| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion

17 SCR på traktorer og mejetærskere

• 17.1 Beskrivelse af tiltaget og dets konsekvenser
• 17.2 Sammenfatning af budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostninger for SCR på Traktorer og mejetærskere
• 17.3 Budgetøkonomisk opgørelse
• 17.4 Velfærdsøkonomisk opgørelse

17.1 Beskrivelse af tiltaget og dets konsekvenser

NO_x-emissionen fra Traktorer og mejetærskere udgør ca. 8.000 tons i 2010, jf, tabel 4-5 i Miljøstyrelsen (2005). Der er derfor set på mulighederne for at reducere udledningen fra disse kilder. Erfaringerne med emissionsbegrænsende teknologier til disse motorer er dog meget begrænsede. De er, som andre dieselmotorer, omfattet af EURO-normerne, men i forhold til vejgående køretøjer er de flere år bagud forstået på den måde, at emissions-grænseværdierne træder i kraft senere. Følgende tabel viser NO_x-grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter for traktorer og mejetærskere fra Trin 2 og fremefter:

Tabel 17-1 Grænseværdier for traktorer og mejetærskere

De mindste motorer på under 56 kW er ikke medtaget

Inspireret af tiltagene for tunge køretøjer, er der blevet regnet på en fremrykning af EURO-normerne samt eftermontering af SCR på eksisterende motorer.

Mht. førstnævnte er der regnet på en fremrykning på 3-4 år af Trin 3B, som så erstatter Trin 3A, som på det tidspunkt (i 2009) er den gældende norm. Fremrykningen blev forkastet som muligt tiltag pga. et meget lavt reduktionspotentiale, idet Trin 3B kun udgør en begrænset skærpelse i forhold til Trin 3A. En fremrykning af Trin 3B frem til 2008 resulterer således kun i en reduktion på 51 ton i 2010. Man skal helt frem til Trin 4, før der sker en væsentlig skærpelse, og denne træder først i kraft i 2014. En yderligere fremrykning af Trin 4 frem til 2008 (7-8 år) kan få potentialet op på 540 ton i 2010. Det er dog yderst usandsynligt, at der findes motorer på markedet, som opfylder Trin 4 på så tidligt et tidspunkt. På nuværende tidspunkt  er det ikke fastlagt, hvilke teknologier der vil blive benyttet til opfyldelse af Trin 4. Det er dermed heller ikke muligt at beregne, hvad en evt. fremrykning vil koste. Af disse grunde er det valgt ikke at medtage fremrykning som tiltag.

Eftermontering af SCR forventes at have et noget større potentiale. Der er benyttet de samme forudsætninger som for tunge køretøjer, jf. kapitel 13. Der eftermonteres på eksisterende motorer der er op til ti år gamle i 2009, dvs årgangene 1999-2009. SCR antages at kunne fjerne 85-90 pct.  af NO_x udledningen. Priserne på SCR antages at være de samme som for tunge køretøjer, nemlig 35.000 kr. AdBlue (opløsning med 32,5 pct.  urea i vand) forbruget antages som for tunge køretøjer at udgøre  gennemsnitligt 7 pct.. af brændstofforbruget.

Oplysninger om bestand, energiforbrug samt emissionsfaktorer stammer fra DMU og kan ses i bilag 9 – bilag 13.

17.2 Sammenfatning af budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostninger for SCR på Traktorer og mejetærskere

Eftermontering af SCR på traktorer og mejetærskere vil kunne give en NO_x reduktion på 3111 tons i 2010. Tabel 17-2 viser reduktionspotentialerne samt de budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostninger. Budgetøkonomisk koster tiltaget 65 mill. kr. pr. år, hvilket svarer til 52 kr. pr. kg NO_x. De velfærdsøkonomiske omkostninger er lidt højere end de budgetøkonomiske med årlige omkostninger på 66 mill. kr. pr. år og 53 kr. pr. kg NO_x. Tiltaget giver et velfærdsøkonomisk overskud på 556 mill. kr. i nutidsværdi.

Tabel 17-2 Oversigt over budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostninger for SCR på traktorer og mejetærskere (2004-priser)

17.3 Budgetøkonomisk opgørelse

Omkostningerne ved SCR består af investeringsomkostninger forbundet med eftermontering af teknologien på eksisterende motorer samt driftsomkostninger, som består af forbrug af AdBlue. Anskaffelsesprisen er ens for de forskellige motorstørrelser og udgør 35.000 kr^[54]. Forbruget af AdBlue vil udgøre ca. 7 pct. af brændstofforbruget. AdBlue vil koste ca. 5 kr. pr. liter^[55].

