| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status og perspektiver på indeklimaområdet

7 Forslag til tværgående analyser

7.1 Baggrund

Reelle kvalitetsforbedringer på indeklimaområdet kan kun prioriteres på baggrund af udbygget viden om indeklima og sundhed. På følgende områder er særligt behov for en forøget indsats. Områderne er valgt, fordi de i særlig grad byder på muligheder for at nå reelle forbedringer, fordi der ikke er dækkende viden på området, og fordi de repræsenterer områder, der er under udvikling.

7.2 Boligforhold

Danskere bor under meget forskellige forhold. Boligerne er opført over mere end 100 år under skiftende regler og tekniske muligheder. Ifølge Byggeloven er det bygherrens eller bygningsejerens ansvar at bygninger holdes i forsvarlig stand og ikke frembyder fare for beboerne. Men der findes dog ikke noget formaliseret tilsyn med overholdelsen af denne regel. Det er generelt op til kommunalbestyrelserne at sikre at reglen er overholdt. Kommunalbestyrelserne har dog ikke til opgave at inspicere boliger uden særlig mistanke om utilfredsstillende forhold. I det omfang at ny viden skabes om sundhedsfarlige forhold i den eksisterende boligmasse kan der blive tale om lovgivning også med direkte betydning for den eksisterende boligmasse. Dette er myndighederne dog generelt meget tilbageholdende med da det kan påføre boligejerne store og uforudseelige udgifter. Markedskræfterne i forbindelse med salg og udlejning påvirker naturligvis også boligstandarden.

Det kan således både forekomme at beboerne ved deres adfærd skader en bolig, at gamle boliger ikke opgraderes i takt med nye muligheder, og at fejl, nedslidning og skader, der ikke udbedres, får boligerne til at forfalde. Sådanne mangler kan bevirke, at boligerne skader beboernes sundhed akut eller efter flere års ophold.

Beboerne har et meget stort ansvar for, at indeklimaet er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Deres adfærd – både når det gælder udluftning, rengøring, brug af stearinlys og brændeovne, tilførsel af fugt ved tøjvask og madlavning og meget mere – kan forårsage sygdomme eller ved hensigtsmæssig adfærd medvirke til at opretholde et godt indeklima. Beboerne kan også introducere en række øvrige forureningskilder. Det kan blandt andet være rengøringsmidler, blade og tryksager, elektriske apparater, computere, playstations, hobbyvirksomhed og lignende. Endvidere vil tobaksrygning være en meget alvorlig forureningskilde overalt, hvor det forekommer indendørs.

Byggevarer kan indeholde kemikalier (f.eks. bekæmpelsesmidler), der enten er en unødvendig risiko for mennesker inden døre, eller som direkte kan være sundhedsskadelige. Mange byggevarer afgiver endvidere lugtende komponenter, som giver unødvendige forværringer af den oplevede luftkvalitet. Indeklimamærkningsordningen for byggevarer der er en frivillig mulighed for byggevareproducenterne om at kunne få undersøgt og dokumenteret varernes betydning for indeklimaet kan give forbrugerne en vis vejledning herom. Der er dog behov for at udbrede kendskabet til denne ordning og eventuelt at medtage flere forhold end de nuværende flygtige organiske forbindelser og mineralfibre i vurderingen under denne ordning. Det kunne være forhold som kræft og allergi.

Baseret på danskernes lange opholdstid i egen bolig og den store variation i boligforholdene er det oplagt, at forholdene har stor betydning for folkesundheden. Boligforholdene må formodes at have stor betydning for forekomsten af symptomer som hovedpine og øjenirritation samt sygdomme som kræft, allergi, infektioner og hjertekarsygdomme – også langt større end tidligere fundet i undersøgelser af begrænset omfang. Der er behov for en styrket målrettet informationsindsats for at sikre en god bolighygiejnisk adfærd. Denne styrkelse vil eventuelt kunne nås via ansættelse af boligmiljøkonsulenter i kommunerne.

