Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder 3 Værktøjer til vurdering af miljø
Mens miljøarbejdet i en lang årrække koncentrerede sig om at reducere miljøpåvirkningen fra produktionen, bl.a. ved at sætte grænser for udledningerne fra industrivirksomheder samt at indføre renere teknologi, blev fokus i løbet af 1990’erne rettet mod produkterne, ”den produktorienterede miljøstrategi”. Nogle af de emner som er drøftet og udviklet under den produktorienterede miljøstrategi er:
Alle disse emner er vigtige ”værktøjer” til at gøre produkter mere miljøvenlige og de kan dermed også være nyttige til indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder. Dette kapitel indledes med en beskrivelse af en model for analyse af produkters miljøpåvirkning; dernæst følger en omtale af værktøjer til livscyklusvurderinger, herunder CEN’s miljøcheckliste, computerbaserede livscyklusvurderingsprogrammer, miljømærker og miljøvaredeklarationer. Bilag 4 indeholder en mere detaljeret gennemgang af det danske LCA-værktøj, UMIP. 3.1 Model for analyse af Produkters livscyklusLivscyklustankegangen er central i miljøvurdering af produkter. Desuden har de fleste internationale standardiseringsorganisationer vedtaget livscyklusvurderinger som et generelt princip ved miljøvurdering i forbindelse med standardisering. Derfor følger her en kort introduktion til principperne for livscyklusvurderinger samt et par eksempler. Et produkts livsforløb inddeles typisk i følgende faser:
Et produkts principielle livscyklus er illustreret i Box 3.1 nedenfor. Box 3.1: Principielle trin i et produkts livscyklus I ”virkelighedens verden” er et produkts livscyklus langt mere kompliceret end de ovennævnte faser. Der kan forekomme mange flere led i livsforløbet og mange ”sidegrene” med halvfabrikata der sættes sammen til et kompliceret produkt. Desuden foregår der ofte transport mellem de enkelte faser, som miljømæssigt også kan være betydende i den samlede miljøvurdering. Endelig kan forskellige former for genanvendelse betyde at restprodukter føres tilbage i livscyklus’en. Alle de enkelte faser i en livscyklus kan i princippet betragtes som input/output-processer, hvor råvarer og halvfabrikata kommer ind i den ene side og nye produkter og spildprodukter kommer ud i den anden side. Alle processer kræver en eller anden form for tilførsel af energi, og der vil ligeledes være en afgivelse af en eller anden form for ”spildenergi”. Input/output-modellen er illustreret i Box 3.2 nedenfor. De nævnte input og output kan have meget forskellig karakter. F.eks. kan input bestå både af materielle råvarer som f.eks. ler og vand, og af energi, f.eks. elektricitet. På output-siden udledes såvel et produkt som spildprodukter og spildenergi. Produktet kan både være et halvfabrikata og et helfabrikata, alt efter hvor i livscyklussen produktet befinder sig. Spildprodukter kan bestå i både fast affald, udledninger med røg eller udledninger med spildevand. Spildenergi består i energi, der ikke umiddelbart anvendes i processen. Det kan f.eks. være overskudsvarme, som i visse tilfælde kan anvendes til fjernvarme. Hvis ”processen” f.eks. er sandblæsning af en stålmast som senere skal males, består ”halvfabrikata” i stålmasten, ”råmateriale” er sandblæsningssandet, og energien er den strøm, der bruges til den blæser, der slynger sandet op på masten. På output-siden består produktet (som stadig er et halvfabrikata) i den sandblæste stålmast. ”Spildprodukter” er forurenet sandblæsningssand, som evt. kan renses og genanvendes. ”Spildenergien” er den varme der afgives bl.a. fra blæseren. Box 3.2: Input-output model for en proces i et produkts livscyklus Udover de ”traditionelle” materiale