Emballagedirektivet

4 Minimering af emballage

Denne del bør ikke læses i sin helhed. Kapitel 6 er tænkt at skulle bruges som en ”kogebog/leksikon”, hvor man lader sig inspirere til, hvordan opgaven eventuelt kan udføres.

Hvert af de følgende afsnit refererer til det skema, som man kan finde i EN13428. Ideen er, at såfremt en virksomhed vil bruge en given argumentation for optimeringen, så peger kapitel 6 på nogle konkrete metoder, som virksomheden kan bruge. Denne vejledning behandler derfor alene den argumentation, som skemaet i EN 13428 refererer til. Det kræves altså, at virksomhederne anskaffer alle standarderne for at kunne opfylde kravene til Emballagedirektivet. Disse standarder kan bestilles hos DANSK STANDARD, telefon 39 96 61 01 eller www.ds.dk.

4.1 Beskyttelse

Følgende metoder kan anvendes:

  • Analyse af skader fx ved dokumenterede, maks. tilladelige reklamationsprocent fra markedet af det emballerede
  • Prøveforsendelser
  • Funktionsprøvning
  • Videnskabelig beregning og testning

Analyse af skader

En måde at optimere sin emballage på er at sende et emballagesystem på markedet og studere, hvad der sker i praksis. I dette tilfælde studerer man de skader, der opstår.

  • Er reklamationsprocenten under den fastsatte maksimale reklamationsprocent, skal man reducere emballagerne yderligere
  • Er reklamationsprocenten over den fastsatte maksimale reklamationsprocent, skal emballagen forbedres.

Dokumentationen kan være referater af løbende interne møder, hvor materialeforbruget reguleres op- eller nedad. Et særligt problem er at finde frem til en acceptabel reklamationsprocent. Det er et væsentligt strategisk nøgletal, som virksomheden kan bruge til at styre efter, men som også skal indeholde en række aftaler med kunderne.

Prøveforsendelser

En anden måde er at afsende prøveforsendelser af nyudviklede emballager for at afprøve kvaliteten. Metoden består i, at:

  • Virksomheden definerer den ønskede transportrute til test (= de værste distributionsruter).
  • 2-5 emballagesystemer udvikles efter specificerede krav så tæt omkring den mest optimale løsning.
  • 2-5 prototyper afsendes på test-transportruten.
  • Ved ankomsten registreres alle prøveforsendelsers tilstand ud fra fastsatte kritiske kriterier.
  • Ved overskridelse af maks. tilladelig værdi øges emballagen. Og i tilfælde af ingen skader kan der vurderes, om emballagen kan reduceres.
  • Når man i specifikationer, foto og rapporter efter prøveforsendelserne kan dokumentere, at emballagen lige netop overholder de fastsatte kritiske kriterier, kan man i en samlet rapport dokumentere, at emballagen er optimeret.

Funktionsprøvning

Princippet i funktionsprøvning er, at man fastsætter/registrerer de påvirkninger, som man vil beskytte det emballerede produkt imod. Ved test af for eksempel faldhøjde, stød, vibrationer, stablingstryk, temperatur, fugt osv. konstateres det, om emballagen modstår påvirkningerne. Man udvikler 2-5 emballagesystemer så tæt som muligt omkring den mest optimale løsning. Disse løsninger prøves alle. Hvis nogle svigter og andre holder, vil den mindste, der holder, ligge i det kritiske område.

Videnskabelig beregning og testning

Den videnskabeligt korrekte metode bygger på emballagedesignerens 6 bud:

  1. Måling af distributionens påvirkninger
  2. Måling af produktets holdbarhed
  3. Vurdering om distributionen kan forbedres
  4. Vurdering om produktet kan forbedres
  5. Konstruktion ud fra ingeniørmæssige principper
  6. Test om det nye emballagesystem fungerer

Denne tilsyneladende simple arbejdsplan indeholder store mængder videnskabelig teori, som ikke kan gengives på den begrænsede plads, der her er til rådighed. Her henvises til litteraturliste bagerst i denne vejledning.

4.2 Fremstilling af emballagen

Følgende metoder kan anvendes:

  • Samme metoder som anvist under pakke/fyldeprocesserne (afs. 6.3)
  • Standardvarer fra Emballageproducenter

