| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status og perspektiver på indeklimaområdet

5 Byggetekniske forhold

• 5.1 Baggrund
• 5.2 Generelt
  • 5.2.1 Drift og vedligehold
  • 5.2.2 Fugt
  • 5.2.3 Temperatur
  • 5.2.4 Radon
  • 5.2.5 Lugtgener fra nabolejlighed
• 5.3 Bygningsdele
  • 5.3.1 Tag
  • 5.3.2 Kælder og terrændæk
  • 5.3.3 Ydervægge
  • 5.3.4 Vinduer
  • 5.3.5 Ventilationsanlæg
• 5.4 Belysning
  • 5.4.1 Myndighedskrav
  • 5.4.2 Dagslys
  • 5.4.3 Kunstlys
  • 5.4.4 Udsyn
  • 5.4.5 Arbejdspladsen
• 5.5 Sammenfatning
• 5.6 Litteratur

5.1 Baggrund

Vi tilbringer hen ved 90 % af vores tid indendørs i hjemmet eller på arbejdspladsen. Både for det enkelte menneske og samfundet er der stor interesse for, at indeklimaets kvalitet skal være god i vore boliger og øvrige bygninger, og vi bruger tid og penge på at gøre dem sunde og behagelige. For mange er boligen den største investering, de foretager, og den er central for liv og velvære. Efter byggesagsbehandlingen er der dog et meget begrænset tilsyn fra myndighedernes side med, at de byggetekniske forhold understøtter et godt indeklima.

Prisen på byggeri er under pres, og der udvikles i stigende grad fabriksfremstillede komponenter til montering frem for fremstilling på byggepladserne, og nye teknologiske muligheder afprøves. Der introduceres nye eller modificerede byggevarer hele tiden. Byggeteknikken er i særlig hastig udvikling, når det gælder facade- og tagløsninger. Mange løsninger introduceres formodentlig på et begrænset og til tider utilstrækkeligt videngrundlag.

Holdbarheden er sjældent kendt på forhånd. Levetider og vedligeholdelseskrav bygger dermed på et spinkelt erfaringsgrundlag. Vedligeholdelsesplaner må tilpasses det enkelte byggeri, og der har været eksempler på overraskelser som kortere levetid på undertaget end tagbeklædningen og bygningsintegrerede og skjulte installationer med kort levetid.

I de senere år er man blevet opmærksom på, at fugtskader i bygninger kan have særligt alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Dårligt isolerede boliger i den ældre boligmasse kan sammen med ringe vedligeholdelse eller uheldig adfærd medføre vækst af skimmelsvampe.

Installationer til opvarmning, brugsvandsforsyning, afløb og udelufttilførsel giver ofte anledning til problemer. Holdbarheden af disse installationer er ofte betydeligt kortere end for andre bygningsdele. Utætheder i vand- og varmeanlæg kan give anledning til fugtskader og vækst af de mest problematiske skimmelsvampe. Ventilationsanlæg, hvis primære formål er at holde temperaturen passende lav og at fortynde luftforureningen fra forureningskilder i bygningerne, kræver særlig opmærksomhed under projektering og drift, hvis de skal virke efter hensigten. Støv og anden forurening kan ophobes i kanaler, filtre skal udskiftes, og eventuelle reguleringssystemer skal efterses og vedligeholdes, ellers risikerer man, at de giver anledning til gener blandt bygningernes brugere.

5.2 Generelt

5.2.1 Drift og vedligehold

Bygningers levetid anses ofte for at være omkring 100 år eller mere. Forudsigelse af levetider for enkelte bygningsdele er et komplekst problem, fordi der indgår mange faktorer af betydning for forudsigelsen. Blandt de væsentligste faktorer af betydning for levetiden kan nævnes følgende fire faktorer:

• materialeegenskaberne
• design og udførelse
• påvirkningerne under brug
• vedligehold og rengøring

Til forudsigelse af bygningsdeles levetid er brugen af levetidstabeller den hyppigst anvendte og mest enkle metode. En ofte citeret dansk levetidstabel findes i BUR-rapporten om planlægning af driftsvenligt byggeri (Byggeriets Udviklingsråd, 1985). I bemærkningerne til levetidstabellen understreges det, at tallene er meget usikre i forbindelse med vurdering af konkrete bygninger. Eksempler på levetidstabeller fra BUR-rapporten er vist i tabel 5.1 og tabel 5.2.

Tabel 5.1. Levetid for beklædninger af indvendige overflader m.m. (Efter Byggeriets Udviklingsråd, 1985).

Tabel 5.2. Levetid for tagdækninger (Efter Byggeriets Udviklingsråd, 1985).