Boligstørrelse, -beliggenhed og -kvalitet afhænger af beboernes økonomiske muligheder, og der er derfor betydelig samvariation mellem sociale forhold og boligstandarden. De sociale forhold har også stor betydning for forekomsten af mange sygdomme. Bl.a. derfor er det vanskeligt at gennemføre mindre undersøgelser af boligforholdenes betydning for folkesundheden. Der er dog ikke desto mindre et stort behov for mere viden, således at indsatsen for at fjerne de mest sundhedsskadelige forhold fra danskernes boligmiljø kan målrettes og baseres på solid viden.

I forbindelse med skabelse og nyttiggørelse af viden på dette område er det et generelt problem, at mange af indeklimaets påvirkninger kan give forøget risiko for komplekse sygdomme som infektioner, kredsløbssygdomme, kræft og allergi, hvor også arv, livsstil og arbejdsmæssige påvirkninger kan have betydning. For at skabe viden, der kan føre til reelle forbedringer, er det nødvendigt med en større national indsats for at kunne udskille de enkelte påvirkninger i indeklimaets betydning for folkesundheden. I Danmark har man særligt gode erfaringer med sådanne koordinerede tværgående forskningsbaserede indsatser. Rådhusundersøgelsen (Skov et al.,1989) der blev påbegyndt i 1983 har haft stor betydning for afhjælpningen af indeklimaproblemer i kontorer både nationalt og Internationalt. Forskningsprogrammet ”Skimmelsvampe i bygninger” (Gravesen et al., 2002), der blev afsluttet i 2003, er et nyere eksempel på en succesfuld tværgående forskningsindsats til forbedring af indeklimaet. Programmet var særligt rettet mod skoler.

Det foreslås derfor, at der gennemføres et større dansk forskningsarbejde med det formål at identificere muligheder for at reducere boligmiljøets betydning for forekomsten af symptomer og sygdomme. Arbejdet kan kun gennemføres i større skala med bidrag fra fagområder med ekspertise til at karakterisere eksponeringsforhold, sundhedseffekter og byggeteknik samt epidemiologisk og toksikologisk ekspertise.

7.3 Ventilation

Bygninger ventileres for at kontrollere indetemperaturen og for at fortynde fugt og forurening fra kilder inde i bygningerne. Dette er meget energiforbrugende. Opvarmning af den tilførte udeluft kræver energi, og transporten af luften forbruger desuden ofte en del elektricitet til drift af ventilatorer. Mange bygningsbrugere oplever gener ved for lav ventilation i form af for høje temperaturer eller indelukket kvalm luft. Gener ved for høj ventilation opleves ikke i samme grad, selv om temperaturen dog kan blive lav ved kraftig udluftning i kolde perioder, hvis varmesystemerne ikke har tilstrækkelig kapacitet.

Tilpasningen af ventilationen er dermed ikke lige så entydig som for eksempel tilpasningen af temperaturen, hvor både høje og lave temperaturer giver gener. Konflikter mellem bygningsbrugere og de budgetansvarlige for bygningsdriften kan derfor let opstå. Bygningsbrugerne betaler med gener ved lav ventilation, og de budgetansvarlige betaler ekstra for energien ved høj ventilation.

Det opleves af mange særligt positivt at have indflydelse på temperatur, luftkvalitet, belysning og mange andre forhold ved omgivelserne. Styringen af de klimaregulerende installationer sker dog ofte via komplicerede automatiksystemer, og i de tilfælde oplever brugerne utilstrækkelig indflydelse på egne omgivelser.

Mekanisk ventilation kan give anledning til gener som støj og træk. Mange boligventilationssystemer bliver snavsede. Snavs kan drysse ud af udsugningsåbninger og sætte sig som synlige plamager omkring åbningerne. Dette kan være særlig udtalt ved forkert indstillede anlæg eller anlæg med andre fejl. Disse gener kan ofte medføre, at brugere forsøger at lukke eller ændre på indstillingen af deres ventilationsventil. Dermed forøges sandsynligheden for, at forholdene i andre rum, der betjenes af samme anlæg, forringes kraftigt.

De våde komponenter, såsom køleflader og befugtere, udgør en særlig risiko. På fugtige og snavsede overflader omkring disse komponenter kan der forekomme udbredt skimmelsvampevækst. Fladerne skal være tilgængelige og holdes rene. Men der er talrige eksempler på manglende inspektion og deraf følgende langvarig vækst. Ventilationsfiltre og generel ophobning af snavs i anlæggene udgør en anden kilde til forurening af den tilførte udeluft allerede før den tilføres rummene.