Standardvarer fra emballageproducenter

Nogle gange er man i den situation, at det er umuligt at komme tættere på optimal emballage end til en standardvare hos en emballageproducent. Skal eksempelvis 1 kg mel emballeres i en papirspose, vil den reelle beslutningsproces være valget mellem nogle standardvarer fx 150 g, 170 g, 190 g eller 210 g papir. Emballageproducenten producerer ikke alle tykkelser, der ligger i mellem disse standardvarer. Lad os antage, at test har vist, at 150 g og 170 g papir ikke er tilstrækkeligt, mens 190 g og 210 g er acceptabelt. Standarden siger, at man netop skal anvende en papirkvalitet i det kritiske område. I teorien kunne det være fx 179 g papir. Det kan i praksis nok være muligt at fremstille, men det er ikke hensigtsmæssigt. Det anbefales, at producenten af emballage eller emballagematerialer fremstiller en rapport, der argumenterer med, at en speciel vare vil medføre for stort spild ved omstilling og indkøring samt indkøbsmæssigt være umulig. En sådan rapport kan være generel for en leverandørs samlede sortiment og vil kunne udleveres på opfordring. Bemærk at argumentationen ikke skal være økonomisk, men skal fremføre tekniske, effektivitets- og ressourcemæssige argumenter.

4.3 Pakning og fyldning

Følgende metoder kan anvendes:

  • Pakkemaskinens specifikation
  • Praktiske tests

Vurderingen foretages tit på virksomhedens specifikke, ældste eller mest hårdhændede pakkemaskine. Derfor skal man huske at undersøge, om det er muligt at reducere emballagen yderligere, når den maskine, der er det kritiske punkt, udfases.

Analyse af pakkemaskinens specifikationer

Gennem sammenligninger af specifikationerne på pakkemaskinerne og emballagen er det muligt at dokumentere, at den valgte emballage ikke kan reduceres yderligere.

Forslag til proces:

  • Stemmer pakkemaskinens specifikationer overens med emballagens specifikationer
  • Dokumentation fx rapport, video, foto.

Praktiske tests

En anden dokumentationsmetode er at foretage praktiske afprøvninger på de kritiske pakkemaskiner og pakkerier. Processen kan være som følger:

  • Indkøb reduceret emballage
  • Afprøv på pakkelinie
  • Vurder resultaterne - foto eller video
  • Bliv ved med at reducere indtil kritisk punkt, dvs. pakkelinien ikke kan køre
  • Vælg den forrige emballage
  • Dokumentation fx rapport, video, foto.

4.4 Logistik (herunder transport, distribution, lager og håndtering)

Følgende argumenter kan anvendes:

  • Dimensionstilpasning
  • Beskyttelse af produktet

Dimensionstilpasning – Modultilpasning

Dimensionstilpasning – Modultilpasning

Dette grundmodul passer til butikshylder osv. Derfor designes emballager således, at de kan samles til et grundmodul gennem at opdele de 600x400mm indtil flere gange. Man kan derfor komme i den situation, at emballagen kan reduceres yderligere, men at emballagen så ikke vil passe til denne modultilpasning.

Beskyttelse af produktet

Distribution og logistik påvirker produkt og emballagesystem. Dette er allerede beskrevet i afsnit 6.1 Beskyttelse.

4.5 Kunder- og brugeraccept herunder præsentation og markedsføring

Følgende metoder kan anvendes:

  • Produktidentitet og mærkegenkendelse
  • Historiske markedsdata
  • Specifikke kundekrav
  • Fokusgrupper
  • Interviews og analyser

Dette er kun eksempler, og andre metoder kan også anvendes. Når man anvender denne argumentation, skal der foreligge dokumentation herfor i form af fx rapport, video, foto.

Produktidentitet og mærkegenkendelse

Emballagen skal skabe associationer og mærkegenkendelse til produktet. Et eksempel på en emballage til mærkegenkendelse er Coca-Cola flasken. En række tiltag, fx tryk af firmalogo ol. falder under bagatelgrænsen for, hvad der bør dokumenteres.


Historiske markedsdata

Man kan bruge historiske markedssdata til at dokumentere, at man ikke kan reducere emballagen yderligere, hvis man fortsat vil opretholde et givet salg. Ved at vise nedgangen i salgstallene kan man sandsynliggøre, at den oprindelige emballagemængde er nødvendig. Prøvesalg af forskellige emballagedesigns kan også bruges til at dokumentere optimal emballage.

Specifikke kundekrav

En kunde fx en supermarkedskæde kan kræve, at emballagematerialet ikke bliver tyndere, fordi emballagen ellers ikke sender et passende signal til kædens kunder. Det er så kunden, der her klart definerer, hvad minimal emballering er i relation til deres salg og markedsføring. Det gælder om at have dette krav skriftligt.

Fokusgrupper

En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet for at diskutere et bestemt emne. Se i www.opti-pack.org Toolbox.

Interviews og analysemetoder

Ideen er, at man standser udvalgte kunder i en butik eller indkøbscenter for at stille en række relevante spørgsmål. Ikke alle man standser, bliver udspurgt, fordi man først stiller nogle generelle spørgsmål, der sikrer, at personen tilhører den målgruppe, som man ønsker, og for at sikre at der indenfor målgruppen er en repræsentativ sammensætning. Først derefter kommer de reelle spørgsmål til personen. Se i www.opti-pack.org Toolbox.

