| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

5 Case 2: Skovbrug – Rødgran

• 5.1 Indledning og Baggrund
• 5.2 Afgrænsning
• 5.3 Klimaændringer og forventede effekter
• 5.4 Status for dansk skovbrug
• 5.5 Spontane tilpasninger og planlagte tiltag
  • 5.5.1 Spontane klimatilpasninger
  • 5.5.2 Planlagte tiltag
• 5.6 Opstilling af case
  • 5.6.1 Metode
  • 5.6.2 Data
  • 5.6.3 Beregningsforudsætninger
  • 5.6.4 Scenarier
• 5.7 Driftsøkonomisk analyse
  • 5.7.1 Præsentation af resultaterne
  • 5.7.2 Sammenligning med basisscenariet
  • 5.7.3 Følsomhedsanalyse
• 5.8 Velfærdsøkonomisk vurdering
• 5.9 Sammenfatning

Skovbruget er kendetegnet ved at have en lang investerings- og tidshorisont. Det betyder, at de strategiske og planmæssige beslutninger, der tages i dag, vil have effekt de næste 60-150 år, afhængig af træartsvalg med mere. Derfor er det allerede nu relevant at forholde sig til konsekvenserne af klimaændringerne for de danske skove.

5.1 Indledning og Baggrund

20% af Danmarks areal skal være dækket af skov i år 2080, og arealer, der i dag er skovdækket, skal også være det i fremtiden. Det er dyrt at anlægge skov, og idet investeringen er bundet i en lang periode, er det alt andet lige ikke rentabelt at anlægge bevoksninger, der allerede i dag har ringe mulighed for at overleve til optimal omdrift^[1]. Derfor bør der sigtes mod at skabe skove, der så vidt muligt kan modstå de forventede klimatiske udfordringer og forrente den investerede kapital.

De forventede klimaændringer vil ifølge internationale undersøgelser generelt have en positiv effekt på skovbruget i det nordlige Europa, idet de fleste produktionstræarter får bedre vækstbetingelser (EUFORGEN 2006). Samtidig er der væsentlige negative effekter i form af øget risiko for stormfald og nedsat sundhed. Klimaændringer med flere og kraftigere storme vil øge risikoen for stormfald. Og mildere vintre, tørrere somre og højere gennemsnitstemperatur kan medføre forringet tilvækst, kvalitet og mængde af vedproduktion, nye arter af skadesvoldere samt øget omfang af skovdød for mindre tilpasningsdygtige arter. Hvor stor en effekt klimaændringerne får på de danske skove afhænger af de klimatiske faktorers påvirkning af træernes vækst i relation til jordbund, træart og race, alder, omdrift osv. Denne risiko kan imødegås ved valg af stabile træarter og ved at skabe skove med robust struktur.

Der findes i dag ikke præcise undersøgelser vedrørende korrelationen mellem de forventede klimaændringer og de direkte effekter heraf. Negative effekter af klimaændringerne forventes i Danmark primært i forhold til et antal nåletræarter, især rødgranen, der i dag dækker 28% af det danske skovareal. Rødgranen har de senere årtier vist tegn på stress, og er særligt udsat i forbindelse med storme. Rødgranens sydøstlige vækstgrænse findes allerede i dag umiddelbart øst og nord for Danmark, hvilket er en del af forklaringen på artens problemer i forbindelse med de herskende vækstbetingelser, jf. figur 5.1 på næste side.

Med de forudsete klimaændringer vil vækstbetingelserne for rødgran forværres yderligere, idet vækstgrænsen forskydes mod nord. Modsat rødgranen har mange af de i Danmark anvendte løvtræarter deres nordlige udbredelse umiddelbart nord for Danmark. Denne grænse vil med de forudsete klimaændringer rykke yderligere mod nord, og Danmark vil således rykke længere ind i området med gode vækstbetingelser for løvtræarterne.

Figur 5.1: Rødgranens naturlige udbredelse

Note: Rødgran har brug for kolde vintre, og dens naturlige vækstområde følger nogenlunde en temperaturgrænse for januar på -2°C. Hvis temperaturen f.eks. stiger 4°C, vil grænsen kunne flytte sig til den nuværende -6°C-linie. Det naturlige vækstområde ligger således allerede nu uden for Danmark. (Ibsen et al. 2004 efter (Larsen 1997)).

Nåletræarter som sitkagran og douglasgran har ikke de samme problemer i forbindelse med de forudsete temperaturstigninger som rødgran, men vil få bedre vækstbetingelser på linie med den generelle tendens hos løvtræarterne. Sitkagranens store genetiske variation og tilpasningsevne vil endvidere være en værdifuld ressource i fremtidens skovudvikling. Til gengæld vil disse nåletræarter også få større problemer med stormfald.

5.2 Afgrænsning

De forventede klimaændringer vil især forværre vækstbetingelserne for rødgran, som aktuelt udgør over ¼ af det danske skovareal og 25,1 mio. m³ af den samlede vedmasse på 77,9 mio. m³ i de danske skove (Larsen og Johannsen 2002), jf. figur 5.2. Der opstilles derfor en case, som behandler de forudsete klimaændringers effekt på driften af rødgran.

Figur 5.2: Stående vedmasse fordelt på arter, m³

Kilde: Larsen og Johannsen 2002.

Danmark har allerede foretaget en strategisk tilpasning til klimaændringerne på skovbrugsområdet ved en planlagt ændring i driften i statsskovene til naturnær skovdrift, som primært er baseret på løvtræarter. I casen forudsættes, at rødgranarealet konverteres til denne type skovdrift for at imødegå klimaændringerne.

Det klimatilpasningstiltag, der vurderes i casen, er konvertering af skov bestående af ren rødgran til naturnær skovdrift. Casen beskæftiger sig ikke med et specifikt geografisk område, men rødgransarealer generelt i Danmark. Analysen er generisk i den forstand, at den gælder for både stats- og privatejet skov. For staten er analysen interessant i forhold til, hvorvidt den allerede planlagte konvertering af offentlig skov bør fremrykkes som følge af klimaændringerne; mens analysens resultater er interessante i vurderingen af de økonomiske incitamenter for konvertering af de private skove. Det vurderede tiltag præciseres yderligere i afsnit 5.5.

5.3 Klimaændringer og forventede effekter

Især fire klimaændringer er af negativ betydning for rødgranen i det danske skovbrug. Klimaændringerne består i flere og kraftigere storme, mindre sommernedbør, mildere vintre og højere gennemsnitstemperatur. Stormfald vil destabilisere bevoksninger og være årsag til, at investeringer ikke føres til ende, idet skoven falder eller ødelægges af storm før endt omdrift. De resterende sundhedsrelaterede klimafaktorer medfører stres i rødgranens vækst, dårligere vækstforhold og evt. svækket vitalitet, med øget effekt af skadevoldere til følge.

Overordnet set medfører effekterne af klimaændringerne kortere omdrift, enten på grund af stormfald eller fordi omdriften fremskyndes, da bevoksningerne falder fra hinanden på grund af udtørring, anden svækkelse eller skadevoldere, og skoven vil blive fældet for at undgå, at investeringen går helt tabt.

Klimaændringerne vil medføre ustabile skove på arealer med monokultur af rødgran. Mindre sommernedbør, mildere vintre og højere gennemsnitstemperatur vurderes samlet at få negative konsekvenser for rødgranens vitalitet og overlevelse. Disse effekter er imidlertid mere langsigtede end effekten af stormfald, og er ikke inddraget i analysen pga. manglende data. Analysen ser således kun på konsekvenserne af forhøjet risiko for stormfald som følge af flere og kraftigere storme.

5.4 Status for dansk skovbrug

De senere årtiers udvikling, såvel globalt som på europæisk og nationalt plan, har ændret forholdene for dansk skovbrug markant. Driften er blevet dyrere, indtægterne mindre og tidligere tiders forholdsvis intensive drift er ikke længere rentabel. I kombination med, at andre end skovens rent produktionsmæssige værdier er kommet i fokus, har udviklingen medført en ændring i skovbrugets driftskoncept.

Siden 2005 har statsskovene således været drevet efter det naturnære skovbrugs principper, der udnytter naturens egne processer, bygger på blandede og uensaldrede bevoksninger, og skaber fleksibilitet og spillerum i det lange perspektiv. Konverteringen af driften sker efter Handlingsplan for naturnær skovdrift (Miljøministeriet, 2005a). Det betyder, at statsskovene i takt med omdriften omlægges til blandingsskov primært bestående af løvtræarter.

Driften af privat skov giver i Danmark i gennemsnit et driftsøkonomisk underskud på 300-400 kr./ha/år. Til trods for dette, og de voldsomme stormfald i det seneste årti, har de private skovejere tilsyneladende ikke ændret handlingsmønster på lige fod med de statslige skove. Relevante tilpasninger vil typisk omfatte konvertering til mindre intensive former i form af naturnær drift, når afkastet af driften betinger det eller f.eks. stormfald fremprovokerer det.

Den manglende spontane konvertering af de private rødgranarealer skal ses i forbindelse med, at prisen på skov er stigende på trods af den forringede driftsøkonomi. Således ligger prisen på skov i dag på omkring 120.000 kr./ha (Dansk Skovforening 2006). Investering i skov må således være betinget af andre faktorer end blot den driftsøkonomiske rentabilitet.

