| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

3 Samfundsøkonomisk vurdering af klimatilpasning

• 3.1 Hvad er samfundsøkonomi?
• 3.2 Partiel tilgang
• 3.3 Spontane tilpasninger og planlagte tiltag
• 3.4 Beskrivelse af konsekvenser af klimaeffekter
• 3.5 Diskontering
• 3.6 Følsomhedsanalyse
• 3.7 Eksempler på samfundsøkonomiske metoder

3.1 Hvad er samfundsøkonomi?

Samfundsøkonomisk analyse er et bredt begreb, som dækker over en række forskellige analyseformer. Eksempler er nationaløkonomisk analyse (f.eks. ADAM), generel ligevægtsanalyse (f.eks. SMEC) eller velfærdsøkonomisk analyse (f.eks. miljøøkonomisk analyse).

I forbindelse med samfundsøkonomisk analyse af klimaeffekter anvendes i det følgende velfærdsøkonomisk analyse. I en velfærdsøkonomisk analyse vurderes, hvilke velfærdsmæssige konsekvenser et projekt eller tiltag har for samfundet som helhed. Den velfærdsøkonomiske analyse medtager også, hvor det er muligt, de værdier, der ikke omsættes på et marked. Afhængig af tiltaget, kunne dette være værdien af kvælstofreduktion, som typisk værdisættes ved brug af skyggepriser, mens f.eks. værdien af god strand og den rekreative værdi af et vådområde opgøres ved brug af egentlige værdisætningsmetoder. Der knytter sig en væsentlig metodisk og datamæssig usikkerhed til prissætningen af de ikke-markedsomsatte goder. I det følgende er effekter, som er værdisat ved brug af skyggepriser inddraget i grundberegningerne, mens resultater fra værdisætningsstudier er inddraget i forbindelse med følsomhedsanalyserne. De gennemførte velfærdsøkonomiske analyser er alle baseret på tilgængelige vejledning og forskning. I forbindelse med projektet er der gennemført velfærdsøkonomiske analyser af tiltag inden for fem områder. Disse er nævnt i tabellen nedenfor.

Tabel 3.1: Sammenligning af cases

Der gennemføres for hvert tiltag så vidt muligt en budgetøkonomisk analyse, som viser, hvor meget de involverede interessenter vinder eller taber i forbindelse med et tiltag, og en velfærdsøkonomisk analyse. I det følgende beskrives nogle af de metodiske aspekter, som gør sig særligt gældende i forbindelse med velfærdsøkonomisk analyse af klimatilpasningstiltag, eksemplificeret ved de ovennævnte cases.

3.2 Partiel tilgang

De velfærdsøkonomiske vurderinger for de udvalgte klimatilpasningstiltag gennemføres som partielle analyser. Dette indebærer, at kun effekter, som direkte eller indirekte kan forbindes med tiltaget, kvantificeres og værdisættes, og at afledte effekter i eksempelvis følgeindustrier således ikke regnes med. Den partielle tilgang har den oplagte fordel, at den er velafgrænset, resultaterne er enkle at fortolke, og den åbner op for en lang række forskellige konsekvensberegningsmetoder. Ulempen ved den partielle tilgang er, at man ikke kan være sikker på, at det, der er optimalt i én case, også er optimalt i det hele taget. Dette besværliggør sammenligninger af resultater på tværs af sektorer, men dette er dog helt generelt i langt de fleste policy-analyser.

3.3 Spontane tilpasninger og planlagte tiltag

En given effekt af klimaændringer rejser en konkret problemstilling i form af behovet for tilpasning af menneskelige aktiviteter. Tilpasningen bliver inddelt i to typer; den der sker spontant og den planlagte, som sker på baggrund af politiske beslutninger. De planlagte tilpasningstiltag skal holdes op imod en reference-situation. Denne opgøres som udgangspunkt uden klimaeffekter (trin 1), hvorefter de forventede klimaeffekter, inklusive den spontane tilpasning, lægges til reference-scenariet (trin 2). Dette reference-scenarium, inklusive klimakonsekvenser, danner baggrund for vurderingen af, hvorvidt de planlagte tilpasningstiltag vil give en samfundsøkonomisk gevinst i forhold til en situation, hvor der alene vil være spontan tilpasning (trin 3).

