Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer
3 Beskrivelse af metoder – indsamling og lokalitetsvalg
3.1 Lokalitetsvalg
Der indgår 20 geografisk adskilte nordmannsgran-kulturer i registreringen.
Det er tilstræbt, at de to typer af kulturer er udvalgt, så de forekommer parvis og parrene er nogenlunde ensartede med hensyn til topografiske forhold, jordbundsforhold m.v.. De er fordelt over det meste af landet i 10 ’par’(øko/konv.): Nordjylland (Frederikshavn), Himmerland (Farsø), Djursland (Ryomgaard), Hjortshøj/Hornslet, Kjellerup, Åbenrå, Fåborg, Broby (Fyn), Præstø og Frederiksborg/Hillerød.
3.1.1 Udvælgelsesprocedurer – kriterier for arealer
Det er tilstræbt at arealerne er udvalgt således, at de giver de bedste muligheder for at dokumentere de eventuelle forskelle mellem arealer, hvor der anvendes pesticider og arealer uden.
Arealerne blev udvalgt parvis økologiske/pesticidfri og konventionelt drevne således at lokale klimaforhold vil være nogenlunde ens. De økologiske/pesticidfri arealer skulle have været drevet således i det mindste de seneste tre år. Arealerne skulle helst være drevet med kommercielt sigte.
I bilag A findes en skematisk oversigt over karakteristika ved forsøgsarealerne.
Arealerne blev desuden udvalgt således, at et bredt geografisk udsnit af landet var repræsenteret. Kort over lokaliteterne findes i bilag A.
I praksis har det begrænsede udbud af pesticidfri nordmannsgranarealer gjort, at disse er lokaliseret først, og at de nærmeste konventionelle arealer derefter udpeget.
Det blev endvidere tilstræbt, at træerne på arealerne – i det mindste parvis - var af nogenlunde samme alder. Under alle omstændigheder skulle træerne have en alder og størrelse, hvor de begynder at blive interessante i relation til forekomsten af skadedyr, dvs. 6-7 år og 110-120 cm (Ravn & Bøjer, 1998).
Andre forhold spillede også ind i valget af forsøgsarealer, og det blev tilstræbt, at de var ens eller i hvert fald velbeskrevet for ”areal-partnerne”. Det drejede sig om forhold som læhegn, forekomst af vand m.v..
Der anvendes mange forskellige former for ’dyrisk’ ukrudtsafgræsning på de økologiske arealer. Det mest hyppige er får, men f.eks. svin, gæs og struds anvendes også. Det var udgangspunktet, at det mest hyppige skulle være godt repræsenteret. Der har været eller er således fåregræsning på flere af de økologiske arealer. På et enkelt areal er der gåsehold. Omvendt er det muligt at finde konventionelt drevne arealer, hvor der anvendes fåregræsning for at holde ukrudtet nede. Sådanne arealer er dog med en enkelt undtagelse udeladt i dette projekt.
3.2 Faunaundersøgelser
Projektet omfatter en systematisk indsamling af leddyr-faunaen på træerne i juletrækulturer, der dyrkes uden brug af insekticider og herbicider henholdsvis med konventionel pesticidanvendelse.
3.2.1 Indsamlingsmetode af fauna
Traditionelt vil valget af indsamlingsmetode stå mellem anvendelse af et eller flere af følgende redskaber/metoder: Insekt-suger (typisk ’D-vac’, ’Vortis’ eller andre ’løvsamler-lignende’ instrumenter), vegetations-ketcher (insektnet), bankeskærm (omvendt ’paraply’ e.l.), faldfælder, fælder der lokker ved farve, lys eller lugt. Helt enkelt kan registreringen ske ved simpel visuel bedømmelse efter et fastlagt mønster.
Ud fra det forudgående kendskab til forekomsten af skade- og nyttedyr på nordmanngran-arealer blev det besluttet i første række at benytte sig af en visuel bedømmelse og optælling af skadedyrfaunaen (alm. ædelgranlus, symptomer på ædelgrannåleviklere, symptomer på galmideangreb, gnav af snudebiller mv.) samt indsamling af nyttedyr og anden fauna i bankeskærm (en ½ m² skærm, der anvendes til bedømmelse i forbindelse med IP-frugtavl flere steder i Europa). Hvis man skal holde sig til en enkelt prøvetagningsmetode, vurderedes denne bedst at ville repræsentere forekomsten af de væsentligste nyttedyr-grupper: mariehøns, rovtæger, ørentviste, guldøjer, larver af svirrefluer m.fl.. Selv snyltehvepse lader sig registrere i bankeskærm. En faunagruppe, hvor bankeskærm ikke er hensigtsmæssig er to-vinger (fluer, myg), men denne gruppe vurderes heller ikke som særlig interessant i denne sammenhæng. Bankeskærm er desuden særlig velegnet til prøvetagning i vedplanter. Hvis fauanen i bunddække-vegetationen skal undersøges bør der derimod anvendes insektsuger, ketcher og evt. faldfælder.
3.2.2 Prøvetagningens afstand til hegn og statistiske overvejelser
Det blev besluttet at fortage den visuelle bedømmelse af forekomsten af skadedyr i tre afstande fra kanten af arealet/hegnet og parallelt med dette (se figur 1). Afstandene var: (1) umiddelbart opad kant eller hegn, (2)1-2x hegnshøjde borte samt (3) centralt på arealet. Bankeprøverne blev taget i hegnet og samme steder som den visuelle bedømmelse sker inde i kulturen. Der er blevet optalt 25 træer i hver afstand. Bankeprøverne blev også taget i et antal af 25 (tre-dobbelte) slag pr. række. Disse blev slået sammen til én prøve. Der blev således taget minimum fire prøver fra hvert areal ved hvert besøg. Hvis der var flere hegnstyper repræsenteret, blev der også taget prøver fra disse.