I forbindelse med de senere års stormfald er indsatsen med hensyn til tilplantning med skov støttet gennem forskellige tilskudsordninger. Statsskovene har fået økonomisk støtte fra EU til genplantning efter stormskaderne. Denne økonomiske støtte finansierer ca. 50% af udgifterne i forbindelse med tilplantning med løv (Skov- og Naturstyrelsen 2006).

Med hensyn til stormfald har der også været ydet tilskud til private skovejere, der inden 31. august 2001 tegnede en basisforsikring mod stormfald. Tilskud efter denne ordning medførte, at arealet efter tilplantning fik tinglyst fredskovspligt (Skov- og Naturstyrelsen 2006).

Tilskudsordninger og handlingsplaner afspejler, at der allerede i dag er truffet en beslutning om at tilpasse dele af de danske skove til en øget naturnær skovdrift.

5.5 Spontane tilpasninger og planlagte tiltag

Det klimatilpasningstiltag, der vurderes i casen, er som beskrevet konvertering fra rødgran i monokultur til naturnær skovdrift. Baggrunden er, at arts- og strukturvarierede skove drevet efter naturnære principper forventes at være langt mere robuste over for klimaændringer end skove, hvor driften er baseret på ensaldrende monokulturer. Dels vil der i højere grad anvendes stabile løvtræarter eller bedre tilpassede nåletræarter, dels vil en blandingsskov med varierede strukturer i sig selv være mere modstandsdygtig over for klimaændringer.

En blanding af træarter vil således indebære en risikospredning i forhold til forskellige klimapåvirkninger, og ved at have store og små træer på samme areal vil der ved stormfald blandt bevoksningens store træer være en ny generation på vej, som hurtigt kan danne ny skov.

Det er overvejende sikkert, at konvertering til naturnær skovdrift gør skovene mere stabile over for klimapåvirkninger. Der mangler imidlertid erfaringsdata for omkostningerne til løbende drift af en naturnær skov, den optimale drift af en sådan skov, hvilke effekter der kan hentes ud, med hvilke vedkvaliteter og så videre.

Nuværende analyser af naturnær skovdrift tager derfor udgangspunkt i eksisterende datagrundlag og tilvækstmodeller for skovbruget, der er baseret på ensaldrede og til dels ensartede bevoksninger, som er udtryk for tidligere tiders tradition for kontrolleret, skemalagt skovdrift og -dyrkning.

I det følgende præciseres, hvilke spontane og planlagte klimatilpasningstiltag, der allerede er iværksat i henholdsvis det private og statslige danske skovbrug.

5.5.1 Spontane klimatilpasninger

De private skovejere har endnu ikke indledt en spontan tilpasning – dvs. en ikke centralt planlagt – konvertering fra rødgran til naturnær skovdrift på trods af den stadigt ringere driftsøkonomi. Effekterne af et ændret klima vil som beskrevet yderligere forringe driftsøkonomien for rødgran i monokultur og derved øge incitamentet for konvertering af de private skove. De fysiske effekter er dog endnu ikke slået voldsomt igennem og forventes først for alvor at gøre det om ca. 30 år (EUFORGEN 2006).

To-tredjedele af det eksisterende rødgranareal er privatejet og spørgsmålet er, hvad der skal til, for at disse arealer konverteres til en driftsform, der er stabil i forhold til de forventede klimaændringer.

5.5.2 Planlagte tiltag

En driftsøkonomisk analyse kan vurdere det private incitament for at gennemføre en spontan tilpasning. Samtidig vil en velfærdsøkonomisk analyse kunne vurdere, om der er en velfærdsøkonomisk nettogevinst ved at gennemføre tilpasningerne. Hvis konverteringen giver et velfærdsøkonomisk overskud, men de private skovejere ikke gennemfører en spontan tilpasning, så kan det vurderes, om det offentlige burde fremme en konvertering i form af et planlagt tiltag. Som tidligere nævnt er skovdrift ikke nødvendigvis styret af økonomiske faktorer, hvorfor en spontan tilpasning ikke kun afhænger af økonomiske incitamenter.

Statsskovene har med Handlingsplan for naturnær skovdrift (Miljøministeriet, 2005) allerede i dag valgt at drive skovene efter naturnære principper, og derved allerede vedtaget et planlagt klimatilpasningstiltag. Det er dog væsentligt, om denne konvertering bør fremrykkes som en yderligere planlagt tilpasning til klimaændringerne af de offentlige skove.

Mens det interessante i forhold til de spontane tilpasninger er, hvorvidt de private skovejere har et øget økonomisk incitament til at konvertere, så drejer vurderingen af planlagte tiltag sig således om, i hvor høj grad det offentlige bør fremme en privat konvertering og fremskynde den allerede påbegyndte offentlige konvertering for at tilpasse rødgranskovene til et ændret klima.

5.6 Opstilling af case

Der ses ikke på noget specifikt geografisk område, men på drift af rødgran generelt i Danmark.

I 2000 udarbejdede Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange, KVL, analysen ”Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær skovdrift” (Thorsen og Strange, 2003). I deres analyse vurderes en række modeller for naturnært skovbrug og konvertering fra traditionelt monokulturelt til naturnært skovbrug. Nærværende case tager udgangspunkt i dette tidligere arbejde, med den væsentlige ændring, at stormfaldsrisikoen ændres som effekt af klimaændringerne.

Basis-scenariet (dvs. fremskrivning uden klimaeffekt) for analysen udgøres således af Thorsen og Stranges beregninger for rødgran fra år 2000. Reference-scenariet (dvs. fremskrivning med klimaeffekt) udgøres af en øget stormfaldsrisiko indregnet i basis-scenariet. Referencescenariet er det scenarium, som tiltaget – i dette tilfælde konvertering til naturnær skov - holdes op imod. Værdien af at konvertere fra rødgran til naturnær skovdrift vurderes i forhold til værdien af at fortsætte med reference-scenariet.

Analysen deles op i to dele. For det første foretages en driftsøkonomisk analyse af forskellige muligheder for at omlægge rødgranarealer til naturnær skov. Analysen vil vurdere det økonomiske incitament for at gennemføre spontane tilpasninger til effekterne af et ændret klima. Resultatet af analysen afhænger af den jordkvalitet det enkelte skovområde befinder sig på. Derfor opdeles analysen på tre forskellige jordkvaliteter, henholdsvis dårlige, middelgode og gode jordrer, for at give et mere nuanceret billede af, hvordan det ud fra et driftsøkonomisk perspektiv bedst kan betale sig at foretage konverteringen.

For det andet foretages en vurdering af den velfærdsøkonomiske værdi af at gennemføre konverteringen. Denne velfærdsøkonomiske analyse vil inddrage de goder ved konverteringen, der ikke er indeholdt i den driftsøkonomiske analyse. Det drejer sig om de forbedrede rekreative værdier og øget biodiversitet, der følger af konverteringen fra monokulturel til naturnær skovdrift.

Den driftsøkonomiske såvel som den velfærdsøkonomiske analyse er relevant for både private og statslige skove, men på forskellig måde. For de private skove er spørgsmålet for det første, om og i så fald, i hvilken form skovejerne har et driftsøkonomisk incitament til at konvertere. For det andet, om det offentlige ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning bør fremme konverteringen af de private skove. For de offentlige skove er spørgsmålet om den i 2005 allerede vedtagne plan for konvertering af de danske statsskove bør fremskyndes som følge af klimaændringerne.

Med andre ord kan den driftsøkonomiske analyse give et indblik i, hvilket økonomisk incitament skovejere har for at foretage en spontan konvertering fra rødgran til naturnær skov, givet en øget stormfaldsrisiko og afhængigt af jordkvaliteten. Den velfærdsøkonomiske analyse kan vurdere, om der er forbundet en velfærdsøkonomisk gevinst ved at foretage konverteringerne, og således om der er et økonomisk argument for at fremme og fremskynde konverteringen gennem et centralt, planlagt tiltag.

5.6.1 Metode

Der gennemføres en cost-benefit analyse af forskellige tilgange til at konvertere det danske rødgranareal til naturnær skovdrift for at imødekomme klimaændringerne. Cost-benefit analysen er opdelt i en driftsøkonomisk analyse af tiltagets privatøkonomiske værdi, og dernæst en velfærdsøkonomisk vurdering af tiltagets værdi for hele samfundet.

De driftsøkonomiske beregninger foretages på baggrund af et større modelapparat baseret på såvel Skovøkonomisk tabelværk som eksisterende skovdyrkningsmodeller samt priser og omkostninger på år 2000-niveau.

De danske skove består i dag primært af ensaldrede og ensartede bevoksninger. Den naturnære skov har i modsætning hertil mange arter med forskellige aldre. I den driftsøkonomiske analyse vurderes i forhold til et varieret udvalg af lokaliteter og jordbundstyper, hvilken strategi til konvertering fra det ensaldrede, ensartede skovbillede til det uensartede, varierede naturnære skovbillede, der er mest rentabelt ud fra en driftsøkonomisk betragtning.

5.6.2 Data

5.6.2.1 Jordkvalitet

De tre forskellige jordkvaliteter, god, middelgod og dårlig er baseret på målet for jordkvalitet, bonitet, som måles i en skala fra 1-5. Bonitet 1 er den bedste jordkvalitet og svarer her til betegnelsen ’god jord’. Som mål for den såkaldte ’middelgode jord’ er anvendt bonitet 3, mens ’dårlig jord’ svarer til bonitet 4. Jordkvaliteten afspejler jordens produktionsevne. Således har god jord større ydeevne og producerer mere over en kortere tidshorisont end en dårligere jord. Udbyttet kan således hentes ud tidligere på gode end dårlige jorde.

