| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse i LCA - systemudvidelse

2 Introduktion

Livscyklusvurderinger (LCA (Life Cycle Assessment)) anvendes i stigende omfang til at vurdere den miljømæssige belastning fra produkter, produktsystemer og serviceydelser i hele deres livsforløb. En velgennemført LCA giver et solidt overblik over et produkts bidrag til et bredt udvalg af potentielle miljøbelastninger og er dermed en god støtte til beslutninger om, hvordan miljøbelastningen fra et givet produkt eller produktsystem kan reduceres. Producenter kan f.eks. bruge LCA til at identificere, hvilke egenskaber ved deres produkt, der medfører væsentlige belastninger og dermed fokusere på udviklingen af mindre miljøbelastende produkter. På samfundsniveau kan LCA f.eks. bruges til at vurdere, hvordan genanvendelsesordninger kan tilrettelægges, så man får den størst mulige miljøgevinst. Det er denne anvendelse af LCA, der er i fokus for vejledningen. Via vejledningens eksempler får producenter også et overblik over, hvilke parametre det er relevant at inddrage i produktvurderinger.

2.1 Om vejledningen

En særlig problemstilling ved udførelsen af en LCA er at identificere og afgrænse de dele af de studerede systemer, der involverer genanvendelse af materialer. Vejledningen sigter mod at støtte i udførelsen af denne del af en LCA.

Vejledningen bygger på principperne for sammenlignende LCA, også kaldet konsekvens-LCA, og bygger således videre på den metodemæssige konsensus, der er nået blandt danske (og mange – men ikke alle - udenlandske) LCA eksperter, jfr. bl.a. publikationerne Hansen (2004) og Weidema (2003). Vejledningen giver således retningslinier for, hvordan miljøbelastningen i produktsystemer, hvor der indgår brug og genanvendelse af materialer og energi, beregnes så den bedst muligt afspejler den reelle miljømæssige forskel mellem sådanne systemer og systemer, der anvender jomfruelige materialer og benytter andre veje til bortskaffelse af materialer.

Vejledningen indeholder en generel introduktion til begreber som systemudvidelse, lødighedstab og materialetab, der er centrale når der skal gennemføres en livscyklusvurdering. Derudover giver vejledningen anbefalinger til, hvordan de overordnede problemstillinger foreslås håndteret i relation til fire materialegrupper, kobber, aluminium, plast og pap/papir. Hver af disse materialegrupper kan opdeles yderligere. Kobber og aluminium anvendes foruden i ren form også i en lang række legeringer. Plast er en overordnet betegnelse for en lang række specifikke plasttyper med hver deres egenskaber. Pap og papir dækker over mange forskellige kvaliteter som bølgepap, skrivepapir, avispapir, osv. Det har ikke været muligt at udarbejde anbefalinger for håndtering af hver enkelt undertype i denne vejledning. I stedet er der udarbejdet eksempler, hvor de overordnede anbefalinger er præciseret i forhold til konkrete problemstillinger. Mange af de anbefalinger, der gives, vil også være gyldige ved lignende problemstillinger, men det anbefales at dette vurderes kritisk i hvert enkelt tilfælde.

2.2 ISO’s standarder for LCA

Der findes en række standarder, primært ISO-standarderne 14040-14043, der beskriver kravene til en LCA. Standarderne omhandler stort set alle aspekter ved en LCA, herunder også hvordan beregningen af miljøbelastningen ved samproduktion af flere produkter og ved genbrug/genanvendelse af materialer og produkter skal håndteres. Bemærk, at standarderne daterer sig tilbage til perioden 1997-2000, og at den efterfølgende metodeudvikling på LCA-området har givet erkendelser, der i dag giver mulighed for bedre anbefalinger, end dem der fremgår af standarderne. Retningslinierne i standarderne er forholdsvis generelle, idet den anbefalede fremgangsmåde beskrives således (ISO 14041, uddrag fra paragraf 6.5):

”…. Følgende principper kan anvendes til samprodukter[1], intern fordeling af energi, tjenesteydelser (fx transport, affaldsbehandling) og til genanvendelse enten i åbne eller lukkede kredsløb:

  • Undersøgelsen skal identificere de processer, der deles med andre produktsystemer, og behandle dem i overensstemmelse med den nedenfor beskrevne procedure.
  • Summen af fordelte udvekslinger for en enhedsproces skal være lig med de ikke-fordelte udvekslinger for enhedsprocessen.
  • Hvor flere alternative fordelingsprocedurer forekommer anvendelige, skal der udføres en følsomhedsanalyse for at illustrere konsekvenserne af afvigelsen fra den valgte fremgangsmåde.

…. På basis af ovennævnte principper skal følgende trinvise procedure anvendes:

  • a) Trin 1: Hvor det er muligt bør fordeling undgås ved:

§         at opdele de enhedsprocesser, der skal fordeles, i to eller flere underprocesser og indsamle dataene for disse underprocessers udvekslinger

§         at udvide produktsystemet, så det omfatter de ekstra funktioner, der knytter sig til samprodukterne, idet der tages højde for kravene i 5.3.2.