og energi-flow kan det komme på tale at analysere mere vanskeligt kvantificerbare miljøeffekter som støj, påvirkning af biodiversitet m.v. I nogle tilfælde kan disse effekter være væsentligste, så man skal være påpasselig med at afgrænse sin miljøvurdering for snævert i starten. Hvis f.eks. det produkt, man ser på, er fremstillet af tropisk regnskovstræ kan en af de væsentligste miljøparametre være tab af biodiversitet i den skov, hvor tømmeret kommer fra, mens andre parametre som f.eks. udledning af toksiske stoffer har mindre betydning. Endelig er der spørgsmålet om, hvor langt man skal følge miljøbelastningen for bestemte stoffer. Bestandige stoffer som f.eks. tungmetalholdige stoffer cirkulere længe i miljøet, når de først er udledt, i princippet cirkulerer stofferne evigt. Under sin vandring i miljøet kan stofferne optages i organismer (dyr, planter, mennesker) og her have en negativ miljøeffekt. Da man ikke kan følge et stof i al evighed, skal der således foretages en afgrænsning af, hvor langt man vil følge stofferne i sin miljøanalyse. Output'enes potentielle miljøpåvirkning afhænger af en lange række forhold, bl.a.:
Nogle miljøbelastende stoffer indgår i naturlige kredsløb, f.eks. CO2, og miljøpåvirkning består i at forskubbe en naturlig balance (f.eks. drivhuseffekten). Andre stoffer er menneskeskabte, f.eks. pesticider, og hvis de er bestandige vil de kunne påvirke miljøet og dets organismer i mange led og i lang tid. 3.2 Eksempler på analyse af miljøpåvirkningI Box 3.3 nedenfor er vist et eksempel på et forenklet flowdiagram for et mineraluldsprodukts vej gennem en mineraluldsfabrik, herunder genanvendelse af produktionsspild. Fra distribution af de færdige produkter går produkterne til ”anvendelse/forbrug” i byggeriet, hvor det som regel vil befinde sig i mange år. I forbindelse med anvendelsen kan der være et vist spild, som enten går til affaldsbehandling, deponering eller tilbage til fabrikken som genanvendelige materialer. Efter endt brug, d.v.s. ved nedrivning eller renovering af bygninger, går produkterne til affaldsbehandling, deponering eller tilbage til fabrikken som genanvendeligt spild. Box 3.3: Eksempel på forenklet flowdiagram for mineraluld i en mineraluldsfabrik. Formålet med at fremstille et flowdiagram over det pågældende produkt er at skabe et overblik over hvilke processer produktet gennemløber, og hvilke processer, det underkastes, samt hvilke inputs og outputs, der er til og fra de forskellige processer. Ud fra princippet om at ”hvad der kommer ind skal også ud igen” vil man kunne tjekke om der er inputs eller outputs, som er glemt. Hvis der er noget der ikke stemmer, må man gå i dybden og finde årsagen. Alt efter afgrænsning af problemstillingen, kan det være nødvendigt, at analysere andre trin før og efter den pågældende proces/produktion, for at få et overblik over en større del af livscyklus’en. Man vil således også kunne skabe et overblik over, hvilke outputs der er til miljøet, og dermed de materiale- og energistrømme, som påvirker miljøet. Ligeså kan man få et overblik over de inputs, der er til processerne i form af ressourcer/råvarer, og dermed hvordan produktionen evt. påvirker naturressourcerne. Endvidere er flowdiagrammer gode til at afgrænse livscyklusvurderingen; hvor mange flow (materiale- og energistrømme) skal medtages og for dem der udledes til miljø, hvor langt og hvor mange led skal de miljøpåvirkende stoffer følges. I Box 3.4 nedenfor er vist en mere detaljeret input-output model af den centrale proces i flowdiagrammet ovenfor, nemlig fremstillingen af mineraluldsfibre. En sådan beskrivelse giver mulighed for at gå i dybden med en analyse af input