Af det samlede rødgranareal på ca. 132.000 ha er ca. 105.000 ha beliggende på magre (dvs. middelgode og dårlige) jorde i Vest- og Nordjylland, mens kun ca. 27.000 ha findes på øerne på fortrinsvist gode jorde. Fordelingen af rødgran på de forskellige jordkvaliteter er ikke tilgængelig, men der er en tendens til, at rødgran findes på dårlige og mellemgode lokaliteter, primært i Vestjylland, mens kun en lille andel af det samlede rødgranareal findes på gode jorde.

5.6.2.2 Driftsøkonomiske data

Nedenfor er vist to eksempler på omsætningsbalancer for hhv. rødgran og bøgeselvforyngelse på et areal med god jordkvalitet (Thorsen og Strange 2003). Som det fremgår ved sammenligning af tabel 5.1 og tabel 5.2 foretages hovedskovningen af rødgran væsentligt tidligere end det er tilfældet for bøgeskoven, dvs. rødgran har kortere omdrift og kortere investeringshorisont end bøgedriften.

Tabel 5.1: Omsætningsbalance for rødgrandrift på gode jorde.

Kilde: Thorsen og Strange 2003.

Note: Alle værdier er udtrykt pr. hektar på nær diameter og pris.

Tyndinger er den løbende udtynding af træer over en skovs levetid for at pleje de træer, der prioriteres til stadig vækst. Hovedskovning er den egentlige høst af skoven. Hovedskovning kan enten ske ved at skove hele skoven på en gang eller ved at tage træer, der har opnået en given diameter. Værdien af det skovede træ er stigende med træets alder, idet den voksende diameter gør træet mere værdifuldt pr. kubikmeter. Der er forudsat at den faste pris på træ er uændret, dvs. ingen realprisstigning. I praksis har prisen på nåletræ imidlertid været faldende de sidste 50 år, og en stigning i efterspørgslen synes ikke at være på vej (Thorsen og Strange, 2003). Hvad der vil ske med priserne i fremtiden er afhængig af mange og modsatrettede tendenser, og endvidere er fordelingen af produkter i den naturnære skov ukendt. Samlet set vurderes foudsætningen om uændrede realpriser på træ derfor at være det bedste bud på en fremtidig prisudvikling.

Tabel 5.2: Omsætningsbalance for bøgeselvforyngelse på gode jorde

Kilde: Thorsen og Strange 2003.

Note: Alle værdier er udtrykt per hektar på nær diameter og pris.

Omsætningsbalancerne er udgangspunktet for de beregninger, som danner grundlag for vurderingen af konverteringen. Omsætningsbalancerne viser omkostninger og indtægter og deres fordeling over tid. De viser størrelsen af de indledende omkostninger til plantning af træer, træproduktionen i fysiske enheder, prisen herpå og den resulterende indtægt. Ved hjælp af disse omsætningsbalancer er det muligt at finde værdien af nettoindtægten for en given træart.

5.6.2.3 Korrelation mellem klimaforandringer og effekter

Det formodes, at rødgranen vil få problemer med et varmere klima med flere og kraftigere storme, men der findes ikke velunderbyggede data, som kvantificerer sammenhængen mellem klimaændringerne og de forventede effekter. Derfor er der i analysen ikke taget udgangspunkt i et bestemt klimascenarium, men kun anvendt data for den forhøjede stormfaldsrisiko.

5.6.2.4 Data for effekter af de forskellige tilpasningstiltag

Der eksisterer ikke tilstrækkelig historisk erfaring med naturnær skovdrift i Danmark, hvorfor analysens beregninger foretages på baggrund af hypotetiske scenarier, der er baseret på traditionelle beregningsmodeller for skovdrift. De traditionelle modeller for beregninger af tilvækst, behandlinger og prisudvikling for skovbruget bygger på den traditionelle skovdrift, hvor de enkelte bevoksninger er ensaldrede monokulturer, som afsluttes med en samlet fældning og nyanlæg af endnu en omdrift. Det naturnære skovdriftsprincip bygger derimod på blandede bevoksninger med flere arter og uens aldre og på nuværende tidspunkt findes ikke pålidelige erfaringer og data fra en sådan drift i modelform.

5.6.2.5 Diskonteringsrenten

I ”Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær skovdrift” (Thorsen og Strange 2003) er anvendt en diskonteringsrente på 2% p.a. Der er tale om en realrente, da analysen er gennemført i faste priser.

Historisk har der været tendens til at anvende en lav diskonteringsrente i skovbruget. Dette skyldes dels skovbrugets lange investeringshorisont, men også investeringens porteføljemæssige mulighed for diversifikation for private investorer (Møller et al. 2000, Thorsen 1999).

Finansministeriet har fastsat renten i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på 6% p.a. Det har dog ikke været muligt i nærværende analyse at gennemregne Thorsen og Strange’s tal med 6% diskonteringsrente.

5.6.2.6 Markedsomsatte goder

Der antages en partiel betragtning i analysen. Prisen på produkter og andre faktorer antages at være uafhængige af, om skovbrugets drift omlægges. Visse faktorer, så som ændringer i prisen på brænde eller fortsatte olieprisstigninger vil kunne påvirke denne antagelse.

Den naturnære skov, der konverteres til, tager udgangspunkt i en kendt bøgeselvforyngelse, men med visse korrektioner:

• Der gives et tillæg på 10% af rod-prisen på større dimensioner for at afspejle måldiametergevinsten (5-7% af den stående værdi i en ældre bøgebevoksning (Jensen og Meilby 1992)).
• Hugstomkostningerne øges med 10% for alle sortimenter som følge af en mere varieret struktur.
• Der spares sprøjtemidler og til dels udrensning på grund af den gruppevise foryngelse.
• Der udføres supplerende indplantning af træarter til en pris på 20% af omkostningen ved en plantet bøgekultur.

Tilstedeværelsen af flere træarter antages ikke at give afvigelser fra standard cashflowet.

Bøgeblandskovsystemet vil have en økonomi, der er marginalt bedre end den traditionelle bøgeselvforyngelse. I nutidsværdi betyder dette 0,5-3%, afhængig af jordkvaliteten.

De nævnte forbehold er taget, netop fordi der ikke findes direkte data for output fra det naturnære driftssystem. Outputtet af det naturnære produktionssystem er behæftet med stor usikkerhed, hvilket er en væsentlig faktor, når og hvis der skal træffes en beslutning om at konvertere, især for en privat skovejer.

5.6.2.7 Velfærdsøkonomiske data

De driftsøkonomiske resultater i analysen sammenholdes i den velfærdsøkonomiske vurdering med betalingsvillighed for henholdsvis skovens rekreative og biologiske værdi. Som udtryk for den rekreative værdi anvendes en marginal betalingsvilje for konvertering af rødgran til naturnær skovdrift opnået gennem valgeksperimenter af Olsen og Lundhede (2005). For biodiversiteten anvendes ligeledes en værdi fastsat gennem valgeksperimentmetoden i en anden analyse af Lundhede et al. (2005).

5.6.2.8 Ikke-markedsomsatte goder

Skov tillægges i dag mange andre funktioner end produktionsmæssige. I analysen fokuseres på rekreative interesser og biodiversitet. Naturnær skovdrift leverer begge disse goder, idet skoven baseres på økologisk bæredygtige strategier og ingen brug af f.eks. sprøjtegift. Den naturnære skov leverer et varieret udtryk med mange forskellige træarter og strukturer, som endvidere skaber mange forskellige økologiske nicher. Gennem en bedre stabilitet i forhold til klimaændringer vil den naturnære skovdrift også betyde en bedre sikring af skovenes rekreative og naturmæssige værdier.

Der findes efterhånden mange forskellige værdisætningsstudier af miljøgoder på verdensplan. I denne analyse fokuseres primært på danske studier. I en arbejdsrapport fra Skov og Landskab, KVL (Boiesen et al. 2005) præsenteres en række udvalgte værdisætningsstudier af skov, jf. tabel 5.3 nedenfor.

Tabel 5.3: Værdisætning af skov

Note: Værdisætningsstudier vedrørende skov (Boiesen et al. 2005, s. 55).

Variationen i prisestimaterne i de nævnte analyser er stor, ligesom de citerede priser er angivet i forskelligt prisniveau. Alene af disse grunde er resultaterne ikke umiddelbart sammenlignelige. En overordnet problemstilling i forbindelse med denne slags analyser er, at data og resultater generelt har manglende udsagnskraft i et bredere perspektiv. Ofte er analyserne præget af lokale forudsætninger og deres konklusioner er således af begrænset generel værdi.

5.6.2.9 Estimater af betalingsvilje for øget biodiversitet

I arbejdsrapporten fra Skov og Landskab (Boiesen et al. 2005) udførtes en undersøgelse på baggrund af både betinget værdisætning og diskrete valg. Resultaterne viser en tilnærmelsesvis lineær betalingsvillighed pr. art for beskyttelse af 1 til 25 truede arter, dog med faldende marginalnytte i den øvre ende. Betalingsviljen pr. truet art ligger relativt stabilt på 10 kr./art/år/husstand i analyserne.

Analysen tyder på, at respondenterne har været i stand til at skelne biodiversitetsattributen fra de øvrige. Dette taler for, at resultaterne kan anvendes i andre analyser. I begge biodiversitetsvariationer af undersøgelsen er respondenterne villige til at betale mere for mere areal. Betalingsvilligheden ligger på 25 kr./år pr. 10.000 ha. Undersøgelsen giver således estimater, der kan anvendes under visse kritiske forudsætninger, som udsagn for værdisætning af biodiversitet. Bemærk f.eks., at der er spurgt til truede arter og ikke blot arter i sig selv.