Figur 3.1: Illustration af klimatilpasningens tre trin

Kilde: DMU

Note: Figuren illustrerer en negativ klimakonsekvens

Den spontane tilpasning er karakteriseret som de enkelte forbrugeres og producenters og det offentliges reaktion på de fysiske klimakonsekvenser inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. De planlagte tiltag kan ligeledes være af meget forskellig karakter, lige fra anlægsarbejder til rådgivning og information.

Som et eksempel på forskellen mellem spontane og planlagte klimaeffekter kan nævnes ådals-casen. Højere temperaturer og deraf følgende længere vækstsæsoner vil skabe grundlag for en øget produktivitet i landbruget. Produktivitetsstigningen giver som spontan tilpasning et højere forbrug af gødning, som formenligt vil medføre en højere udvaskning af nitrat og fosfor. Det planlagte klimatilpasningstiltag omfatter omlægning af 4.300 ha til naturlige vådområder med ekstensiv drift og pleje.

3.4 Beskrivelse af konsekvenser af klimaeffekter

Der er ofte knyttet manglende viden til, hvornår og med hvor stor effekt de forskellige klimaændringer og de dertil knyttede effekter vil indtræffe, hvilket er centralt i sammenhæng med vurdering og timing af klimatilpasningstiltag. Dette medfører et ekstra usikkerhedsmoment, der skal tages alvorligt i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af resultaterne fra de økonomiske analyser. Dette stiller derfor ekstra store krav til at opstille kvantitative konsekvensbeskrivelser for alle de relevante effekter, tidshorisonten for deres indtræden, samt de mulige spontane tilpasninger, som forventes, såfremt der ikke iværksættes planlagte foranstaltninger. Tidsperspektivet er især problematisk, hvor der tidsmæssigt er stor forskel på, hvornår gevinsterne og omkostningerne falder for et tilpasningstiltag, eller hvor tiltaget har en lang investeringshorisont. Hertil kommer som nævnt spørgsmålet om timing af tiltaget, dvs. hvornår det vil være optimalt at sætte tiltaget i værk.

Den store usikkerhed i forbindelse med konsekvensbeskrivelsen har betydning for tilrettelæggelsen af analysen af det enkelte tiltag, som ofte vil kræve, at der udvises kreativitet. Dette skyldes, at det som ovenfor nævnt ofte ikke er muligt at få belyst konsekvenserne af klimaeffekterne på en fyldestgørende måde. Udover den konkrete problemstilling, som skal belyses, vil det således også være tilgængeligheden af data, der er afgørende for, hvordan analysen designes. For de analyserede cases har dette betydet, at det ikke har været muligt at gennemføre velfærdsøkonomiske analyse for alle tre klimascenarier og for alle tre tidsperioder for de enkelte cases. Dette gælder eksempelvis sundheds- og skovcasen. Det har derfor været, og vil ofte være, nødvendigt med en mere pragmatisk tilgang til spørgsmålet om effekter og tidshorisont. I sundhedscasen er den gennemførte break-even analyse baseret på en uendelig tidshorisont. I ådalscasen regnes på iværksættelsen af tiltaget nu og i 2050. I kystsikringscasen beregnes nutidsværdien af at etablere ekstra kystsikring i 2050, hvor det nuværende anlæg alligevel skal udskiftes. I skovcasen regnes med en uendelig tidshorisont, idet der anbefales en gradvis indfasning af tiltaget.