Byggevarer er ofte væsentlige kilder til forringet luftkvalitet og dermed af stor betydning for ventilationsbehovet. På den baggrund er den danske mærkningsordning for byggevarer indført som et frivilligt tilbud om overfor forbrugerne at kunne dokumentere gode egenskaber for enkeltstående byggevarer i forhold til indeklimaets kvalitet. Der er behov for en styrkelse af mærkningsordningen, så prøvningerne i højere grad afspejler de påvirkninger, herunder oksidationsprocesser, som byggevarerne udsættes for i bygninger.

Effekten af at reducere forureningen fra materialer bør undersøges med henblik på at fastlægge/vurdere ventilationsbehov og energiforbrug til ventilation af bygninger ved forskellige valg af materialer og inventar.

En undersøgelse i københavnske skoler (Meyer et al., 2004) har vist en forøget forekomst af gener og symptomer blandt eleverne i de skoler, der har mekanisk ventilation. Samtidig viser andre undersøgelser, at produktiviteten blandt kontoransatte kan forøges ved forøget mekanisk ventilation (Wargocki et al., 2002). Disse delvis modsatrettede resultater kan meget vel hænge sammen med nogle af ovennævnte problemer og forklaringer. Der er dog behov for mere sikker viden om årsagerne til, at mange ventilationsanlæg ofte findes i bygninger med et ringe indeklima på trods af, at hele begrundelsen for at de installeres, er at de skal forbedre forholdene.

Der mangler et dækkende, rationelt grundlag for energiøkonomisk ventilation af bygninger, der tilgodeser bygningsbrugernes behov. De store udfordringer i den forbindelse er brugernes behov for individuelle tilpasninger, fastlæggelse af ventilationsbehov og systemløsninger, der muliggør løbende behovstilpasninger af luftskiftet og identifikation og reduktion af forureningskilder i selve ventilationssystemerne. Et eller flere forsknings- og udviklingsprojekter bør startes på dette område.

7.4 Partikler

For de fleste danskere er partikeleksponeringen i boligen afgørende for den samlede eksponering for partikler. Forståelsen for fine og ultrafine partiklers helbredsskadende effekter stammer i første omgang fra studier i udeluften. Studier i USA og Europa har vist, at udsættelse for partikler er forbundet med en øget sygelighed og en øget dødelighed i befolkningen. Det skønnes, at udeluftforureningen er årsag til en overdødelighed på ca 3.400 personer pr. år i Danmark. I indeklimaet er der pga. bidrag også fra indendørs kilder en højere koncentration af grove partikler end udendørs, og visse aktiviteter som fx afbrænding af stearinlys og cigaretrygning fører til koncentrationer af fine og ultrafine partikler, der langt overstiger de niveauer, man observerer udendørs. Alligevel er der kun meget sparsomme oplysninger om effekten af partikler i indemiljøet på helbredet.

Passiv rygning fører til en øget forekomst af hjertekarsygdomme, øget luftvejssygelighed blandt småbørn og til en øget risiko for lungekræft. Det skønnes af børnelæger, at den altovervejende andel af indlæggelser for luftvejslidelser blandt småbørn skyldes udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. Der mangler dog viden om dosis-responsforhold såvel som om eksponeringsforholdene i danske hjem.

Partikelforureningen i indeluften skyldes indtrængning af partikler udefra sammen med ventilationsluften og de indre partikelkilder. En del af partiklerne afsættes på indvendige overflader eller i ventilationsåbninger og -systemer. Andre føres ud med ventilationen. Indtrængningen er normalt størst i naturligt ventilerede bygninger, hvor ventilationsluften ikke filtreres. Vi ved noget, men ikke nok, om de faktorer, der er af betydning for koncentrationen af partikler i indemiljøet, som fx karakterisering af de indre partikelkilder, sammenhængen til udeluftens koncentration af partikler og den transport, der til stadig foregår mellem de enkelte rum og boligenheder i en bygning.