og outputs, ud fra princippet om at ”hvad der kommer ind skal også ud igen”. Box 3.4: Eksempel på forenklet input/output model for fremstilling af mineraluld Ved indarbejdelse af miljøaspekterne er det især de output, der sker direkte til miljøet og de input der sker fra naturressourcer, der har størst interesse. For mange byggeprodukter, bl.a. mineraluld, er ”anvendelsesfasen” relativ enkel, da produkterne er lejret i bygningskonstruktionerne og udfører den funktion, de er tiltænkt, nemlig at reducere varmetab. Andre byggematerialer kræver jævnlig rengøring og anden vedligeholdelse, og de vil derfor have et vist input og output af energi og materialer i forbindelse med anvendelsen. Hvis systemgrænsen for miljøanalysen imidlertid udvides til omfatte hele bygningen vil mineraluldsisoleringen være med til at reducere energiforbruget i bygningen og dermed de miljøpåvirkninger (inputs og outputs), der er i forbindelse med energifremstillingen. Hvis man udelukkende ser på produktet, vil de væsentligste negative miljøpåvirkninger for mineraluldsprodukter ligge i fremstillings- og bortskaffelsesfaserne. For andre produkter som f.eks. vaskemaskiner og biler er sagen anderledes. Her er det især brugsfasen, hvor de væsentligste inputs og outputs – og dermed miljøpåvirkningerne – finder sted. For biler er det i høj grad udledningen af udstødningsgasser, der udgør det væsentlige miljøproblem. For vaskemaskiner er det på input-siden især forbrug af vand, elektricitet og sæbepulver, der direkte og indirekte udgør miljø- og ressourceproblemerne. På output-siden er det især udledning af spildevand, der udgør miljøproblemet. Selvom der naturligvis er væsentlige inputs og outputs – og dermed miljøpåvirkninger - i forbindelse med fremstillingen af de pågældende produkter, overskygges disse af dem, der finder sted i anvendelsesfasen. 3.3 CEN’s miljøcheck-listeTil brug for standardiseringsarbejdet har CEN udviklet en Miljø-checkliste, der er baseret på principperne om livscyklus-vurderinger (Life Cycle Assessment, LCA). Miljøchecklisten har til formål at skabe et overblik over et produkts miljøpåvirkninger i dest fulde livscyklus. CEN’s Miljøcheckliste er således et ”screenings-værktøj”, der kan bruges til at udpege de væsentligste miljøaspekter, og dermed afgrænse de miljøaspekter, der bør indgå i standardiseringsarbejdet. Det er obligatorisk for standardiseringsudvalgene at anvende denne Miljøcheckliste ved udarbejdelse af nye standarder og revision af gamle. Miljø-checklisten er vist i Box 3.5 nedenfor. Ud ad den ene akse er placeret hovedfaserne i et produkts livscyklus (produktion, distribution, anvendelse og bortskaffelse). Ud ad den anden akse er placeret de forskellige miljøaspekter. Ud over de umiddelbare miljøparametre (udledning til luft, udledning til vand, affald, støj, migration af stoffer og forurening af jord), er medtaget andre væsentlige miljøaspekter som ressourceforbrug (ressource og energiforbrug) samt uheld. Miljøchecklisten bruges ved at markere de felter, hvor de enkelte miljøparametre (aspekter) er relevante, f.eks. med ”krydser” eller med ”ja”/”nej”. Fordelingen og antallet af ”krydser” eller ”ja”/”nej” vil give et umiddelbart overblik over, hvor de væsentligste miljøproblemer forekommer. Der kan naturligvis forekomme situationer, hvor et produkt får krydser i mange eller alle felterne. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en prioritering ud fra et væsentlighedskriterium, så antallet af krydser reduceres. Ofte kender de tekniske eksperter, der sidder i standardiseringskomiteerne, deres produkter og deres produktion så godt, at de umiddelbart kan sætte krydserne i de forskellige felter. I tvivltilfælde eller hvis der er uoverensstemmelser, må man ty til en nærmere drøftelse af afkrydsningen. I yderste konsekvens kan man få foretaget livscyklusvurderinger af forskellig detaljeringsgrad. CEN Environmental Helpdesk (omtalt i Bilag 3) vil i et vist omfang kunne bistå med vejledning, ligesom man kan få vejledning på CEN’s hjemmeside. Desuden skal nævnes, at skemaet kan udvides efter behov, bl.a. med ”arbejdsmiljø” og ”indeklima”, og de enkelte livscyklusfaser kan underopdeles i flere faser. Box 3.5: CEN’s Miljøcheckliste
