| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

4 Case 1: Naturgenopretning i Ådale

• 4.1 Indledning
• 4.2 Klimaforandringer og deres effekter
  • 4.2.1 Klimaforandringer
  • 4.2.2 Klimaeffekter og spontan tilpasning i landbruget
• 4.3 Planlagte tilpasninger
  • 4.3.1 Naturgenopretning i ådale
• 4.4 Metodiske overvejelser
• 4.5 Opstilling af case
  • 4.5.1 Indledning
  • 4.5.2 Afgrænsning
  • 4.5.3 Omkostninger
  • 4.5.4 Fordele
• 4.6 Velfærdsøkonomisk vurdering
• 4.7 Budgetøkonomisk analyse
• 4.8 Følsomhedsanalyse
• 4.9 Sammenfatning

4.1 Indledning

Dette kapitel indeholder en samfundsøkonomisk vurdering af naturgenopretning af vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord. Studiet har et dobbelt formål. For det første skal det illustrere, hvordan klimaændringerne må forventes at influere på værdien af at gennemføre naturgenopretning af vådområder i Danmark generelt. For det andet skal det vise, hvordan denne problematik kan afdækkes ved brug af en samfundsøkonomisk metode.

Klimaændringerne vil sandsynligvis medføre en forøgelse af nedbøren om vinteren samt mere koncentreret nedbør generelt. Den øgede mængde nedbør vil betyde flere problemer med oversvømmelse af landbrugsjord i lavtliggende dele af ådale. For at modvirke problemerne med oversvømmelse er et muligt tiltag, at udsatte områder omlægges til naturområder med ekstensiv drift og naturpleje. En sådan omlægning vil desuden kunne være med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget, samt forøge den rekreative og biologiske værdi af de pågældende områder.

Først beskrives de for oplandet til Ringkøbing Fjord relevante forventede klimaændringer og deres effekter, samt de heraf følgende spontane tilpasninger. Dernæst beskrives de mulige tiltag omkring naturgenopretning ved Ringkøbing Fjord, inklusive de forventede omkostninger og fordele ved tiltaget. Endeligt opstilles den metode til samfundsøkonomisk vurdering, der efterfølgende vil blive anvendt på casen om Ringkøbing Fjord.

4.2 Klimaforandringer og deres effekter

I dette afsnit er kort redegjort for de for Ringkøbing Fjord relevante klimaforandringer og de heraf afledte effekter og spontane tilpasninger til disse effekter.

4.2.1 Klimaforandringer

I klimascenarierne A2, B2 og EU’s 2-graders scenarium forventes der mere nedbør på årsbasis, fra ca. 2% forøgelse i 2006-2035 til mellem 4 og 9% i 2071-2100 i forhold til gennemsnittet for 1961-90. Samtidig forventes mindre, men mere koncentreret nedbør om sommeren. Det betyder, at somrene i de tre klimascenarier bliver mere tørre, men med kraftigere nedbørshændelser.

Den forøgede afstrømning af regnvand fra jordoverfladen pga. en øget mængde nedbør resulterer i flere oversvømmelser af lavtliggende områder. Effekten af disse forhold vil for en stor del afhænge af den nuværende arealudnyttelse. Er der f.eks. tale om naturarealer med varigt plantedække, er effekten for søerne og vandløbene mindre, end hvis arealet består af marker i omdrift, hvorfra tabet af sediment og næringsstofudvaskningen vil blive større. Den forventede større sedimenttransport og udvaskning af næringsstoffer til vandløbene, som konsekvens af ændringerne i nedbørsmønsteret, vil resultere i øget næringsstofbelastning i nedstrømsliggende søer og fjorde.

Temperaturstigningens effekter og effekterne af ændret nedbørsmønster med øget nedbør om vinteren og mindre nedbør i sommerperioden, må tilsammen forventes at give en dårligere vandkvalitet med øget risiko for iltsvind.

4.2.2 Klimaeffekter og spontan tilpasning i landbruget

Klimaændringerne har umiddelbart to modsatrettede effekter på produktiviteten i det danske landbrug. For det første vil øget årlig nedbør og mere koncentrerede nedbørsperioder kunne medføre flere problemer med oversvømmelser; særligt på udsatte områder som lavtliggende områder i ådale. For det andet vil længere vækstsæsoner og højere CO₂-koncentrationer i luften forbedre vækstbetingelserne.

I det følgende overvejes landbrugets spontane tilpasning til disse klimaeffekter.

4.2.2.1 Øget produktivitet

Et varmere klima vil medføre længere vækstsæsoner, som med nye produktionsmønstre vil kunne udnyttes til en højere produktivitet i det danske landbrug. Dertil kommer, at en højere CO₂-koncentration vil forøge afgrødernes fotosyntese. Dog vil længere perioder uden nedbør om sommeren kunne reducere den gavnlige effekt af længere vækstsæsoner, hvilket kan modvirkes gennem vanding. Det vurderes således, at klimaændringerne med den rette tilpasning i landbruget vil øge produktiviteten for et gennemsnitligt dansk landbrugsareal, selvom udsatte områder kan opleve en negativ nettoeffekt (Olesen et al., 2004).

4.2.2.2 Oversvømmelse

Som spontane tilpasninger må det forventes, at drift af lavtliggende arealer muligvis ikke vil kunne blive ved med at betale sig, hvorfor driften gradvist må forventes ekstensiveret eller helt opgivet i visse lavtliggende områder.

4.2.2.3 Nitrat

Det potentielt stigende udbytte i planteavlen, som følge af et varmere klima og en højere CO₂-koncentration, vil øge det økonomisk optimale niveau for kvælstofgødskning. Dette er eksemplificeret med modelberegninger for vinterhvede i rapporten ’Jordbrug og klimaændringer’ (Olesen et al., 2004). Beregningerne er gennemført med Daisy-modellen for A2- og B2- klimascenarierne.

Den estimerede stigning i optimal N-gødskning for hvede i år 2050 ligger for A2-scenariet på 7 - 44 kg N/ha og for B2-scenariet på -3 - 24 kg N/ha. I begge scenarier var der en stigning i N-udvaskningen for et vestdansk klima, hvorimod der var en tendens til et fald for et østdansk klima. Det skyldes dels, at der forventes en højere stigning i nedbøren i Vestdanmark, og dels, at der på de lettere sandjorde, der dominerer i Vestdanmark, er større problemer med udvaskning af næringsstoffer. Begge disse forhold vil der blive taget højde for i opstillingen af casen.

4.2.2.4 Fosfor

Tab af fosfor fra landbrugsjorden til vandmiljøet sker enten i form af opløst fosfor eller som partikelbundet fosfor. I begge tilfælde transporteres fosforet typisk med vand via udvaskning, overfladisk afstrømning eller erosion til vandløb, søer og fjorde.

De forventede klimaændringer med mere intens nedbør i vækstperioden samt større nedbørsmængder uden for vækstperioden vurderes at ville øge risikoen for fosfortab betydeligt. Der foreligger dog ingen kvantitative beregninger for klimaændringernes effekt på fosforudvaskning i Danmark.

4.2.2.5 Pesticider

Stigende temperaturer må forventes at øge behovet for sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i planteavlen. Dette kan føre til et øget behov for pesticider. Da pesticider i lighed med fosfor ofte transporteres til vandmiljøet i forbindelse med kraftige nedbørshændelser, vil udvaskningen kunne øges med de forventede klimaændringer. Der er dog ikke lavet specifikke analyser på denne problemstilling, og ændringerne i pesticidforbruget indgår derfor ikke i denne analyse.

4.2.2.6 Usikkerheder

Der er knyttet betydelige usikkerheder til vurderingen af mulige effekter af klimaændringer på landbrugets arealanvendelse, produktion og miljøpåvirkning. Der er dog stor sandsynlighed for, at de skitserede klimaændringer samlet set vil øge produktiviteten i det danske landbrug med deraf følgende større gødskningsbehov.

Der er derfor et behov for at forbedre de eksisterende modeller for at kunne gennemføre mere præcise vurderinger af klimaeffekterne i denne sammenhæng.