Det er uklart om de dosis-responsforhold der gælder for sammenhængen mellem partikelkoncentrationen i udeluften og helbredseffekterne også gælder for indeklimaet. Men der eksisterer dog en formodning om at forbrændigsrelaterede partikler ikke vil være mindre skadelige i indeluften end i udeluften.

Partikler i ude- og indeluften vurderes at forårsage betydelig sygelighed i luftvejene specielt blandt småbørn, og betydelig overdødelighed af lungekræft, luftvejslidelser og hjertekarsygdomme. Partikelforureningen er den største erkendte miljørelaterede sundhedsfare for befolkningen. Der mangler dog viden mht. karakterisering af partikler, især indendørs, og mht. hvilke karakteristika der har særlig betydning for sundhedsforhold.

7.5 Astma og allergi

Forekomsten af overfølsomhed, allergi og astma har været stigende over de seneste årtier. Det antages at der i samme periode er sket væsentlige ændringer i indeklimaet. Dette har medført øget fokus på indeklimafaktorers betydning for disse sygdommes udbredelse. Adskillige faktorer i indeklimaet kan udløse symptomer og forværre sygdomsgraden hos personer med overfølsomhed, allergi og astma. Eksponeringen for disse faktorer er ofte udbredt, hvorfor de potentielt kan have stor betydning for forekomsten af symptomer på befolkningsniveau. Vores viden på dette område er begrænset.

Eksponering for allergener i indeklimaet er udbredt, men effekterne heraf, herunder dosis-responsforhold, er endnu ufuldstændigt belyst. Der er konsensus om at allergikere, så vidt det er muligt, bør undgå eller reducere allergeneksponering. Eksponering for husstøvmideallergener øger risikoen for sensibilisering imod husstøvmider, mens denne sammenhæng er usikker for pelsdyrsallergener fra fx kat og hund. Det er endvidere endnu usikkert, om det er muligt at forebygge nyopstået allergisk sygdom og astma ved reduktion af allergener i indeklimaet.

Eksponering for phthalater, som er en gruppe af blødgørere i plast, er udbredt. Enkelte studier har rejst mistanke om at phthalater kan have en forstærkende virkning på andre allergener og at der kan være en sammenhæng med astma, men dette er endnu ikke afklaret. Eksponering for skimmelsvampe og endotoxiner er ligeledes blevet relateret til øget forekomst af overfølsomhedssymptomer, men effekterne og de underliggende mekanismer er komplicerede og ufuldstændigt belyste. Dette understreges af, at eksponering for mikroorganismer og mikrobielle komponenter som fx endotoxiner menes at kunne have en beskyttende effekt over for allergi.

Eftersom ovennævnte eksponeringer alle er udbredte i danske boliger, bør studier af effekter af indeklimafaktorer være i stand til at kunne bestemme de uafhængige effekter af de enkelte faktorer og tillige kunne tage højde for andre relevante faktorer, f.eks. livsstilsfaktorer og genetiske faktorer. For eksempel er fugt associeret med øget forekomst af luftvejssymptomer. De underliggende mekanismer for effekten af fugt er imidlertid ukendte, og fugt er samtidigt relateret til forekomst af skimmelsvampe og husstøvmider samt livsstil. Væsentlige fremtidige udfordringer vil således være at udvikle passende epidemiologiske studier og biomarkører for eksponering for indeklimafaktorer med henblik på at opnå større viden om indeklimaets betydning for overfølsomhed, allergi og astma. Denne udfordring kan kun løses gennem en tværfaglig indsats.

7.6 Fugt

Fugt i boliger er i mange undersøgelser blevet knyttet til forekomsten af gener såvel som sygdom. Senest har en række reviewartikler beskæftiget sig med fænomenet, og den samstemmende konklusion har været, at fugten – men i mindre grad de kendte afledte konsekvenser som vækst af skimmelsvampe og andre mikroorganismer – findes koblet til gener som hovedpine og træthed og til sygdomme som astma og høfeber. Forskninsprogrammet "Skimmelsvampe i Bygninger" påviste, at der var en positiv sammenhæng mellem skimmelsvampe i gulvstøvet og symptomer, når man først tog højde for andre parametre som halsinfektioner, stress og mobning. Dog har nyere studier af højrisikobørn vist at skimmelsvampe i indeklimaet er forbundet med en øget risiko for astmatiske symptomer i de første leveår.