I Box 3.6 nedenfor er vist et eksempel på udfyldelse af CEN’s miljøcheckliste, som er udført af en miljø-adhoc gruppe under CEN Technical Committee 88 for termiske isoleringsmaterialer. Formålet med adhoc gruppens arbejde var at gennemføre nogle indledende drøftelser af miljøaspekterne, så CEN TC 88 kunne arbejde videre med de miljøaspekter, der bør indarbejdes ved revision af standarderne inden for TC 88’s område. Miljø-adhoc gruppen har valgte at afgrænse udfyldelsen af miljøchecklisten til mineraluldsprodukter [KLH1] . I skemaet har adhoc gruppen markeret felterne med ”yes”, hvor der er væsentlige miljøaspekter, og ”no” hvor man mener, at der ikke er væsentlige aspekter, der bør inddrages i det videre arbejde. Som det fremgår af checklisten vurderer adhoc gruppen at de fleste væsentlige miljøaspekter knytter sig til energiforbruget og til udledninger til luft samt at det især er fremstillings- og bortskaffelses-faserne der har mange væsentlige miljøpåvirkninger. Hvad der ikke umiddelbart fremgår er at nogle af effekterne er positive, f.eks. har produkterne en stor energibesparende og støjdæmpende effekt i brugsfasen (2.D og 6.D), som giver en positiv miljøeffekt. Miljø-adhoc gruppen har udarbejdet et mere udførligt materiale, der redegør for tankerne bag de enkelte markeringer. Box 3.6: Eksempel på udfyldelse af tjekliste for et produkt (mineraluldsprodukter til termisk isolering, udarbejdet af TC 88 adhoc gruppe for miljø) Table: Checklist for the inclusion of environmental aspects into mineral wool product standards.
3.4 Metoder til livscyklusvurderingLivscyklusvurderinger (på engelsk: Life Cycle Assessment, LCA) er et vigtigt element i den produktorienterede miljøindsats og i den integrerede produktpolitik, idet LCA er et middel til at skabe et overblik over et produkts miljøpåvirkninger, og dermed en mulighed for at udvikle produkterne i en mindre miljøbelastende retning. LCA kan også anvendes til at fremstille miljøvaredeklarationer og miljømærker for de pågældende produkter, og dermed hjælpe brugerne til et miljømæssigt fornuftigere valg af produkter. Der er taget mange initiativer for at konkretisere LCA:
De enkelte værktøjer er kort nævnt i det følgende. 3.4.1 ISO’s LCA-standarderISO vedtog i løbet af 1990’erne og 2000, en serie standarder om miljø, nemlig standarder indenfor ISO14000-serien. En del af disse standarder beskriver hvordan LCA’er bør gennemføres. Denne ”under”-serie blev til i perioden 1997-2000 og udgør ISO14040-serien. Serien består af følgende standarder:
ISO 14040 giver anvisninger i, hvordan man kan definerer formålet og afgrænsningen med en konkret LCA, så man selv og andre er sikre på hvad formålet med LCA’en er og hvilke produkter og hvilke aspekter den omfatter. Standarden giver desuden et overblik over hvilke trin en LCA bør omfatte. ISO 14041 giver anvisninger i, hvordan man kortlægger et produkts livscyklus, med inputs og output etc. ISO 14042 angiver retningslinier for, hvordan man vurderer miljøpåvirkningerne for de pågældende inputs og outputs. ISO 14043 giver anvisninger for, hvordan resultaterne af de øvre trin i LCA’en bør fortolkes og i øvrigt kvalitetskontrolleres. Dertil kommer ISO 14048, om data-udveksling. Bilag 6 indeholder en opdateret liste over standarder indenfor ISO 14000-serien. Desuden har ISO udgivet en ISO Guide 64 (DS/INF 118:1997), der indeholder en beskrivelse af sammenhængen mellem produktstandarder, produktudvikling og produkters miljøpåvirkning i deres fulde livscyklus. Denne beskrivelse er sammenfattet i bilag 5. 