4.3 Planlagte tilpasninger

4.3.1 Naturgenopretning i ådale

Det planlagte tilpasningstiltag, der ses på her, drejer sig om en omlægning af landbruget i ådalene til naturområder med ekstensiv drift og naturpleje, f.eks. gennem MVJ-aftaler.

De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) er en frivillig og af EU medfinansieret tilskudsordning, der administreres af amterne under instruks fra Direktoratet for FødevareErhverv. MVJ består af en række forskellige ordninger, hvoraf nogle sigter på at reducere tabet af nærings-stoffer til vandmiljøet, mens andre har til formål at sikre pleje af beskyttede naturtyper.

Wilhjelmudvalget anbefalede i 2001, at landbrugsland i ådale genoprettes til en mere naturlig tilstand. Omlægning af landbrugsland ved Ringkøbing Fjord vil således bidrage til opfyldelsen af denne målsætning. Desuden ligger tiltaget umiddelbart inden for målsætningerne i Miljøministeriets ”Redegørelse om Danmarks Natur - ansvaret for at beskytte den og glæden ved at benytte den” fra oktober 2002.

Der er således ikke tale om et tiltag, der udelukkende har til formål at modvirke negative effekter af klimaændringerne. Derimod er det et tiltag, der allerede nu foretages flere steder i landet, uafhængigt af klimaeffekterne. Til gengæld kan effekterme af et ændret klima være med til at gøre tiltaget mere fordelagtigt, som det vil blive beskrevet under opstillingen af casen.

4.4 Metodiske overvejelser

Den velfærdsøkonomiske værdi af omlægningen af landbrugsjord til vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord vurderes på baggrund af en cost-benefit analyse (CBA). Der foretages endvidere en budgetøkonomisk analyse af kasseeffekterne for de involverede interessenter.

Omkostninger og fordele beregnes for klimascenarierne A2 og B2. Der er ikke udført beregninger for 2-grader scenariets effekt på udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget.

For at gennemføre denne CBA skal fordele og omkostninger ved projektet identificeres og prissættes i det omfang, det er muligt.

Tiltagets velfærdsøkonomiske omkostninger indbefatter:

• Jordrentetab
• Omkostninger forbundet med etablering af naturområderne, f.eks. omkostninger til eliminering af dræn.
• Administrationsomkostninger til hele processen.
• Samt et skatteforvridningstab, som følge af de offentlige udgifter forbundet med tiltaget.

De fordele, der vil blive taget stilling til her, omhandler en række miljøydelser, som vådområderne bidrager med (KVL, 2004):

• Næringsstoftilbageholdelse m.m. i relation til vandløb og Ringkøbing Fjord:
  • Kvælstofreduktion
  • Fosforreduktion
  • Okkerreduktion
• Jordrente fra ekstensiv græsning og tagrørsproduktion
• Rekreative brugsværdier:
  • Forbedret jagt
  • Forbedret lystfiskeri
  • Andre rekreative aktiviteter
• Ikke-brugsværdier:
  • Eksistensværdi af forøget biodiversitet
• Sparede udgifter til dræningsanordninger, både de eksisterende anordninger og eventuelt nye til gendræning for at afbøde effekter af den øgede mængde nedbør.

Adgang til rekreative områder, landskabsæstetiske kvaliteter og biodiversitet er naturgoder, der ikke har nogen markedspris i Danmark. Enten fordi der er tale om offentlige goder, der ikke kan markedsomsættes, eller fordi det er naturgoder, som samfundet har besluttet, at der skal være gratis adgang til. Derfor er disse goder meget vanskelige at prissætte. Der er imidlertid tale om goder af værdi for befolkningens velfærd, hvorfor de bør tages med i vurderingen af tiltagets samlede værdi.

Det antages her, at genetableringen af vådområder ved Ringkøbing Fjord ikke ændrer på den marginale nytte, som følge af tiltagets gennemførelse. Hvis der var tale om et større antal projekter, ville der eventuelt skulle tages højde for en ændring i ligevægten, sådan at den marginale nytte reduceres efterhånden som tiltagene gennemføres.

Udgangspunktet for denne analyse er en partiel analyse med faste priser. Derfor er de afledte effekter af tiltaget ikke inkluderet i analysen. I følsomhedsanalysen gennemføres dog en vurdering af resultaternes følsomhed over for de negative afledte effekter af driftstabet i landbruget som følge af omlægningen.

4.5 Opstilling af case

4.5.1 Indledning

Som beskrevet ovenfor, er tiltaget i denne case ikke som sådan fokuseret på at afværge et særligt problem skabt af klimaændringerne. Derimod er her først og fremmest tale om et problem med udvaskning af næringsstoffer, som allerede er en politisk prioritet, og som kan blive forværret af effekterne af et ændret klima. Som følge heraf bliver tiltag som naturgenopretning i ådale stadigt mere aktuelle, efterhånden som klimaændringerne slår igennem.

Referencescenariet i denne analyse er en situation, hvor landbruget foretager en spontan tilpasning til klimaændringerne ved at hæve markernes produktivitet, som følge af de forbedrede vækstvilkår. Det sker blandt andet ved at hæve gødskningsniveauet, hvilket i kombination med den øgede mængde nedbør øger udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget. Set i forhold til denne referencesituation gennemføres et tiltag, der fjerner ca. 10% af denne næringsstofudvaskning.

Tiltaget vil uanset klimaændringerne fjerne 10% af udvaskningen. Derfor er naturgenopretning i ådale allerede nu i gang eller under forberedelse flere steder i landet. Forskellen er, at med en forøget udvaskning af næringsstoffer, som følge af klimaændringerne, vil tiltaget reducere udvaskningen af en relativt større mængde næringsstoffer, og vil derfor alt andet lige blive mere rentabelt som en effekt af klimaændringerne. Denne præsentation af tiltaget i relation til klimaeffekterne illustrerer, hvordan der i denne case er tale om klimaeffekternes indflydelse på et tiltag med et mere generelt sigte, der er bredere end blot effekterne af et ændret klima. Derfor adskiller tiltaget i denne case sig fra klimatilpasningstiltag, der udelukkende går på at hindre negative effekter af klimaændringerne.

Den følgende opstilling af casen lægger sig tæt op af rapporten ”Økonomiske analyser af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord” (Abildtrup et al. 2004), der indgik som bilag E i rapporten ”Undersøgelser af Ringkøbing Fjord og opland”, udgivet af Ringkøbing Amt i juli 2004.

Nærværende beregning består herefter først og fremmest i at belyse, hvordan klimaændringerne må forventes at ændre omkostninger og fordele i den cost-benefit analyse, der allerede er opstillet. Flere elementer i nærværende case vil dog række ud over omfanget af analysen i Abildtrup et al.

Indledningsvis er det vigtigt at påpege, at samtlige omkostninger og fordele beskrevet i det følgende fortjener en selvstændig undersøgelse og uddybning. Dette skyldes, at der ikke for nogen aspekter af CBA-analysen findes pålidelige data, som dækker det pågældende aspekt tilfredsstillende. Tværtimod er alle estimerede tal forbundet med store usikkerheder. Konklusionerne på de følgende afsnit om omkostninger og fordele bør således læses med store forbehold, men dog som indikativer for de forventede klimaeffekter.

4.5.2 Afgrænsning

Analysen begrænses til at gælde for klimascenarierne A2 og B2 i år 2050 og 2100, da de centrale data for udbytte i landbruget er begrænset hertil.

Casen begrænses til at gælde fordele og omkostninger i Danmark blandt danske statsborgere. Det vil sige, at penge-transfereringer, som foregår internt i Danmark, ikke medregnes i den samfundsøkonomiske analyse, mens støtte fra EU omvendt vil tælle med. Samtidig beregnes de rekreative værdier og ikke-brugsværdier kun som værdier for danskere og f.eks. ikke værdier for udenlandske turister.

De områder, der er udpeget i Abildtrup et al. (2004) som potentielle vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord, medtages i analysen. Se områdernes geografiske placering på nedenstående kort. Det drejer sig om etablering af vådområder på 4.300 ha med et opland på ca. 70.000 ha landbrugsland.

