| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøteknologiske styrkepositioner

3 Erhvervsklynger og erhvervspolitik

En erhvervsklynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig i samme økonomiske region, fordi det giver nogle konkurrencemæssige fordele. Klyngen består af beslægtede virksomheder, der konkurrerer på det samme marked, trækker på de samme regionale ressourcer og har nogle vigtige indbyrdes relationer.

Det er markedet, der danner klyngerne. Erhvervsvilkårene er forskellige mellem lande og regioner, og konkurrencen betyder, at regioner bliver specialiseret i de erhvervsområder, hvor regionen har de bedste betingelser for at klare sig i konkurrencen.

I den globale videnøkonomi har adgangen til viden og kompetencer voksende betydning, og derfor bliver adgang til viden og kompetencer en stadig vigtigere kilde til specialisering og en vigtig drivkraft i erhvervsklyngers dynamik.

I klynger med god adgang til den rigtige viden og de rigtige kompetencer vil de mest innovative virksomheder vokse på bekostning af virksomheder i klynger med dårlige vilkår.

Betydningen af virksomhedernes indbyrdes relationer har skiftet karakter. I industrisamfundet var indbyrdes rivalisering og effektiv priskonkurrence mellem underleverandører vigtige elementer i erhvervsklyngers dynamik, mens det i videnøkonomien i stigende grad er samarbejde, videndeling og effektive netværk, der er vigtige drivkræfter for klyngernes udvikling.

En erhvervsklynge består af forskellige, men indbyrdes afhængige virksomheder – der kan både være tale om offentlige og private virksomheder. Forskellene gælder især placering i værdikæden, nogle koncentrerer sig om slutproduktet, nogle er underleverandører mens andre tilbyder specialiseret rådgivning.

Markedet og konkurrencen betyder, at alle lande og økonomiske regioner er specialiserede, og dermed har hvert område sine specielle erhvervsklynger. I en dynamisk region vil nogle klynger være i tilbagegang, andre i fremgang. Når en region har flere og gerne store erhvervsklynger i fremgang har regionen økonomisk succes. [4]

Nye erhvervsklynger og styrkepositioner

Stærke erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioners betydning for en region har naturligt nok skabt interesse for at forstå klyngers og styrkepositioners opståen og succes.

Der er gennemført mange undersøgelser af, hvordan erhvervsklynger er opstået. Der er imidlertid ingen simpel og entydig konklusion på årsagerne til erhvervsklyngers opståen og succes. Det eneste, der med sikkerhed kan siges, er, at klynger er resultatet af meget komplekse sammenhænge, hvor tilfældigheder spiller en stor rolle.

I nogle tilfælde har offentlige beslutninger været en del af baggrunden. Ikke nødvendigvis offentlige beslutninger med bevidste og strategiske erhvervspolitiske motiver. Ofte har det været offentlige beslutninger med helt andre politiske motiver, som efterfølgende har vist sig at spille sammen med andre forhold og bidraget til at danne betingelserne for en klynges skabelse og succes.

Der er dog en række eksempler på, at det offentlige målrettet har satset på at danne nye erhvervsklynger, men der er næppe gode eksempler på, at det er lykkedes. Tværtimod er historien fuld af eksempler på kostbare og eklatante fiaskoer.

Det synes derfor at være en sikker konklusion, at det offentlige skal afholde sig fra at satse på at skabe nye erhvervsklynger. Det må overlades til markedet. Det er imidlertid ikke det samme som, at det offentlige skal afholde sig fra at føre erhvervs- og klyngepolitik.

Erhvervspolitiske konsekvenser

Det har afgørende betydning for et lands og en regions økonomiske udvikling, at det offentlige skaber de rigtige erhvervsmæssige rammer. Det gælder både gode rammer for dannelsen af nye virksomheder og de rigtige erhvervsmæssige betingelser for virksomhedernes vækst. Men kan de rigtige erhvervsmæssige betingelser skabes uden at tage hensyn til landets eller regionens allerede eksisterende erhvervsklynger?

Det er klart, at det er vigtigt at skabe velfungerende markeder uden for mange barrierer og med fornuftige incitamenter. Det skaber en økonomisk dynamik, hvor forældede erhvervsstrukturer nedbrydes og nye opstår. Sådanne generelle gunstige erhvervsvilkår kan imidlertid skabes uafhængigt af landets specialisering og erhvervsklynger.

Normalt er offentlige beslutninger om regulering og investeringer begrundet i andre hensyn end erhvervslivets behov, men ofte har beslutningerne stor betydning for erhvervsudviklingen.

I de tilfælde, hvor offentlige beslutninger om regulering og investeringer har stor indflydelse på erhvervsudviklingen, forekommer det fornuftigt og naturligt at inddrage de mulige erhvervsmæssige konsekvenser i grundlaget for de offentlige beslutninger. Det betyder ikke, at beslutningerne skal træffes alene af hensyn til erhvervsudviklingen, men at konsekvenserne for erhvervsudviklingen indgår som en del af grundlaget for beslutninger om offentlig regulering og prioriteringer af offentlige investeringer og ressourceanvendelse.

Et indlysende eksempel er det offentliges investeringer i uddannelse og forskning. Offentlige investeringer i uddannelse og forskning kan alene være motiveret af hensynet til det enkelte individs muligheder og det offentlige behov for viden, men erhvervslivets behov kan også indgå i overvejelserne.

En stærk og voksende erhvervsklynge vil have en stigende efterspørgsel efter bestemte typer af arbejdskraft og være afhængig af bestemte former for viden. Hvis regionale uddannelses- og videninstitutioner imødekommer denne efterspørgsel, vil de få en specialisering, som afspejler de regionale erhvervsklyngers specialisering, og dermed vil de styrke erhvervsklyngernes vækstmuligheder.

I hvilken udstrækning offentlige investeringer i uddannelse og forskning skal indrettes efter erhvervslivets behov, er ikke indlysende. Men helt at se bort fra erhvervslivets behov for kompetencer og viden er næppe fornuftigt.

Hensynet til erhvervsudviklingen kan indgå med forskellig vægt, og den kan enten være defensiv, det vil sige undgå at skade erhvervsudviklingen, eller offensiv, det vil sige at fremme erhvervsudviklingen. Men uanset hvordan der vægtes eller prioriteres, gælder det, at en bevidst hensyntagen til erhvervsudviklingen kræver et godt kendskab til den eksisterende erhvervsstruktur, herunder regionens erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Hvis der anlægges en offensiv strategi i forhold til de eksisterende erhvervsklynger, kan man sige, at selvom det er markedet, der skaber klyngen, kan det offentlige medvirke til klyngens fremgang. Hvordan det skal ske må afhænge af erhvervsklyngen og de udfordringer, den står over for, og det kan formentlig kun afdækkes i tæt kontakt mellem erhvervet og det offentlige.

Fodnoter

[4] Se bilag 1 for nærmere definition og afgræsning af klyngebegrebet.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.