Miljøprojekt, 1032; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening – Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priskatalog

Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priskatalog

Sammenfatning og konklusioner

Ved vurdering af en række sager med forurening på grund af udslip fra olietanke, har der vist sig et behov for et fælles grundlag til at vurdere de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af forureningen under og ved bygninger. Et sådant grundlag vil også kunne anvendes i andre forureningssager.

Mulighederne for at kunne udføre en sådan oprensning uden at skulle rive bygningen ned, afhænger af en række forhold, der er beskrevet i kapitlerne: Grundlæggende forhold og Mekaniske oprensningsmetoder.

Jord- og grundvandsforholdene har betydning både for udbredelsen af en forurening og for funderingen af den aktuelle bygning og dermed for afværgeforanstaltningernes gennemførelse.

Bæreevnen af fundamenter på moræneler er stort set uafhængig af fundamentets dybde, mens bæreevnen af fundamenter på sand tiltager med dybden. Stabiliteten i ler er høj og lav i sand. Kortvarige udgravninger i ler kan således udføres med tilnærmelsesvis lodrette sider, mens sand kræver udgravningsskråninger fladere end 1:1. Ler er mindre egnet som fyldjord, da større tilfyldninger af ler sætter sig; sand er velegnet, da velkomprimeret sand i praksis er sætningsfrit.

Den hydrauliske ledningsevne (permeabiliteten) er lav i ler og høj i sand, hvorfor særlige grundvandssænkningsforanstaltninger ofte kan undgås i ler, mens de ofte er nødvendige i sand og ved blød bund.

Udformningen af de blivende bygninger og konstruktionernes tilstand har betydning for omkostningerne til en oprensning. Højden/antal etager har betydning for bygningens stabilitet og sikkerhed under udgravningsarbejder, og en højere bygning nødvendiggør flere og dyrere sikringsforanstaltninger.

Endvidere har etagehøjden og eventuel kælder samt kælderens højde betydning for fremkommeligheden med entreprenørudstyr, og en kælder medfører oftest den bedste kontakt til fastere jordlag.

Omfanget og kvaliteten af sekundære bygninger og terrænbefæstelser, der er placeret over det forurenede areal har betydning for økonomien i oprensningen.

Den horisontale udstrækning af forureningen under bygningen har betydning for hvor mange vægge, det vil være nødvendigt at nedrive eller understøtte, og hvor stort et areal af terrændæk/kældergulv der skal opbrydes og retableres.

Den vertikale udstrækning af forureningen i relation til funderingsdybden har betydning for nødvendige afstivninger af fundamenterne.

Den horisontale og vertikale udstrækning af forureningen har desuden betydning for den samlede mængde forurenet jord.

Den billigste og oftest anvendte fjernelsesmetode er fri udgravning med gravemaskiner. Hvis denne metode alene anvendes, efterlades ofte en restforurening op ad bygninger.

Ved udgravning inde i en bygning er pladsen begrænset af vægge og loft, og der kræves opbrydning af terrændæk/kældergulv. Der skal anvendes små minigravemaskiner og transportbånd eller minibør til at transportere jorden ud til container eller lastbil.

Opboring med almindeligt sneglebor i stålforingsrør er lidt dyrere og langsommere end fri udgravning, men er også en ofte anvendt og enkel metode, der kan udføres i dimensioner op til ø1,60 m. Fordelen ved metoden er de lodrette og stabile udgravningssider også i sand over grundvandsspejlet.

En nyere metode til fjernelse af forurenet jord er vacuumudgravning, der forekommer at være en forholdsvis økonomisk og hurtig metode til udgravning inde i bygninger samt andre vanskeligt tilgængelige 'kroge'. Oprensningen sker ved simpel 'støvsugning' direkte til en tankbil. Metoden overflødiggør opstilling af transportbånd og adgang til gravemaskine i bygningen. Endvidere medfører støvsugningen en formindsket spredning til omgivelserne af støv samt den hertil bundne forurening. Metoden er især anvendelig i løse jordarter, mens det er usikkert om den er økonomisk konkurrencedygtig ved stive lerjorde.

