Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i massageolier

2 Formål

Formålet med projektet om kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i massageolie er

1.     At kortlægge markedet for massageolier samt kortlægge andelen og kvantitative mængder af massageolier, der markedsføres til brug for almindeligt velvære og til spædbørn.

2.     At undersøge hvilke indholdsstoffer, herunder parfume-/virksomme stoffer og konserveringsmidler, der anvendes, og få en sundhedsmæssig vurdering af udvalgte indholdsstoffer i forhold til målgruppe og appliceringssted for produkterne.

3.     At undersøge hvilke typer olier der anvendes i denne type produkter.

4.     At undersøge produkternes mærkning og eventuelle anprisninger.

Resultatet af projektet er en vurdering af de mulige sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, som forbrugerne udsættes for ved anvendelse af massageolier på det danske marked samt anbefalinger til forholdsregler ved brug af disse produkter.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.