibenzofuraner (PCDD/PCDF), PCB og HCB. Stofferne dannes utilsigtet ved en række kemiske og termiske processer. I daglig tale omtales de polychlorerede dibenzo-p-dioxin og dibenzofuraner oftest som ”dioxin og furaner” eller bare som ”dioxin”. I det følgende benyttes betegnelsen ”dioxin“ for begge stofgrupper, idet de to stofgrupper i praksis angives sammen.

Udslip af utilsigtet fremstillede biprodukter på listen i bilag C (dioxin, furaner, PCB og HCB) skal til stadighed minimeres med det endelige mål helt at undgå udslip, hvor det er muligt. Der skal derfor udarbejdes nationale handlingsplaner, som indeholder fortegnelser over kilder, skøn over udslip og planer for nedbringelse af udslip. Parterne skal fremme og i overensstemmelse med deres handlingsplan sikre brug af de bedste tilgængelige teknikker for nye kilder i de vigtigste kildekategorier.

Konventionen foreskriver også, at lagre, der rummer eller består af POP-stoffer, skal identificeres og håndteres sikkert. Affald, der består af, indeholder eller er forurenet af POP-stoffer, skal bortskaffes på en sådan måde, at POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser POP-egenskaber. Hvis dette ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller hvis POP-indholdet er lavt, skal affaldet bortskaffes på anden miljømæssig forsvarlig måde.

Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse eller genanvendelse af POP-stoffer, er udtrykkelig forbudt. Ved transport af affald skal der tages hensyn til relevante internationale regler, standarder og retningslinjer, bl.a. Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

Konventionen indeholder desuden en række generelle forpligtelser.

Alle parter forpligter sig ifølge konventionens artikel 7 til:

• at udarbejde og tilstræbe at implementere en plan for gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne konvention;
• at sende implementeringsplanen til Partskonferencen inden to år fra datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part;
• regelmæssigt og efter behov at gennemgå og ajourføre implementeringsplanen i overensstemmelse med regler, som senere skal vedtages af Partskonferencen.

Desuden skal parterne samarbejde, hvor det er hensigtsmæssigt, direkte eller gennem globale, regionale og subregionale organisationer. De skal tage nationale interessenter, herunder kvindegrupper og grupper, der arbejder med børns sundhed, med på råd for at fremme udarbejdelsen, gennemførelsen og ajourføring af deres implementeringsplaner.

Parterne skal tilstræbe at benytte og udvikle midler til at integrere nationale implementeringsplaner for persistente organiske forurenende stoffer i deres strategier om bæredygtig udvikling, hvor det er hensigtsmæssigt.

1.3 POP-stofferne

POP-stoffer er karakteristiske ved, at de er svært nedbrydelige, spredes i miljøet, ophobes i mennesker og dyr og har en række uønskede virkninger i organismer.

Tolv af stofferne er reguleret af Stockholmkonventionen, men der findes en lang række andre stoffer, som har samme karakteristika. Nogle af disse er omfattet af andre internationale aftaler eller er ved at blive vurderet med henblik på en eventuel fremtidig international regulering.

Stofferne under Stockholmkonventionen er opdelt i tre grupper:

Bilag A og B stofferne har alle på nær PCB været anvendt som pesticid, men HCB og mirex har derudover været anvendt som industrikemikalier.

I det følgende beskrives stofferne kort. De stoffer, som er af størst relevans for Danmark, beskrives først.

Polychlorerede dibenzo-p-dioxin og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)

Polychlorerede dibenzo-p-dioxin(PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) er to grupper af cykliske organiske chlorforbindelser. Tilstedeværelsen af chlorerede cykliske strukturer giver i almindelighed relativt stabile, og dermed svært nedbrydelige, forbindelser. I Danmark har det været almindeligt at bruge samlebetegnelserne ”dioxin” eller ”dioxiner” for de to stofgrupper, og disse betegnelser benyttes også i denne implementeringsplan for læsbarhedens skyld.

Dioxin har aldrig været produceret tilsigtet, men dannes som utilsigtet biprodukt ved en række kemiske processer og forbrændingsprocesser.

Inden for hver stofgruppe er der en række stoffer, såkaldte congenere, som karakteriseres ved antallet af chloratomer og chloratomernes placering i molekylet. De forskellige congenere har forskellig giftighed og for at få et samlet mål for den samlede effekt af dioxinindholdet i en prøve, er der internationalt blevet udarbejdet forskellige systemer for beregning af dioxin-toksicitetsækvivalenter (TEQ). Systemerne er alle baseret på et vægtningssystem, hvor de enkelte congenere vægtes fra 0 til 1 afhængig af deres giftighed.