Som det fremgår, er de forventede levetider af bygningsdele og materialer meget forskellige. Dette er vigtigt at bemærke, idet svigt af blot én bygningsdel ofte reducerer hele bygningens sikkerhed og sundhed. En drifts- og vedligeholdelsesplan med et balanceret indhold af vedligehold og rengøring med hensyn til art, omfang og frekvens, er derfor en forudsætning for at sikre bygningers sundhed og sikkerhed. På den baggrund kunne der stilles krav om, at der med alle nybyggede huse skal følge "en bog i kosteskabet" med råd om vedligeholdelse, rengøring og god adfærd.

5.2.2 Fugt

Fugtskader i bygninger kan have byggetekniske og sundhedsskadelige konsekvenser, da fugt indendørs kan forårsage øget vækst af husstøvmider og skimmelsvamp. De danske bygningsreglementer (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005a; Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005b) foreskriver, at bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at fugtskader undgås. I SBI-anvisning 178 (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) om bygningers fugtisolering er nærmere beskrevet, hvorledes en række bygningsdele udføres fugtteknisk korrekt. Der er endvidere givet en udførlig omtale af den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser.

Fugt kan tilføres en bygning fra forskellige kilder:

• byggefugt, der tilføres under byggeprocessen
• nedbør, der trænger ind i ydervægge og tag
• grundfugt, der trænger ind i fundamenter, kældergulve og kældervægge
• installationer, grundet utætheder i vandforsyningsanlæg, varmeanlæg eller afløbssystem
• luftfugt fra indendørs aktiviteter som fx badning, rengøring og madlavning.

Byggefugt tilføres bygningen i løbet af byggeprocessen. Dette kan skyldes tilsætning af vand til beton og mørtel, at fugtige materialer er leveret til byggepladsen eller at konstruktionen er tilført nedbør under byggeprocessen. Udtørringstiden af byggefugt afhænger af, hvor stor forskel, der er mellem vanddampindholdet inde i materialets porer og i den omgivende luft, men ofte er der tale om en proces der tager mange måneder.

I ældre ejendomme ses fugtproblemer ofte i fx:

• tagkonstruktionen pga. nedslidte tagdækninger
• ydervægge pga. opstigende grundfugt og regn
• opholdsrum pga. skimmelsvampevækst forårsaget af kondens og grundfugt
• kældre pga. opstigende grundfugt og ikke fungerende kloakker
• krybekældre pga. af skimmelsvampevækst forårsaget af ændret varmeisolering
• vådrum pga. forkert udførte konstruktioner
• køkkener pga. utætte installationer.

Ved gennemgang af en bygning kan evt. fugtskader opdages ved systematisk at registrere tegn på råd eller svamp, tegn på tidligere udført udbedring af svampeskader, synlig skimmelvækst, fugtskjolder, saltudblomstringer på murværk eller puds, afskalninger af maling eller puds samt smuldrende teglsten. Konstateres sådanne fugtskader er det ofte nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at fastlægge en evt. fugtkilde og få en risikovurdering.

Der er behov for at udvikle, beskrive og dokumentere byggetekniske løsninger, der er sikre mod fremkomsten af fugt- og skimmelsvampeproblemer.

Ved renovering efter skimmelsvamp er formålet at fjerne eller rense byggematerialer, der er angrebet af skimmelsvamp. Dette skal ske til et niveau, der ikke giver anledning til sundhedsskadelige påvirkninger af de personer, der opholder sig i bygningen. Der er behov for at opstille krav til en sådan renoveringsindsats under hensyntagen til sundhedsmæssige, økonomiske og byggetekniske forhold.

5.2.3 Temperatur

En konstruktionsdel, som varmeisolerer dårligt, kan ligeledes forårsage fugt- og sundhedsmæssige problemer. Hvis en overflade er kold, vil der være risiko for kondens på denne overflade, eller for at luftens relative fugtighed nær denne overflade er så høj, at det kan give anledning til skimmelvækst eller støvansamlinger på overfladen.

Kondens opstår, når fugtig luft afkøles til en temperatur, der er lavere end dugpunktet. Dette kan fx indtræffe, såfremt:

• vanddamp diffunderer gennem konstruktionen
• luft strømmer ud gennem utætheder i konstruktionen
• luft kommer i kontakt med kolde overflader, fx ved kuldebroer.

Kolde overflader kan undgås ved at anvende et sammenhængende og tilstrækkeligt tykt isoleringslag, der støder tæt sammen mod konstruktionerne, og samtidig undgå, at konstruktionen gennembrydes af materialer med høj varmeledningsevne. De danske bygningsreglementer (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005a; Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005b) stiller krav om, at bygninger varmeisoleres, således at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, samtidig med at energiforbruget reduceres. I By og Byg anvisningerne 207 (By og Byg, 2003a) og 208 (By og Byg, 2003b) gennemgås de grundlæggende forhold ved korrekt isolering af bygninger.