4.6 Information

Der kan være mange informationer på en emballage. Det kan være lovpligtige informationer, instruktioner til aktørerne i hele varekæden, brugervejledninger osv. Fx kan emballagen være påført etiketter med stregkoder. Disse informationer kan være i form af foto, tegninger og tekster eller stregkoder. Det er tilladt at begrunde yderligere reduktion af emballagen som umulig for at få plads til alle disse informationer, fordi disse skal være læselige. Dokumentation af læselighed kan foretages med en fokusgruppe eller ved interviews – se afsnit 6.5.

4.7 Sikkerhed

Emballagen skal opfylde de krav, der er forbundet med brugernes sikkerhed og sikkerheden gennem hele distributionssystemet (fx farligt gods) osv. Kravene kan omfatte udformning med henblik på sikker håndtering, børnesikring, forseglingssikring, advarsler om farer, tydelig identifikation af indholdet, sikker åbningsanordning, lukkeanordning med trykudløsning osv. Der kan henvises til regler, der netop overholdes eller nogle af de metoder, der allerede er beskrevet i denne vejledning. Dette skal kunne dokumenteres skriftligt på en passende måde.

4.8 Lovgivning

Emballagerne skal fortsat overholde alle love og regler. Mange tror, fx at en UN-godkendt[1] emballage til farligt gods også er en godkendelse i relation til Emballagedirektivet. Det er ikke tilfældet. Den, der fylder det farlige stof i emballagen, er fortsat forpligtet til at kunne sandsynliggøre, at han ikke kan bruge en mindre emballage og samtidig opfylde UN’s krav. Da der ikke er ret mange godkendte emballager på markedet, og da disse stoffer ikke afsendes i særlig store partier, må man dokumentere, at den givne UN-godkendte emballage er den mindste, der er tilgængelig på markedet.

4.9 Andet

Andre forhold kan være økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser.

4.10 Tungmetaller

Leverandøren skal undersøge enten ved måling og/eller ved beregning og/eller information og data, om der findes tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom) i emballagekomponenten.

Hvis der er tungmetal i emballagekomponenten skal leverandøren undersøge om den samlede tilstedeværelse af tungmetaller er under 100 ppm.

Der henvises til den metode, der er beskrevet i CR 13695-1:2000 paragraf 8. Kan købes hos DANSK STANDARD, telefon 39 96 61 01 eller www.ds.dk.

De mange virksomheder, der indkøber en række forskellige emballagekomponenter, som sammensættes til et samlet emballagesystem for et givet produkt, kan kun vanskeligt fremskaffe disse data. Disse virksomheder er henvist til at modtage dokumentationen fra deres leverandører – måske flere led tilbage i forsyningskæden. Et godt redskab er i disse tilfælde overensstemmelseserklæringer, hvor en kendt leverandør indestår for emballagekomponenten og en eventuel myndighedskontrol for, at reglerne er overholdt (se bilag C).

4.11 Farlige stoffer

Bestem om nogen af emballagens bestanddele indeholder et eller flere miljøfarlige/naturskadelige stoffer, der er klassificeret med symbolet ”N” i bilag I i EF-direktiv 67/548/EF (med senere ændringer), og om dette stof er tilsat for, at emballagen får en bestemt funktion. Kun i disse tilfælde skal CR 13695-2 anvendes.

Denne dokumentation fremskaffes sandsynligvis bedst af producenten af emballager og dennes materialeleverandører. Direktiver fra EU kan hentes på http://europa.eu.int/eur-lex/da . (CEN Rapport) CR13695:1 kan købes hos DANSK STANDARD, telefon 39 96 61 01 eller www.ds.dk.

Information om de naturskadelige stoffer ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/kemi/02040000.htm eller på www.kemi.se. På www.di.dk findes link til PC-program, der kan bruges som inspiration i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentation i relation til CR 13695-1 og -2.

Også i dette tilfælde gælder det ligesom ved tungmetaller, at de mange virksomheder, der indkøber en række forskellige emballagekomponenter, som sammen sættes til et samlet emballagesystem for et givet produkt, kun vanskeligt kanfremskaffe disse data. Disse virksomheder er henvist til at modtage dokumentationen fra deres  leverandører – måske flere led tilbage i forsyningskæden. Et godt redskab er i disse tilfælde overensstemmelseserklæringer, hvor en kendt leverandør står inde for emballagekomponenten, og en eventuel myndighedskontrol for at reglerne er overholdt.


[1] Transporteres farligt gods internationalt kræves det, at produktet er pakket i en emballage, der opfylder og er godkendt til nogle funktionskrav, der er fastlagt af FN. Det betyder, at emballagen skal være UN-mærket til en bestemt fareklasse.

 



Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.