| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status og perspektiver på indeklimaområdet

4 Adfærd

• 4.1 Baggrund
• 4.2 Adfærd i praksis
• 4.3 Sammenfatning
• 4.4 Litteratur

4.1 Baggrund

Indeklimaets brugere – beboere, kontoransatte, lærere, pædagoger og skolebørn med videre – har via deres adfærd stor indflydelse på indeklimaets kvalitet. I mange boliger er det afgørende for opretholdelsen af et sundt indeklima, at beboerne reagerer på indeklimaets påvirkninger og indikatorer på uheldige forhold, der kan forekomme. På trods af de mange gode intentioner, som de bygningsprofessionelle projekterende, udførende og driftsansvarlige lægger i de forskellige klimaregulerende foranstaltninger, kan ingen bygninger holde til alle forskellige former for ekstrem adfærd. Gode gamle dyder som fx udluftning med gennemtræk, hovedrengøring og tøjtørring udendørs er stadig nødvendige forudsætninger for et godt indeklima i de fleste bygninger.

En nødvendig forudsætning for et godt indeklima er også, at samarbejdet mellem driftsansvarlige og bygningsbrugere i skoler, kontorer og udlejningsbyggeri fungerer godt. Samarbejdet om deres fælles ansvarsområde, indeklimakvaliteten, besværliggøres af, at driftspersonalet har ansvar for udgifterne til energi, og at brugerne kan opleve gener ved energibesparende drift med lave temperaturer og utilstrækkelig luftfornyelse. Når brugerne betaler prisen i form af gener for driftspersonalets energibesparelser, kan det være ødelæggende for samarbejdet.

I 1970-85 blev der i mange skoler og institutioner lagt tæpper og gulvbelægninger med smudsskjulende farver og mønstre, bl.a. for at mindske udgifterne til rengøring. Dette gav anledning til, at mange fik gener og symptomer i disse bygninger og efterfølgende til udskiftning af disse gulvbelægninger.

For mange familier er udgifterne til bolig dominerende for privatøkonomien. Det er dog usikkert, om overvejelser om sundhedsmæssige konsekvenser af boligforholdene har spillet en væsentlig rolle ved valg af bolig. Der er betydelig usikkerhed om befolkningens bevidsthed om betydningen af bolighygiejne.

Der kan være meget store forskelle i den bolighygiejniske adfærd. Bygningsbrugernes tidsforbrug, aktivitetsmønstre og vaner i relation til bolighygiejne er afgørende for eksponeringen i boligen. Desuden kan ejerforhold, demografiske og socioøkonomiske forhold også have stor betydning for adfærd og eksponeringer i boligen og samtidig for oplevelsen af indeklimaets kvalitet.

4.2 Adfærd i praksis

Viden om bygningsbrugeres adfærd er begrænset. Der er lavet meget få undersøgelser af befolkningens brug af forskellige bolighygiejniske tiltag og betydningen heraf for eksponering og sundhedseffekter. Målinger af adfærd kompliceres af, at der kan være betydeligt rapporteringsbias (systematiske afvigelser fra de faktiske forhold) for handlinger, der tydeligt er forbundet med noget positivt som en god bolighygiejnisk adfærd. Viden om adfærd og om sammenhængen mellem adfærd og indeklima er imidlertid en nødvendig forudsætning for målretning og gennemførelse af eventuelle adfærdsregulerende kampagner.

En spørgeskemabaseret undersøgelse (Keiding et al., 2003) blandt danskere over 15 år har vist, at danskere i gennemsnit på et hverdagsdøgn opholder sig hjemme 16,3 timer. I alt 97,6 % angiver, at de er hjemme mindst 12 timer på et hverdagsdøgn. Den gennemsnitlige opholdstid stiger med alderen, og kvinder opholder sig i gennemsnit lidt mere hjemme end mænd.

Samme undersøgelse har vist, at de fleste (91,5 %) udlufter boligen dagligt. I Københavns og Frederiksberg kommuner angiver dog så mange som 17,0 %, at de er forhindret i at lufte tilstrækkeligt ud i boligen på grund af støj eller luftforurening. Figur 4.1 viser andelen af svarpersoner, der angiver, at de nævnte gøremål er en del af deres daglige adfærd.

Figur 4.1. Udbredelsen af nogle bolighygiejniske daglige gøremål.

