Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 100 – Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

2 Baggrund og nuværende videngrundlag

Der er en stigende interesse for produktion af juletræer uden eller med minimal anvendelse af pesticider. Imidlertid er kvalitetskravene til produktet store. En række skadevoldere - især skadeinsekter - udgør en stor risiko for produktionen. Dyrkningssikkerheden er derfor et centralt problem. I denne sammenhæng udgør alm. ædelgranlus i nordmannsgran det største problem. Der eksisterer hos nogle juletræsproducenter en forventning til, at en eliminering af pesticidanvendelse i sig selv reducerer problemerne med skadedyr, som det f.eks. er kendt fra frugtavlen. I æbleplantager forsvandt bl.a. problemerne med spindemider, da man ophørte med anvendelse af de kemikalier, der slog rovmiderne ihjel (Ramborg pers. medd.).

Flere undersøgelser i andre dyrkningssystemer påpeger, at dyrkningsmetoderne sammen med omgivelserne øver indflydelse på relationerne mellem afgrøde, skadedyr og de organismer, der regulerer skadedyrenes antal og betydning (f.eks. Ravn & Holm 1997). Der savnes imidlertid en egentlig dokumentation af, at pesticidfri drift faktisk resulterer i flere nytteorganismer og færre problemer med skadedyr i juletræsproduktionen.

Kvalitetsmæssigt vil økologiske juletræer ofte forventes at være ringere end træer dyrket med anvendelse af hjælpestoffer. F.eks. kan der forekomme gulfarvning pga. næringsstofmangel, og træerne kan være behæftet med andre kosmetiske fejl pga. skadedyrangreb. Konventionelt dyrkede juletræer vil til gengæld ofte have problemer med åbenhed i toppen pga. forceret vækst.

Al erfaring viser, at de væsentligste skadedyr i nordmannsgran er (i prioriteret rækkefølge): Alm. ædelgranlus, galmider, gråsnuder og ædelgrannåleviklere (Ravn, 2000).

En række uspecifikke og specialiserede, rovlevende insekter vil kunne fungere som rovdyr (nyttedyr) overfor larver, pupper og voksne af de nævnte skadedyr. Det drejer f.eks om rovlevende tæger - først og fremmest de almindelige næbtægearter (Anthocoris spp.), arter af rov- og løbebiller, visse andre billearter, snyltehvepse, galmyg og ørentviste.

For ædelgranlusene og for andre arter af bladlus på nordmannsgran gælder det, at en række bladlusspecifikke rovdyr vil efterstræbe dem. Det drejer sig typisk om larver af guldøjer (Chrysopa spp.) og af svirrefluer (fam. Syrphidae), mariehøns (fam. Coccinellidae) samt visse arter af snyltehvepse og parasitiske galmyg.

Det har ikke været muligt at finde tidligere undersøgelser over sammenhængen mellem hegnsfauna eller faunaen på bundvegetationen i relation til juletræsarealer. De mest nærliggende undersøgelser stammer fra Universitet i Bern, hvor man har undersøgt forekomsten af en række nyttedyrgrupper på urtefloraen i og omkring landbrugsmarker (Weiss & Stettmer, 1991). Et review gives af Nentwig (1999) og viser en sammenhæng mellem urtefloraen og visse grupper af nytteinsekter i agerlandet. Imidlertid er urtefloraen i vor undersøgelse kun i ringe omfang sammenfaldende med urtefloraen i de centraleuropæiske undersøgelser.

Vor viden før dette projekts iværksættelse og forslag til fremadrettede indsatsområder - kan opsummeres således:

Valg af læhegnsplanter og tilstedeværelsen af “nytteplanter” for tiltrækning af nyttedyr er på idéstadiet, og dokumentation af effekt er påkrævet.
Samdyrkning med dækafgrøder har været undersøgt i beskedent omfang (Rubow, 1997; Ravn, upublis.); men effekten på nyttefauna er kun i ringe grad dokumenteret i juletrækulturer.
Ukrudtsfloraen og metoderne, hvormed ukrudtet håndteres, har if. erfaringerne fra landbruget stor indflydelse på nyttefaunaen på dyrkningsfladen; men dette er endnu kun i ringe omfang dokumenteret.
Effekten på nytteorganismer af dyrkning under skærm er udokumenteret. Skærm anvendes af hensyn til frostrisiko, vinddæmpning og dæmpende effekt på ukrudt.

Som en indledende undersøgelse er der imidlertid et behov for en dokumentation af, at der overordnet kan registreres en forskel i nyttefaunaens tilstedeværelse ved pesticidfri dyrkning af juletræerne samt en indikation af, hvilke forhold der er de væsentligste i denne sammenhæng. Dette pilotprojekt har søgt at imødekomme dette behov.