| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexlegetøj
2 Kortlægning
2.1 Metode
Forbrugsmønstret er søgt fastlagt gennem interviews med relevante aktører inden for sexlegetøj samt ved besøg på Internetsider. Interviews er gennemført på baggrund af en checkliste.
Kortlægningen har omfattet såvel legetøj, der bringes i kontakt med kønsorganer m.m., som legetøj i form af beklædningsgenstande (fetich) i vinyl eller gummi.
2.2 Resultat
2.2.1 Besøg på sexmesse
Sexmessen Erotic World afholdes med jævne intervaller, ikke alene i København, men også i provinsen. Messen giver et indtryk af den mangfoldighed af sexlegetøj, der findes på markedet. Samtidig er det muligt at købe Erotic Guide på messen. Erotic Guide udgives en gang om året og giver en god oversigt over danske aktører inden for salg af sexlegetøj og har samtidig en angivelse af disses Internetadresser.
Det umiddelbare indtryk fra messen er, at det meste sexlegetøj fremstilles i Fjernøsten, og at der ikke foreligger information om produkterne på dansk.
2.2.2 Blade og magasiner
Både ugeblade og magasiner, der udkommer månedligt eller som særnumre, og som henvender sig til mænd eller kvinder, har sex og samliv som tema i en eller anden form. Det kan være som brevkasse eller i form af en artikel. Stilen og sprogbrugen er naturligt nok afhængig af målgruppen. Som emne optræder sexlegetøj med jævne mellemrum, men det har ikke været muligt at få et indtryk af det samlede forbrugsmønster for sexlegetøj i Danmark via de få blade, der har været frekventeret.
2.2.3 Internet
Ved søgning på Google med søgeordet sexlegetøj fås i alt 359.000 sidevisninger (hits).
Men ved at se på de hyppigst besøgte sider, kan man begrænse Internetadresserne, der dukker op, til forholdsvis få. Det har vist sig, at samme forhandler kan have flere Internetadresser, som henvender sig til forskellige kundesegmenter.
2.2.4 Butiksbesøg og interviews
Der har været besøgt i alt 6 butikker, som sælger sexlegetøj. Butikkerne var lokaliseret i Århus (1), Vejle (1), Kolding (1) og København (3). I forbindelse med butiksbesøgene blev der udleveret et spørgeskema til udfyldelse. Der blev efterfølgende fulgt op på spørgeskemaet, ligesom der blev forespurgt til ”worst case”-scenarier for de forskellige typer af legetøj.
Spørgsmålene omfattede:
Estimeret salg af sexlegetøj i Danmark fordelt på følgende typer:
- Vibratorer (elektrisk drevne dildoer, enkelte/dobbelte sommerfugle)
- Stationære dildoer/plugs
- Kunstige vaginaer/dukker
- Elskovskugler/analkæder
- Andet: Penisringe/brystsugekopper
Estimeret salg af fetichbeklædning i Danmark fordelt på latex, lak og læder
Er der sædvanligvis varedeklaration på emballagen?
Er der brugsvejledning på dansk?
Ydes der rådgivning i forbindelse med salget af sexlegetøj/fetichbeklædning?
Hvis ja, da hvilken?
Hvilke aldersgrupper køber (%vis fordeling)
- Under 15 år
- Mellem 15 og 18 år
- Mellem19 og 30 år
- Mellem 31 og 40 år
- Mellem 41 og 60 år
- Over 60 år
Hvem køber primært?
Er der typisk tale om gengangere?
Hvilken materialeviden i relation til sexlegetøj og kemiske indholdsstoffer besidder personalet?
Hvor fremstilles produkterne?
- Fjernøsten
- Europa
- USA
- Andet
Sker indkøb direkte eller via importør/grossist?
2.3 Svar på spørgsmålene
2.3.1 Samlet forbrug i Danmark fordelt på produkttyper
Af de seks butikker svarede 4 skriftligt tilbage på spørgeskemaet.
Det fremgår af svarene, at vibratorer er langt det populæreste sexlegetøj. Det udgør et sted mellem 40-50 % af det samlede salg af sexlegetøj.
Dildoer, der ikke samtidig er en vibrator, udgør ca. 20 % af salget. Kunstige vaginaer ligger i intervallet 0-15 %. Forretninger, der udelukkende henvender sig til kvinder, har hverken kunstige vaginaer eller dukker i sit sortiment. Det største salg af kunstige vaginaer og dukker sker ikke overraskende i butikker, der hovedsagelig henvender sig til mænd (stort sortiment i pornofilm). Salget af elskovskugler/analkæder ligger på 5-15 %. Oplysninger om salget af andet legetøj (penisringe m.m.) svinger meget fra butik til butik. Der er tal fra 5 % til 40 % afhængig af butikkens målgruppe.