Ved udgravning tæt på og under fundamenter kræves der afstivningsmetoder. Tilsvarende hvor udgravning med frie skråninger ikke tilgodeser formålet. Udgravninger kan udføres med spredt afstivning eller med gravekasser og systemvægge. Afstivninger, der også skal kunne holde bygningslasten, kan udføres med spunsvægge enten Københavnervæg eller traditionel stålspunsvæg eller med sekant væg, der er en betonvæg bestående af borede og udstøbte, tætstående pæle. Pælene udføres et stykke ned under den planlagte udgravnings bund, således at der her er modhold i jorden. Der kan udstøbes en armeret bjælke i toppen, der holder sammen på væggen.

Alternativt til en enkelt række pæle kan der udføres 2-3 rækker store (ø1,0-1,6 m) pæle bag hinanden. Dette er især fordelagtigt, hvor der fx på grund af grundvandsspejlet ikke kan bores (dybt) under udgravningsbunden.

Endelig kan selve bygningens fundamenter afstives enten ved sektionsvis understøbning med armeret beton eller ved, at fundamentet fastholdes til et par støttebjælker, der bæres af stålpæle i begge ender. Støttebjælkerne kan udføres både som betonbjælker eller som stålbjælker.

I kapitel 4 "Priskatalog" er der udregnet prisskemaer for 4 hovedsituationer ud fra forskellige byningstyper; lav bygning med terrændæk, lav bygning med kælder, lav bygning med selvbærende dæk og pælefundering og etageejendomme med mere end 2 etager og kælder.

For 3 af hovedsituationerne/bygningtyperne er der regnet på 3 delsituationer med forskellige jordbundsforhold; moræneler, sand med dybtliggende grundvandsspejl og sand med højtliggende grundvandsspejl, medens der for hovedsituationen bygning med pælefundering kun er regnet med en jordtype, nemlig blød bund. Dette giver i alt 10 prisskemaer.

For hver af situationerne udregnes der forskellige oprensningspriser, afhængig af hvordan forureningen er placeret i forhold til bygningen. På et snit gennem bygningen lægges en lodret skillelinie ved bygningens yderside og en tilnærmelsesvis vandret linie under funderingsniveau eller tilsvarende. Felterne benævnes felt A, B, C og D.

Det er angivet hvilke forudsætninger, der er anvendt ved opstilling af priserne på de forskellige delydelser i prisskemaerne. Er der kendskab til betydende forhold ved en aktuel sag, der adskiller sig væsentligt fra ovennævnte forudsætninger, gives der et tillæg eller fradrag til den udregnede pris efter kataloget, der kan dække denne afvigelse.

Der er angivet et interval for priserne, som de pågældende ydelser erfaringsmæssigt ligger i. Intervallet er udtryk for at priserne afhænger af følgende: Store eller små mængder, pladsforhold, variationer i kvaliteten af bygningsdele og terrænbefæstelser, der skal nedrives og retableres, variation i entreprenørernes prissætning af ens ydelser. Priserne er angivet eksklusiv moms.

Det er beskrevet hvordan priskataloget anvendes og der er udarbejdet et overslagsskema til brug ved udregning af udgiften til oprensning i en konkret sag. Der er angivet hvilke forhold man skal være opmærksom på kan have stor indflydelse på oprensningsprisen, herunder dårlig fundering og beskadigede bygningskonstruktioner samt særlige kostbare bygningsdele, det vil være nødvendigt at nedtage og retablere. I kapitel 5 er der angivet 4 eksempler på brug af priskataloget.

Overslagsskemaet er placeret i bilag A og prisskemaerne er samlet for hver hovedsituation og placeret i bilagene B-E.

Ved brug af rapportens priskatalog er det muligt at opstille et realistisk overslag over udgifterne til oprensning af et konkret forureningstilfælde uden at skulle udarbejde et projekt og detailoverslag. Overslagene vil blive udarbejdet på et fælles grundlag, der skaber større sikkerhed i drøftelserne mellem sagens forskellige partnere. Prisskemaerne kan anvendes direkte til langt de fleste forekommende situationer. I specielle tilfælde kan der gives tillæg eller fradrag, hvor der afvigelses fra prisskemaernes grundlag. Selv om priskataloget er udarbejdet til brug ved olie og benzinforureninger, kan det også anvendes til andre forureningskomponenter. Det er angivet hvor og med hvilken pris, renseudgifter er indregnet. Afviger renseudgiften for den pågældende forureningstype, kan de pågældende delpriser justeres i henhold hertil.