|
Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen 5 Perspektiver
5.1 Anbefalinger til Miljøstyrelsen vedr. risikovurdering af Bt midlerGenerelt giver denne undersøgelse ikke grund til øget bekymring omkring de Bt midler, der er på det danske marked i dag. Selvom Bt subsp. kurstaki (som anvendes på grøntsager) kan spire i tarmen, danner stammen ikke høje koncentrationer af celle-dræbende toksiner under de anvendte in vitro dyrkningsbetingelser. Dog kræver den observerede passage til milten hos ét af dyrene flere studier af netop denne stamme, og evt. de andre kommercielle stammer på det europæiske marked, for at klarlægge om en sådan passage også kan ske i mennesker. I ingen af forsøgene blev dyrene påvirket af at blive fodret med bakterierne, endog ikke i det forsøg hvor der blev fodret med en human patogen stamme af B. cereus. Dette viser begrænsningen i at anvende rotter til at vurdere den humane virulens af Bt. Ved fremtidige risikovurderinger af Bt baserede insekticider anbefales det derfor, at man lægger større vægt på undersøgelser af toksicitet i in vitro assays (f.eks. PCR analyser for virulensgener, celle-assays), og mindre vægt på rotteforsøg. Denne undersøgelse viser dog, at dyreforsøg er anvendelige til at undersøge bl.a. bakteriens evne til at kolonisere tarmen, påvirkning af den omkringliggende tarmflora og udveksling af DNA med andre bakterier. Da stammer af samme art kan være helt forskellige, anbefales det, at der anvendes en case-by-case vurdering af hver enkelt stamme, hvor der også bliver taget hensyn til brugen af det endelige produkt – f.eks. sprøjtning af enten grøntsager eller prydplanter. Eksempelvis viste nærværende undersøgelse at Bt subsp. israelensis har høj cytotoksisk effekt, men da stammen i Danmark kun anvendes i forbindelse med produktion af potteplanter, er det næppe et problem for den almindelige forbruger, men kan være et arbejdsmiljø-problem, hvis ikke der anvendes tilstrækkelige værnemidler. 5.2 Anbefalinger til fremtidig forskningsindsatsDet er uvist hvorvidt fundet i milten hos rotter efter indtagelse af sporer af Bt subsp. kurstaki skyldes en egenskab ved stammen eller om overgangen er individ-afhængig (f.eks. dyrets immunstatus, omkringliggende tarmflora etc.). Dette nødvendiggør yderligere forskning for at teste evnen af de kommercielle stammer til at passere mave-tarm barrieren og nå andre organer. Metode-indkøring af Vero-celle assayet viste, at enterotoksinproduktionen af de enkelte stammer var meget afhængig af dyrkningsbetingelserne. Dette kræver yderligere studier for at bestemme under hvilke forhold Bt producerer enterotoksiner, specielt hvilke abiotiske og biotiske faktorer i fødevarer og mave-tarm miljøet der stimulerer enterotoksin-produktionen. Endvidere er det relevant at undersøge de forskellige metoder til bestemmelse af enterotoksinproduktion. Herunder er interaktioner mellem bakterier og betydningen af dette for toksindannelse og infektion i den humane tarm stort set ukendt. Den enkelte bakteries evne til at konkurrere i et komplekst mikrobielt miljø kan vise sig at have en signifikant betydning for en risikovurdering. Som beskrevet i diskussionsafsnittet kan en række forhold bevirke, at de vegetative celler overlever passagen gennem maven, og en undersøgelse af disse forhold kunne også være interessant. Kunne man forestille sig, at når mennesker får diarré forårsaget af B. cereus er det i virkeligheden er de vegetative celler der har vokset i fødevaren og produceret enterotoksiner, der giver problemer i tarmen og ikke sporerne? Der bør derfor foretages studier af betydningen af fødens sammensætning, f.eks. fedtindholdet, for overlevelse af vegetative bakterier under mave-passagen. Forsøg med rotter er i øjeblikket det primære redskab til at teste sikkerheden ved nye mikrobiologiske bekæmpelsesmidler både i Danmark og i EU, men vores og andres resultater viser at rotteforsøg ikke er den bedste metode til at afsløre sygdomsfremkaldende egenskaber hos bakterier. Der er derfor behov for yderligere forskning i hvilke metoder man skal anvende til at bestemme virulensen af bakterier anvendt som mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Alternative virulensmodeller, som f.eks. nematoden Caenorhapditis elegans bør overvejes. Udveksling af plasmider vha. konjugation blandt B. cereus arterne er blevet observeret i laboratoriet og i tarmen på insekter, men dette studie er det første, der viser at konjugation også kan ske i en pattedyrstarm. Da forsøget er blevet udført i en worst-case model med høje koncentrationer af donor og recipient er der dog behov for yderligere studier for at konkludere, om overførsel af DNA fra Bt også kan ske i tarmen hos mennesker. Da der er fundet genetisk lighed mellem plasmider fra Bt og andre Gram-positive bakterier, er det endvidere oplagt at udføre et forsøg, hvor tarmbakterier, f.eks. enterokokker, bliver brugt som recipienter.
|