Box 4.1: Eksempel på optimeret processtyring

Produktstandard om overfladebehandling af stålkonstruktioner (DS/EN ISO 12944-5 om Maling og lak – Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling Del 5: Korrosionsbeskyttende malingssystemer) anviser en lang række overfladebehandlingsmidler, der alle opfylde standardens krav til holdbarhed, men som hver især har forskellige konsekvenser for økonomi, teknik og miljø i forbindelse med malingsprocessen. F.eks. findes der vandbaserede midler og midler, der er baseret på organiske opløsningsmidler. De kræver forskellige malingsprocesser, forskellige tørringsprocesser og har vidt forskellige miljømæssige konsekvenser. Her er det oplagt at optimere de forskellige tekniske og økonomiske aspekter i sammenhæng med de miljømæssigt bedste alternativer, som typisk vil være de vandbaserede malingssystemer.

Box 4.2: Eksempel på ressource-optimering (murværk)

1. Murværksnorm
”Den europæiske Murværksnorm EC 6” foreligger som ENV 1996-1-1. Det vil sige, at den foreligger som en foreløbig standard, der dog kan anvendes på lige fod med de tilsvarende danske byggenormer. EC 6 beskriver byggetekniske og konstruktive forhold i forbindelse med projektering, konstruktion og udførelse af murværk. EC 6 har været under udarbejdelse i 7 år, og forventes endelig færdig i 2004, hvorefter den vil afløse de danske normer og dermed blive den eneste gældende norm på området.

2. Miljøaspektet
Det væsentligste miljøaspekt i den danske indsats har været minimering af materialeforbrug i murværkskonstruktioner. Med et mindre forbrug af murværksmaterialer følger naturligt et mindre forbrug af primære ressourcer (ler, kalk, sand etc.), et mindre energiforbrug, mindre udledninger osv.

Udgangspunktet for den danske indsats har været at få indarbejdet resultaterne af et løbende arbejde med optimering af murværkskonstruktioner og -materialer. Denne optimering er bl.a. nødvendig for at sikre murværks konkurrenceevne over for andre byggematerialer m.h.t. økonomi og kvalitet, men optimeringen vil på en del punkter også have positive miljøvirkninger.

3. Praktiske eksempler
Det optimale er naturligvis, at sikkerhedsniveauet for alle konstruktioner og alle konstruktionselementer tilstræbes at være ens, og med hjælp fra andre nordiske lande har Danmark fået indført en parameter for dimensionering af bjælker, som blev udformet som en national parameter. I praksis betyder dette, at når de faktiske værdier kendes anvendes disse ved projekteringen, hvilket igen medfører sikrere og slankere - og dermed ressourcebesparende - konstruktioner.

Danmark har senere fået indføjet i EC 6, at det blev muligt at medregne murværkets vedhæftning og bøjningstrækstyrke, hvilket betyder, at det på forsvarlig vis kan eftervises, at murværket har tilstrækkelig bæreevne og at stålsøjler i de fleste tilfælde kan undværes.

I en række tilfælde er murede konstruktioner opbygget af en formur og en bagmur sammenholdt med trådbindere. Bæreevnen af den samlede konstruktion er naturligvis afhængig af de enkelte delvægges tykkelser og stivheder. Indtil dec. 2002 indeholdt EC 6 kun en beregningsmodel, der tog hensyn til de enkelte delvægges tykkelser, dvs. formlen forudsatte implicit, at stivhederne på delvæggene var ens. I de tilfælde hvor der anvendtes forskellige materialer, ville den rådgivende ingeniør i projekterings situationen således enten have overdimensioneret konstruktionen, med et deraf følgende ressourcespild eller underdimensioneret konstruktionen, med et deraf følgende sikkerhedsmæssigt problem. Danmark har senere fået indføjet en model, der tillige tager hensyn til stivhederne i konstruktionen, således at dimensioneringen kan blive mere korrekt og dermed optimal i sikkerhedsmæssig og miljømæssig forstand. Muligheden for at anvende forskellige typer materialer i for- og bagmur betyder endvidere, at konstruktionen i en række tilfælde kan udformes mere hensigtsmæssig.

Box 4.3: Eksempler på substitution

1. I henhold til den europæiske tilsætningsstofstandard for beton, EN 934-2, er det tilladt at anvende ”superplastificerende stoffer”, der indeholder formaldehyd. Dette stof er nævnt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Da der findes produkter på markedet med samme virkning men uden formaldehyd, kunne det være formålstjenligt at specificere krav om at produkter, der er nævnt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, bør substitueres med andre produkter.
2. ISO 12944-5 om ”Maling og lak – Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling Del 5: Korrosionsbeskyttende malingssystemer” anviser anvendelse af forskellige malinger og pålægningsteknikker, og nævner en række stoffer som er velegnet til forskellige former for korrosionsbeskyttelse.
   
   F.eks. nævnes anvendelsen af malinger med PVC og epoxyester som bindemiddel, organiske opløsningsmidler (volatile organic compounds, VOC) og tinforbindelser som pigmenter. Alle disse stoffer betragtes som problematiske enten ud fra en miljømæssig eller arbejdsmiljømæssig synsvinkel, men standarden indeholder kun nogle perifere henvisninger til krav om mærkning af malingerne til brug for arbejdsmiljøbeskyttelse. Standarden er under revision, og Danmark har i den forbindelse foreslået indarbejdet tekst om de miljømæssige forhold, for dermed at bidrage til substitution af de miljøproblematiske stoffer.
   