Disse områder er udvalgt ud fra to hovedkriterier. For det første er der valgt områder, som ligger i nærheden af fjorden eller i drænede, lavtliggende områder langs de tilstødende vandløb. For det andet er de områder, der umiddelbart vil give den største reduktion af kvælstofudledning, valgt. Det vurderes, at 4.185 ha af de udvalgte 4.300 ha er landbrugsjord.

Figur 4.1: Områder udpeget til omlægning til vådområder

Kilde: Abildtrup et al. (2004)

Det antages, at landmændene kompenseres for deres tabte jord med beløb svarende til tabet af jordrente. Det vil sige, at der ikke regnes med en mulig positiv effekt af en ændret jordfordeling i forbindelse med omlægningen af de 4.185 ha.

Omkostninger og fordele beregnes i 2005-priser, og omregnes hvor nødvendigt ud fra Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Det antages her, at omlægningen af landbrugsland gennemføres ved indgåelse af MVJ-aftaler med de lokale landmænd. Dette har forskellige velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske konsekvenser, der behandles i de relevante afsnit nedenfor.

Der er udover MVJ-aftaler en række andre virkemidler til kompensation for omlægningen af landbrugsland, herunder at yde lodsejeren en engangskompensation, samt at tilbyde erstatningsjord gennem jordfordeling.

Hvis en af disse muligheder anvendes som kompensation til landmændene, vil det have anderledes velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske konsekvenser. Ved en ændret jordfordeling foreligger der for eksempel muligheder for at opnå en velfærdsgevinst gennem en bedre udnyttelse af jorden. Det kan ske i det omfang, at landmændene kan kompenseres for det tabte jord med jord, der har en højere jordrente end det område, de gav afkald på.

4.5.3 Omkostninger

4.5.3.1 Driftstab for landbruget ved udtagning

Landbrugets driftsøkonomiske udgifter beregnes som den tabte jordværdi af de arealer, der udtages til naturnære vådområder. Til bestemmelse af jordrenten bruges tal fra Abildtrup et al. (2004), som er gengivet i nedenstående tabel, der viser jordrenten for omlægningen af henholdsvis 25, 50, 75 og 100% af de 4.185 ha landbrugsjord.

Tabel 4.1: Årlige budgetøkonomiske omkostninger ved gennemførelse af vådområde projekter

Kilde: Abildtrup et al., 2004

Det bør for det første bemærkes, at EU's landbrugsstøtteordninger er medregnet i ovenstående jordrenter. For det andet er jordrenterne baseret på den specifikke lokale situation, og de repræsenterer som sådan de bedst tilgængelige vurderinger af den for projektet relevante jordrente. Se yderligere overvejelser omkring fastsættelsen af jordrenterne i afsnit 3.3 af Abildtrup et al.

Det antages, at 100% af de 4.185 ha landbrugsjord udtages til vådområder. Hvis et mindre areal udtages, vil nettogevinsten pr. ha således stige på grund af de lavere gennemsnitsomkostninger ved udtagning. Det antages ligeledes, at landmændene kompenseres fuldt ud for deres driftsøkonomiske tab.

Som det fremgår ovenfor, forventes landbrugets produktivitet at påvirkes af to modsatrettede klimaeffekter. Generelt forventes produktiviteten at stige, som følge af længere vækstsæsoner og øgede CO₂-koncentrationer i luften. Lokalt vil erosion og oversvømmelser imidlertid kunne modvirke den positive effekt. De områder, der i Abildtrup et al. er udlagt til naturområder, er netop områder, der i forvejen har problemer med sedimenttransport og for højt vandindhold. Derfor er det usikkert, hvordan jordrenten vil ændre sig i disse områder.

Det virker umiddelbart mest sandsynligt, at produktiviteten i områderne overordnet set vil falde, som følge af oversvømmelser og erosion. Der forefindes imidlertid ingen konkrete data, der kan godtgøre denne formodning. Derfor anvendes jordrenten som den er beregnet i Abildtrup et al. i den budgetøkonomiske analyse.

Den seneste landbrugsreform giver mulighed for, at jorde kan opnå enkeltbetalingsstøtte, efter at de er omlagt til ekstensivering. Dette vil reducere det budgetøkonomiske jordrentetab med 2300 kr. pr. ha. Denne ordning forventes dog ikke at kunne opretholdes for fremtidige omlægninger til ekstensiv drift og vil derfor ikke blive medregnet her.

Af afgørende betydning for fremskrivningen af jordrenten i Danmark er perspektiverne for EU’s landbrugsstøtte. EU’s landbrugsstøtteordninger giver alt andet lige en højere jordrente i Danmark i forhold til en situation med fri markedsfastsættelse af jordrenten. Givet retningen i forhandlingerne i EU over de seneste årtier forekommer det meget sandsynligt, at EU’s landbrugsstøtte vil mindskes over de kommende årtier. Dette vil særligt have en negativ effekt på jordrenten af marginale jorde, som for eksempel drænede marker i vådområder, hvor landbrugsstøtte udgør en relativt stor del af jordernes samlede værdi.

Alt i alt må det således forventes, at den anvendte budgetøkonomiske jordrente er overvurderet, hvilket har betydning for beregningen af statens nettofinansieringsbehov.

4.5.3.2 Velfærdsøkonomiske omkostninger ved udtagning

I Abildtrup et al. er de velfærdsøkonomiske omkostninger ved udtagning af landbrugsjorderne ikke beregnet. I forbindelse med Jordrenteprojektet har Schou og Abildtrup (2005) imidlertid udregnet jordrentetabet for arealekstensivering i landbruget. Her er der for Vestjyske jorde vurderet en budgetøkonomisk jordrente på 2239. Schou og Abildtrups budgetøkonomiske jordrente svarer til den jordrente på 2176, som Abildtrup et al. vurderer ved udtagning af 100% af de 4.183 ha landbrugsjord. Hertil svarer, ifølge Schou og Abildtrup, en velfærdsøkonomisk jordrente på 4975. Denne jordrente vil blive brugt som udtryk for det velfærdsøkonomiske tab ved udtagning af landbrugsjorden i denne case. Forskellen mellem den budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske jordrente skyldes først og fremmest landmændenes finansielle omkostninger ved driften i form af rentebetalinger, som ikke indgår i den velfærdsøkonomiske analyse.

MVJ-aftalerne, som antages at kompensere landbrugernes jordrentetab, er delvist finansieret af EU og delvist direkte af den danske stat med 50% fra hver. I de 50% fra staten skal der i den velfærdsøkonomiske beregning indregnes et skatteforvridningstab på 0,2.

4.5.3.3 Andre omkostninger

Ud over omkostninger til kompensation for tabt jordrente skal der indregnes administrationsomkostninger i forbindelse med etableringen af vådområderne og indgåelse af aftaler. I denne sammenhæng skønnes det i Abildtrup et al. (2004), at de administrative omkostninger i 2005 priser vil være en engangsomkostning på 3.560 kr. pr. ha der etableres, svarende til 15,3 mio. kr. for de 4.300 ha.

Der er stor usikkerhed omkring, hvor meget de administrative udgifter beløber sig til i forbindelse med omlægning af landbrugsland,og tallene i Abildtrup et al. er de eneste tilgængelige tal, der umiddelbart kan bruges som udgangspunkt her. De administrative omkostninger i Abildtrup et al. vurderes at være sat forholdsvist højt, og der er således tale om et konservativt skøn. Ideelt set burde der udføres en optælling af det antal landbrug, der er involveret, og et estimat for, hvor mange offentlige udgifter, der går til at administrere omlægningen pr. landbrug. En sådan undersøgelse ligger imidlertid uden for det ressource- og tidsmæssige omfang af dette projekt. Dertil kommer, at analysen er meget lidt følsom over for beløbets størrelse, idet der er tale om et engangsbeløb.

Da vådområder kræver minimal vedligeholdelse og kontrol, antages det, at der praktisk talt kun er tale om engangsomkostninger i forbindelse med etableringen af områderne. Hvis det her ud over besluttes, at der i de omlagte områder skal anlægges stier og andre anlæg, vil de udgifter og gevinster, som dette måtte generere, ligge uden for denne analyse.