3.4.2 Computerbaserede LCA-værktøjOp gennem 1990’erne har flere lande, bl.a. Danmark og Holland, udviklet computerbaserede LCA’ metoder, som kan beregne et produkts eller en aktivitets påvirkning af miljøet i dets fulde livscyklus. Mens CEN’s miljøcheck-liste er en screeningsmetode kan de computerbaserede LCA-metoder give meget detaljerede oplysninger om et produkts miljøpåvirkninger, der naturligvis er afhængig hvilke data computermodellen ”fodres” med. Det dansk udviklede LCA-værktøj, UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter) er omtalt nærmere i bilag 4. De LCA-værktøj, der indtil videre er til rådighed kræver en del træning for at kunne anvendes, men nye - mere brugervenlige værktøjer - er undervejs. 3.4.3 MiljøindikatorerFor at måle udviklingen i en virksomheds eller en aktivitets påvirkning af miljøet, dets ”miljø-performance”, arbejdes der med at udvikle såkaldte miljøindikatorer. Miljøindikatorerne er centrale miljøparametre, der er knyttet til en bestemt aktivitet, eller denne aktivitets produktion. F.eks. kan en indikator være udledningen af et bestemt miljøskadeligt stof fra en bestemt produktion. Ved at følge udviklingen af miljøindikatoren, f.eks. mængden af det udledte stof, og sammenholde det med udviklingen i produktionen, f.eks. antal producerede emner, kan man vurdere om den pågældende produktions miljø-performance bliver bedre eller dårligere. ISO 14031 og 14032 giver anvisninger i hvordan men kan opstille et system til at vurdere en virksomheds miljø-performance. 3.4.4 BEATBEAT (Building Environment Assessment Tool) er et edb-værktøj til miljøvurdering af byggevarer, bygningsdele og bygninger. BEAT er baseret på UMIP-metoden, se bilag 4; men værktøjet er åbent for anvendelsen af andre LCA-metoder. BEAT består principielt af tre dele:
Det skal tillige nævnes, at BEAT indeholder et særskilt modul for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for byggevarer, et modul til støtte for miljødeklarering og miljøklassificering af bygninger samt et modul til forenklet præsentation af bygninger, som tillader, at BEAT kan anvendes i den indledende fase af projekteringen til støtte for miljøkortlægning og vurdering af skitseprojekter. Endelig skal det nævnes, at BEAT nu foreligger på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. BEAT kan principielt anvendes til miljøvurdering af ethvert produkt. BEAT er imidlertid designet og struktureret specielt med henblik på anvendelse i byggebranchen. Nøjere information om BEAT kan fås hos By & Byg (http://www.by-og-byg.dk/). 3.5 Metoder til miljømærkningDer findes allerede en del forskellige miljømærker, bl.a. EU’s miljøblomst og det nordiske svanemærke, se Box 3.7 nedenfor. Begge disse mærkninger har til formål at vejlede brugerne til et mere miljøvenligt valg af produkter, og de er i princippet baseret på LCA af produkterne. Miljømærkningen bygger på et princip om, at de produkter inden for en given kategori, der opfylder en række miljøkrav (kriterier), kan tildeles miljømærket. For produktgrupper, hvor der findes miljømærker, kan de opstillede miljøkriterier anvendes som udgangspunkt for indarbejdelse af miljøaspekter i standarder for de pågældende produkter. Miljøkravene (kriterierne) opstilles af en komité, der sørger for at en vis procentdel af markedets produkter på forhånd kan opfylde kravene. Dermed har forbrugerne i princippet mulighed for at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter. Dette skulle også gerne slå igennem på producenternes produktudvikling, således at de ændrer deres produkter mod mindre miljøpåvirkning. Box 3.7: Eksempler på to europæiske miljømærker, EU-blomsten og den nordiske svane