På nuværende tidspunkt regner man med at et realistisk scenarie for fremtidens klima kan blive stigende temperaturer og måske også et mere ekstremt vejr med kraftig nedbør i perioder. Jordens middeltemperatur er gennem de sidste 50 år steget med 0,4 °C, og det er muligt at udviklingen kan accelerere. På den baggrund kan det tænkes, at eventuelle overophedningsproblemer i kontorer og lignende vil forværres, og at kloaksystemerne i stigende grad vil blive overbelastede. Det er dog ikke muligt at give konkrete byggetekniske anbefalinger på den baggrund.

5.2.4 Radon

Radon er en radioaktiv luftart, der findes i jorden. Radonkoncentrationen afhænger af lokale jordbundsforhold og varierer betydeligt mellem landsdelene. Radon kan trænge ind i bygninger gennem revner og sprækker i gulvkonstruktionen, og hvis der er meget radon i indeluften, stiger risikoen for lungekræft. Se også omtalen af radon i kapitel 2. Radonproproblemet er især knyttet til rum med gulve direkte mod jord, dvs. i kælderrum og i stueetagen i huse med terrændæk. Indtrængning af radon kan hindres ved:

• tætning af gulvkonstruktionen
• etablering af aktivt sug under gulvkonstruktionen.

Indholdet af radon i indeluften kan reduceres ved:

• etablering af naturlig eller mekanisk ventilation.

De danske bygningsreglementer (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005a; Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005b) foreskriver at Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte. I nybyggeri kan tæthed mod indtrængning af radon uden de store omkostninger sikres ved at indbygge en membran i gulvkonstruktionen. I eksisterende bygninger med utilstrækkelig tæthed i gulvkonstruktionen vil det derimod ofte kræve store indgreb at tætne effektivt.

Kravet om at udføre lufttætte bygningskonstruktioner mod undergrunden optræder første gang i bygningsreglementet (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005a) i 1995 og i bygningsreglementet for småhuse (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2005b) i 1998. Det er ikke undersøgt om tæthedskravene i bygningsreglementerne følges ved projektering og udførelse af nybyggeri, eller om kravene i praksis har ført til en reduktion af radonkoncentrationen. Derfor bør der foretages sammenhørende registreringer af radonkoncentrationen og de byggetekniske løsninger i et udvalg af huse der er udført efter tæthedskravets ikrafttrædelse. På baggrund heraf kan der, om nødvendigt, udvikles byggetekniske løsninger med dokumenteret effekt.

5.2.5 Lugtgener fra nabolejlighed

I alt 20,5 % af beboerne i etageboliger angiver, at de i en forudgående 14-dages periode har været lidt eller meget generet af lugtgener på grund af naboens aktiviteter. Dette høje tal skyldes formodentlig i høj grad utætheder mellem de enkelte boliger og luftoverføring i ventilationssystemer. En del af generne må dog formodes at opstå ved luftoverføring gennem vinduer og udeluftventiler.

Ved traditionel byggeskik fra første del af sidste århundrede er indervægge, der danner lejlighedsskel, udført som to lag krydslagte, sammensømmede brædder, som ved beklædning med rør er gjort pudsbærende. Her kan utætheder forekomme mellem lejlighedsskel, såfremt bræddevæggen er revnet, og pudsen har løsnet sig. Dette kan især forekomme i køkkener efter mange års fugtpåvirkning.

I senere etageboligbyggeri er lejlighedsskel typisk udført af tunge konstruktioner. Her kan utætheder forekomme ved samlinger og udfræsninger for installationer. Det er vigtigt at sikre, at fuger og samlinger er tætte. Tætning udføres med mørtel, mineraluldsstopning og evt. elastisk fugemasse.

5.3 Bygningsdele

Formålet med bygninger er at beskytte mennesker, dyr og materialer mod udeklimaet. Udformningen af bygningers yderste skal – klimaskærmen – har afgørende betydning for, om der skabes et godt indeklima med en passende rumtemperatur, god luftkvalitet og gode lysforhold.

Ved projektering og ved drift- og vedligehold opdeles bygningers klimaskærm ofte i en række bygningsdele. De bygningsdele, der har størst betydning for indeklimaet, og som derfor behandles i dette kapitel, er

• Tag
• Kælder og terrændæk
• Facader
• Vinduer
• Ventilationsanlæg.

Figur 5.1. Hovedopdelingen af et hus i bygningsdele.

5.3.1 Tag

Tage skal opfylde bygningsreglementernes krav til varmeisolering og være sikret mod fugtskader.

De skal udføres med en hældning, så regnvand og smeltevand kan ledes bort fra tagfladen på forsvarlig måde og konstrueres således, at de er tætte over for regn, sne og smeltevand.