I forbindelse med etableringen af Åmosen i Vestsjælland regnes med omkostninger for publikumsfaciliteter i omegnen af 4 mio. kr. for et område med en udbredelse på ca. 40% af det fulde areal i nærværende projekt (Miljøstyrelsen, 2005B). Med lignende ambitioner for publikumsfaciliteterne i oplandet til Ringkøbing Fjord kunne man forestille sig et beløb på ca. 8 mio. kr. Det beløb vil dog som nævnt ikke indgå i analysen her, da der ikke på nuværende tidspunkt er opstillet planer for investeringer i publikumsfaciliteter. Dertil kommer, at området er væsentligt mindre attraktivt som rekreativt område, som følge af at området er spredt og placeret længere fra tæt befolkede områder end Åmosen.

4.5.4 Fordele

4.5.4.1 Reduktion af nitratudvaskning

Som basis-scenarium bestemmes udvaskningen af nitrat uden klimaændringerne. I Børgesen et al. (2004) er der opgivet tal for den nuværende udvaskning af nitrat i oplandet til Ringkøbing Fjord. Ud fra beregninger ved brug af Daisy-modellen forventes det, at der i dag i gennemsnit udvaskes 86 kg N/ha/år fra jorderne i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der er ingen belæg for, at de 70.000 ha opland til de arealer, der berøres af projektet her, er væsentligt forskellige fra det generelle opland til Ringkøbing Fjord. Derfor bliver den totale nuværende udvaskning 6.020 ton N/år (86 kg N/ha/år * 70.000 ha).

Dernæst skal den forøgede mængde nitratudvaskning, som følge af klimaændringerne, bestemmes for at kunne opstille et reference-scenarium. Det antages her, at landmændene udnytter det fulde potentiale af klimaændringerne, hvilket også har den effekt, at forbruget af gødning forøges. Derved udnyttes mulighederne for de produktivitetetsforbedringer, som følger af et ændret klima. Det antages yderligere, at landmændene tillades denne forøgelse af gødningsforbruget, hvilket ikke er muligt under de gældende regler.

I rapporten ’Jordbrug og klimaændringer’ (Olesen et al., 2004) findes de bedste vurderinger af, hvordan klimaændringerne påvirker landbrugets forbrug og dermed udvaskning af nitrat i Danmark. Vurderingerne baserer sig på modelberegninger for hvedeproduktionen i Danmark for klimascenarierne A2 og B2 i 2050 og 2100.

Olesen et al. har ud fra de givne klimascenarier modelberegnet de optimale N-niveauer, udbytter og heraf følgende N-udvaskning for forskellige jordtyper.

Tabel 4.2: Udbytter og N forbrug givet A2 og B2 klimascenarierne

Kilde: Olesen et al., 2004

Ud fra ovenstående tabel kan det beregnes, hvor meget kvælstofudvaskningen forventes at stige i oplandet til de udvalgte områder. Tabellen viser tallene for hvede med udgangspunkt i A2 og B2 i henholdsvis 2050 og 2100. De ca. 70.000 ha landbrugsjord i oplandet er alt overvejende sandjord. Jordboniteten kan derfor klassificeres i kategori JB1. Det antages, at jorderne til stadighed vil vandes for at opnå det optimale udbytte. Det vil sige, at den øgede udvaskning af nitrat (N) pr. år som følge af et ændret klima bliver:

A2 (2050): 9 kg N/ha/år*70.000ha = 630 ton N/år

B2 (2050): 14 kg N/ha/år*70.000ha = 980 ton N/år

A2 (2100): 15 kg N/ha/år*70.000ha = 1.050 ton N/år

B2 (2100): 16 kg N/ha/år*70.000ha = 1.120 ton N/år

Lagt til den nuværende udvaskning af nitrat, fås den samlede mængde udvasket nitrat i referencescenariet for de 70.000 ha i henholdsvis 2050 og 2100:

A2 (2050): 6020 ton N/år + 630 ton N/år = 6.650 ton N/år

B2 (2050): 6020 ton N/år + 980 ton kg N/år = 7.000 ton N/år

A2 (2100): 6020 ton N/år + 1.050 ton kg N/år = 7.070 ton N/år

B2 (2100): 6020 ton N/år + 1.120 ton kg N/år = 7.140 ton N/år

For at bestemme tiltagets reduktion af udvasket nitrat i forhold til reference-scenariet, skal effekten ved oprettelsen af de planlagte vådområder trækkes fra ovenstående tal.

Reduktionen i nitratudvaskning som følge af oprettelsen af de foreslåede 4.300 ha vådområder er i Abildtrup et al. (2004) beregnet til ca. 8% af den samlede udvaskning fra oplandet til Ringkøbing Fjord. Hertil kommer, at der vil kunne ske en reduktion til fjorden på yderligere ca. 2% ved at lede vandet fra en række landvindingslag, umiddelbart nord for Skjern Å, ud på engene ved Skjern Å-naturprojektet, og ikke som nu direkte i Skjern Å. Den anslåede reduktion på i alt 10% dækker over store forskelle i fjernelsesrater, fra 22 kg N/ha/år til knap 1000 kg N/ha/år for de mest effektive vådområder.

Der er for fjernelsesraterne i vådområderne store beregningsusikkerheder som følge af den betydning udformningen og placeringen af projekterne har. Flere af projekterne er såkaldte oversvømmelsesområder, hvor fjernelsesraten ikke overstiger 10% af den tilførte nitrat, mens andre forslag er tænkt udformet som overrislingsprojekter med fjernelsesrater på op mod 100%.

Den biologiske produktivitet i Danmark forventes ikke kun at stige for landbrugsjorden, men også for naturområder, herunder vådenge. Derfor må optagelsen af nitrat også øges for de omlagte vådområder. Det antages her, at produktiviteten i vådområderne stiger proportionalt med produktivitetsstigningen i landbruget. Det betyder, at der stadig kan regnes med, at ca. 10% af den udvaskede nitrat fra de 70.000 ha opfanges i vådområderne på trods af klimaændringerne.

Nu kan den endelige reducerede mængde udvasket nitrat bestemmes for klimascenarierne A2 og B2 i henholdsvis år 2050 og år 2100:

A2 (2050): 10% af 6.650 ton N/år = 665 ton N/år

B2 (2050): 10% af 7.000 ton N/år = 700 ton N/år

A2 (2100): 10% af 7.070 ton N/år = 707 ton N/år

B2 (2100): 10% af 7.140 ton N/år = 714 ton N/år

Værdien af den reducerede nitratudvaskning udregnes som den estimerede alternative omkostning, der er nødvendig for en tilsvarende reduktion. Miljøstyrelsen anbefaler i forbindelse med de samfundsøkonomiske analyser af oprettelse af nationalparker at regne med en alternativ-omkostning på 29 kr. pr reduceret kg N i 2001 (Miljøstyrelsen, 2005A). Da dette er det senest tilgængelige tal, vil de 29 kr. også ligge til grund for beregningerne her.

4.5.4.2 Reduktion af fosforudvaskning

Reduktionen i fosforudvaskning vurderes for Skjern Å-projektet at være 6 kg P/ha (Dubgaard et al., 2003). Der er ikke fundet nogen særlig grund til, at dette ikke også skulle være tilfældet for dette projekt. Derfor antages det, at de omlagte vådområder uden klimaændringer kan reducere udvaskningen af fosfor med 6 kg P/ha. Det giver en samlet årlig reduktion på 26 ton P, svarende til 6 kg P/ha * 4300 ha.

I mangel af bedre estimater, antages det, at klimaændringernes effekt på fosforudvaskning svarer til effekten på nitratudvaskning. Det samme antages at være tilfældet for reduktion af fosfor i de etablerede vådområder. Det giver følgende værdier for reduktion af fosfor for klimascenarierne A2 og B2 i henholdsvis 2050 og 2100:

A2 (2050): (665/602) * 26 ton P/år = 29 ton P/år

B2 (2050): (700/602) * 26 ton P/år = 30 ton P/år

A2 (2100): (707/602) * 26 ton P/år = 31 ton P/år

B2 (2100): (714/602) * 26 ton P/år = 31 ton P/år

I forarbejdet til VMP III overvejes omkostningen ved fjernelse af det danske fosforoverskud. Med et konservativt skøn anslås, at det i gennemsnit vil koste samfundet 20 kr. pr. kg reduceret fosforoverskud at leve op til et krav om fosforbalance i Danmark (Jacobsen et al., 2004). Dette tal vil blive anvendt som det bedst tilgængelige skøn for alternativ-omkostningen ved reduktion af fosforoverskud i oplandet til Ringkøbing Fjord.