  • b) Trin 2: Hvor fordeling er uundgåelig, bør systemets udvekslinger fordeles mellem dets forskellige produkter eller funktioner på en måde, der afspejler de underliggende fysiske sammenhænge, dvs. at de skal afspejle den måde, hvorpå udvekslingerne ændres ved kvantitative ændringer i de produkter eller funktioner, der leveres af systemet. Den deraf følgende fordeling vil ikke nødvendigvis være proportional med noget enkelt mål som fx massen eller de molære udvekslinger af samprodukterne.
  • c) Trin 3: Hvor en fysisk sammenhæng alene ikke kan påvises eller anvendes som grundlag for fordeling, skal tilførsler fordeles mellem produkterne og funktioner på en måde, som afspejler andre sammenhænge mellem dem. Eksempelvis kan data for udvekslinger fordeles mellem samprodukterne proportional med produkternes økonomiske værdi.

Nogle fraførsler kan være delvis samprodukter og delvis affald. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at identificere forholdet mellem samprodukter og affald, eftersom udvekslingerne alene skal fordeles på den del, der er samprodukter.

Fordelingsprocedurer skal anvendes ensartet på udvekslinger af samme slags i systemet. Hvis der fx foretages fordeling til anvendelige produkter (fx mellemprodukter[2] eller skrot[3]), der forlader systemet, skal fordelingsproceduren svare til den, der anvendes, når sådanne produkter tilføres systemet.”

Specielt omkring fordelingsprocedurer for genbrug og genvinding/genanvendelse hedder det i paragraf 6.5.4:

”…… Flere fordelingsprocedurer er anvendelige for genbrug og genvinding. Der skal tages højde for forandringer i materialers iboende egenskaber……. Der sondres mellem dem [fordelingsprocedurerne] i det følgende for at illustrere, hvordan der kan tages højde for ovennævnte begrænsninger:

  • En fordelingsprocedure for lukkede kredsløb er anvendelig for systemer med lukkede kredsløb. Den er også anvendelig til produktsystemer med åbent kredsløb, hvor der ikke indtræder forandringer i det genanvendte materiales iboende egenskaber. I sådanne tilfælde undgås behovet for fordeling, idet anvendelsen af sekundære materialer[4] erstatter anvendelsen af jomfruelige (primære) materialer.
  • En fordelingsprocedure for åbne kredsløb er anvendelig for produktsystemer med åbent kredsløb, hvor materialet genanvendes i andre produktsystemer, og materialets iboende egenskaber forandres. Fordelingsprocedures for de fælles enhedsprocesser nævnt i 6.5.3 bør være baseret på:

§         Fysiske egenskaber

§         Økonomisk værdi (fx værdi af skrot i forhold til værdi af primærmaterialer) eller

§         Antallet af på hinanden følgende anvendelser af det genvundne materiale…”

2.2.1 Fortolkning af standarderne

Som det fremgår af teksten fra standarderne fokuserer de meget på ’fordeling’ af miljøbelastninger (kaldet ’udvekslinger’ i teksten) mellem det produkt/system, der studeres, og tilgrænsende systemer. Sådanne tilgrænsende systemer findes, som det fremgår af standardens tekst, hvor der i det primære system opstår samprodukter, eller hvor der indgår genanvendelse. Den afgørende forskel mellem standardernes anbefalinger og denne vejledning er, at denne vejledning, i overensstemmelse med de metodemæssige principper i konsekvens-LCA, ikke søger at fordele miljøbelastninger mellem det studerede system og de tilgrænsende systemer, men i stedet søger at inkludere de påvirkninger, der er i de tilgrænsende systemer.

Standardernes generelle beskrivelser åbner for fortolkninger og metodevalg. Dette er ofte utilfredsstillende, idet der dermed samtidigt i princippet åbnes for det valg, der giver det mest favorable resultat for den, der har sat undersøgelsen i gang. Der er derfor arbejdet videre i en del projekter med at udvikle og præcisere de overvejelser, der bør gøres ved livscyklusvurderinger af denne type.

Et fremtrædende eksempel på dette findes i den danske LCA-metodeudviklings- og konsensusprojekt (Weidema, 2003), hvor der bl.a. gives en meget detaljeret diskussion af de markedsmæssige forhold omkring affald og genanvendelse, herunder hvordan man identificerer de processer, der berøres ved en ændring af materialestrømmenes størrelse. Denne vejledning bygger langt hen ad vejen på de grundlæggende principper, der er beskrevet i dette arbejde, suppleret med konkrete anbefalinger for visse materialer og processer, der er foreslået i nyligt afsluttede projekter (Frees (2002), Dall et al (2003), Busch et al (2004), Ekvall og Weidema (2004)). Det understreges dog, at alle de anbefalinger, der gives i nærværende vejledning, er baseret på overvejelser, der er foretaget indenfor forholdsvis snævre budgetrammer. Mere detaljerede undersøgelser af markedsforhold for specifikke affaldsfraktioner kan derfor give resultater, der afviger fra de generelle anbefalinger i denne vejledning.

Fodnoter

[1] To eller flere produkter fra samme enhedsproces.

[2] Mellemprodukter er stoffer/materialer, der først efter yderligere omdannelse eller forarbejdning kan anvendes i slutprodukter.

[3] Skrot er affald, der er egnet til genanvendelse. Udtrykket anvendes især i forbindelse med metaller, men kan også anvendes i forbindelse med andre materialer som papir og plast.

[4] Sekundære materialer er materialer, der har været forarbejdet og brugt mindst en gang, og som kan bruges igen i et nyt produkt.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.