Tabel 17-3 viser de budgetøkonomiske omkostninger og NO_x reduktionerne forbundet med tiltaget. Tiltaget omhandler kun årgangene 1999-2009, som alle får monteret SCR i 2009^[56]. Traktorer og mejetærskere har en lang levetid, men det antages at alle motorerne fra de berørte årgange er skrottet ved udgangen af 2034. Derfor ligger alle miljøkonsekvenser af tiltaget indenfor den anførte tidshorisont på 30 år.

Tabel 17-3 Budgetøkonomiske omkostninger og NO_x-reduktioner. SCR på Traktorer og mejetærskere (2004-priser)

Investeringsomkostningerne er beregnet ved at gange anskaffelsesprisen på 35.000 kr. med bestanden i 2009 for de pågældende årgange. Bestanden kan ses i bilag 9. Forbruget af AdBlue er beregnet som 7 pct. af det årlige brændstofforbrug, som kan ses i bilag 10-11^[57]. Prisen på AdBlue er 5 kr. pr. liter.

NO_x-reduktionen er beregnet som 87,5 pct. af NO_x emissionen pr. år for de berørte årgange. Emissionerne stammer fra DMU og kan ses i bilag 12-13.

Omkostningerne udgør 894 mill. kr. i nutidsværdi, hvilket svarer til 65 mill. kr. om året fordelt over en 30-årig periode. Der fjernes i 2010 i alt 3111 tons NO_x. Budgetøkonomisk koster det 52 kr. pr. kg NO_x.

17.4 Velfærdsøkonomisk opgørelse

De velfærdsøkonomiske omkostninger til investering og drift er beregnet ved at forhøje de budgetøkonomiske omkostninger med nettoafgiftsfaktoren på 1,17, jf. afsnit 2.6. De velfærdsøkonomiske omkostninger til investering og drift udgør ca. 1,05 mia. kr. i nutidsværdi, jf. Tabel 17-4.

Tabel 17-4 Velfærdsøkonomiske omkostninger, SCR på traktorer og mejetærskere, (2004-priser)

Udover NO_x-reduktionerne er der afledte miljøeffekter ved tiltaget. Partikeludledningen reduceres med 25-50%. SCR medfører også en effekt på udledningen af CO og HC, jf. kapitel 13. Det er dog valgt at udelukke disse effekter, da de ikke forventes at have større betydning for omkostningerne.

Reduktionsmængderne for partiklerne er beregnet som 37,5 pct. af emissionen pr. år for de berørte årgange. Emissionerne stammer fra DMU og kan ses i bilag 14-15. Værdien af miljøeffekterne er beregnet ved hjælp af de respektive priser i tabel 2-2. Værdien af samtlige miljøeffekter udgør i  nutidsværdi 1,6 mia.kr., hvoraf NO_x udgør over 90%, jf. Tabel 17-5.

Tabel 17-5  Værdi af miljøeffekter, SCR på traktorer og mejetærskere, (2004-priser)

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger ved SCR består af investering og drift, og bliver i alt 1 mia.kr. i nutidsværdi, jf. Tabel 17-6. Værdien af miljøeffekterne udgør 1,6 mia.kr. i nutidsværdi. Eftermontering af SCR på traktorer og mejetærskere giver således et velfærdsøkonomisk overskud på 556 mill.kr. i nutidsværdi.

De velfærdsøkonomiske omkostninger pr. kg. NO_x udregnes som nutidsværdien af omkostningerne fratrukket værdien af de afledte miljøeffekter (partikler) divideret med nutidsværdien af mængden af fjernet NO_x. Det vil sige 1 mia.kr. fratrukket 140 mill.kr. og divideret med 17148 tons, hvilket giver 53 kr. pr. kg. Dette svarer til årlige omkostninger på 66 mill.kr.

Tabel 17-6 Velfærdsøkonomiske omkostninger i alt, SCR på traktorer og mejetærskere, (2004-priser)

Fodnoter

^[54] Kilde: Jan Plougman, Grundfos

^[55] Personlig meddelelse Per Lyngholm, GEJenbacher

^[56] Grunden til, at årgangene herefter ikke medtages, er, at der kun ses på potentialet i 2010. I realiteten bør SCR instaleres på alle årgenge frem til 2013 ( hvorefter Trin 4 træder i kraft), da der ellers vil opstå mulighed for spekulation (f.eks. at undlade at købe landbrugsmaskiner i 2009 og i stedet købe året efter). Medtages årgangene 2010-2013 vil det betyde en højere årlig omkostning, mens omkostningen pr. kg NO_x vil forblive uændret.

^[57] Brændstofforbruget i bilag 9-10 er opgivet i TJ=1000GJ. For at omregne GJ til liter diesel ganges med en faktor på 27,88 = 1/(brændværdi*vægtfylder). Brændværdi=0,0427 GJ/kg. Vægtfylder =0,84 kg/liter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.