Det er bestemt yderst problematisk at basere klimaændringernes effekt på både nitrat- og fosforudvaskning på et sæt meget simple modelberegninger baseret på  forholdsvis usikre klimascenarier . Derfor skal beregningerne for nitrat og fosfor kun tages som et pejlemærke for, i hvilken retning klimaændringerne kan påvirke det opstillede scenarium.

4.5.4.3 Reduktion af okkerudfældning

Ringkøbing Amt oplyser, at udfældning af okker fra drænede jorde er et stort problem mange steder i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der findes ingen præcise tal for omfanget af okkerudfældningen i det berørte område. Dubgaard et al. (2003) har imidlertid et estimat for den besparede udfældning af okker som følge af Skjern Å-Projektet. Det forventes således, at den årlige okkerudfældning reduceres med 635 tons, som følge af Skjern Å-projektet.

Det kan ifølge Ringkøbing Amt med rimelighed antages, at okkerudfældningen i nærværende projektområde svarer til omfanget af problemet i området for Skjern Å-projektet. Følgelig må den reducerede mængde okker i denne case svare til reduktionen i Skjern Å-projektet i samme forhold som arealet i dette projekt svarer til arealet på 2200 ha i Skjern Å-projektet. Det giver en samlet reduktion af okkerudfældning i dette projekt på ca. 1200 tons/år ((4.185 ha / 2200 ha) * 635 tons/år), da det vurderes, at okkerudvaskning kun er et problem for de 4.185 ha landbrugsland af de i alt 4.300 ha udlagt til vådområder.

Det antages, at okkerudfældningen ikke påvirkes af klimaændringerne.

De alternative omkostninger for reduktion af udfældning af okker estimeres til 1,97 kr./kg i 1998 (Cowi, 1998), hvilket svarer til 2,25 kr./kg i 2004. Det vil sige, at reduktionen af 1200 tons okker pr. år har en værdi af 2,7 mio. kr./år i 2004 (2,25 kr./kg * 1,2 mio. kg).

4.5.4.4 Jordrente fra ekstensiv græsning og tagrørsproduktion

Oksbøl Statsskovdistrikt, som har opsyn med Skjern Å-naturområde, har oplyst, at afsætningen af græsningsarealer til ekstensiv græsning er stor. Så stor, at de på nuværende tidspunkt har en venteliste på græsningsarealer. Derfor antages det, at der også for dette projekt, vil kunne udlejes arealer til ekstensiv afgræsning. Hvorvidt dette gælder på langt sigt, er det svært at sige noget fornuftigt om.

Statsskovdistriktet regner i år med en indtægt på ca. kr. 110.000 for afgræsning af ca. 1500 af de i alt 2200 ha jord, der er blevet omlagt fra landbrugsland til naturnære vådområder. Hvis det antages, at der i nærværende projekt kan afgræsses en tilsvarende andel af den omlagte landbrugsjord, vil det svare til i alt (1500/2200) * 4.185ha = 2.853 ha. Hvis det ligeledes antages, at indtjeningspotentialet svarer til indtjeningen for Skjern Å-området, vil landmændene årligt kunne tjene 2.853/1500*110.000 kr./år = 210.000 kr./år.

Modsat ekstensiv afgræsning, oplyser Oksbøl Statsskovdistrikt, at indtjeningspotentialet for tagrørsproduktion er minimalt. For det første tager det meget lang tid, før de første rør kan høstes. For det andet er den forventede indtægt på længere sigt meget lille, blandt andet som følge af en stadigt stigende konkurrence fra Østeuropa, der forventes at gøre det stadigt mindre rentabelt at producere tagrør i Danmark. Derfor medtages den potentielle tagrørsproduktion ikke her.

4.5.4.5 Besparede dræningsomkostninger

Hvis landbrugsland i oplandet til Ringkøbing Fjord omdannes til vådområder, spares pumpeudgifterne til dræning af områderne samt udgifterne til vedligeholdelse af dæmninger m.m.

De tilsvarende besparelser for Skjern Å-projektet forventedes i Dubgaard et al. (2003) at ligge på 356.000 kr. pr. år. Ud fra en antagelse om, at dræningsomkostninger i de udlagte områder landbrugsland i dette projekt svarer til dræningsomkostninger for Skjern Å-projektet, kan de besparede dræningsomkostninger for dette projekt estimeres til 677.000 kr./år ((4.185 ha/2.200 ha) * 356.000 kr./år).

4.5.4.6 Nedsat risiko for oversvømmelse

Der er ikke umiddelbart nogen nævneværdig infrastruktur eller bebyggelse i området. Derfor vil den reducerede oversvømmelsesrisiko, som følge af omlægningen af landbrugsland af vådområder, ikke udgøre en væsentlig velfærdsøkonomisk fordel.

Amtet ser i øjeblikket mere detaljeret på bebyggelse og infrastruktur i området. Hvis det viser sig, at der mod forventning er væsentlige besparelser i form af en mindsket risiko for oversvømmelse i området, kan dette således medtages i en evt. fremtidig analyse.

4.5.4.7 Reduktion af CO₂

I Olesen et al. (2004) vurderes det, at omlægning af landbrugsjord til vådområder kan give reduktioner i lattergasudledning og en øget kulstofbinding, men dog en stigning i metanudledningerne. Det estimeres, at omlægning af 20.000 ha kan resultere i en emissionsreduktion på 50 kt CO₂ ækvivalenter pr. år. Alt andet lige vil den tilsvarende reduktion for den fulde gennemførelse af dette projekt derfor være 10 kt CO₂-ækvivalenter pr. år (4.185 ha/20.000 ha * 50 kt CO₂-ækvivalenter/år).

4.5.4.8 Jagt

Som følge af omlægningen vil der formenligt komme større populationer af først og fremmest fugle, der vil øge værdien af jagt i området, givet at områderne åbnes for jagt. Teoretisk set burde den øgede værdi af jagt i området indgå som en forhøjet lejeværdi af jagtrettighederne. Der findes imidlertid ikke umiddelbart nogen willingness-to-pay (WTP) -studier for tilsvarende jagtområder.

Dubgaard et al. (2003) vurderer for Skjern Å-projektområdet en vækst i jagtværdien på 250 kr./ha/år. Samtidig vurderes det i Skjern Å-projektet, at halvdelen af området åbnes for jagt.

Til sammenligning vurderes jagtværdien at stige med 100 kr./ha/år som et resultat af naturgenopretningsprojektet for den østre del af Åmosen, hvor der også er tale om en udtagning af landbrugsarealer til vådområder (Miljøstyrelsen, 2005B).

Her vil der blive taget udgangspunkt i det forsigtigere skøn fra Åmosen. For det første fordi det mere koncentrerede og højprofilerede område i Skjern Å-projektet højest sandsynligt har en højere jagtværdi end de mere spredte områder i dette projekt. Samtidig er efterspørgslen på jagtområder i det forholdsvist sparsomt befolkede Vestjylland næppe højere end på Vestsjælland, hvor Åmosen befinder sig.

Idet det antages, at halvdelen af arealet vil være egnet for jagt, kan den samlede værdi for området beregnes med udgangspunkt i en jagtværdi på 100 kr./ha/år. Dette resulterer i en samlet værdi på 215.000 kr. pr. år (100 kr./ha/år * 2150 ha).

4.5.4.9 Lystfiskeri

Tilsvarende jagt, er der ikke foretaget WTP-studier af den øgede værdi af lystfiskeri som følge af etableringen af vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der er dog lavet et survey-baseret studie for Nordisk Råd (Toivonen et al., 2000), der estimerer den gennemsnitlige nettoværdi af lystfiskeri i Danmark til 616 kr./lystfisker/år. På baggrund af svarene i den pågældende survey giver Dubgaard et al. et konservativt estimat på den øgede værdi i Skjern Å-projektområdet på mindst 2,8 millioner kr. årligt.