Med hensyn til forbruget af sexlegetøj havde ingen af butikkerne bud på det samlede marked for sexlegetøj i Danmark. Der er heller ingen oplysninger om fordelingen af salg via butik i forhold til køb over Internettet.
Med hensyn til fetichbeklædning er vurderingen meget forskellig fra butik til butik med hensyn til kundernes materialevalg (latex, lak eller læder). En butik oplyser at 90 % af salget ligger på lak (blød vinyl) og 5-10 % på læder. En anden butik har en fordeling på ca. 35 % latex, 50 % lak og 15 % læder. En tredje butik angiver en fordeling på 60 % for latex, 10 % for lak og 30 % på læder.
Salget af fetichbeklædning er beskedent i forhold til sexlegetøj, på nær naturligvis i butikker, der netop har specialiseret sig i fetich.
De dyreste dragter/kjoler i gummi er meget raffinerede, men har også ifølge oplysninger fra butikkerne en pris på op til 10.000 DKK.
2.3.2 Varedeklaration og brugsvejledning på dansk
Med hensyn til varedeklaration med materialeoplysninger er det generelle svar, at det ikke findes på produkterne. Generelt er der heller ikke en brugsvejledning for produkterne på dansk. En enkelt butik svarer, at det som regel ikke er nødvendigt med en brugsvejledning, men er der krav om det, vil der foreligge en.
2.3.3 Rådgivning i forbindelse med salg
Alle butikkerne yder rådgivning i forbindelse med salget af sexlegetøj eller fetichbeklædning. Rådgivningen omfatter pleje af produktet før og efter brug. Information om muligheden for, at der opstår allergisk reaktion, indgår ligeledes, og der rådes til at trække et kondom uden på vibratoren/dildoen, hvis kunden føler sig utryg ved materialet. Der rådgives også om brug af glidecreme til sexlegetøjet. Det gælder først og fremmest produkter i gummi. Der skelnes mellem brugen af vandbaserede glidecremer og oliebaserede. Rådgivningen er ikke helt ens i butikkerne. For produkter i blød vinyl (jelly) fraråder en butik, at man bruger oliebaseret glidecreme, hvor en anden butik anbefaler kunden at bruge den glidecreme, som den pågældende kunde foretrækker. Et råd, der også gives, er, at man skal vaske sexlegetøj i mild sæbevand før og efter brug.
2.3.4 Materialekendskab
Med hensyn til de materialer, der anvendes ved fremstilling af dildoer i gummi eller plast, var der i butikkerne et ønske om bedre oplysninger om materialernes sammensætning. Der var enighed om at anbefale silikonebaseret sexlegetøj som de mest sikre at anvende. Til gengæld ligger de i den dyre ende rent prismæssigt.
Med hensyn til et nyt materiale, Cyberskin, der vinder frem på markedet, var der en usikkerhed i butikkerne med hensyn til, hvad det egentlig bestod af, og et ønske om at nærværende projekt kunne informere om det. Tilsvarende blev der sporet en usikkerhed med hensyn til, om det, at et produkt var fremstillet i en levnedsmiddelgodkendt kvalitet, var ensbetydende med, at det så også var egnet til sexlegetøj.
Usikkerheden omkring materialer skyldes i høj grad manglende oplysninger fra producent eller importør herom. Dog blev det ved fetichbeklædning fremhævet, at producenterne erklærede dem fri for sundhedsskadelige stoffer.
Alle butikker understregede, at man ikke solgte til unge under 15 år, men at man ved handel over Internettet ikke kunne kontrollere kundens alder.
Med hensyn til kundernes alder er det største kundesegment i alderen 19-60 år. Men svarene fra butikkerne med hensyn til fordeling af salget inden for dette aldersinterval er markant forskellige. En butik angiver ligeligt fordelt salg, mens andre angiver størst salg i hhv. grupppen 31-40 år og 41-60 år.
Fordelingen på køn eller par viser, at der ikke er den helt store forskel mellem kønnene. Dog er der en overvægt af mænd i den butikstype, der særlig appellerer til mænd ved at have et bredt sortiment af pornoartikler i form af pornofilm eller et særligt udvalg rettet mod bøsser. Svaret fra en enkelt butik tyder på, at der er en overvægt af kvinder, der køber legetøj til SM-brug.
Butikkerne svarer enstemmigt, at deres kunder ofte er gengangere.
2.3.5 Fremstilling og indkøbsled
Af svarene fra butikkerne fremgår det, at i to af butikkerne stammer op til 90 % af produkterne fra Fjernøsten. En anden butik opgør oprindelsen til 30 % fra Fjernøsten, 40 % fra Europa/USA og det resterende fra andre lande.
Der anskaffes produkter både gennem grossister/importører og gennem direkte køb.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.
|