Ved denne prøvetagning var der derfor kun én prøve for hver lokalitet og afstand fra hegn. Der kunne derfor ikke udføres analyser af, hvordan de forskellige målinger afhænger af afstanden indenfor den enkelte lokalitet, men der kan laves analyser af den generelle sammenhæng med afstand fra hegn for forsøget som helhed. Prøvetagningen blev således optimeret efter at opnå størst generel udsagnskraft. Valget var også begrundet i de forholdvis store omkostningerne ved optælling af prøver i forhold til transporttid mellem lokaliteter.
Arealerne blev besøgt og prøverne indsamlet med ca. en måneds mellemrum fra maj til starten af november i 2001. I 2002 fandt indsamling sted fra april (uge 15) til slutningen af august. I alt blev der indsamlet 6 + 5 gange i løbet af projektperioden, der altså omfatter to feltsæsoner.
Figur 1. Skitse over prøvetagningernes placering. Bankeprøver udtages på træer og buske i hegnet samt på nordmannsgranerne i tre afstande fra hegnet. Efter prøvetagningen blev de 25 træer i hver af de tre rækker bedømt for tætheden af alm. ædelgranlus.
I gennem sæsonen 2001 er der blevet foretaget visuel bedømmelse af alm.
ædelgranlus på træerne ved samtlige besøg på arealerne. Dette er sket ved at bedømme, på hvor mange af de 3x25 træer pr. lokalitet, der var ædelgranlus tilstede. I 2002 blev der anvendt en klassifikation (0-5) af tætheden af ædelgranlus på hver af de 3x25 træer:
0 – ingen bladlus
1 – få (<10) bladlus på højst 5 kviste
2 – få (<10) bladlus på mere end 5 grene
3 – flere (>10) bladlus på højst 5 grene
4 – flere (>10) bladlus på mere end 5 grene
5 – meget hårdt angrebne træer
Det er på lokaliteten markeret, hvilke træer, der indgår i indsamlingen, således at det i princippet er på de samme træer, at bedømmelsen og samplingen finder sted. Dette kan lade sig gøre, da indsamlingsmetoden er ikke-destruktiv, og der går én måned mellem indsamlingerne. Hvis en prøvetagning af en eller anden grund mislykkedes – f.eks. hvis opsamlingsglasset faldt af bankeskærmen – gennemførtes en ny prøvetagning på rækken umiddelbart ved siden af.
3.2.3 Prøvernes behandling efter hjemtagning
Bankeprøverne overførtes i felten fra bankeskærmens opsamlingsglas til en beholder via en tragt. Opsamlingsglasset blev mærket og placeret i køletaske. Efter hjemkomst placeres opsamlingsglassene i fryser. Der har været gjort forsøg med udsortering af prøverne, mens dyrene endnu er levende. Dette sker i et særligt optællingsbur foran et vindue. Da man alligevel ikke undgår at skulle gennemsortere prøvens plantemateriale for dyr, der gemmer sig hér, er det imidlertid ikke meget tid, man sparer ved denne sorteringsmetode. I 2002 blev der udelukkende arbejdet med konserverede prøver (dybfryser).
Leddyrene i prøverne blev identificeret og optalt. Individerne i prøverne blev bestemt til forskelligt taksonomisk niveau. For grupper, der rummer arter, som har potentiale som nytte- eller skadedyr, er det søgt at identificere individerne til art eller slægt. For andre grupper er anvendt et højere taksonomisk niveau.
For identifikation af sværtbestemmelige arter er der trukket på ekstern ekspertbistand.
En referencesamling af konserverede dyr blev opbygget under projektperioden.
3.3 Floraundersøgelser
I forbindelse med en indledende floristisk beskrivelse af arealerne blev også hegnenes artssammensætning beskrevet. En egentlig florainventering er gennemført på en del af forsøgsarealerne. Artssammensætningen af vedplanterne i hegnene er blevet gennemført for samtlige arealer som en liste over forekommende arter på 20 meter hegn samt hvilke vedplantearter, der er dominerede.
Floraanalyserne af urtevegetationen er gennemført som en kombineret Raunkær-dækningsgrad-analyse. Floraen er blevet undersøgt dels i hegnenes fodpose dels i rækkerne i de tre afstande fra hegnet.
Det blev undervejs besluttet at lave en mere detaljeret opgørelse på nogle af arealerne. Derfor er der fra lokalitet 7 – 20 udført en nøjere registrering af antal træer i højdeklasserne på de 20 m hegn.
Resultaterne af floraundersøgelsen har sammen med andre specifikke oplysninger om de enkelte arealer dannet baggrund for en analyse af, hvilke forhold, der har betydning for tilstedeværelsen af nyttedyr, skadedyr og anden fauna.
3.4 Juletræernes kvalitet
I forbindelse med årets sidste indsamlingstur i de to år er der blevet foretaget en vurdering af juletræernes kvalitet. Denne kvalitetsvurdering har dels baseret sig på en objektiv måling af træernes åbenhed i toppen dels baseret sig en subjektiv kvalitetsindeksering ud fra træets form og farve (klasserne I-III i 2001) eller udelukkende en vurdering af misfarvning (gulfarvning i 2002).
Træernes åbenhed hhv. målt ved, at der på 25 træer (række 1) på hvert areal er blevet målt træets samlede højde samt længden af topskud indeværende år og året tidligere. Den relative åbenhed i toppen er beregnet ud fra formlen:
Δh = hα
hvor h er træhøjden, Δh er højdetilvæksten og α således er et indeks for den relative højdetilvækst svarende til top-åbenhed.
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.