Loftkonstruktionen skal være diffusionstæt og lufttæt for at forhindre fugt i at trænge op i tagkonstruktionen ved diffusion eller gennem revner og sprækker. Fugttransport forhindres sædvanligvis ved at anbringe en dampspærre på isoleringens varme side. For at undgå beskadigelse af dampspærren kan den anbringes et stykke inde i isoleringslaget, dog højst 1/3 af den samlede isoleringstykkelse for at undgå kondensdannelse. For at forhindre luftopstrømning skal dampspærren monteres lufttæt, dvs. med tætte overlæg, og den skal slutte tæt til ydervæggens dampspærre eller til ydervæggen, hvis denne er udført uden dampspærre. Der skal ligeledes være forbindelse eller overlap mellem varmeisoleringen i tag og ydervægge således, at der ikke opstår kuldebroer. Uopvarmede hulrum i tagkonstruktionen skal udformes således, at evt. fugt kan fjernes på forsvarlig vis. Dette sker sædvanligvis ved ventilation.

5.3.2 Kælder og terrændæk

Kældre skal være varme- og fugtisolerende samt være tætte over for indtrængende radon.

Normalt sikres varme- og fugtisoleringen i nybyggeri ved, at kældergulve opbygges af en betonplade, et varmeisolerende lag og et kapillarbrydende lag, alternativt et kombineret varmeisolerende og kapillarbrydende lag. Kælderydervæggene varmeisoleres normalt på ydersiden med mineraluldsplader, løse letklinker eller polystyrenplader.

Beskyttelse mod indtrængning af fugt gennem kældervægge udføres normalt ved udvendig asfaltering eller ved opsætning af grundmursplader. For at hindre, at nedsivende vand trænger ind gennem kældervægge, skal der udføres vægdræn enten ved at bruge drænende fyld, opstilling af drænblokke eller ved anvendelse af isoleringsmaterialer med drænende egenskaber.

I ældre ejendomme med murede kældervægge kan jordfugt ofte suges op i kældervæggene. Opsugningshøjden af jordfugt i ældre ejendomme kan reduceres ved at forbedre ventilationen i kælderen, ved at etablere fugtspærre i kældermure og -gulve og ved at øge opvarmningen af kælderen.

Bygningsreglementet kræver, at nye huse opføres radontætte i forhold til undergrunden. I nybyggeri kan tæthed mod indtrængning af radon uden de store omkostninger sikres ved at indbygge en membran i gulvkonstruktionen. I eksisterende bygninger med utilstrækkelig tæthed i gulvkonstruktionen vil det ofte kræve store indgreb at tætne effektivt. Radon er en radioaktiv luftart, der findes i jorden. Hvis der er meget radon i indeluften, forøges risikoen for lungekræft. En mere omfattende behandling af spørgsmål vedrørende radon kan findes i BYG-ERFA blad (99) 02 09 27 (BYG-ERFA, 2002). Se også omtalen af Radon i kapitel 2.

5.3.3 Ydervægge

Ydervægge skal være i stand til at opfylde bygningsreglementets krav til varmeisolering, herunder at de, af hensyn til kondensrisiko, ikke må indeholde kuldebroer af væsentligt omfang. Ydervægge skal desuden udføres sådan, at de ikke beskadiges af fugt, og at eventuelt indtrængende vand kan ledes ud igen. Dette sikres ved at indlægge fugt- eller dampspærre. En fugtspærre er et lag, som forhindrer diffusion og sikrer mod fugttransport ved kapillarsugning. En dampspærre er et lag, som forhindrer diffusion og er lufttæt, dvs. at samlingerne mellem banerne ikke må tillade luftgennemstrømning.

Isolering mod fugt fra fundament sikres ved at placere en fugtspærre et stykke over terræn. Over alle muråbninger skal der desuden indlægges fugtspærre.

I ydervægge, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal der etableres et ventileret hulrum mellem regnskærmen og varmeisoleringen, og isoleringen skal dækkes med et vindtæt lag. Der skal desuden anbringes en dampspærre på den varme side af isoleringen for at sikre mod kondens. Dampspærren kan anbringes et stykke inde i isoleringslaget, dog højst 1/3 af den samlede isoleringstykkelse.

I den eksisterende bygningsmasse ses ofte eksempler på uheldigt udført indvendig efterisolering, hvor der er udeladt dampspærre på den indvendige ”varme” side af isoleringen. Fugtindtrængning i sådanne isolerede hulrum kan give omfattende skjult skimmelsvampevækst.

5.3.4 Vinduer

Vinduesruderne i et rum er sædvanligvis det koldeste sted i rummet, hvorfor der er stor risiko for at luften lokalt afkøles til under dugpunktstemperatur med det resultat, at der kondenserer vanddamp på det kolde vinduesglas. Kondenseringen starter normalt ved rudens kanter, hvor der er en kraftig kuldebro. Overfladekondens på glasset kan ødelægge en vinduesramme af træ og medføre skimmelvækst, når vandet løber ned og opsuges i træet.