Årsagerne til fugt i boligen såvel som de afledte effekter heraf er mangesidede. Fx. trives husstøvmider bedst i fugtige omgivelser, og det samme gør sig gældende for mikroorganismer. Til gengæld tyder nylige forskningsresultater på, at frigørelsen af komponenter fra disse mikroorganismer øges, når boligen tørrer ud, hvilket kan vanskeliggøre en tydning af sammenhængen mellem udsættelse og effekt.

Fugt kan også føre til en øget nedbrydning af byggevarer som fx. vinylbelægninger på vægge eller gulve med deraf følgende øget udsættelse for kemiske komponenter, der frigøres under nedbrydningen af disse. Et eksempel på dette kunne være den sammenhæng mellem astma/høfeber og fugt, der blev fundet i tværsnitsundersøgelsen af børn i Värmland. Da man undersøgte de børn, der blev ved med at have symptomer i en treårs periode, og sammenlignede med en kontrolgruppe, som ikke havde symptomer, fandt man, at indholdet af phthalater i hjemmet var forbundet med en øget forekomst af astma/høfeber.

Der er derfor behov for en udredning af fugt som indeklimaproblem i en undersøgelse af boligforholdene i Danmark. Hvilke indeklimaparametre ændres, når boligen er fugtig, hvilke parametre er bestemmende for fugtophobningen, og hvilke parametre er bestemmende for beboernes udsættelse, når boligen er fugtig?

7.7 Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er ikke behandlet fyldestgørende i denne rapport, men da de bygningsrelaterede påvirkninger i kontorer og skoler normalt opfattes som en del af indeklimaområdet, er problemstillinger, der i særlig grad er under udvikling, i kontorer, skoler og daginstitutioner omtalt nedenfor.

7.7.1 Storrumskontorer

Flere og flere kontoransatte arbejder i storrumskontorer, hvor mange har deres daglige arbejdsplads placeret i samme rum. Der kan anføres flere årsager til denne udvikling. For det første et ønske om effektivisering gennem at gøre kommunikation lettere og beslutningsprocesser hurtigere inden for organisationen. En anden og tungtvejende årsag er, at der kan placeres flere arbejdspladser på samme antal kvadratmeter, når arealet ikke er delt op i cellekontorer. Endelig synes der er at være gået mode i storrumskontorer. For mange virksomheder er det vigtigt at have et image der udtrykker, at de er med i de nyeste udviklinger.

Imidlertid viser flere undersøgelser, at i sammenligning med ansatte, der arbejder i individuelle kontorer, er medarbejdere i storrumskontorer mere generede af støj og af det stress, der følger af vanskeligheder ved at kunne koncentrere sig, fordi de bliver forstyrrede af aktiviteter, der foregår andre steder i rummet. Undersøgelser af luftkvalitet og indeklima falder ligeledes på næsten alle de spørgsmål, der kan stilles gennem spørgeskema, ud til de individuelle kontorers fordel. Kun belysningen udgør her en undtagelse, hvor man ikke kan konstatere større utilfredshed i storrumskontorer.

Ofte er den selvrapporterede produktivitet også mindre i storrumskontorer. Dette står således i skarp kontrast til den argumentation, der hævder, at ansatte i storrumskontorer har en højere produktivitet.

Udviklingen med stigende brug af storrumskontorer er sket uden baggrund i forskningsresultater. Stress og indeklimarelaterede sygdomme er en belastning for såvel den enkelte som for samfundet, men også gener, der ikke er direkte sygdomsfremkaldende, kan reducere både trivsel og produktivitet i negativ retning.

Der er således behov for en systematisk kortlægning af arten og omfanget af de ofte meget store gener, ansatte oplever i storrumskontorer. Endvidere savnes der viden om sammenhængen mellem forskellig fysisk udformning og indretning af kontorerne med henblik på at fremsætte forslag til, hvorledes generne kan reduceres. Endelig savnes der en forskningsbaseret diskussion af validiteten af argumenterne om, at storrumskontorer giver besparelser på bygningsdriften og forøgelse af produktiviteten.