I spørgsmålet om lystfiskeri er Skjern Å-projektet og nærværende case dog mindre direkte sammenlignelige end på andre punkter. Det skyldes, at Skjern Å-projektet indeholder tre unikke områder, hvor fiskeri er særligt attraktivt. Det drejer sig om selve Skjern Å, som er mere attraktiv at fiske i end mindre vandløb, samt en 160 ha sø og etablering af et 220 ha stort delta ved udløbet til Ringkøbing Fjord. Derfor vurderes det ikke, at det er rimeligt at lave benefit transfer fra Skjern Å-projektet i forbindelse med lystfiskeri.

Til gengæld er det samlede projektareal ca. dobbelt så stort for dette projekt i forhold til Skjern Å-projektet. Det er således ikke muligt at give et velfunderet bud på værdien af lystfiskeri her. Derfor indgår værdien af lystfiskeri kun kvalitativt i analysen.

4.5.4.10 Andre rekreative værdier

Via benefit transfer fra et WTP-studie af den rekreative værdi af Mols Bjerge området vurderer Dubgaard et al., at den tilsvarende værdi for Skjern Å-projektet ligger på 3,6 mio. kr. pr. år. Skjern Å-området har en unik status i Danmark, hvorfor den rekreative værdi af dette område må forventes at være væsentligt højere end værdien af de mere spredte og mindre kendte områder i dette projekt. Der vil ligesom for lystfiskeri ikke blive sat tal på værdien af de rekreative værdier ud over den markedsomsatte værdi af jagt.

4.5.4.11 Eksistensværdi af forøget biodiversitet

En omlægning af landbrugsland til vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord kan være med til at sikre overlevelsen af flere truede plante- og dyrearter i Danmark. Dertil kommer, at områderne generelt kan være med til at skabe en rigere og mere robust natur. For eksempel har ekstensivt græssede engarealer den højeste artsdiversitet i Danmark. Dette har formenligt en stor værdi for mange danskere, selvom det ikke nødvendigvist giver mening at gætte på et tal for denne værdi.

Dubgaard et al. (2003) diskuterer muligheden for benefit transfer fra et studie af biodiversiteten i et tilsvarende område i Storbritannien. Dubgaard et al. fremkommer på dette grundlag med en samlet værdi for biodiversiteten på 2,7 mio. kr. årligt.

I forbindelse med Åmose-projektet blev der foretaget en willingness-to-pay analyse, der forsøgte at afdække den ikke markedsomsatte værdi af naturgenopretningen i Åmosen (Lundhede et al. 2005). Med baggrund i dette studie refereres der forsigtigt i den velfærdsøkonomiske analyse af Åmosen til en samlet nutidsværdi for den biologiske mangfoldighed, rekreativitet samt kulturhistoriske værdier på henholdsvis 113, 203 og 260 mia. kr. for tre forskellige scenarier for projektet (Miljøstyrelsen, 2005B).

Hvis værdien af nærværende projekt blot tilnærmelsesvist svarer til disse tal, vil der ikke være tvivl om, at det ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt vil være en god investering. Det pågældende tal er dog behæftet med store usikkerheder, og særligt de rekreative værdier må vurderes til at være væsentligt højere for Åmosen end områderne i dette projekt, pga. Åmosens beliggenhed og mere koncentrerede udbredelse. Her vil vi undlade at forsøge at værdisætte de biologiske og rekreative værdier og lade det være op til en politisk prioritering, hvilken værdi man vil tillægge dem.

4.6 Velfærdsøkonomisk vurdering

For at give et overblik over de behandlede data, er de indsat i nedenstående tabel 4.3 og 4.4. I tabel 4.3 ses en oversigt over de forventede klimaeffekter for klimascenarierne A2 og B2, der er relevante for naturgenopretning i vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord. Dette viser referencesituationen, dvs. det man holder tiltaget op imod. Tabel 4.4 giver et resume af tiltagets fordele og omkostninger, som de indgår i denne analyse.

Tabel 4.3: Resume af klimaeffekter, dvs. referencescenariet

Tabel 4.4: Resume af tiltagets fordele og omkostninger i 2005 priser ved gennemførelse i 2006

Cost-benefit analysen er foretaget med udgangspunkt i en vurdering af værdien af at gennemføre omlægningen i dag. I analysen er der regnet med, at klimaændringerne, som de er beskrevet i A2- og B2-klimascenarierne, først indtræffer i henholdsvis 2050 og 2100, da vi ikke har data for den løbende udvikling af klimaeffekterne i landbruget. Det vil sige, at klimaeffekternes forøgelse af tiltagets gevinster først indregnes i analysen fra 2050. Analysen er foretaget ud fra en diskonteringsrate på 6%.

Tabel 4.5: Samlet nutidsværdi af tiltaget ved gennemførelse i år 2006

Resultaterne af analysen fremgår af tabel 4.5 ovenfor. For klimascenarierne A2 og B2 er der således et overskud på henholdsvis 13 og 14 mio. kr. i nutidsværdi i 2006, regnet i 2005-priser. Det vil sige, at naturgenopretningen alt andet lige kan betale sig. Reduktionen i udvaskning af nitrat udgør langt den største post med ca. 75% af tiltagets samlede gevinster. På omkostningssiden er det tabet af den velfærdsøkonomiske jordrente, der udgør stort set den samlede omkostning, med undtagelse af de relativt set beskedne administrative engangsomkostninger og skatteforvridningstabet af kompensationen til landmændene.

I forhold til nutidsværdierne i tabel 4.4 er der i den velfærdsøkonomiske beregning bag tabel 4.5 ganget en nettoafgiftsfaktor på flere af faktorerne. Det skyldes, at den velfærdsøkonomiske værdi af de enkelte faktorer er den pris, som forbrugerne er villige til at betale inklusive afgifter. Derfor skal der indregnes en nettoafgiftsfaktor i alle de poster, der ikke i forvejen er på forbrugerprisniveau. Det drejer sig om de offentlige udgifter til administration og til kompensation af landmændene samt skatteforvridningstabet af disse. Desuden skal nettoafgiftsfaktoren indregnes i gevinsterne fra ekstensiv græsning, sparede dræningsomkostninger og reduktionen af CO₂-ækvivalenter. Græsning og dræningsomkostninger indgår begge som produktionsfaktorer i landbruget, hvorfor de endnu ikke er på forbrugerprisniveau. Det samme gælder CO₂-ækvivalenterne, der er beregnet som den kvotepris, de kvotebelagte virksomheder er villige til at betale, og som indgår som en produktionsfaktor i de pågældende virksomheder.

Værdien af reduktionen af nitrat, fosfor og okker er allerede udregnet i velfærdsøkonomiske priser. Indtægter fra jagt er beregnet som det jægerne forventes at være villige til at betale, hvorfor dette allerede er på forbrugerprisniveau. Derfor skal der ikke indregnes en nettoafgiftsfaktor i den velfærdsøkonomiske pris for disse faktorer.

Alternativt er der desuden blevet opstillet en analyse, der vurderer situationen, hvis tiltaget først gennemføres i 2050. Værdien af at gennemføre tiltaget i 2050 er tilbagediskonteret til 2006, sådan at værdien af at vente til 2050 umiddelbart kan sammenlignes med værdien af at gennemføre tiltaget i dag. Resultatet fremgår af tabel 4.6 nedenfor.

Tabel 4.6: Samlet resultat af cost-benefit analysen ved gennemførelse af tiltaget i 2050

Af tabel 4.6 fremgår det, at det ikke kan betale sig at vente med at gennemføre tiltaget til, at klimaændringernes effekt er slået igennem, idet det giver en mindre nettogevinst. Det skyldes for det første, at tiltaget giver overskud allerede i dag uden klimaeffekterne. For det andet, giver det i 2050 (opgjort som nutidsværdi i 2050) større overskud at gennemføre tiltaget i forhold til at gennemføre det i dag. Men når 2050-overskuddet tilbagediskonteres til 2006 med en diskonteringsrente på 6%, bliver dette overskud så forholdsvist lille, at det bedre kan betale sig at gennemføre tiltaget nu. Med andre ord, selvom tiltaget bliver stadigt mere favorabelt at gennemføre, efterhånden som klimaændringerne slår igennem, så kan det til enhver tid betale sig at gennemføre tiltaget med det samme.