Risikoen for kondens afhænger særligt af rumluftens fugtighed, vinduets isoleringsevne, udetemperaturen og rumtemperaturen. Da vinduesruderne normalt er det koldeste sted i rummet, er det en god regel, at der skal udluftes i en grad, så vinduer med to glas ikke dugger på siden ind mod rummet.

Håndreglen er dog utilstrækkelig for lavenergiruder, hvor der kun forekommer kondens ved stor luftfugtighed i rummet. En mulighed for at følge problemet er at anskaffe et hygrometer, der kan måle luftens fugtighed. Mange billige hygrometre er dog ikke særligt nøjagtige. Men de kan vise variationer og kan således indikere om eventuelle adfærdsændringer påvirker luftens fugtighed i den rigtige retning.

Vinduer malerbehandles ofte udvendigt med malervarer med tilsætning at stoffer, der skal hindre begroning med alger og skimmelsvampe samt beskytte mod råd og svamp. Mange fristes måske til at anvende samme maling inden døre. Sådanne malervarer bør ikke anvendes indendørs, da der derved opstår risiko for afgivelse af giftstoffet til indeluften.

I forbindelse med renovering og udskiftning af vinduer er der flere eksempler på, at bygningerne efter arbejdet er blevet meget tætte. Det er vigtigt at sikre sig, at bygningerne til stadighed ventileres tilstrækkeligt. Dette kan bl.a. ske ved at installere spalteventiler i de nye vinduesrammer.

5.3.5 Ventilationsanlæg

Ventilation er en af de væsentligste foranstaltninger til at beskytte mod høje niveauer af fugt, lugte, kemiske forbindelser, partikler, allergener og mikroorganisme i indeluften.

Langt de fleste bygninger har installationer til udskiftning af indeluften. Udeluften kan i anlæggene eventuelt filtreres, opvarmes, køles eller be- eller affugtes, før den tilføres rummene. Ventilationsanlæg kan også være udført udelukkende som udsugningsanlæg. Udeluften tilføres her gennem revner, sprækker eller særlige udeluftventiler i vinduer eller ydervægge. Der forekommer også recirkulerende ventilationsanlæg, hvor rumluften suges ind i anlæggene, konditioneres og føres tilbage i rummene.

Der findes også mange kombinationer af de nævnte anlæg. Ofte skelnes mellem anlæg for mekanisk eller naturlig ventilation. Den eneste forskel herimellem ligger i princippet for tilvejebringelse af det nødvendige drivtryk til at flytte luften. I mekaniske ventilationsanlæg findes ventilatorer, og i naturlige ventilationsanlæg flyttes luften på grund af de trykforskelle, der opstår når indeluften er varmere end udeluften og indeluften derved har lavere densitet end udeluften. Vindens påvirkninger kan også medvirke til at udskifte luften i bygninger. En stor del af luftudskiftningen i mange bygninger sker gennem vinduerne i forbindelse med udluftning.

De fleste boliger ventileres med naturlig ventilation, der kan være suppleret med mekanisk udsugning fra køkken, toilet og bad. Mange kontorer har mekanisk ventilation, men det er ikke et myndighedskrav. Skoler har typisk mekanisk ventilation, men med særlige tiltag til at forbedre mulighederne for naturlig ventilation er det også tilladt at bygge skoler uden mekanisk ventilation. Det er et krav, at børneinstitutioner skal have mekanisk ventilation når de byggesagsbehandles efter Bygningsreglementet.

Opvarmning af ventilationsluften kan i nogen grad ske i varmevekslere, hvor en del af varmen fra den udsugede luft overføres til den tilførte udeluft. I mange anlæg for naturlig ventilation er drivtrykket ikke særlig stort, og mulighederne for filtrering og konditionering af den tilførte udeluft er dermed begrænset. I praksis ses der derfor næsten aldrig varmevekslere i anlæg for naturlig ventilation.

Formålet med ventilationsanlæg er at fortynde fugt- og forureningsbelastninger, at køle, at varme eller at sikre mod indtrængning af forurening udefra ved filtrering.

Fastsættelse af lovkravene til ventilation i boliger er grundlæggende baseret på normale fugtbelastninger fra mennesker og aktiviteter. I skoler og børneinstitutioner er kravene baseret på varmebelastningen fra de mange personer. I kontorer adskiller kravene sig ikke grundlæggende fra kravene til boliger, men i mange kontorer med mekanisk ventilation er der betydeligt højere ventilationsrater end det krævede. Varmebelastninger og et ønske om, at førstehåndsindtrykket af luftens kvalitet skal være god, bidrager til en argumentation for højere luftskifte i kontorer.