Af andre nye værdisætninger af biodiversitet kan nævnes en samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretning af mellem 600 og 1.500 ha af den østlige del af Store Åmose udført af Miljøstyrelsen for Skov- og Naturstyrelsen (Miljøstyrelsen 2005B) i form af valgeksperimentmetoden. Her indgår et værdisætningsstudium udført af DMU og AKF specifikt for Åmosen, et åbent og storslået landskab (Lundhede et al. 2005). Biodiversiteten indgik som parameter sammen med sikringen af de kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Betalingsviljen for biologisk mangfoldighed blev i denne forbindelse estimeret til 543 kr./pers./år for stor biologisk mangfoldighed og 55 kr./pers./år for nogen biologisk mangfoldighed. Denne værdi er knyttet til at forbedre biodiversiteten i det konkrete område.

Lundhede et al. (2005) maner imidlertid til varsomhed mht. fortolkning af deres resultater. De aggregerede resultater af betalingsvilligheden for hele befolkningen giver meget store nutidsværdier, og derfor anføres forklaringer på, hvorfor tallene kan være overestimerede. Respondenternes svar kan således være påvirket af moralsk tilfredsstillelse, dvs. betalingsvilligheden afspejler respondentens holdning til en mere generel problemstilling og ikke så meget til den konkrete ændring. Der kan optræde manglende skala i resultaterne, hvilket vil sige, at respondenterne ikke har svaret på, om de vil betale det samme for flere projekter eller kun betale for dette ene. Resultatet tager dermed ikke højde for en aftagende betalingsvilje pr. nyt genopretningsprojekt. Betalingsviljen er opgjort pr. person (ca. 4,1 mio. danskere over 18 år (Danmarks Statistik 2005)) og ikke på husstandsniveau (ca. 2,5 mio. danske husstande (Danmarks Statistik 2005)), hvilket giver en væsentlig forskel som beregningsfaktor. Endelig ligger der en potentiel forskel i, at betalingsvilligheden er opgjort som årlig betalingsvilje og ikke som et engangsbeløb. Der kan være en fare for, at respondenterne har set deres betalingsvilje som et engangsbeløb, hvilket væsentligt ændrer skalaen i resultatet. Alle disse forbehold taler for, at de opnåede resultater er overestimerede i den konkrete analyse.

Lundhede et al. (2005) argumenterer for, at deres tal med de nævnte forbehold kan sammenlignes med andre biodiversitetsanalyser, f.eks. Boisen et al. (2005). Set i dette lys, kunne der argumenteres for at anvende de 543 kr./pers./år for stor biologisk mangfoldighed i forbindelse med konverteringen til naturnær skovdrift. Naturnær skov rummer alt andet lige større biologisk mangfoldighed end rene bevoksninger med rødgran, som renafdrives ved endt omdrift. Ud fra denne betragtning kunne betalingsviljen for stor biologisk mangfoldighed knyttes til valget af den naturnære drift, men blot for at illustrere en tendens. I reglen burde en mere specifik analyse foretages for konkret at kunne værdisætte ændringen i biologisk mangfoldighed i naturnære skove kontra rødgran i monokultur.

5.6.2.10 Estimater for skovens rekreative værdi

I en analyse af skovrejsningen ved Vollerup anvendtes Dubgaard (1998) til at værdisætte de rekreative værdier af skovrejsningen. Dubgaards tal går på en hypotetisk betalingsvilje for benyttelse af hele Danmarks skovareal til friluftsformål. Analysen estimerer en betalingsvilje på 1.200 kr./ha/år for hele befolkningen til hele Danmarks skovareal. I nyere analyser af bl.a. Damgaard et al. (2001) fås betalingsviljer for hhv. bynær skov i Nordsjælland og nyanlagt skov ved København til hhv. 4.500 kr./ha/år og 17.400 kr./ha/år. Variationen viser, at nyanlagt skov har den relativt højeste rekreative værdi, hvor også nærheden til by hæver den rekreative værdi. Som tidligere nævnt, er det eksisterende rødgranareal ikke umiddelbar bynært beliggende. Thorsen og Strange (2003) vurderer, at disse betalingsviljer kun kan anvendes som en samlet betalingsvilje og ikke i en marginal betragtning vedrørende ændringen af driftsformen fra traditionel til naturnær.

Olsen og Lundhede (2005) har udført en værdisætning af de rekreative værdier ved konvertering til naturnær skovdrift gennem valgeksperimentmetoden. De finder bl.a. en betalingsvilje på 969 kr./år/husstand for overgangen fra nåleskov til blandskov. I forbindelse med analysen anføres visse forbehold. For det første er der en overvægt af veluddannede og bedre bemidlede blandt respondenterne, som derfor ikke er helt repræsentativ for den samlede danske befolkning. Endvidere kan betalingsviljen for skovbilledet bestående af en blanding af løv- og nåletræer potentielt opfattes som en præference for variation (altså varierende træarter) på bevoksningsniveau. Naturnær skovdrift giver imidlertid meget lidt variation på skovniveau, sammenlignet med det traditionelle skovbrugs – frimærkeskovbrugets – skovbillede. Derfor er der store forbehold forbundet med at applikere værdierne på konvertering af det samlede rødgranareal (Lundhede 2006).

De udtrykte betalingsviljer er således udtryk for hypotetiske situationer, og er behæftet med generel usikkerhed. Med ovennævnte forbehold, vil Olsen og Lundhedes værdi alligevel blive anvendt som udtryk for den rekreative værdi, der er knyttet til at konvertere fra rødgran til naturnær skovdrift.

5.6.3 Beregningsforudsætninger

Thorsen og Stranges model udgør som nævnt basis-scenariet for vurderingen af tiltaget i denne case. Beregningsforudsætningerne for dette basis-scenarium består i en række generelle antagelser vedrørende renter, priser, omkostninger samt skovdyrkningsmodeller og usikkerheder. Disse beregningsforudsætninger anvendes i udgangspunktet for nærværende analyse og er gennemgået nedenfor.

5.6.3.1 Stormfald

Risikoen for stormfald påvirkes af stormstyrke, tidspunkt for storm, træart, bevoksningsalder, højde og diameter, skovdyrkning, nabobevoksninger, jordbund, topografi samt skadevoldere. Kombinationen af disse faktorer er afgørende for omfanget af stormens skader.

Der er dog stor usikkerhed omkring sandsynligheden for stormfald i Danmark, men i de seneste årtier er analyser på parameteren udført med udgangspunkt i Østergård (1988) og Neven (1983). I Thorsen og Strange (2003) var risikoen fastsat til 8%/år for nål over 15 meters højde, og stormfald antages endvidere at medføre et tab på 25% af dækningsbidraget.

Af andre analyser vedrørende stormfald kan nævnes Andersen og Hansen (2003), hvor en aldersgradueret stormfaldsrisiko anvendes. Andersen og Hansen (2003) tager som Østergård (1988) udgangspunkt i normalhugsten for nål i perioden 1894-2000, men vælger i stedet at beskrive trendlinien ved et 2. gradspolynomium, hvor Østergårds er en ret linie. Stormfaldsrisikoen fastsættes i Andersen og Hansens analyse til 11%/år.

Skovdyrkerforeningen har registreret kraftigere stormfald de seneste årtier (Dansk Skovforening 2006). På baggrund af de opstillede scenarier vurderes en forøgelse af stormfaldsrisikoen på 50% fra Thorsen og Stranges model at være relevant. Det vil sige, at stormfaldsrisikoen i betragtning af klimaændringerne i nærværende analyse fastsættes til 12%/år for rødgran over 15 meters højde. Et stormfald antages endvidere stadig at medføre et tab på 25% af dækningsbidraget^[2].

Figur 5.3 nedenfor viser, at der er store arealer med rødgran, som har en alder og dermed en højde, som gør bevoksningerne stormudsatte.

Figur 5.3: Rødgran fordelt på aldersklasser

Note: Rødgranbevoksningerne fordelt efter alder (Larsen og Johannsen 2002). Træernes alder er af betydning for højden og dermed risikoen for stormfald, idet rødgran alt efter jordbundsforholdene vokser over 15 meters højde omkring 30-40 års alderen.

Thorsen og Strange (2003) har ikke regnet med stormfaldsrisiko for løvtræarterne. Det vil sige, at klimaændringerne med hensyn til storm ikke antages at påvirke løvtræer. Dette er ikke helt retvisende, idet bl.a. 1999-stormen viste, at løvtræer også falder ved tilstrækkeligt høje stormstyrker. Der er ikke taget højde for dette i analysen, men emnet behandles under følsomhedsanalyserne.

5.6.3.2 Økonomiske parametre

Renten er fastsat til 2%/år, og det er ikke muligt med de forhåndenværende midler at ændre satsen til 6%/år. Der er anvendt 2000-priser, som forudsættes uafhængige af konvertering i driften. I Thorsen og Stranges model anvendes endvidere ikke nettoafgiftsfaktoren eller skatteforvridningstab, og de er derfor heller ikke anvendt i nærværende analyse.