Indtil for nylig var det såkaldte ”Internationale system”, hvor mængderne angives i enheden I-TEQ, det mest brugte, men i de seneste år er det nyeste internationale system, som er foreslået af en arbejdsgruppe under Verdenssundhedsorganisationen, ved at tage over. Det nye system foreslået af Verdenssundhedsorganisationen omfatter udover dioxin også de såkaldte ”dioxinlignende PCB”-stoffer. Systemet er blevet anvendt i forbindelse med EU’s lovgivning for fødevarer og foderstoffer og er det eneste vægtningssystem, der nu bruges inden for fødevare- og sundhedsområdet. I dette system angives mængden af stofferne i enheden WHO-TEQ.

Polychlorerede biphenyler (PCB)

Polychlorerede biphenyler er en gruppe af chlorerede organiske forbindelser, der i lighed med dioxin er bygget op omkring to cykliske strukturer. De såkaldt ”dioxinlignende PCB” minder i giftighed om dioxin og indgår i WHO’s system til beregning af dioxin-toksicitetsækvivalenter.

PCB har tidligere været produceret til forskellige tekniske formål og dannes i øvrigt på samme måde som dioxin som utilsigtet biprodukt. PCB slås i forskellige sammenhænge ofte sammen med en anden stofgruppe kaldet polychlorerede terphenyler (PCT). Dette sker eksempelvis i den danske affaldsstatistik. Det historiske forbrug af PCT har dog været meget lille i forhold til forbruget af PCB, og PCT er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af Stockholmkonventionen.

Hexachlorbenzen (HCB)

Hexachlorbenzen (HCB) består af en enkelt cyklisk struktur med seks chloratomer. HCB har tidligere haft udbredt anvendelse som pesticid og som kemisk mellemprodukt, og de produceres stadig til disse formål i nogle lande. HCB dannes i øvrigt på samme måde som dioxin som utilsigtet biprodukt.

DDT

DDT er et chloreret organisk pesticid, som stadig er vidt udbredt i tropiske områder, især til bekæmpelse af malariamyg. På grund af mangel på gode alternativer til nogle anvendelser af DDT har stoffet særstatus i forhold til de øvrige POP-pesticider i Stockholmkonventionen, idet der ikke er krav om eliminering af anvendelserne, men kun krav om begrænsning.

Øvrige bilag A stoffer

De øvrige bilag A stoffer anvendes i dag primært i tropiske lande. Ingen af disse stoffer har været anvendt i Danmark i de seneste mange år. Alle stofferne indeholder cykliske strukturer, hvorpå der sidder chloratomer, som gør stofferne meget stabile.

Aldrin er et pesticid, der primært anvendes på jord til at bekæmpe termitter, græshopper og andre insekter.

Chlordan, der er en blanding af mange kemiske forbindelser, bruges stadig til bekæmpelse af termitter og som bredspektret pesticid i mange typer afgrøder.

Dieldrinbruges primært til bekæmpelse af termitter og til beskyttelse på tekstiler. Det har også været brugt til bekæmpelse af sygdomsoverførende insekter og insekter, der lever i landbrugsjord.

Endrin er et insekticid, som sprøjtes på bladene af afgrøder som bomuld og korn. Det bruges også til bekæmpelsen af gnavere.

Heptachlorbruges primært til bekæmpelse af jordlevende insekter og termitter. Heptachlor har været brugt mere bredt til bekæmpelse af malariamyg og andre insekter i afgrøder.

Mirex bruges primært til bekæmpelse af tropiske stikmyrer og termitter. Mirex blev tidligere brugt som flammehæmmer i plastik, papir og elektriske apparater.

Toxaphen er en kompleks blanding af polychlorborater og camphener. Indtil begyndelsen af 1980’erne blev det brugt i stor udstrækning til at bekæmpe insekter i bomuldsafgrøder i USA

Andre POP-stoffer

Der findes en lang række POP-stoffer udover de 12, som er omfattet af Stockholmkonventionen. I regi af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) blev der i 1998 vedtaget en protokol om begrænsning af brug og udledninger af en række POP-stoffer. POP-protokollen er omtalt i afsnit 2.2.3. POP-protokollen omfatter udover Stockholmkonventionens nuværende 12 stoffer endvidere 4 stoffer: polyaromatiske hydrocarboner (PAH), chlordecon, hexabrombiphenyl og hexachlorcyclohexan (HCH). Disse stoffer er også omfattet af EU’s POP-forordning, og flere af dem er for øjeblikke ved at blive evalueret med henblik på deres eventuelle optagelse på Stockholmkonventionens stoflister. Det drejer sig om HCH (lindan), chlordecon, hexabrombiphenyl, PFOS og pentaBDE.

Fodnoter

^[1] En “part” er en stat eller regional organisation for økonomisk integration, der har givet tilsagn om at blive forpligtet af denne konvention, og for hvem konventionen er trådt i kraft.

^[2] Denne dato er 90 dage efter, at 50 stater eller regionale organisationer er blevet parter i konventionen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.