Komponenter for befugtning, køling og filtrering er ofte væsentlige kilder til nedsat luftkvalitet. Endvidere kan støv og smuds i kanaler og øvrige dele af ventilationsanlæg også forurene luften allerede før den tilføres rummene. Visse anlæg kan have meget komplicerede opbygninger og et stort antal spjæld og andre reguleringsorganer. Fejlfinding i sådanne anlæg kan være vanskelig, og der er flere eksempler på, at fejl og mangler i anlæggene ikke udbedres på trods af, at fejlene fører til fejlfunktioner og gener hos bygningsbrugerne.

Flere undersøgelser har vist en overhyppighed af gener og symptomer blandt brugerne af bygninger med mekanisk ventilation (Wargocki, 2002). På den anden side findes mange anlæg for mekanisk ventilation, der fungerer som en forudsætning for tilstrækkelig håndtering af temperatur- og luftforureningsbelastninger i de bygninger, som de betjener.

Luftskiftet har været målt i forskellige boligtyper. Middelværdien for lejeboligers luftskifte i Danmark er målt til 0,7 h^-1 (Gunnarsen, 2001), og ca. 25 % af målingerne var under 0,5 h^-1. Middelværdien i nyere enfamilieshuse var 0,35 h^-1 (Bergsøe, 1994), og her havde 85 % et luftskifte under 0,5 h^-1.

Luftskifter omkring 0,5 h^-1 og ca. 50 m² bolig per person giver som tidligere nævnt indtagne fraktioner på omkring 0,01 af de indre mere diffuse kilder. Mindre luftskifter resulterer i, at større andele af forureningsafgivelsen bliver indtaget, mens større luftskifter giver et mindre indtag. I moderne skoler ligger luftskiftet omkring 3 h^-1. De største luftskifter, man finder i kontorer, ligger omkring 6-8 h^-1. I praksis kan ventilationen fortynde forureningen fra indre kilder, således at de indtagne fraktioner er fra 0,01 til 0,001. Dette begrænsede variationsområde understreger, at kildekontrol snarere end forøget luftskifte kan reducere eksponeringen inden døre (Kuenzli et al., 2004).

I Bygningsreglementet kræves, at ventilationsanlæg i boliger er i drift døgnet rundt. Dette krav blev indført i 1995. Der findes dog mange ældre boliger med mekanisk udsugning, hvor udsugningen begrænses ved urstyring om natten. Dette kan resultere i utilstrækkelig udtørring i badeværelser og andre uheldige forhold.

Der er behov for forbedret pasning og tilsyn med anlæg for mekanisk ventilation. I den forbindelse kan det også overvejes, om der skal kræves forbedrede muligheder for kontrol af anlæggenes funktionalitet. Tilsmudsning af filtre og komponenter, der udsættes for vandpåvirkninger, kræver særlig opmærksomhed. Der mangler viden om årsagerne til, at mekanisk ventilation til tider giver gener og om de nødvendige forudsætninger for at forebygge disse gener.

Der er indført nye krav til klimaskærmens tæthed i Bygningsreglementet. Ved 50 Pa trykdifferens må luftskiftet nu højest være 1,5 l/(s m²) i nybyggeri. Dette svarer til, at infiltrationen gennem utætheder under normale trykforhold kommer til at ligge omkring 0,1 h^-1. Set i lyset af de store utætheder, der ofte findes mellem lejligheder både vandret og lodret, kan en forøgelse af klimaskærmens tæthed føre til forøgede lugtgener på grund af naboers aktiviteter.

5.4 Belysning

Et godt belysningsmiljø skal sikre de rette betingelser for synsopgaven i lokalet og den enkelte persons behov. I øvrigt skal man ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet.

5.4.1 Myndighedskrav

I Bygningsreglementet (Boligministeriet, 1995) er kravene, at arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste, og at personer har udsigt til omgivelserne (Det man kan se gennem ovenlys kan ikke kaldes omgivelser). Vinduerne skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrum. Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys til mindst 7 % af gulvarealet. Arbejdsrum skal forsynes med vindue, der er anbragt således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne (se også Arbejdsministeriet, 2001; Arbejdstilsynet, 1999). Udsynet til omgivelserne må formodes at være temmelig utilfredsstillende fra rum, der udelukkende har ovenlys, og arbejdstilsynet anser da heller ikke at sådanne rum opfylder kravene. DS 700 ”Kunstig belysning i arbejdslokaler” indeholder retningslinier for og krav til den kunstige belysning i arbejdslokaler (Dansk Standard, 1997). Standarden fastlægger metoder og krav til en sikker og god udformning af kunstig belysning i arbejdslokaler med eller uden dagslysadgang ud fra arbejdets karakter og vilkår.

