| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status og perspektiver på indeklimaområdet

8 Konklusion

I rapporten er givet en samlet beskrivelse af indeklimaområdet. I forlængelse af befolkningens store individuelle ansvar for deres eget indeklima indeholder den anbefalinger om, hvordan befolkningen skal forholde sig for at få det bedst mulige indeklima, både ved forebyggende og afhjælpende indsats. Området er præget af en betydelig magel på forskningsbaseret viden, der besværliggør prioritering af indsatsen fra myndighedernes side. Der er dog umidelbart behov for målrettet information om god bolighygiejnisk adfærd og bedre vejledning om og overvågning af indeklimaets kvalitet særligt for boliger. I det foregående kapitel er føgende områder identificeret som de mest relevante for en forøget forskningsindsats.

  • Indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden.
  • Bedre ventilationsanlæg.
  • Farlighed og reduktion af partikeleksponering inden døre
  • Betydningen af kemikalier i støvet i boliger
  • Forståelse af fugt og fugtrelaterede processers betydning for sygdomme, gener og symptomer
  • Vedrørende arbejdsmiljø og indeklima er der særligt brug for mere viden om gener og produktivitet i storrumskontorer, sygdomme, trivsel og læring i relation til udeluftskifte, støj, lysforhold, areal og fleksibilitet i skoler og børneinstitutioner

8.1 Risikohåndtering

Bygninger skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Som hovedregel kan ændringer i byggelovens bestemmelser ikke forlanges opfyldt af bebyggelse, der eksisterede ved ændringens ikrafttræden. Enkelte bestemmelser i byggeloven har dog umiddelbart virkning for eksisterende bebyggelse, f.eks. skal en bygning holdes i forsvarlig stand, så den ikke frembyder fare for beboerne, og f.eks. ventilationskrav, der skal varetage sundhedsmæssige hensyn, skal være opfyldt gennem bygningens hele levetid. Kravet om vedligeholdelse af boliger kontrolleres dog ikke ved tilbagevendende tilsyn af myndighederne. Det er således ejerens ansvar at føre tilsyn med, om bygningerne forfalder eller bruges på en sådan måde, at de bliver sundhedsskadelige at opholde sig i. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdspladser og kan stille krav til vedligeholdelsen. Der er et behov for, at disse tilsyn med installationer, fugtrelaterede problemer og andet i relation til drift og vedligeholdelse forbedres særligt når det gælder boliger, og til dels også når det gælder arbejdspladser. Dette kunne ske ved at ansætte bolig- eller bygningskonsulenter i kommunerne til støtte for det opsøgende og vejledende arbejde med at sikre et godt indemiljø.

Boligforholdenes betydning for folkesundheden er formodentlig betydelig. Det er berettiget at gennemføre en undersøgelse heraf i Danmark. Undersøgelsen skal have et betydeligt omfang for at håndtere de mange samvarierende parametre.

Rygning inden døre påfører beboere og ansatte unødvendige gener og sundhedsfarer, der kun i praksis kan reduceres ved at begrænse rygning inden døre. For småbørn er der specielt grund til at forebygge udsættelse for passiv rygning i hjemmet, og derfor bør der iværksættes fornyede/gentagne kampagner for at få småbørnsforældre til at stoppe rygning i hjemmet.

Fugt og vækst af mikroorganismer i bygninger giver unødig risiko for sundhedsskader blandt bygningsbrugerne. Væksten kan føre til forøget symptomforekomst, til øget inflammation og eventuelt til følgesygdomme heraf. Væksten bør undgås, og der bør sikres hurtigere indgreb over for fugtskader, der kan føre til vækst. Risikoadfærd som reduceret udluftning, manglende brug af emhætte ved madlavning og tørring af tøj i opholdsrum bør begrænses ved informationskampagner og påbud.

Indendørs er det vigtigt kun at anvende produkter, som er egnet til det. For eksempel indeholder byggevarer til udendørs brug ofte bekæmpelsesmidler for at forebygge biologisk nedbrydning og dermed forlænge deres holdbarhed. Det er dog vanskeligt at sikre, at for eksempel malervarer til udvendigt brug ikke anvendes inden døre. Fortsatte informationskampagner for at undgå dette er nødvendige.