5.6.3.3 Naturnær skovdrift

Idet der ikke eksisterer solid viden om naturnær skovdrift i Danmark, er beregninger vedrørende den fremtidige skovs ydeevne m.m. forbundet med stor usikkerhed. De mange usikkerheder er svære at håndtere og forstyrrer tolkningen af hinanden. For at fremme formidling og sammenligneligheden, forudsættes alle faktorer kendte, herunder bl.a. priser, produktsortimenter, afsætningsmuligheder m.v. Problemerne ved denne forudsætning behandles under følsomhedsanalysen.

Der arbejdes i nærværende analyse med to naturnære systemer: En selvforyngende bøgeblandskov og en delvist selvforyngende blandingsskov af skovfyr, birk og eg. Den sidste anvendes kun på de dårlige jorde. Det er antaget, at selvforyngelse lykkes uden hegning. Denne antagelse er et klart usikkerhedsmoment i modellen, da hegning er behæftet med store omkostninger. Der regnes dog med hegning i scenarium 3a, jf. afsnit 1.6.4.

5.6.4 Scenarier

Beregningerne er foretaget på baggrund af tre scenarier, som udgør et udsnit af de mange mulige strategier til konvertering til naturnær skovdrift, der kan vælges, jf. Larsen & Skov- og Naturstyrelsen (2005) og Larsen (red.)(2005). De valgte scenarier repræsenterer et realistisk udsnit, så vidt forudsætningerne er opfyldt og dækker et bredt udsnit af landets skovdyrkningsforhold. Scenarierne følger de tre forskellige jordkvaliteter, for hvilke, der er op til tre forskellige konverteringsstrategier. Intensiv konvertering refererer til en konvertering, hvor et rødgranareal fældes nu og erstattes med en mere naturnær beplantning. Ekstensiv konvertering er en gradvis proces, hvor træerne fældes og efterhånden erstattes med den naturnære beplantning over en varierende årrække.

Scenarium 1:  Ekstensiv konvertering af rødgran på dårlig jord med etablering af såningskultur i skovfyr/birk/eg med senere supplerende indplantning af eg. Grunden til at der kun ses på et scenarium ved den dårlige jord er, at det bedst kan betale sig at konvertere, når den ensaldrede rødgran alligevel skal fældes helt ved 90-100 år, jf. tabel 5.4 nedenfor.

Scenarium 2:  a. Intensiv konvertering af rødgran på middelgod lokalitet ved at fjerne den eksisterende bevoksning, jordbearbejde og så ellers lade jorden springe i skov. Senere indbringes en vis mængde bøg.

b. Ekstensiv konvertering af rødgran på middelgod lokalitet til naturnær drift ved omgående etablering af bøgebaseret blanding under de stående rødgraner.

c. Ekstensiv konvertering af rødgran på middelgod lokalitet ved underplantning med bøg over 20 år.

Scenarium 3:  a. Intensiv konvertering af rødgran på god lokalitet med indplantet bøge-/blandingskultur under hegn.

                        b. Ekstensiv konvertering af rødgran på god lokalitet med en 100% bøge/blandingskultur over to årtier.

                        c. Meget ekstensiv konvertering af rødgran på god lokalitet med udskydelse af indplantning af bøg til efter 10-20 år og meget lidt pleje i kulturfasen, dvs. en billigere men langsommere version af den ekstensive strategi b.

De primære forskelle på de tre scenarier er jordkvaliteten og dermed træernes produktionsevne. For de gode og middelgode jorde (scenarium 2 og 3) er der eksemplificeret forskellige strategier for konvertering, som primært varierer mht. intensiteten – konvertering nu eller senere – men også den konverteringsstrategi, der vælges. Mulige strategier består i beplantning eller i blot at lade stå til, hvilket er af betydning for omkostningsstrukturen. Alle scenarier vurderes i forhold til reference-scenariet, som er fortsat traditionel drift af rødgran med renafdrift og genplantning. Der er et reference-scenarium for hver jordkvalitet.

Som tidligere nævnt, er fordelingen af rødgran på forskellige lokaliteter ikke nøjagtig kendt, men størstedelen af de danske rødgranarealer findes på dårlige og mellemgode lokaliteter, primært i Vestjylland, mens kun en lille del af det samlede rødgranareal findes på gode jorde.

5.7 Driftsøkonomisk analyse

I det følgende præsenteres driftsøkonomiske resultater af konvertering fra rødgran til naturnær skovdrift på baggrund af Thorsen og Stranges model. Thorsen og Stranges model er modificeret gennem en forøgelse af risikoen for stormfald, som den primære effekt af klimaændringerne. Ellers er beregningsforudsætningerne de samme, som analysen fra 2003.

5.7.1 Præsentation af resultaterne

Resultaterne præsenteres ved at sammenligne referencesituationen ved fortsat drift af rødgran med de forskellige strategier for konvertering til naturnær skov. Resultatet fås ved at sammenholde nutidsværdien af nettoindtægten ved at dyrke henholdsvis rødgran og naturnær skov. Dette udføres for flere forskellige strategier (hhv. intensiv og ekstensiv konvertering) samt for tre forskellige jordkvaliteter.

Nutidsværdien af konverteringen inkluderer både værdien af fældning og salg af den eksisterende skov og nutidsværdien af den fremtidige drift af det senere opnåede naturnære system.

Givet modellen og projektets begrænsninger har det ikke været muligt at udarbejde en fuldt ud tilpasset model. De nedenstående beregningsresultater viser derfor ikke det optimale tidspunkt for en konvertering fra rødgran til naturnær skovdrift for en given stormstyrke.

Resultater viser, hvornår det senest er  optimalt at fælde rødgran ved en given stormfaldsrisiko. Dette tidspunkt vil samtidig være det seneste tidspunkt for, hvornår en konvertering vil være optimal. Samtidig vurderes de forskellige konverteringsstrategier op i mod hinanden inden for det enkelte scenarium.

5.7.1.1 Referencescenarium

Referencescenariet er fortsat drift af rødgran med en stormfaldsrisiko på 12%/år for træer over 15 meter med en efterfølgende reduktion af værdien af vedmassen med 25%.

I tabel 5.4 er nutidsværdien af drift af rødgran i al evighed for forskellige jordkvaliteter og omdriftsalder beregnet. Tabellen viser, at det økonomisk optimale tidspunkt for omdrift varierer fra jordkvalitet til jordkvalitet med den givne stormfaldsrisiko på 12%/år.

Den optimale omdriftsalder for rødgran på dårlig jord er 90-99 år, for middelgod jord 70-79 år og for god jord 50-59 år. Det bemærkes, at drift af rødgran generelt vil give et negativt afkast med en stormfaldsrisiko på 12%/år, uanset omdriftsalder.

Tabel 5.4: Referencescenarium: Drift af rødgran på dårlig, middelgod og god jord

Det fremgår af tabel 5.4, at jo ringere jordkvalitet, desto senere kan det alt andet lige betale sig at fælde et givent rødgranareal. Denne sammenhæng skyldes, at økonomien er ringest på de dårligste jorde, hvorfor den investering, der kræves for at konvertere skoven ligeledes er mindre rentabel på disse jorde. Modsat er der på de bedre jorde det fornødne afkast på investeringen til, at det kan betale sig at fælde tidligere.

I det følgende beskrives analysens resultater for de tre forskellige scenarier og deres respektive konverteringsstrategier. Resultaterne vises som nutidsværdigevinster ved konvertering i et givent år, set i forhold til referencescenariet, dvs. som nettoværdien af konverteringsstrategien fratrukket nettoværdien af at fortsætte med dyrkning af rødgran.

Gennemgangen af scenarierne viser driftsøkonomien ved de enkelte konverteringsstrategier i forhold til referencescenariet. Resultaterne i sig selv siger imidlertid intet om det optimale tidspunkt for at konvertere i forhold til de forskellige scenarier. Som retningslinie anvendes de nævnte optimale omdriftsaldre for referencescenariet, idet det i hvert fald ikke er optimalt at konvertere senere end dette tidspunkt.

5.7.1.2 Scenarium 1

I scenarium 1, som omhandler ringe lokaliteter, er der kun regnet på én konverteringsstrategi. Af figur 5.4 fremgår, at for rødgran på dårlig jord ved en risiko for stormfald på 12%/år er konvertering til en skovfyr/birk/ege-blanding at foretrække frem for fortsat drift af rødgran, uanset konverteringstidspunkt. Dette ses i figuren ved, at kurven ligger over nul, og at nutidsværdien ved konvertering således er positiv for alle aldre. Der er altså en nettogevinst ved at konvertere fra rødgran til naturnær drift, uanset bevoksningens alder.

Figur 5.4: Driftsøkonomiske konsekvenser af konvertering til naturnær skovdrift for scenarium 1

Note: Scenarium 1 – Nutidsværdigevinst ved konvertering til skovfyr/birk/ege-blanding på dårlig jord som funktion af konverteringstidspunktet.

5.7.1.3 Scenarium 2

I scenarium 2 for den middelgode lokalitet fremgår det, at fortsat drift af rødgran er at foretrække frem for den mest intensive konverteringsstrategi, som består af konvertering til løv nu. Dette ses ved, at kurven i figur 5.5 for denne strategi ligger under 0 i det meste af forløbet. Der er altså en negativ nettogevinst – et tab – ved den intensive konvertering indtil en konverteringsalder på 90 år. De to ekstensive strategier er til gengæld at foretrække frem for fortsat drift af rødgran. Resultaterne afspejler, at værdien af den dyre kulturetablering på middelgode lokaliteter er større end på de dårlige jorde, men stadig ikke stor nok til at bære den intensive konvertering. Altså er den intensive konvertering den ringeste strategi her, mens de to ekstensive strategier er at foretrække frem for fortsat rødgrandrift.