Som det er blevet nævnt undervejs, er usikkerhederne for de anvendte data så store, at resultaterne af cost-benefit analysen kun kan bruges som pejlemærker for værdien af tiltaget; og dermed ikke som solide estimater for tiltagenes samlede værdi.

I vurderingerne skal der som nævnt tages højde for, at fordelene ved de forbedrede rekreative muligheder, inklusive fiskeri, og værdien af den øgede biodiversitet ikke er regnet med. I andre lignende projekter er der for det første stor usikkerhed og for det andet stor forskellighed i prissætningen af de rekreative værdier og biodiversiteten. Som eksempel nævntes, at Dubgaard et al. (2003) i analysen af Skjern Å-projektet arbejder med en værdi for den biologiske mangfoldighed på 2,7 mio. årligt, hvilket med en diskonteringsrente på 6% vil give en nutidsværdi på 47 mio. kr. i 2005 priser, hvis tiltaget gennemføres i dag. Til sammenligning er de refererede tal for Åmosen en nutidsværdi på 113-269 mia. kr. for den samlede værdi af biodiversitet, rekreative muligheder og bevarelse af kulturhistoriske værdier, hvor spandet dækker over tre forskellige scenarier for udformningen af projektet.

Samtidig vil forøgede oversvømmelsesproblemer i de pågældende områder, som følge af øget nedbør, give jordrentetab, der yderligere vil påvirke cost-benefit analysen positivt. Det samme gælder, hvis EU’s landbrugsordninger nedskrives eller helt afvikles over de kommende årtier. Alt i alt trækker alle disse poster resultatet i positiv retning.

Det er vigtigt at understrege, at det forventede øgede forbrug af nitrat og fosfor i reference-scenariet vil føre til en forringet miljøtilstand i recipienterne, herunder først og fremmet Ringkøbing Fjord. Etableringen af de planlagte vådområder vil afhjælpe dette problem, hvilket er afspejlet i værdien af reduktion af nitrat og fosfor. Det problem med øget nitrat og fosfor, som skabes af klimaændringerne, vil dog ikke være løst med det planlagte tiltag. Der skal således mere til for blot at bibeholde den nuværende miljøtilstand.

4.7 Budgetøkonomisk analyse

Det blev antaget, at landbruget kompenseres fuldt ud for jordrente fra udtagningen af landbrugsjord. Derfor er de budgetøkonomiske poster med relevans for landbruget jagtleje, indtægter fra ekstensiv græsning samt de sparede dræningsomkostninger.

De øvrige budgetøkonomiske poster er det offentliges direkte udgifter og indtægter ved tiltaget. De er opsummeret i nedenstående tabel 4.7 for henholdsvis det scenarium, hvor tiltaget gennemføres i år 2006, og det scenarium, hvor tiltaget gennemføres i 2050.

Tabel 4.7: Fordelingseffekter (budgetøkonomiske omkostninger) udregnet som nutidsværdi i 2006 i 2005 priser

Alle poster er nutidsværdier udregnet over en uendelig tidshorisont med en diskonteringsrate på 6%, bortset fra administrationsudgifterne, der er et engangsbeløb.

I denne case spiller klimaændringerne kun ind på udvaskningen af næringsstoffer fra det omkringliggende landbrug. Da denne effekt ikke indgår i den budgetøkonomiske analyse, er analysen ens for alle klimascenarier.

Hvis klimaændringerne medfører en lavere jordrente i de lavtliggende ådalsområder, behøver landmændene mindre kompensation. Det samme ville gøre sig gældende, hvis EU’s landbrugsstøtte nedjusteres eller helt udfases.

CO₂-regnskabet er ikke med i den budgetøkonomiske analyse, selvom staten har en fordel af reduktionen i CO₂-ækvivalenter. Problemet er, at emissionerne ikke indgår direkte i statens budget, men kun indirekte via besparede alternativ-omkostninger. Staten kunne for eksempel vælge at spare på andre CO₂-reducerende projekter, som JI- og CDM-ordningerne, og dermed opnå en besparelse på budgettet. Men staten kunne også vælge ikke at lade reduktionerne føre til besparelser af andre reduktioner. I denne situation ville staten ikke opnå en budgetøkonomisk besparelse som følge af CO₂-reduktionerne.

4.8 Følsomhedsanalyse

Der er foretaget følsomhedsanalyser for de følgende parametre i cost-benefit analysen, der vurderer værdien af et tiltag gennemført i dag:

1. 1% og 3% diskonteringsrente
2. Afledte effekter af tabt jordrente
3. Jordrentefald på 25 og 50%
4. Break-even jordrente
5. 8,5 kr./kg nitrat
6. Break-even jordrente for 8,5 kr./kg nitrat
7. Break-even værdi for de rekreative værdier og biodiversitet, hvis reduktionen i udvaskning af næringsstoffer og okker sættes til nul.

Ad 1.: En cost-benefit analyse foretaget med en diskonteringsrente på 3% giver et overskud på henholdsvis 49 mio. kr. og 55 mio. kr. i nutidsværdi i 2006 for klimascenarierne A2 og B2 ved gennemførelse af tiltaget i 2006. Ændringen imod et mere positivt resultat skyldes, at alle fordelene er løbende årlige poster, hvorfor resultatet trækkes i positiv retning desto lavere en diskonteringsrente, der anvendes. Med en diskonteringsrente på 1% er det velfærdsøkonomiske overskud ved gennemførelse i 2006 hhv. 123 og 144 mio. kr. for de to klimascenarier.

Ad. 2.: Omlægning af landbrugsarealer til naturgenopretning vil have en negativ konsekvens for omsætningen og beskæftigelsen i både den primære produktion, i forarbejdningserhverv som mejerier og slagterier, samt i serviceerhverv som reparation og landbrugsservice. I det følgende undersøges det, om resultatet af analysen er følsomt over for, hvorvidt de afledte effekter indregnes. Det antages, at den procentvise fordeling mellem arealanvendelse af forskellige bedriftstyper i Ringkøbing Amt følger fordelingen blandt de omlagte jorde i denne case. Det antages videre, at den afledte effekt er forsvundet efter et halvt år, efterhånden som personer, der har mistet deres arbejde som en konsekvens af omlægningen, finder anden beskæftigelse og produktionen indpasser sig efter de nye vilkår. Som det fremgår af nedenstående tabel 4.8, har de enkelte typer af bedrifter forskellige afledte økonomiske effekter, hvor effekterne af husdyrbrug er langt mere omfattende end for planteavl. Tabellen viser de afledte effekter af driftstab i landbruget, og er udarbejdet på baggrund af tal fra Statistikbanken.dk og FOI.

Tabel 4.8: Afledte effekter af driftstab i landbruget

Kilde: Statistikbanken.dk og Fødevareøkonomisk Institut

Den negative afledte effekt af omlægning af landbrugsland ligger ifølge denne udregning på 28,9 mio. kr. i nutidsværdi i 2006. I fortolkningen af resultatet skal der imidlertid tages højde for flere alvorlige usikkerheder ved at beregne de afledte effekter. For det første er der i høj grad tale om omlægningen af marginale jorde, hvis produktivitet må forventes at ligge lavere end gennemsnittet for Ringkøbing Amt. For det andet, er der ikke regnet på de positive afledte effekter, som øget turisme og det at området generelt bliver mere attraktivt at leve i. Der findes ikke datamateriale, der kan lægges til grund for egentlige beregninger af disse effekter, men begge vil modvirke de negative afledte effekter.