5.4.2 Dagslys

Christoffersen et al. (1999) viste, at der i smårumskontorer generelt er en høj grad af tilfredshed med dagslyset til arbejdet, men samtidig en stigende utilfredshed jo længere væk fra vinduet den ansatte var placeret. En vigtig forudsætning for, at dagslys og sollys kan værdsættes, er, at det kan kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning, når det er behov for at reducere visuelle gener (fx blænding, kontrastreduktion, store luminansspring). Christoffersen et al (1999) viste, at flere personer ønsker sollys i kontoret om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Dagslys adskiller sig fra kunstlys ved variationer i styrke, farve og retning både i løbet af dagen og i løbet af året. Netop dagslysets dynamiske variation kædes ofte sammen med en positiv effekt på menneskers oplevelse og stemning. Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Finnegan & Solomon, 1981; Ne’eman, 1984; Heerwagen & Heerwagen, 1986; Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003).

5.4.3 Kunstlys

Dagslyset bør i størst mulig udstrækning dække belysningsbehovet, både ud fra kvalitetshensyn og ønsket om energiøkonomisk drift. El-forbruget til belysning svarer til ca. 20-30 % af det samlede el-forbrug i kontor- og erhvervsbygninger. Kunstlyset skal tilrettelægges således at det skaber de rette synsbetingelser i de perioder, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt til at løse en synsopgave. Lader man den enkelte bruger selv vælge indvendig belysningsniveau, vælger de ofte niveauer, som er væsentligt højere end det niveau, der normalt anvendes i Danmark. Flere undersøgelse viser, at energieffektive belysningsanlæg fuldt ud kan opfylde kravene til belysningskvalitet og produktivitet (Newsham & Veitch, 1997; Veitch & Newsham, 1998). I årenes løb er der udført flere undersøgelser af, hvorvidt lyskildens spektralfordeling har betydning for menneskers perception og kognitive processer. Specielt har forskningen omhandlet lysstofrør med en spektralfordeling svarende til dagslyset, men der findes ikke entydigt bevis for, at sådanne lyskilder er bedre eller dårligere end almindelige anvendte lysstofrør (Veitch & McColl, 2001; McColl & Veitch, 2001).

5.4.4 Udsyn

Udover at vinduet tilføjer rummet dagslys, skaber det også udsyn, kontakt til det fri og mulighed for at følge vejr- og tidsændringer. Både det at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt) har lige så stor betydning for trivslen og velvære, som dagslys og sollys på arbejdspladsen (Heerwagen, 1990). Naturlandskab, træer og beplantning eller himmel giver større tilfredshed end industri, høje bygninger og parkeringsarealer (Christoffersen et al, 1999).

5.4.5 Arbejdspladsen

Flere arbejdsundersøgelser underbygger teorien om, at personer, der selv har mulighed for at indrette deres arbejdsplads, således at de fysiske rammer imødekommer deres egne behov, sjældnere udtrykker utilfredshed med omgivelserne (BOSTI 1981, Hedge 1989, Sundstrom 1986). Generelt kan man sige, at i jo højere grad den ansatte oplever at have kontrol over arbejdsmiljø og kilder der virker forstyrrende, desto mindre negativ påvirkning har det på trivsel og arbejde (Glass 1972). Christoffersen et al (1999) viste, at jo længere væk fra vinduet arbejdspladsen var placeret, og jo flere personer der var i kontoret, desto større utilfredshed med dagslysforholdene udtrykte den enkelte person. Resultaterne bekræftes af undersøgelser i engelske og amerikanske kontorer, der viser, at de ansatte har et stort ønske om at sidde i nærheden af vinduet (Collins, 1976; Ne’emann, 1974; Leaman & Bordass, 2000).

5.5 Sammenfatning

Bygninger har ofte en holdbarhed over 100 år, men nogle bygningsdele holder ikke så længe og skal udskiftes, når behovet opstår. Uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig drift og vedligeholdelse af bygninger kan føre til accelererende bygningsskader og utilfredsstillende indeklimaforhold.

Der findes viden om, hvordan man undgår fugtproblemer i nye bygninger, men fugtskader kan ikke undgås, og derfor er det vigtigt at styrke beredskabet for hurtig afhjælpning af de skader, der opstår. Fugtskader i ældre ejendomme kan ud over skader og nedslidte konstruktioner ofte skyldes opstigende grundfugt og kondensation på kuldebroer og andre kolde overflader. Mange fugtproblemer skyldes endvidere forkert udført efterisolering eller manglende ventilering, bl.a. efter tætningsarbejder eller vinduesudskiftninger.

Der er behov for forbedret vedligeholdelse af mange ventilationsanlæg, og der er behov for mere viden om årsagerne til, at bygninger med mekanisk ventilation ofte giver anledning til gener blandt bygningsbrugerne.

Etageejendomme er sjældent udført med lufttætte skel mellem lejlighederne. Dette fører ofte til genererende lugt fra nabolejlighederne. For at reducere lugtgener i boliger pga. nabolugt er der behov for en undersøgelse af ventilationsluftens bevægelser mellem lejligheder og i opgange.