Figur 5.5: Driftsøkonomiske konsekvenser af konvertering til naturnær skovdrift for scenarium 2

Note: Scenarium 2 – Nutidsværdigevinst af tre konverteringsscenarier på middelgode lokaliteter, som funktion af konverteringstidspunkt.

5.7.1.4 Scenarium 3

For scenarium 3 på god jord vil der med en stormfaldsrisiko på 12%/år være en overvejende præference for at konvertere frem for fortsat at dyrke rødgran, jf. figur 5.6, hvor alle kurver ligger over nul. Forklaringen på præferencen for konverteringen på den gode lokalitet er, at rødgran på trods af de gode produktionsforhold her giver et relativt lavt afkast på grund af stormfaldsrisikoen. Den naturnære løvskov lider derimod ikke under en højere stormfaldsrisiko og kan således udnytte de bedre produktionsforhold mere optimalt.

Figur 5.6: Driftsøkonomiske konsekvenser af konvertering til naturnær skovdrift for scenarium 3

Note: Scenarium 3 - Nutidsværdigevinst for de tre konverteringsscenarier på gode lokaliteter, som funktion af tidspunkt for konvertering.

Sammenlignes de tre konverteringsstrategier på den gode jord, ses det af figur 5.6, at den meget ekstensive konvertering er den mest økonomisk fordelagtige (kurven ligger øverst). Det skyldes, at det er den billigste måde at gennemføre en konverteringsstrategi på, hvilket opvejer de indtjeningsmuligheder, der mistes ved den langsommere konvertering i forhold til de mere intensive konverteringer.

5.7.1.5 Opsummering

Generelt kan der på baggrund af de tre figurer konkluderes, at det set i forhold til reference-scenariet kan betale sig at konvertere på alle tre jordkvaliteter, idet graferne for de fleste konverteringsstrategier ligger over x-aksen. Figurerne siger til gengæld ikke noget om det optimale tidspunkt for konvertering til de forskellige scenarier.

I stedet tages udgangspunkt i det optimale tidspunkt for omdrift af rødgran ved en stormstyrke på 12%/år, jf. tabel 5.4. Heraf fremgår, at den optimale alder for rødgran ved konvertering bliver højere desto ringere jordkvalitet. Tabellen viser samtidig, at nutidsværdierne af nettogevinsten ved at konvertere er lavere for de dårlige jorde sammenlignet med de gode. Dette skyldes, at de mere produktive, gode jorde bedre kan forrente investeringen af konverteringen i forhold til de dårlige jorde. Tabel 5.5 opsummerer de optimale konverteringsstrategier for de enkelte jordkvaliteter, samt hvornår det senest er optimalt at igangsætte konverteringen.

Tabel 5.5: Opsummering af de driftsøkonomiske resultater

For alle tre typer jorde er det forskellige typer af ekstensive strategier, der er de driftsøkonomisk mest favorable. Hovedforskellen er, at det for den gode jord også kan betale sig at foretage en intensiv strategi sammenlignet med fortsat rødgrandrift, mens det ikke kan betale sig for middelgode og dårlige jorde.

5.7.2 Sammenligning med basisscenariet

I det følgende holdes denne analyses resultater op mod de generelle konklusioner fra Thorsen og Stranges analyse, som ikke regner med øget stormfaldsrisiko. Der foretages dermed en sammenligning af analysen med og uden klimaeffekt. Størstedelen af konklusionerne i de to analyser stemmer fint overens.

De generelle driftsøkonomiske konklusioner fra Thorsen og Strange (2003) viser, at det naturnære skovbrugs driftsøkonomi vil være bedre end driftsøkonomien for monokultur med rødgran. Den øgede stormfaldsrisiko forstærker dette billede, således at konvertering bliver mere attraktiv efterhånden som stormfaldsrisikoen øges.

Ekstensive konverteringsmodeller med beskeden kulturindsats er ifølge Thorsen og Strange de generelt mest attraktive, hvilket også er konklusionen for analysen med klimaeffekterne. I Thorsen og Stranges model udgør nutidsværdigevinsten ved den optimale konverteringsstrategi på det optimale tidspunkt fra 10.000 kr./ha for de dårligste jorde til 60.000 kr./ha på de bedste jorde.

Nærværende analyse gav en nutidsværdigevinst på 40-60.000 kr./ha ved en konvertering svarende til tidspunktet for optimal omdrift af rødgran (referencescenariet). Især på de dårlige jorde bliver det mere rentabelt at konvertere givet den højere stormfaldsrisiko. Dette skyldes først og fremmest det senere optimale konverteringstidspunkt for de dårligere jorde. Jo senere konverteringen gennemføres, desto større bliver risikoen for, at et areal med rødgran falder i storm, og desto større bliver gevinsten ved at konvertere.

Af Thorsen og Strange (2003) fremgår, at konvertering før optimal omdrift giver betydelige driftsøkonomiske tab på 10-60.000 kr./ha. med størst tab på de bedste jorde. Med den øgede stormfaldsrisiko mindskes det driftsøkonomiske tab ved konvertering før det optimale tidspunkt til omkring 8-10.000 kr./ha. Et overslag på omkostningen ved at konvertere de 132.237 ha rødgran før det optimale tidspunkt lyder på baggrund af Thorsen og Strange (2003) på mere end 2 mia. kr. Dette tal bliver med den øgede stormfaldsrisiko til et tab på omkring 1,3 mia. kr. i nutidsværdi i analysen med øget stormrisiko på 12%/år. Begge resultater er opgjort i nutidsværdi (2000-priser)

Omvendt viser resultaterne hos Thorsen og Strange, at der ved at vente med konverteringen til det optimale tidspunkt kan indfries en gevinst på omkring 2 mia. kr. i nutidsværdi. Sandsynligheden for at få del i denne værdi for den enkelte skovejer afhænger naturligvis af, om skoven falder i storm inden det optimale tidspunkt for konvertering. Derved bliver det en stadig mere risikabel strategi at vente, efterhånden som stormfaldsrisikoen vokser. Det vil sige, at klimaændringernes forhøjelse af stormfaldsrisikoen gør, at tabet ved at konvertere før det optimale tidspunkt mindskes, mens risikoen ved at vente til det optimale tidspunkt øges.

Den driftsøkonomiske analyse viser overordnet set, at rødgran, som igennem det seneste århundrede har været den foretrukne art, ikke bør være det i fremtiden, givet de klimabetingede risici. Imidlertid er konvertering forbundet med relativt store omkostninger, hvorfor konvertering bør foregå senest, når rødgranens omdriftsperiode ophører omkring de 90-100 år på dårlige jorde, eller ved en alder på 50-80 år for de bedre jorde.

En afventende strategi  er imidlertid sårbar over for klimaeffekter på det mellemlange sigt, idet den øgede stormfaldsrisiko mindsker chancen for, at skovene bliver stående til det optimale konverteringstidspunkt. Når der foreligger et klarere billede af fremtidens stormrisiko, kan der gives en mere nøjagtig konklusion for den optimale driftsøkonomiske strategi og timing af konverteringen.

5.7.3 Følsomhedsanalyse

Det parameter, der udgør forskellen på nærværende analyse og arbejdet af Thorsen og Strange (2003), er stormfaldsrisikoen, der afhænger af to elementer af klimaændringerne. For det første den øgede frekvens af storme og for det andet øget stormstyrke. I denne analyse ses der således på resultaternes følsomhed over for ændringer i hhv. stormfrekvensen og stormstyrken.

Thorsen og Strange (2003) beregner følsomhed på flere forskellige parametre i forbindelse med deres analyse, som ikke kan medtages i nærværende analyse. I nærværende analyse behandles faktorer som CO₂, grundvand, jagt, hegning og længere kulturfase således ikke nærmere.

Parametre som træartsvalg/hjemmehørende arter og bonitetsnedgang, som har at gøre med de kommende skovtræers kapacitet og sundhed, er elementer, som heller ikke er taget med. Generelt skyldes fravalgene simplificering af resultaterne.

Der er ikke udført nogen følsomhed med ændringer af prisen på træ. Det skyldes, at prisen på nåletræ har været faldende de sidste 50 år, og at en stigning i efterspørgslen ikke synes at være på vej (Thorsen og Strange, 2003). De fremtidige priser er afhængig af mange og modsatrettede tendenser, og endvidere er fordelingen af produkter i den naturnære skov ukendt. Samlet set vurderes foudsætningen om uændrede realpriser på træ derfor at være det bedste bud på en fremtidig prisudvikling.

5.7.3.1 Følsomhedsanalyse på stormfrekvensen

Frekvensen af storm har naturligvis en direkte betydning for rødgranens stormfaldsrisiko og er derfor et helt centralt parameter for analysens konklusion. Derfor gennemføres der her en følsomhedsanalyse på sandsynligheden for storm, som i grundanalysen er fastsat til 12%/år. I følsomhedsanalysen vurderes det optimale tidspunkt for omdrift af rødgran og derved også det seneste tidspunkt for konvertering til naturnær skovdrift ved en stormrisiko på henholdsvis 8 og 16%/år, jf. tabel 5.6.

Tabel 5.6: Optimalt tidspunkt for omdrift af rødgran ved forskellige sandsynligheder for storm, optimal omdriftsalder

Omdriftsalderen ændres ikke for de dårlige lokaliteter, før stormrisikoen stiger til 16%. Dette illustrerer, at stormfaldsrisikoen ikke ændrer på det faktum, at der for de dårlige jorde er meget små indtægter at hente, hvorfor investeringen i konverteringen bør fremskydes så lang tid som muligt. Først ved den meget høje risiko for storm slår det igennem, at rødgran på dårlig jord er så dårlig en investering, at der bør omlægges for overhovedet på sigt at få en indtægt på arealet.

