|
Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer 4 Resultatbearbejdning
Der er blevet gennemført i alt 11 indsamlingsture og indsamlet ca. 850 bankeprøver. Der er blevet identificeret 151.834 individer af arthropoder (og snegle). Identifikationen er gennemført til forskelligt taksonomisk niveau for de forskellige grupper afhængig af en vurdering af, hvor central gruppen er for projektets formål (Bilag B). Ved kvalitetssikringen af datamaterialet før analyse er de identificerede individer ført til laveste (mest detaljerede) fælles taksonomiske niveau (orden, underorden/overfamilie, familie, slægt, art) og datamaterialet kontrolleret for fejl. 4.1 Statistisk behandlingSamplingsresultaterne er derefter underkastet en statistisk analyse (Variansanalyse, multivariate statistiske metoder m.v.) for at teste hypoteserne. Der er gennemført følgende statistiske behandlinger: Hvorvidt frekvensen af træer med ædelgranlus afhænger af hhv. afstand til hegn, geografisk placering og driftsform samt kombinationer af disse er undersøgt ved en variansanalyse, hvor der er taget højde for pseudoreplikation ved gentagne månedsmålinger. Der er udført en separat variansanalyse for at teste, hvorvidt årstidsvariationen er signifikant. Der er desuden beregnet usikkerhed (S.E.) på gennemsnitsværdierne på de præsenterede figurer, som en oversigt over resultaternes udsagnskraft. 4.2 DiversitetsanalyserDer er udarbejdet diversitetsindeks for flora, hegnstræer og insektfaunaen. For floraregistreringerne udgør hver plantearts andel af den samlede dækningsgrad grundlaget for importansværdierne (importans = økologisk ”betydning”). For træ- og buskvegetationen i hegnene er grundlaget for importansen antallet af hver træart vægtet med højden i anden potens. For insekterne indgår antallet af en art / familie i forhold til det totale antal indfanget. Diversiteten er beregnet som Shannon-Wiener diversitetsindeks: H’ = sum i=1,n(pi*ln(pi)), hvor n er antallet af arter på prøvefladen, og hvor pi er den andel af den samlede importans, som udgøres af art i. Som grundtal for logaritmen er anvendt e. Ofte baseres H på andre grundtal. Omregning til diversitet beregnet med grundtal 2 kan fås ved at gange H med 1,443. (Krebs, 1989; Begon et al., 1996). Desuden er dominansen ’Evenness’ beregnet: J’= H’ / H’max, hvor H’max = ln(n). Evenness beskriver hvorledes de fundne individer fordeler sig på arterne. 4.3 Ordinationsanalyser eller PCA (Principal Component Analysis)For at få et overblik over artsdata er der anvendt ordination (principal components analysis, PCA). Denne metode er primært valgt for sin gennemskuelighed. Alle analyser er kørt i programmet CANOCO Version 3.12 (ter Braak, 1991). En PCA-analyse er en multivariat metode. Den kan bruges til at udtrække den vigtigste information fra et datamateriale med mange dimensioner og koncentrere informationen i nogle få dimensioner. De mange dimensioner, skyldes her de mange arter, der er fundet i bankeprøverne. Nogle af arterne vil variere sammen, og de arter vil derfor afspejle det samme informationsindhold. PCA-analysens princip er, at den først trækker den akse, der tager højde for mest mulig af variationen i datamaterialet (ordinationsakse 1). Dernæst trækkes den linie der tager højde for mest muligt af den resterende variation (ordinationsakse 2) og sådan fortsættes. Metoden forudsætter, at rette linier er relevante til at beskrive variationen. Der findes mere sofistikerede metoder, der kan tage højde for ikke lineære sammenhænge, men de er samtidig vanskeligere at tolke. Når man når ud over de vigtigste tre akser, plejer det meste af den resterende variation at være ”støj”, som dels kommer fra tilfældig variation og dels fra systematiske afvigelser fra de lineære sammenhænge. Metoden beskriver samtidig, hvor meget af variationen, der beskrives af de enkelte akser. Punkter, der ligger sammen i diagrammerne, har fælles affinitet til de omgivelsesfaktorer, der er inddraget i analysen I nogle analyser er ”år” indgået som en covariabel for at regulere for den variation, der har været mellem de to år. Datagrundlaget har været gennemsnittet af bankeprøverne i månederne maj til august hvert år, da det giver et tilnærmelsesvist balanceret datagrundlag. Der har været udført en analyse baseret på billearter og en analyse for alle invertebrater på familieniveau eller nærmeste højere systematiske niveau. Datagrundlaget har været antal (n) indenfor hver art / familie efter log transformation (Log(n+1)). Til at fortolke akserne er der anvendt faktorer fra hhv. floraanalyserne, omgivelsesfaktorer og hegnskarakteristika. Desuden har akser fra andre ordinationsanalyser været medinddraget som omgivelsesfaktorer. 4.4 t-Test, linær regresionHvis hegnene har en indflydelse på rækkernes fauna må det antages, at denne indflydelse falder med afstanden fra hegnet. For at teste om hegnene har en indflydelse på faunaen i rækkerne, er det derfor undersøgt om faunaratioen log((Nmiddel,,række 1 + 0,1)/ (Nmiddel,,række 3 + 0,1)) afhænger af hegnsfaunaen og sekundært af andre hegnskarakteristika. Samtidig er det undersøgt om ratioen af ædelgranlus i række 1 og række 3 (Nrække 1 +0,01)/(Nrække 3+0,01) afhænger af faunaratioen mellem række 1 og 3. I trin 1 er data for alle familiegrupper midlet for alle måneder og år. Dernæst er faunaratioen mellem række 1 og 3 udregnet for hver art. På dette datasæt er der udført en PCA-analyse, som udtrækker de vigtigste 4 akser af materialet. Der er desuden udført en PCA-analyse for hegnsarter og floraen i rækkerne. Ved lineær regression er det undersøgt om rationen af ædelgranlus mellem række 1 og 3 afhænger af forskellen i insektsammensægning mellem række 1 og 3 (repræsenteret ved de 4 vigtigste akser fra en PCA-analyse). Ved lineær regression er det undersøgt om ratioen af ædelgranlus mellem række 1 og 3 afhænger af træartssammensætningen i hegnene (repræsenteret ved de 4 vigtigste akser fra en PCA-analyse).
|