Nye huse udføres formodentlig således, at radon ikke trænger ind. Der er behov for at mindske radoneksponeringen i visse ældre boliger.

5.6 Litteratur

Andersen, N.E., Christensen, G., og Nielsen, F. (1993). Bygningers fugtisolering (SBI-anvisning 178). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Bergsøe N. (1994). Ventilationsforhold i nyere naturligt ventilerede enfamiliehuse, SBI rapport 235, Statens Byggeforskningsinstitut.

BOSTI. (1981). The impact of Office Environment on Productivity and Quality of Working Life: Comprehensive Findings. Buffalo Organization for Social and Technological Innovation, jnc., BOSTI, NY.

Byggeriets udviklingsråd. (1985). Planlægning af driftsvenligt byggeri – en anvisning. København.

BYG-ERFA blad (99) 02 09 27. (2002). Radon – forebyggelse og afhjælpning. Ballerup.

By og Byg. (2003a). Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer (By og Byg Anvisning 207). Hørsholm.

By og Byg. (2003b). Beregning af bygningers varmebehov (By og Byg Anvisning 208). Hørsholm.

Christoffersen, J., Petersen, E., Johnsen, K., Valbjørn, O. & Hygge, S. (1999). Vinduer og dagslys – en feltundersøgelse i kontorbygninger (SBi–rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut

DS 700. (1997). Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Dansk Standardiseringsråd

Finnegan, M. C. & Solomon, L. Z. (1981). Work attitudes in windowed vs windowless environments. Journal of Social Psychology, 115, 291-292.

Gunnarsen L. (2001). Fugt, ventilation, skimmelsvampe og husstøvmider – En tværsnitsundersøgelse i lejligheder. By og Byg Resultater 009. Statens Byggeforskningsinstitut.

Heerwagen, J. H. & Heerwagen, D. R. (1986). Lighting and psychological comfort. Lighting Design + Application, 16(4), 47-51.

Heerwagen, J. (1990). The psychological aspects of windows and window design. Proc. of the Environmental Design Research Association Conference, Champaign-Urbana, IL.

Kuenzli N., Jantunen M., Bayer-Oglesby L., Gauderman J., Mathys P., Lai H. K. (2004). Expolis-Index – Human exposure patterns for health risk assessment: Indoor determinants of personal exposure in the European EXPOLIS population in Athens, Basel, Grenoble, Milan, Helsinki, Oxford and Praque, European Chemical Industry Council.

Leaman, A. & Bordass, B. (2000). Productivity in buildings: The ’killer’ variables, i Creating the Productive Workplace, ed: D. Clements-Croome, E. & F.N. Spon: London.

McColl, S. L. & Veitch, J. A. (2001). Full-spectrum fluorescent lighting: a review of its effects on physiology and health; Psychological Medicine, v. 31, no. 6. August 2001, pp. 949-964.

Ne’eman, E. (1974). Visual aspects of sunlight in buildings. Lighting Research and Technology, Vol. 6, No. 3, pp. 159-164.

Newsham, G.R. & Veitch, J.A. (1997). Energy-Efficient lighting Options: Predicted Savings and Occupants Impression of Lighting Quality. Proc. CLIMA 2000, Belgium.

Sundstrom, E.D. (1986). Work Places – the Psychology of the Physical Environment in Offices and Factories. Cambridge University Press.

Veitch, J. A., & Newsham, G. R. (1998). Lighting quality and energy-efficiency effects on task performance, mood, health, satisfaction and comfort. Journal of the Illuminating Engineering Society, 27(1), 107-129.

Veitch, J. A. & McColl, S. L. (2001). A Critical examination of perceptual  and cognitive effects atributed to full-spectrum fluorescent lighting, Ergonomics, v. 44, no. 3, Feb. 2001, pp. 255-279

Veitch, J.A., Charles, K.E., Newsham, G.R., Marquardt, C.J.G. & Geerts, J. (2003). Environmental Satisfaction in Open-Plan Environments: 5. Workstation and Physical Condition Effects. IRC Research Report RR-154. Institute for Research in Construction. National Research Council Canada, Ottawa, ONT, K1A 0R6, Canada

Wargocki, P., Sundell, J., Bischof, W., Brundrett, G., Fanger, P.O., Gyntelberg, F., Hanssen, S.O., Harrison, P., Pickering, A., Seppänen, O., Wouters, P. (2002). ”Ventilation and health in non-industrial indoor environments: report from a European Multidisciplinary Scientific Consensus Meeting (EUROVEN). Indoor Air, 12, 113-128.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen. (2005a). Bygningsreglement 1995 (inkl. Tillæg 1-10). København.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen. (2005b). Bygningsreglement for småhuse 1998 (inkl. Tillæg 1-7). København.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.