Individuel kontrol over indeklimaet opleves altid positivt af bygningsbrugere. Beboere og ansatte har gennem deres adfærd et meget stort ansvar for kvaliteten af det indeklima, de opholder sig i. Det, der i visse bygninger vil være en meget risikabel adfærd, kan foregå uden problemer i andre. Tøjtørring i opholdsrum kan føre til udbredt skimmelvækst i ældre boliger med begrænset isolering af ydervægge og nyrenoverede vinduer, mens nyere boliger med bedre isolering og deraf højere temperaturer på indvendige overflader vil være langt mere robuste over for denne risikobetonede adfærd. Der er et fortsat behov for oplysningskampagner for at forbedre den indeklimarelaterede adfærd. I den forbindelse er indsamling af oplysninger om oplevelsen af risiko i forbindelse med eksponeringer inden døre væsentlig for målretning af kampagnerne.

Radon fra undergrunden fører på grund af indtrængningen i boliger til omkring 250 årlige dødsfald i Danmark (ved den samtidige udsættelse for tobaksrøg, der er i Danmark). Dette viser, at radon har en af de højeste livstidsrisici blandt de erkendte sundhedsfarlige eksponeringer. Der er behov for at eftervise, at eksponeringen ikke forekommer i nyere byggeri, opført efter at opstrammede bestemmelser i bygningsreglementet er indført. Der kan endvidere være behov for systematisk at identificere boliger med særligt høje koncentrationer og sikre, at forholdene bliver forbedret.

8.2 Forekomsten af bygningsrelaterede sygdomme

I visse bygninger ses en overhyppighed af bestemte gener og symptomer. Dette kan have mange årsager hvoraf indeklimaets påvirkninger er en. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Forekomsten af allergi er stigende. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men viden om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene er fortsat mangelfuld. Kræft forårsaget af påvirkninger i indeklimaet begrænser sig altovervejende til luftvejene. Der er 3 vigtige eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold menes at kunne give anledning til stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme.

Indeklimaet i boliger, institutioner, skoler og kontorer har utvivlsomt stor betydning for forekomsten af flere sygdomme. Det drejer sig om allergi og astma, der været stigende forekomst af i befolkningen, giver reduceret livskvalitet og koster store summer til medicinering og sygedage. Samtidig giver indeklimaet et bidrag til sygeligheden af store folkesygdomme som infektionssygdomme, kræft og hjertekarsygdomme, der er den mest almindelige dødsårsag i Danmark. For disse folkesygdomme, der rammer mange og koster mange sygedage, vil selv en beskeden stigning i sygeligheden relateret til indeklimaet have stor betydning for folkesundheden og samfundsøkonomien. Vi har dog begrænset viden både om de præcise årsagssammenhænge og om størrelsesordnerne af effekterne. Myndighedernes handlemuligheder er derfor begrænsede.

Boligforholdenes betydning for folkesundheden er betydelig, men videngrundlaget for at gennemføre forbedringer er på flere områder stærkt begrænset. Videnskabelige undersøgelser heraf vanskeliggøres af boligforholdene og sygdomsforekomstens samvariation med sociale, kulturelle og regionale forskelle. Infektionssygdomme, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske sygdomme anses for i særlig grad at kunne udløses af miljøpåvirkninger i boliger og på arbejde. På grund af de mange confoundere kan disse forhold formodentlig bedst studeres i meget store tværvidenskabelige projekter. Der er kun gennemført enkelte undersøgelser af folkesundhed og boligforhold i Danmark og også internationalt set. Tidligere undersøgelser har oftest meget upræcise tal for eksponeringsforholdene og flere af undersøgelserne også for sygeligheden. Der er dog gode erfaringer med brede indeklimaundersøgelser i Danmark. Rådhusundersøgelsen og forskningspriogrammet ”Skimmelsvampe i bygninger”, der fokuserede på skoler, har vist, at der kan findes og anvises forbedringer på indeklimaområdet i Danmark. Det er berettiget at gennemføre en bred undersøgelse af boligers indeklima i Danmark.

8.3 Eksponeringer i boliger, institutioner, skoler og kontorer

Der er en stærk sammenhæng mellem fugt i bygninger og risiko for helbredseffekter. Påvirkningerne med allergener fra husstøvmider, pelsdyr, skimmelsvampe, og pollen foregår i væsentlig grad inden døre. Forurening fra byggevarer kan give alvorlige lugtgener i bygninger. Ventilationsbehov og energiforbrug til ventilation i bygninger kan reduceres, når der anvendes lav-forurenende materialer. Der er behov for bedre forståelse af, hvilke kemiske stoffer, der er ansvarlige for lugtgener i indeluften. Denne viden vil også muliggøre en målrettet produktudvikling af mere indeklimavenlige byggevarer.