”Den nordiske svane” ”Den europæiske blomst” Miljømærkerne giver forbrugerne et enkelt signal, nemlig at de produkter, der er udstyret med mærket, er mindre miljøskadeligt end de produkter, der ikke er udstyret med mærket (eller ikke har søgt om mærket). Der er naturligvis visse problemer med en så enkel mærkning, nemlig at forbrugerne ikke kan blive vejledt til det mest miljøvenlige blandt de mærkede produkter, og de kan heller ikke være sikre på at nogle af de ikke-mærkede produkter i virkeligheden er bedre end nogle af de mærkede, hvis f.eks. producenten ikke har ønsket en mærkning. Der kan findes yderligere information om ”den nordiske svane” på www.svanen.nu og ”den europæiske blomst” på www. http://europa.eu.int/comm/environment/ecolabel/index.htm. I ISO arbejdes der på at udarbejde standarder for miljømærkning af produkter; det er ISO 14020-serien, der er afsat til dette formål. Udover ovennævnte miljømærker findes der for byggeprodukter f.eks. indeklimamærkning. Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger ved:
Der kan søges om indeklimamærkning af produkter - og således også efterspørges indeklimamærkede produkter - indenfor følgende produktområder:
Det tekniske grundlag for indeklimamærkningen er nedfældet i prøvnings- og produktstandarder - en prøvningsstandard for hhv. afgasning og partikelafgivelse samt en produktstandard for hvert produktområde. Standarderne udarbejdes af Dansk Selskab for Indeklimamærkning. Selve tildelingen af et indeklimamærke vurderes af et firma/organisation, der er certificeret hertil. Tildelingen skal godkendes af en ledende medarbejder i sekretariatet for Dansk Selskab for Indeklimamærkning. Hvert certifikat omfatter en nøje afgrænset produktgruppe af indeklimamæssigt ens produkter, beskrevet ved handelsnavne. Disse oplyses ved henvendelse til virksomheden tillige med produktbeskrivelser. Certifikatet giver virksomheden ret til at mærke de omfattede produkter med indeklimamærkningens logo med ordet "Indeklimamærket". I Box. 3.8. nedenfor viser Indeklimamærket, som må bæres af produkter, der er godkendt af sekretariatet for Selskabet for Indeklima. Box 3.8: Det danske Indeklimamærke Endelig skal det nævnes, at Miljøstyrelsen har udarbejdet miljøvejledninger for offentlige indkøbere, hvor der er givet råd til hvordan man finder de miljømæssigt bedste produkter inden for en bestemt produktkategori (læs nærmere herom på http://www.mst.dk/udgiv/artikler/1998/00-0000-000-2/html/samfat.htm). 3.6 Metoder til miljødeklarationMiljøvaredeklarationer er en mere fyldestgørende beskrivelse af et produkters miljøbelastning i deres fulde livscyklus’er. En miljøvaredeklaration indeholder typisk en miljøprofil for produktet, der viser dets belastning i forhold til en række miljøparametre. Der arbejdes på flere fronter med konkretisering af miljøvaredeklarationer for at opnå en brugervenlig og ”standardiseret” deklaration af et produkts miljøbelastninger. ISO er i færd med at udarbejde standarder på området. De findes i serien ISO 14020, som også omfatter miljømærkning. I Danmark er der udarbejdet et udkast til retningslinier for miljøvaredeklarering af byggevarer, som understøttes af BEAT, se afsnit 3.4.4. Hertil kommer at der primo 2004 er igangsat et generelt dansk projekt om miljøvaredeklarering.
|