3.5 Diskontering

Den velfærdsøkonomiske diskonteringsrente afspejler, hvor meget større vægt befolkningen tillægger forbruget i år i forhold til samme forbrug næste år. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende diskonteringsrente. For at kunne sammenligne omkostninger og fordele, der falder tidsmæssigt forskelligt, omregnes alle konsekvenser til nutidsværdier. Der anvendes en diskonteringsrente på 6%, da denne skal afspejle den langsigtede markedsrente. Der foretages følsomhedsanalyser for den velfærdsøkonomiske analyse med en diskonteringsrente på 3% og 1%, undtagen for skov-casen, hvor der anvendes en rente på 2%, da den model, der er anvendt, ikke gør det muligt at ændre satsen.

3.6 Følsomhedsanalyse

Der gennemføres følsomhedsanalyser i forbindelse med partiel økonomisk analyse. Det vil sige analyser, hvor man skiftevis varierer på størrelsen af væsentlige variabler, og ser hvor meget resultatet ændrer sig. På denne baggrund kan man forholde sig til, hvor robust resultatet er. Denne type følsomhedsanalyse er anvendt i alle cases, og kan både vedrøre de parametre, som indgår i konsekvens-beskrivelsen, eksempelvis næringsstoftilbageholdelsen ved etablering af et vådområde, og de priser, som anvendes til at prissætte konsekvenserne - i dette eksempel er gevinsten pr. kg nitrat og fosfor tilbageholdt. En anden nyttig tilgang til følsomhedsanalyser er  at vurdere, hvor meget værdien af forskellige parametre skal ændre sig, før projektet når break-even, hvor omkostningerne modsvarer gevinsterne. Denne type tilgang er anvendt i ådals-casen, bl.a. i forbindelse med ikke-markedsomsatte goder, samt i sundheds-casen og kystsikrings-casen.

3.7 Eksempler på samfundsøkonomiske metoder

På det overordnede, konceptuelle plan vil policy-analyse af mulige klimatilpasningstiltag gennemføres som enten en cost-benefit analyse (CBA) eller som en cost-effectiveness analyse (CEA). I tabellen ovenfor kan det ses, hvilken metode, der er brugt i de enkelte cases.

I en CBA prissættes principielt alle effekter af både referencescenariet og tiltaget. Sidstnævnte bør kun gennemføres, hvis nutidsværdien af gevinsterne fratrukket nutidsværdien af omkostningerne er størst ved at gennemføre tiltaget. I casen, hvor der gennemføres en informationskampagne om vaccination i forhold til skovflåtbåren hjernebetændelse (TBE), er der foretaget en såkaldt break-even analyse. Analysen vurderer, hvor stor smitterisikoen skal være, for at det er velfærdsøkonomisk rentabelt at iværksætte en informationskampagne. I kystsikrings-casen udføres en CBA på spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at etablere ekstra kystbeskyttelsesanlæg, for at reducere erosion af et sommerhusområde og dermed undgå tab af sommerhuse. I casen med en lavtliggende ådal er der gennemført en CBA, som sammenholder omkostningerne og gevinsterne ved at etablere et større vådområde. Endeligt gennemføres i casen om konvertering af rødgran til naturnær skovdrift en driftsøkonomisk analyse af forskellige konverteringsscenarier. Den driftøkonomiske analyse sammenholdes efterfølgende med velfærdsøkonomiske værdisætningsstudier af de rekreative værdier samt værdien af biodiversitet i naturnær skov.

I en CEA måles omkostningerne i forhold til en ønsket effekt. CEA er især velegnet, når det skal beregnes, hvordan samfundet mest omkostningseffektivt kan opnå en given miljømålsætning, som f.eks. emissionsloft for NO_x. Resultatet af en CEA er en velfærdsøkonomisk rangorden af de mulige tiltag til at opnå målsætningen. Der gennemføres tiltag, som minimerer omkostningen ved at opnå den ønskede effekt. I kloak-casen anbefales i udgangspunktet en CEA-tilgang.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.