Byggevarer er en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Lugtgenerne fra mange nye gulvbelægninger og malervarer er blevet mindre gennem de sidste 10 år. Der er behov for at fortsat anspore byggevareproducenter til at reducere denne emission mest muligt.

Baseret på dyreforsøg er flere typer af kemiske forbindelser, som forekommer i indeklimaet, mistænkt for at promovere allergi (adjuvans). Phthalater som er en gruppe af blødgørere i plast har vist sig at være relateret til astma og høfeber i flere studier i Skandinavien indenfor de sidste år. Det anses dog stadig for usikkert om eksponeringen i indeklimaet direkte kan føre til udvikling af allergisk sygdom. Undersøgelser har dog samtidigt vist, at phthalater er en eksponering, som stort set alle børn i Danmark er udsat for, så selv en lille risikostigning vil have stor betydning for forekomsten af astma og høfeber blandt danske børn.

Støj kan give invaliderende høreskader på niveauer, der sjældent forekommer i indeklimaet. På lavere niveauer virker støj generende, og den kan bidrage til et forhøjet stressniveau. Støj i boligen kan desuden føre til reduceret søvnkvalitet og muligvis til mere alvorlige sygdomme relateret til langvarigt stress. Der er begrænset viden om omfanget af disse skader og dermed et delvist utilstrækkeligt videngrundlag for at gennemføre støjbegrænsende foranstaltninger ved boligområder. Der er behov for mere viden om helbredseffekter af lave støjniveauer under grænsen for høreskader. På linie hermed er der behov for undersøgelser der dokumenterer at lyskvalitet både om dagen og om natten har betydning for stressrelaterede sundhedseffekter.

Støv i bygninger indeholder ofte giftige eller problematiske kemikalier som problematiske grundstoffer, phthalater, og både ældre og nyere bekæmpelsesmidler. Der er usikkerhed om såvel kilderne til denne kontaminering som om de mulige sundhedseffekter heraf.

Den luftbårne partikelforurening fører til en øget risiko for hjerte kar sygdomme. Partikelforurening fra udendørs kilder skønnes at bidrage med så mange som 3400 ekstra dødsfald på årsplan i Danmark. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen og effekterne af partikelkilderne inden døre. Men den daglige eksponering i indeklimaet overgår med stor sandsynlighed, den dosis vi får fra udeluften. Der findes flere muligheder for at reducere eksponeringen ved indgreb i boliger, som reduktion af partikelkilder indendørs, forøgelse af ventilationen, filtrering af indeluften og hensigtsmæssig placering af luftindtag.

I Danmark er der et særligt behov for at reducere eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre. Derudover er der utilstrækkelig viden om eksponeringen og sundhedsmæssige effekter af en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er.

8.4 Byggeteknik

Bygninger har ofte en holdbarhed over 100 år, men dele af bygningerne holder kortere. En drifts- og vedligeholdelsesplan med forventet art, omfang og frekvens af rengøring og vedligeholdelse bør udarbejdes for alle bygninger.

Det er vigtigt at styrke beredskabet for hurtig afhjælpning af fugtskader. Fugtproblemer kan undgås i nyere bygninger ved hurtige indgreb overfor skader. I ældre bygninger kan fugtproblemer også skyldes nedslidte konstruktioner, opstigende grundfugt og kondensation på ved kuldebroer og andre kolde overflader. Mange fugtproblemer i ældre boliger skyldes endvidere forkert udført efterisolering eller utilstrækkelig ventilering bl.a. efter tætningsarbejder eller vinduesudskiftninger.

Etageejendomme har sjældent lufttætte skel mellem lejlighederne. Dette giver ofte genererede nabolugt. Lugtgener i boliger, pga. nabolugt, kan reduceres med baggrund i ny viden om ventilationsluftens bevægelser imellem lejligheder.

Nye huse udføres formodentlig således at radon ikke trænger ind. Der er dog behov for at mindske radoneksponeringen i flere ældre boliger.

Mekanisk ventilation kan give anledning til gener og symptomer blandt bygningsbrugere. Dette skyldes ofte utilstrækkelig vedligeholdelse eller uhensigtsmæssig drift. Ventilationsanlæg indeholder desuden ofte en række kilder til luftforurening. Det kan være filtre med støv og snavs, fugtige overflader i forbindelse med luftindtag og køleflader eller store arealer sværttilgængelige indvendige overflader i kanaler. Der er behov for forbedret pasning og vedligeholdelse af mange anlæg, og der er behov for ny viden om mulighederne for at reducere forureningsbelastningen fra ventilationsanlæg.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.