Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 106 – Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen - Studier af Bacillus thuringiensis

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen

6 Konklusion

Vores resultater viser, at en del af Bt sporerne, som anvendes i plantebeskyttelsesmidler, uden tvivl spirer og danner vegetative bakterier i rotternes mave-tarmsystem. Varmebehandling øger ikke spiringen og overlevelsen. Tilstedeværelsen af vegetative celler betyder at der er en risiko for at Bt fra plantebeskyttelsesmidler kan give diarré. Heldigvis viste resultaterne også, at der dannes mindre diarré-toksin fra de typer af Bt, som anvendes til bekæmpelse af insektlarver på spiselige afgrøder (subsp. kurstaki), end fra dem, som i Danmark kun bruges på prydplanter (subsp. israelensis). Faktisk var toksinmængden så lav, at den ikke kunne måles i tarmen. Det så heller ikke ud til, at Bt cellerne medførte væsentlige ændringer i sammensætningen af den omgivende tarmflora.

Samlet set betyder disse resultater, at det ikke kan udelukkes at plantebeskyttelsesmidler baseret på Bt kan forårsage diarré hos forbrugerne, og at det er vigtigt at undersøge mængden af toksindannelse, før man godkender nye Bt-baserede midler. Det kan også tages med i en samlet vurdering, at man ved at bruge Bt-midlerne sandsynligvis sparer natur og mennesker for de kemiske pesticider, som udgør alternativet.

I undersøgelserne blev Bt sammenlignet med den nært beslægtede bakterie Bacillus cereus, som ofte er årsag til madforgiftning. Denne bakterie gav ikke diarré hos rotterne, og det var ikke muligt at måle dannelse af diarré-toksin i prøver fra tarmen. Forsøg med rotter er i øjeblikket det primære redskab til at teste sikkerheden ved nye biologiske bekæmpelsesmidler, både i Danmark og i EU. Vores og andres resultater viser imidlertid at rotteforsøg ikke er den bedste metode til at afsløre sygdomsfremkaldende egenskaber hos en bakterie, og der foregår da også pt. overvejelser vedrørende dette i EU’s organ til varetagelse af fødevaresikkerhed (European Food Safety Authority). Man kan ved at basere risikovurderingen på andre metoder dels opnå en bedre forbrugersikkerhed, og dels spare nogle rotteliv.