Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 37/2006 – Udtørring af beton i byggefasen - Afrapportering af udtørringsforsøg

Udtørring af beton i byggefasen

Sammenfatning og konklusioner

Der er gennemført et forsøgsprogram med det formål at belyse og kortlægge de udtørringsmæssige egenskaber af typiske danske betontyper til gulve og vægge. Forsøgsprogrammet er gennemført hos Teknologisk Institut og prøveemner er leveret af projektets industrideltagere.

Forsøgene omfatter:

Selvudtørringsforsøg udført på 2 sætmålsbetoner og Densit.
Desorptionsforsøg udført på 4 sætmålsbetoner og 2 letklinkerbetoner.
Udtørring af udstøbte fliser under kontrollerede klimabetingelser udført på betoner svarende til B.

Grunden til at forsøgene er medtaget i Miljøstyrelsens Produktområdeprojekt er en tidlig erkendelse af, at den bedste måde at effektivisere energiforbruget under udtørring af beton på byggepladsen er ved at tilvejebringe viden på området. Dermed gøres entreprenører og rådgivere i stand til at vurdere og planlægge behovet for udtørring så tidligt som muligt i byggeprocessen og dermed undgå dyre hovsa-løsninger og forceringer undervejs.

Der findes ikke umiddelbart noget stort datagrundlag på området baseret på danske materialer og derfor skal dette forsøgsprogram ses som et pilotforsøg til at bane vejen for yderligere forsøg. De forsøgsdata som findes er enten meget gamle eller udført udenfor Danmark. Erfaringerne fra forsøgsprogrammet vil blive indarbejdet i den vejledning som udarbejdes under projektet.

Hver af de ovennævnte forsøgstyper er beskrevet i de følgende kapitler og hvert kapitel afsluttes af en sammenfatning. Alle disse sammenfatninger skal ikke gentages her, men de væsentligste lyder:

De klimadata som benyttes for danske forhold kunne med fordel differentieres. Det er vist hvordan referencetallene for relativ fugtighed fra SBI er rigeligt på den sikre side især for indenlandske lokaliteter. Det er disse klimadata som ligger til grund for en modellering af betons udtørring.
Selvudtørring er en effekt som bør medtages når udtørringsbehovet vurderes. Selvudtørring er registreret både for konventionelle gulvbetoner og for en højkvalitetsbeton med v/c = 0,40. I sidstnævnte tilfælde kan selvudtørringen alene medføre, at RF falder under 85 % uden at der tabes fugt til omgivelserne.
Denne selvudtørringseffekt medfører at med et lavt vand/cement tal (omkring 0,40) kan betonen udtørres meget hurtigt sammenlignet med konventionelle betoner. Samtidig opnås en hurtig og høj styrkeudvikling som evt. kan udnyttes til at reducere gulvtykkelsen.
En anden gunstig ting som er dokumenteret for den selvudtørrende beton er, at den trods sin større tæthed ikke udtørrer langsommere end konventionelle betoner som traditionelt anses for mere porøse og dermed nemmere at udtørre.
Udtørringsforløb målt på en 100 mm gulvplade under kontrollerede klimabetingelser er sammenlignet med beregninger udført med det udbredte svenske program TorkaS. Beregningerne viser et meget langsommere udtørringsforløb end hvad der observeres i forsøgene. Dette indikerer at programmet ikke er kalibreret til danske materialer.
Der er etableret desorptionskurver for letklinkerbeton (LAC 10/1550 og 10/1850) og der er foretaget udtørringsmålinger på et vægudsnit for at kvantificere sammenhæng mellem relativ fugtighed og det absolutte fugtindhold. Det er verificeret at de erfaringsmæssige fugtgrænser som benyttes for letklinkervægge er i overensstemmelse med måleresultaterne.

Endeligt skal det nævnes at de prøvningsmetoder som er benyttet i forsøgsprogrammet har udvist både styrker og svagheder. Selvudtørringsforsøgene er udført med en metode som sikrer konsistente resultater og endvidere er der tale om en ganske simpel prøvningsmetode. Desorptionsforsøgene kræver en vis videreudvikling for at give pålidelige resultater. Denne videreudvikling ligger udenfor dette projekts afgrænsning. Udtørringsforsøg med spande har vist sig at være en simpel og operationel metode til at fremskaffe udtørringsresultater indenfor en kort tidshorisont.