7.7.2 Skoler

Indeklimaet i skolerne har betydning for børn og unges sundhed og indlæringsevne. På baggrund af et stigende antal skolesøgende børn og de nyeste pædagogiske retningslinjer, hvor der lægges større vægt på individuelt tilpasset undervisning, skal nye skolebygninger i højere grad kunne rumme arbejde i både små og store grupper. Samtidig udvides skolernes åbningstider og skolerne rummer i stigende grad mediecentre, fritidsordninger, eftermiddags- og aftenskole, sportsaktiviteter mm.

Skolebygninger har desuden en særlig funktion i kraft af at børn og unge her modtager tidlige og væsentlige erfaringer og referencer vedrørende brugen af bygninger og indeklimaets påvirkninger. Et dårligt indeklima vil kunne reducere elevernes udbytte af undervisningen. Et uforståeligt eller uforudsigeligt indeklima vil forringe elevernes muligheder for at forstå væsentlige sammenhænge mellem bygninger, miljø og sundhed. På den baggrund er det særligt vigtigt at skolernes indeklima er godt, robust og i nogen grad forståeligt og forudsigeligt.

Der er behov for mere viden om betydningen af indeklimaets kvalitet herunder udeluftskifte, støj, lysforhold, og areal per elev for trivsel og læring i skolerne. Derudover er der behov for at identificere og vejlede om de muligheder for fleksibel brug af klasserum der kan bidrage positivt til hverdagen i en skole.

7.7.3 Daginstitutioner

Et område, hvor Danmark i særlig grad har oplevet ændringer inden for de sidste 20-40 år, og hvor danske forhold i dag adskiller sig markant fra de fleste lande omkring os, er pasningen af børn under skolealderen. De fleste børn mellem 1 og 7 år opholder sig i daginstitutioner, hvor regler og praksis giver en i forhold til de fleste andre bygningskategorier høj persontæthed og høj koncentration af luftforurening relateret til personbelastningen.

Luftkvaliteten er dårlig i mange institutioner. Smittetrykket er meget højt, og børn i daginstitutioner såvel som forældre til børn i daginstitutioner oplever sygdomme relateret til infektioner dobbelt så ofte som andre. En reduktion af smittetrykket kan nås ved forbedret almindelig personlig hygiejne både blandt børn og ansatte. Det er muligt, at forbedringer også kan nås ved at give de enkelte børn mere plads, og ved at ventilationen forøges. En forøget ventilation vil både kunne forbedre luftkvaliteten, fortynde bakterier og vira og samtidig sænke vandindholdet i indeluften, således at mikroorganismernes livsbetingelser forringes.

Støj giver anledning til betydelige gener blandt ansatte i institutioner og utvivlsomt også blandt børnene. De høje støjniveauer er resultatet både af stor persontæthed, ændret adfærd, manglende akustisk dæmpning og uhensigtsmæssig rumdisponering.

Der er behov for øget viden mht. fastlæggelse af ventilationsbehovet og ventilationsprincipper i daginstitutioner. Der er endvidere behov for udvikling af metoder til at sænke støjniveauet i institutioner baseret på en samlende vurdering både af adfærd, støjreducerende tiltag og rumdisponering.

7.8 Litteratur

Skov P., Valbjørn O., Gyntelberg F. og DISG. (1989). Rådhusundersøgelsen - Indeklima i kontorer. Arbejdsmiljøfondet.

Gravesen S., Nielsen P.A. og Valbjørn O. (2002). Skimmelsvampe i bygninger. SBI Resultater 020. Statens Byggeforskningsinstitut.

Meyer H.W., Wurtz H., Suadicani P., Valbjørn O., Sigsgaard T., Gyntelberg F. (2004). Molds in floor dust and building-related symptoms in adolescent school children. Indoor Air; 14(1):65-72.

Wargocki, P., Lagercrantz, L., Witterseh, T., Sundell, J., Wyon, D.P., Fanger, P.O. (2002). Subjective perceptions, symptom intensity and performance: a comparison of two independent studies, both changing similarly the pollution load in an office. Indoor Air, 12, 74-80.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.