For de middelgode lokaliteter falder omdriftsalderen i takt med, at risikoen for storm stiger. Det vil sige jo mere storm, jo tidligere bør der konverteres. Heri ses en afvejning mellem det at hente produktionen – og dermed potentielt tabt gevinst - af rødgran ud – over for det at skulle afholde omkostninger ved konverteringen tidligere i forløbet.

For de gode lokaliteter falder omdriftsalderen ligeledes med øget risiko for storm. Omdriftsaldrene er lavere end for den middelgode jord, idet ydeevnen og opnåelsen af gevinst sker hurtigere på den gode jord.

Det gælder stadig, at den optimale omdriftsalder er kortest for de bedste lokaliteter, og at højere sandsynlighed for storm vil trække i retning af tidligere konvertering.

Ved en lavere stormrisiko på 8% begynder rødgranen at kunne konkurrere med de forskellige konverteringsstrategier på de middelgode lokaliteter. Samme resultat fremgår af Thorsen og Strange (2003). Stormfaldsrisikoen skal væsentligt længere ned, før det bliver direkte rentabelt at dyrke rødgran.

Alt andet lige vil drift af rødgran ikke være at foretrække ved øgede stormfaldsrisici. Disse resultater bør imidlertid nuanceres ved at indregne stormfaldsrisiko i forbindelse med naturnær skovdrift, hvor driften baseres primært på løvtræarter. Dette er dog mest relevant for høje stormstyrker. En sådan korrektion har imidlertid ikke været mulig inden for nærværende projekt. Det vil sige, at resultatet delvist er misvisende, idet klimaændringerne menes at medføre flere og kraftigere storme, og at kraftigere storme også vil påvirke løvtræarterne og derved den naturnære skov.

5.7.3.2 Følsomhedsanalyse på øget stormstyrke

En forøgelse af stormstyrken vurderes at få den konsekvens, at en større andel af skovens eller en bevoksnings træer falder i forbindelse med storm. Stormstyrken kan ikke reguleres direkte i modellen. Men effekten illustreres ved at variere den mængde af træer, der står tilbage efter storm og for hvilke der sker en reduktion i værdien af vedmassen, som følge af stormen. I analysens grundscenarier er der antaget et tab i værdien af vedmassen på 25% i tilfælde af storm.

I nærværende følsomhedsanalyse øges tabet i værdien af vedmassen til henholdsvis 50 og 100%, således at det altså kun er halvdelen og henholdsvis ingen af bevoksningens træer, der står tilbage efter en storm. I 1999-stormen var der de værst ramte steder tæt på 100% fald af træer.

Da kun rødgran bliver påvirket af denne ændring i modellen, kan der ikke udledes noget generelt af sammenligningen af de forskellige scenarier, men effekten på rødgran kan udledes af de tre præsenterede grafer i figur 5.7. Det er valgt at vise konsekvenserne for de middelgode lokaliteter, idet det er på disse lokaliteter, at rødgran kan konkurrere med i hvert fald ét af konverteringsscenarierne.

Resultaterne af følsomhedsanalysen ses af graferne i figur 5.7. Der er her valgt en form, hvor nutidsværdien af hver enkelt strategi, inklusive referencestrategien, vises for fortsat drift af rødgran, frem for, som i hovedanalysen, at vise nettoværdien af de tre alternative strategier set i forhold til fortsat rødgran. Det er gjort for bedre at illustrere, hvordan referencestrategien udvikler sig i forhold til de alternative strategier. Den første figur viser grundscenariet, som er præsenteret i hovedanalysen, mens de næste to viser resultatet ved henholdsvis 50 og 100% fald af skoven i tilfælde af storm.

Figur 5.7: Driftsøkonomiske konsekvenser af konvertering til naturnær skovdrift

Scenarium 2, Middelgod jord, 12 % stormrisiko, 75 % recovery rate:

Scenarium 2, Middelgod jord, 12 % stormrisiko, 50 % recovery rate:

Scenarium 2, Middelgod jord, 12 % stormrisiko, 0 % recovery rate:

Note: Kurverne illustrerer konsekvensen af øget stormstyrke for udviklingen af scenariernes venteværdier.

Som det fremgår, er rødgran endnu værre stillet, givet den øgede stormstyrke i forhold til konverteringsscenarierne. Af graferne fremgår endvidere, at konverteringsscenariet b. Løv ind under skærm også påvirkes af, at recovery-raten varieres. Dette skyldes, at denne konverteringsform er afhængig af de tilbageværende rødgraner til læ m.m. Alt andet lige viser følsomhedsanalysen, at storm og deraf følgende væltede træer forværrer driften af rødgran i fremtiden, samt at driftsformer, som gør brug af de ældre rødgraner til læ for opvækst, endvidere påvirkes kraftigt. Mængden af træ, dvs. andelen af træer i bevoksningen, der påvirkes af stormfaldet, er endvidere afgørende for lønsomheden af driften.

5.8 Velfærdsøkonomisk vurdering

I en velfærdsøkonomisk betragtning skal de driftsøkonomiske omkostninger og gevinster ved konvertering til naturnær skovdrift holdes op mod de samfundsmæssige miljøgoder ved konverteringen. Disse vil her blive søgt holdt op imod gevinsterne i det omfang de kan værdisættes. Der er forbundet store biologiske og rekreative værdier til skov, og empiriske undersøgelser tyder på, at befolkningen synes at have en meget høj betalingsvilje for øget biodiversitet og rekreative værdier ved naturnær skov. Den samfundsøkonomiske værdi af disse to aspekter ved konverteringen vurderes i det følgende og holdes op mod de driftsøkonomiske resultater af analysen.

I afsnittet ovenfor om de ikke-markedsomsatte goder af konverteringen præsenteredes relevante prissætningsstudier af miljøgoderne biodiversitet og rekreative muligheder.

For de rekreative værdier er det mest interessante studie udført af Olsen og Lundhede (2005). Af deres estimater fremgår det, at der er en betydelig samfundsøkonomisk værdi knyttet til overgangen fra nåleskov til blandskov, f.eks. gennem naturnær skovdrift. Således fandt Olsen og Lundhede en betalingsvilje på 969 kr. pr. husstand om året for denne konvertering. Dette svarer til en årlig betalingsvillighed på omkring 2,4 mia. kr. Denne beregning af betalingsvilligheden tager dog ikke højde for, at der må formodes at være faldende marginalnytte af den naturnære skov, efterhånden som arealet konverteres. Konverteringen vil ud fra et driftsøkonomisk optimeringssynspunkt ikke ske øjeblikkeligt, hvorfor den samfundsøkonomiske værdi alt andet lige bliver realiseret løbende over en lang årrække, hvor værdien endvidere vil være faldende, efterhånden som den marginale nytte falder.

Den rekreative værdi er naturligvis afhængig af adgangen til skoven. Offentlighedens adgang til skove i Danmark bestemmes af Naturbeskyttelsesloven §23. Der er fri adgang til besøg i statslige skove, mens de private skove har en række begrænsende faktorer for deres rekreative udnyttelse. Adgangen til private skove er bl.a. begrænset til veje og stier og må kun ske fra kl. 6 morgen til solnedgang. Det lægger naturligvis en begrænsning på skovens rekreative værdi, som således er lavere for private skove. På den anden side er den private skov stadig anvendelig som mål for gå-, løbe-, ride-, og cykelture, så private skove har stadig sin væsentligste rekreative funktion. Det er svært at sige noget præcist om, hvor meget mindre den rekreative værdi er for privat skov, men det vurderes for de fleste skove at ligge et sted mellem 50 og 100% Det vil sige, at estimatet for skovens rekreative værdi ligger lavere for private end for offentlige skove, men at størstedelen af denne værdi stadig er bevaret for de private skove.

I forhold til biodiversiteten var det mest interessante studie DMU’s værdisætning i forbindelse med projektet i Store Åmose (Miljøstyrelsen 2005B). Naturnær skovdrift skaber i forhold til rene rødgranarealer grobund for stor biologisk mangfoldighed. Antages det for det første, at den marginale ændring i biologisk mangfoldighed i skovene kan sammenlignes med den ændring i biologisk mangfoldighed, som DMU fastsatte i Åmosen (Miljøstyrelsen 2005B), og for det andet, at befolkningens betalingsvilje for de to er tilnærmelsesvis ens, opnås en betalingsvilje pr. person pr. år på 543 kr. Set i forhold til antallet af skattepligtige danskere på knap 4,2 mio. personer, giver det en årlig betalingsvillighed på omkring 2,2 mia. kr.

Estimaterne for henholdsvis den rekreative værdi og den biologiske mangfoldighed kan imidlertid ikke overføres direkte til værdien af den naturnære skovdrift i denne case. Med henvisning til estimaterne, kan det imidlertid konstateres, at danskerne har en betydelig betalingsvilje for rekreative miljøydelser og biodiversitet, som væsentligt forøger den samfundsøkonomiske værdi af konverteringen til naturnær skovdrift. Uden estimater, der mere specifikt vurderer betalingsvilligheden i forbindelse med nærværende case, kan den samfundsøkonomiske analyse imidlertid ikke konkretiseres nærmere end konklusionen, at konverteringen har en væsentlig samfundsøkonomisk værdi, som følge af betalingsvilligheden af de rekreative forbedringer og den forøgede biodiversitet.