Undersøgelsen viser også, at næsten alle får gjort rent jævnligt, idet 89,3 % angiver, at der bliver støvsuget eller vasket gulv mindst en gang ugentligt. Figur 4.2 viser andelen af svarpersoner, der angiver, at de nævnte gøremål er en del af deres ugentlige adfærd.

Figur 4.2. Udbredelsen af nogle bolighygiejniske ugentlige gøremål.

Undersøgelsen viser følgende svarfordeling i procent for, om man har kæledyr i sin bolig:

Endelig viser undersøgelsen, at 11,1 % af svarpersonerne angiver, at de har anvendt kemiske bekæmpelsesmidler i boligen inden for det seneste år.

Brugen af flytbare gas- eller petroleumsovne uden aftræk kan give anledning til fugtproblemer og meget høje forureningsniveauer. Af ovennævnte undersøgelse fremgår det, at så mange som 1,9 % af befolkningen bruger sådanne varmekilder. Til sammenligning kan nævnes, at 26,4 % angiver at de bruger pejs, brændeovn eller kakkelovn med aftræk.

I det omfang adfærden kan måles ved sådan en undersøgelse, viser den, at langt de fleste foretager sig noget både dagligt og ugentligt for at sikre et sundt indeklima. Men undersøgelsen dokumenterer også, at mange oplever barrierer for god adfærd, og at en lille gruppe har en adfærd, der ikke understøtter et godt indeklima.

I forbindelse med fugtskader og fugtrelaterede sundhedsskadelige eksponeringer som skimmelsvampevækst og husstøvmider kan der ofte opstå tvivl om ansvaret og årsagerne til problemerne. Utilstrækkelig udluftning eller for stor afgivelse af fugt til indeluften er bygningsbrugerens ansvar. Utætte tage, vandrør eller andre fejl og skader, opstigende grundfugt eller utilstrækkelig fugt- eller varmeisolering er typisk bygningejerens ansvar. Problemerne er ofte mere komplicerede og sjældent så sort-hvide som her fremstillet.

Der er mange eksempler på langvarige og opslidende diskussioner om ansvarspålæggelsen i forbindelse med sådanne problemer. En yderligere komplikation er, at husforsikringer sjældent dækker udbedring af skimmelsvampevækst, der ikke er en følgeskade af andre forsikringsdækkede forhold.

Alle undersøgelser, hvor mulighederne for indflydelse på eget indeklima er analyseret, viser, at disse muligheder altid opfattes positivt. Utilfredsheden med indeklimaets kvalitet vil på den anden side ofte være stor i bygninger, hvor brugerne ingen mulighed har for at påvirke forholdene. Det er således vigtigt, at styringen af indeklimaet i en bygning blandt andet kan afspejle brugernes aktuelle behov.

Der er behov for vejledninger og præciseringer både over for bygningsejere og -brugere vedrørende sundhedsskadelige forhold, der både kan skyldes bygningsrelaterede og adfærdsrelaterede forhold.

Det er særligt Erhvervs- og Byggestyrelsen, der varetager behovet for målrettet vejledning om god bolighygiejnisk adfærd i indeklimaet, men det kunne også varetages på kommunalt niveau, fx ved ansættelse af boligmiljøkonsulenter.

Den bolighygiejniske adfærd er i nogen grad en del af kulturen. Der er derfor et særligt behov for at informere og rådgive personer fra andre kulturer om, hvilke særlige krav til adfærd der udspringer af dansk udeklima og byggetradition.

4.3 Sammenfatning

I forbindelse med befolkningens store ansvar for eget boligmiljø vil det være væsentligt løbende at undersøge, hvilke handlemuligheder der udnyttes for at kontrollere indeklimaforholdene, og om der fx findes sammenhænge mellem adfærd og gener eller lidelser som allergi eller forøget følsomhed for indeklimaets påvirkninger.

Individuel kontrol over indeklimaet opleves altid positivt af bygningsbrugere.

Der er behov for løbende informationskampagner om god bolighygiejnisk adfærd. I tabel 4.1 er givet eksempler på gode adfærdsregulerende budskaber.

Tabel 4.1 Eksempler på gode adfærdsregulerende budskaber.

4.4 Litteratur

Keiding L., Gunnarsen L., Rosdahl N., Machon M., Møller R., Valbjørn O. (2003). Miljøfaktorer i danskernes hverdag – med særligt fokus på boligmiljø. Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. København.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.