   Det skal dog nævnes, at standarden på nuværende tidspunkt nævner anvendelsen af både vandopløselige malinger og malinger baseret på organiske opløsningsmidler. Der er således allerede ud fra dette mulighed for at vælge mellem opløsningsmidler med forskellige miljøeffekter, men der nævnes ikke de miljømæssige implikationer af at vælge det ene frem for det andet.

Box 4.4: Eksempler på indarbejdelse af genanvendelse

1. Flere bilfabrikker arbejder med mærkning af de enkelte komponenter, således at det bliver lettere at identificere de enkelte materialer når bilen skrottes. På køleskabsområdet er der aktiviteter i gang for at sikre at isoleringsskum og stålchassis lettere kan adskilles efter brug. Der foregår lignende aktiviteter på elektronik- området. Disse initiativer kunne anvendes i standardiseringssammenhæng således at genanvendelsen kunne blive mere effektiv og dermed også mere økonomisk.
2. En måde at gøre beton mere miljøvenlig på er at erstatte dele af cementen med reaktive restprodukter fra andre industrier f.eks. flyveaske fra kraftværkerne eller slamaske fra rensningsanlæg. Da disse restprodukter ofte indeholder en del tungmetaller kan dette medføre, at det på et senere tidspunkt, hvor betonkonstruktionen skal nedrives, bliver sværere at genanvende den nedknuste beton. Nedknust beton anvendes ofte som opfyldningsmateriale eller til stabiliserende bærelag, hvor der muligvis vil være risiko for udvaskning af disse skadelige stoffer. Det er derfor vigtigt at gennemtænke alle aspekter på lang sigt, når men foreslår genanvendelse, og når genanvendelsen indarbejdes i standarder.
3. Eco-design for genvinding. I forbindelse med EU’s direktiv om indsamling af kasserede elektronik og elektriske apparater, er der udviklet et computerbaseret Eco-design værktøj, som gør det lettere for produktudviklere at tage hensyn til bortskaffelse, herunder genvinding, allerede i design-fasen. Værktøjet kan downloades fra www.ecodesignguide.dk. Der udarbejdes for tiden mange standarder inden for elektronikområdet. Det er vigtigt at der i dette arbejde indarbejdes miljøaspekter, og dette arbejde kan hente inspiration fra bl.a. de nævnte eco-design guider.

I standarder for disse områder er der allerede indarbejdet krav til f.eks. ensartet mærkning af genanvendelige dele til biler, men der kan stadig gøres mere for fremme genanvendelse som er miljømæssig fordelagtig.

Box 4.5: Eksempler på anvendelse af genvundne materialer

1. Inden for byggeindustrien er der en udbredt genvinding af materialer, f.eks. anvendes der store mængder flyveaske (et restprodukt, som opsamles i kulstøvfyrede kraftværkers røggasfiltre), og mikrosilica (et restprodukt der opsamles i røggasfiltre ved fremstilling af ferrosilicium og siliciummetaller) som tilsætning til beton. Der er indarbejdet retningslinier for anvendelse af disse produkter i den europæiske produktstandard EN 206-1 for beton.
2. Et andet eksempel er den danske betonstandard DS 481 Beton – Materialer. I denne er der sammenlignet med det tidligere regelsæt (Basis Beton Beskrivelsen og DS 411) indført en række tiltag på miljøområdet. Følgende eksempel kan fremhæves:

Når betonbiler og blandeanlæg skal rengøres efter produktionen produceres en væsentlig mængde spildevand samt udvasket sand, grus og stenmaterialer. Tidligere blev dette bortskaffet som spild. I DS 481 er der åbnet for genvinding af de udvaskede grusmaterialer samt procesvand. En del fabrikker har på den baggrund etableret anlæg til håndtering af procesvand og udvaskede materialer og genanvender det nu i produktionen af beton.

Indarbejdelsen af denne miljø-idé var bl.a. baseret på en række projekter, der dokumenterede det tekniske grundlag, hvorefter retningslinier for teknologien blev defineret i et samarbejde mellem branchen og den frivillige kontrolordning, Fabriksbetonkontrollen. Ved revision af de nationale standarder blev teknologien indført.

Det er i DS 481 endvidere tilladt at anvende nedknust beton og tegl som tilslag til beton. Dette har førhen været anvendt blandt andet ved markedsføringen af de såkaldte ”miljø-vægge”. Ved den seneste revision af betonnormen DS 411 blev dokumentationen for dettes forsvarlighed dog ikke præsenteret overbevisende nok, hvorfor det i dag ikke er tilladt at anvende nedknust beton og tegl til bærende konstruktioner. Dette eksempel viser hvor vigtigt det er at have den tekniske dokumentation i orden, ved indførelse af miljøkrav.

Box 4.6: Eksempel på ”rensning”

På alle betonfabrikker herhjemme er der eksempelvis etableret bundfældningsbassiner for at sikre, at vaskevand, der indeholder betonslam, ikke bliver udledt direkte til kloaksystemet, men opsamlet i reservoirer for senere at blive deponeret eller genanvendt.