Øget stormfald som følge af klimaændringerne rammer rødgran i monokultur væsentligt hårdere end naturnær skov og er samtidig med til at mindske den rekreative og biologiske værdi af området. Dette er der ikke taget højde for i den refererende prissætning af de rekreative og biologiske værdier. Det vil sige, at når der tages højde for klimaændringerne, så stiger de rekreative og biologiske værdier yderligere ved konvertering fra rødgran til naturnær skov.

Estimaterne for den årlige betalingsvilje for rekreation og biodiversitet overstiger alt i alt den samlede omkostning i nutidsværdi ved konvertering til naturnær skovdrift. Der er således en præference i befolkningen, som langt overstiger de driftsøkonomiske omkostninger ved tiltaget. Det vil sige, at det ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt er mest favorabelt at konvertere så tidligt som muligt.

Derved bliver det mest interessante spørgsmål for den velfærdsøkonomiske analyse ikke, hvornår der skal konverteres, men hvordan der skal konverteres. Skal man i dag starte med den dyrere intensive konvertering for at kunne opnå en velfærdsøkonomisk gevinst så tidligt som muligt? Eller bør man foretage den billigere ekstensive konvertering, hvor den samlede rekreative og biologiske værdi bliver mindre som følge af den kun gradvise konvertering?

Med de kun sporadiske velfærdsøkonomiske data kan denne afvejning imidlertid ikke opstilles som et egentligt velfærdsøkonomisk regnestykke. En mere løs overvejelse vil tage udgangspunkt i den tilsyneladende relativt høje betalingsvilje for rekreative naturværdier og biologisk mangfoldighed i Danmark, og i at den marginale værdi af disse formenligt vil være faldende i takt med, at stadig flere skove konverteres. Givet disse forhold, er det sandsynligt, at den velfærdsøkonomiske nytte af konverteringen maksimeres ved nu at foretage en del af konverteringerne ud fra en intensiv strategi, hvor den naturnære skov etableres så hurtigt som muligt. Efterhånden som den marginale nytte af konverteringen falder, kan de billigere ekstensive strategier efterfølgende tages i anvendelse.

Den driftsøkonomiske analyse viste altså en præference for at foretage en senere og mere ekstensiv konvertering, samtidig med at en hurtig konvertering virker mest favorabel ud fra en velfærdsøkonomisk vurdering.

5.9 Sammenfatning

Klimaændringerne forventes at medføre flere og kraftigere storme, med den effekt at stormfaldet i danske skove øges. Særligt rødgran i ensaldret monokultur vil opleve en øget stormfaldsrisiko som følge af klimaændringerne. Derfor vil klimaeffekterne betyde en ændring i værdien af at konvertere rødgran til naturnær skovdrift. Sammenhængen mellem klimaændringerne og værdien af konvertering til naturnær skov var derfor emnet for denne case.

Konklusionen af den driftsøkonomiske analyse er, at en konvertering af Danmarks eksisterende rødgranareal til naturnær skovdrift er at foretrække frem for fortsat drift af rødgran i monokultur.

Givet den øgede risiko for stormfald, gælder dette stort set alle de opstillede konverteringsstrategier med en præference for de billige og ekstensive strategier. Dette resultat betyder imidlertid, at etableringen af en naturnær og stabil skovstruktur med flere forskellige aldre og arter skubbes ud i fremtiden, fordi det er behæftet med omkostninger at imødegå klimaændringernes effekter ved at konvertere nu. Dette resultat gælder for arealer med en dårlig såvel som en middelgod og god jordkvalitet med en tendens til, at jo bedre jordkvalitet desto tidligere kan det betale sig at foretage konverteringen. Det skyldes, at de mere produktive, gode jorde bedre kan forrente investeringen til konverteringen i forhold til de dårlige jorde.

Stormfaldsrisikoen har stor effekt på de driftsøkonomiske tal. Desto højere stormfaldsrisiko desto bedre driftsøkonomi i at konvertere til naturnær skovdrift. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at stormfaldsrisikoen for naturnære skove er fastsat til nul i modelberegningen. Stiger stormstyrken  over et kritisk niveau, må stormfald dog også kunne forventes for de mere stabile træarter, hvilket vil påvirke driftsøkonomien i naturnære skove negativt. Dette tager modellen ikke højde for, og præferencen for naturnær skov bør ses med dette forbehold.

Beregningerne tager ikke højde for det generelle fald i sundhed hos rødgranen, som et varmere klima vil medføre. Denne effekt vil yderligere forringe værdien af drift af rødgran i Danmark, og således styrke præferencen for naturnær skovdrift, der primært indeholder løvtræarter.

I analysen af konvertering af rødgran til naturnær skovdrift er anvendt en årlig diskonteringsrente på 2%, hvilket er almindeligt i driftsøkonomiske analyser af skovbrug. Anvendes i stedet en rente på 6%, vil tendensen være, at de konverteringsstrategier, der indebærer en tidlig og/eller dyr investering, vil stå relativt svagere i forhold til resultaterne ved en diskonteringsrente på 2%. Omvendt vil konverteringsstrategier, som har små eller ingen initialomkostninger, stå stærkere.

Tendenserne i resultaterne af den driftsøkonomiske analyse stemmer overens med basis-scenariet, som udgøres af beregningerne i Thorsen og Strange (2003), hvor klimaeffekterne ikke er medregnet. Den væsentligste forskel på nærværende analyse og basis-scenariet er, at den øgede stormfaldsrisiko gør de dårlige jorde med rødgran endnu mindre rentable. Det vil sige, at jo ringere jordkvalitet desto mere forringer en stigende stormfaldsrisiko driftsøkonomien af rødgran, og jo bedre kan det derfor betale sig at konvertere på disse jorde.

Ændringer af stormfrekvensen til henholdsvis 8 og 16% i forhold til de 12% i grundanalysen viste, at de grundlæggende resultater er robuste over for stormfrekvensen. Det vil sige, at de samme strategier er at foretrække på nogenlunde de samme tidspunkter, med den modifikation, at det for de gode og middelgode jorde gælder, at jo højere stormfrekvens, desto tidligere kan det betale sig at gennemføre konverteringen.

Konvertering fra en monokultur af rødgran til en mere biologisk mangfoldig blandingsskov forøger skovens rekreative og biologiske værdi væsentligt, og derved også den velfærdsøkonomiske værdi. Konklusionen er baseret på to studier af for det første danskernes generelle betalingsvilje for en blandet skov i forhold til en skov med ren rødgran, og for det andet et studie af danskernes betalingsvilje for en øget biodiversitet i forbindelse med Store Åmose-projektet. Disse studier er imidlertid forbundet med så store usikkerheder og er indholdsmæssigt så relativt langt fra den konkrete situation, at estimaterne ikke uden videre kan overføres til nærværende case. Derfor opnås ingen specifikke estimater for den samfundsøkonomiske værdi af tiltaget.

Omkostningen ved at konvertere alle rødgranarealer i Danmark estimeres til en nutidsværdi på 1,3 mia.kr. I to værdisætningsundersøgelser (Olsen og Lundhede og Miljøstyrelsen) fra 2005 identificeres en samlet betalingsvillighed for konvertering af skov fra rødgran til naturnær skov på hhv. 2,4 mia. kr. pr. år som følge af øgede rekreative værdier, og 2,2 mia. kr. pr. år som følge af  øget biodiversitet. Der forekommer således at være en betalingsvilje i befolkningen, som langt overstiger de samlede driftsøkonomiske omkostninger ved konvertering, forudsat en risiko for stormfald på 12% pr. år.

I den velfærdsøkonomiske vurdering skal der tages højde for, at adgangen til private skove er delvist begrænset i forhold til offentlige skove, hvilket begrænser den rekreative værdi af private skove. Der skal yderligere tages højde for, at et øget stormfald som effekt af klimaændringer vil være med til at øge den rekreative værdi af naturnær skov i forhold til rødgran, der falder væsentligt nemmere i storm end den naturnære skov.

Samlet set kan det konkluderes, at en konvertering til naturnær skovdrift både er drifts- og velfærdsøkonomisk fornuftigt ved en forventning om en stormfaldsrisiko på 12%/år for rødgran.

Der er imidlertid forskel på, hvornår og med hvilket tempo det er optimalt at konvertere driftsøkonomisk og velfærdsøkonomisk.

Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt vil en ekstensiv konverteringsstrategi være at foretrække, dvs. en gradvis proces over et par årtier.

Ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning, hvor også gevinsterne som rekreative værdier og biodiversitet medregnes, er konklusionen,  at en både mere intensiv og hurtigere konvertering vil være det optimale. Det gælder for både private og statslige skove.

For statsskovene er der allerede igangsat initiativer til konvertering med baggrund i Handlingsplanen for naturnær skovdrift fra 2000. Ca. en tredjedel af rødgranskovene er statslige. Men her viser analysen altså, at konverteringen bør fremrykkes mest muligt ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning. For de private rødgranskove, som dækker de resterende 2/3 af rødgranarealet, er der ikke taget initiativ til en konvertering til naturnær skov, men også her er en så hurtig konvertering som mulig det velfærdsøkonomisk mest optimale.

Fodnoter

^[1] Omdrift er udtryk for en bevoksnings levetid fra den anlægges til træerne fældes.

^[2] Erfaringer fra de seneste storme, bl.a. 2005, giver nærmere et tab på 50% (Jakobsen 2006).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.