Ad. 3.: Resultatet af cost-benefit analysen bliver med de givne data neutral ved en velfærdsøkonomisk jordrente på ca. 5170 kr./ha, set i forhold til den anvendte velfærdsøkonomiske jordrente på 4975. Det vil sige, at jordrenten kun skal stige med ca. 4%, før tiltaget ikke giver overskud. Dertil skal siges, at det er mere sandsynligt, at jordrenten er overvurderet end undervurderet på grund af de negative effekter af øget nedbør for landbrug i ådale. Samtidig vil jordrenten skulle stige endnu mere for at opnå en break-even situation, hvis priser for de rekreative værdier og biodiversiteten indregnes i analysen.

Ad. 4.: Jordrenten er som nævnt flere steder sandsynligvis overvurderet i analysen som følge af, at der i høj grad er tale om marginale jorde, hvis produktivitet yderligere vil blive nedsat, som følge af den forventede øgede nedbør. Derfor vurderes her effekten af, at jordrenten er overvurderet med henholdsvis 25 og 50%. Ved en nedjustering af jordrenten på 25% giver analysen et overskud på 99 og 100 mio. kr. i nutidsværdi i 2006 i 2005-priser for henholdsvis scenarium A2 og B2 ved gennemførelse af tiltaget i 2006. De tilsvarende resultater for en analyse med en 50% nedjustering er 185 og 186 mio. kr.

Ad. 5.: Reduktionen af nitratudvaskning udgør langt den største fordel af tiltaget med ca. 75% af de samlede prissatte fordele. Derfor bliver resultatet meget følsomt over for prissætningen af reduktion i udvaskning af nitrat. Miljøstyrelsen (2005A) anbefaler en følsomhedsanalyse, hvor værdien af nitrat nedsættes fra 29 til 8,5 kr./kg, hvilket er et estimat for det billigst mulige alternative tiltag til reduktion af nitrat frem for et gennemsnitligt estimat af alternativ-omkostningerne. Med denne ændring giver analysen et underskud på 196 mio. kr. i nutidsværdi for begge klimascenarier.

Ad. 6.: Hvis der findes alternativer, hvor nitratudvaskningen kan reduceres for 8,5 kr./kg, skal den velfærdsøkonomiske jordrente i nærværende projekt falde til ca. 2130 kr./ha, for at cost-benefit analysen igen giver overskud.

Ad. 7.: Hvis skyggepriserne på nitrat, fosfor, okker og CO₂-reduktionerne alle sættes til nul, giver analysen et underskud på 362 mio. kr. i nutidsværdi i 2006. Dermed skal de rekreative værdier og biodiversiteten have en samlet værdi på mindst 22 mio. kr./år ved en diskonteringsrente på 6%, hvis disse værdier alene skal gøre tiltaget velfærdsøkonomisk rentabelt.

4.9 Sammenfatning

Højere gennemsnitstemperaturer og deraf følgende længere vækstsæsoner samt højere CO₂-koncentrationer i luften vil medføre højere produktivitet i landbruget, hvis det antages, at landbruget tilpasser sig klimaforandringerne. Den højere produktivitet vil have et højere optimalt gødskningsniveau. Samtidig vil højere temperaturer og mere koncentreret nedbør formenligt forøge udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget. Dette udfordrer målsætningerne i Vandmiljøplan III.

Den mere koncentrerede nedbør vil på den anden side også betyde flere problemer med oversvømmelser og erosion i lavtliggende områder i ådalene.

Et af de mest omkostningseffektive tiltag til reduktion af landbrugets udvaskning af næringsstoffer er omlægning af landbruget i ådalenes vådområder til naturområder med ekstensiv drift og naturpleje. Samtidig kan et sådant tiltag være med til at modvirke de formodede øgede problemer med oversvømmelse og erosion i disse områder.

For at vurdere den velfærdsøkonomiske værdi af dette tiltag blev der gennemført en cost-benefit analyse af naturgenopretning i vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord på et 4.300 ha stort landbrugsareal med et opland på ca. 70.000 ha landbrugsland. Først blev der opstillet en referencesituation, der viser den formodede øgede kvælstofudledning fra landbruget. Dernæst vurderedes alle tiltagets omkostninger, der inkluderer landbrugets driftstab ved udtagning af landbrugsarealer, administrative omkostninger samt skatteforvridningstabet forbundet med udgifter afholdt af det offentlige.

Fordelene indbefatter på den anden side en række miljøydelser i form af reduktioner i udvaskning af nitrat og fosfor fra oplandet og fjernelse af okkerudfældning fra de tidligere drænede landbrugsjorde samt indtægt fra ekstensiv græsning og jagt fra dele af de omlagte arealer. Samtidig giver tiltaget en reduktion af metanudslip og kulstofbinding og dermed reduktion af CO₂-ækvivalenter. Endeligt har de forbedrede, rekreative muligheder og forøgelsen af områdets biodiversitet en værdi i sig selv, men mangel på data gør, at disse fordele ikke er blevet prissat i analysen.

Der er blevet foretaget to analyser. En hvor tiltaget gennemføres i dag i år 2006, og en, hvor der ventes til de analyserede klimaeffekter slår igennem i 2050. Resultatet af gennemførelsen i 2050 er tilbagediskonteret til 2006, sådan at resultaterne viser, om det i dag bedst kan betale sig at gennemføre tiltaget eller at vente.

Konklusionen på baggrund af cost-benefit analysen er, at tiltagets samlede værdi er positivt for både A2- og B2-klimascenarierne, hvis tiltaget gennemføres i år 2006. Endvidere er resultatet positivt i nutidsværdi i 2006, om end kun svagt, hvis tiltaget først gennemføres i 2050. Det kan således ikke betale sig at vente med at gennemføre tiltaget til 2050 i forhold til at gennemføre det i dag. Disse konklusioner vil yderligere bestyrkes, hvis der medtages en værdisætning af de forbedrede, rekreative muligheder og den øgede biodiversitet, idet overskuddene vil blive større.

For den budgetøkonomiske analyse blev det antaget, at landmændene kompenseres fuldt ud for deres driftstab. Dertil kommer, at landbruget får en mindre nettogevinst i form af besparede dræningsomkostninger, udlejning til ekstensiv græsning, samt mulighed for at sælge jagtrettighederne dyrere. Landbrugets sparede omkostninger for dræning af de omlagte jorde samt øgede indtægter fra udleje af ekstensiv græsning og jagtrettigheder giver landmændene en budgetøkonomisk nettogevinst på 18,7 mio. kr., beregnet som nutidsværdi i 2005-priser og ved gennemførelse af tiltaget i 2006.

Det antages, at tiltaget gennemføres via MVJ-ordningen, hvor finansieringen deles ligeligt mellem staten og EU. Nutidsværdien af kompensationen er ca. 153 mio. kr. over en uendelig tidshorisont, hvilket vil give en udgift for staten på ca. 77 mio. kr. i nutidsværdi i 2006 i 2005-priser, hvis tiltaget gennemføres i dag, og 5,3 mio. kr. i nutidsværdi, hvis tiltaget gennemføres i 2050. Dertil kommer statens administrative omkostninger ved tiltagets gennemførelse. Den samlede udgift for staten er opgjort til 92 mio. kr. og 6,4 mio. kr. i nutidsværdi i 2006 for gennemførelse af tiltaget i henholdsvis 2006 og i 2050.

Følsomhedsanalysen viste at, enhver diskonteringsrente under de anvendte 6% vil give et mere positivt resultat for gennemførelse af tiltaget i 2006. På grund af de forventede, øgede problemer med oversvømmelse i lavtliggende områder, som dem, der ses på her, forekommer det sandsynligt, at jordrenten i denne analyse er overvurderet. Nedjusteringer af jordrenten på henholdsvis 25 og 50% vil ved gennemførelse af tiltaget i 2006 give overskud i størrelsesordenen 100 og 186 mio. kr. i nutidsværdi i 2006.

Værdien af udvaskning af nitrat udgør ca. 75% af de prissatte fordele, hvorfor analysens resultater er meget påvirkelige af tilstedeværelsen af billigere alternativ-omkostninger på nitrat, der ligger under de her anvendte 29 kr./kg. Endeligt er analysen følsom over for de negative, afledte effekter for den lokale økonomi, som en konsekvens af den tabte omsætning i landbruget.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.