Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg

3 Formidlingstekster

Dette kapitel er en samling af alle de korte formidlingstekster, der er udarbejdet for de 26 beregningseksempler. Teksterne er identiske med teksterne på Miljøstyrelsen hjemmeside (www.grontansvar.dk) i forbindelse med kampagnen om miljørigtig adfærd.

Alle tekster er blot præsenteret i tabeller under hvert enkelt afsnit og er ikke kommenteret yderligere.

3.1 Belysning

Tabel 3-1: Formidlingstekst for belysning

NÅR DU SKIFTER PÆRE
HVAD KAN DU GØRE?
 
Brug energisparepærer i de lamper, der er tændt længe hver dag og hvor lys-kvaliteten ikke er væsentlig. Køb miljømærkede energisparepærer.
Køb A-mærkede energisparepærer.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du bruger en energisparepære (11 Watt) i stedet for en almindelig 60 Watt pære, sparer du miljøet for 13 kilo CO2, for hver time pæren er tændt hver dag året rundt.

Samlet set i hele energisparepærens levetid sparer du minimum 390 kWh per pære eller det der svarer til 300 kg CO2 ved at bruge en energisparepære frem for en almindelig 60 Watt pære.
Mens du sparer miljøet for unødvendigt strømforbrug, sparer du også penge. Du sparer 29 kr. per pære på din årlige elregning for hver time du har pæren tændt per dag året rundt. Sparepærer har også en langt længere levetid.

Samlet set i hele energisparepærens levetid sparer du minimum 640 kr. per pære ved at bruge energisparepære frem for en almindelig 60 Watt pære.

BONUS-INFORMATION

www.a-paere.dk finder du de sparepærer der både har energimærke A og en god holdbarhed. Pærerne opfylder en række kvalitetskrav til levetid, antal tænd/sluk og farveegenskaber.

Hos Lysteknisk Selskab (www.lysteknisk.dk) kan du få gode råd om lys-kvalitet.

Figur 3-1: Aha eksempel for belysning

Figur 3-1: Aha eksempel for belysning

3.2 Bilvask

Tabel 3-2: Formidlingstekst for bilvask.

NÅR DU VASKER BIL
HVAD KAN DU GØRE?
 
Vask bilen i en vaskehal, så forurenet vaskevand bliver opsamlet og sendt til rensning.. Vask bilen i en vaskehal med recirkulation af vand – det sparer meget vand. Vælg fx en miljømærket vaskehal.

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Spildevandet fra bilvask indeholder olie, tungmetaller og andre skadelige stoffer. Vasker du din bil derhjemme, ender stofferne ofte direkte i naturen, hvor de forurener grundvandet. Spildevand fra vaskehaller ledes derimod til offentlige rensningsanlæg, efter at olien er opsamlet i en olieudskiller.

Hvis alle, der vasker bil hjemme, i stedet vaskede i en god vaskehal, sparer vi miljøet for 146 kilo bly, ca. 2 kilo cadmium og ca. 6.000 liter olie om året, som ellers ville udledes urenset direkte til miljøet.
Når du vasker bil i en god vaskehal frem for at gøre det med vandslangen, sparer du minimum 30 liter vand per bilvask. Hvis alle, der selv vasker bil, gjorde det samme, sparer vi på landsplan det, der svarer til 4.000 personers årlige vandforbrug.

Figur 3-2: Aha eksempel for bilvask.

Figur 3-2: Aha eksempel for bilvask.

3.3 Brug af bæreposer til indkøb

Tabel 3-3: Formidlingstekst for brug af bæreposer til indkøb.

NÅR DU KØBER IND
HVAD KAN DU GØRE?
 
Medbring et indkøbsnet, når du skal handle. Det er mere miljøvenligt end plastposer – og så er det både billigere og rarere at bære indkøbene i.  

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis du bruger indkøbsnet (stofpose) fire gange om ugen i stedet for at købe en plastpose, sparer du miljøet for udledning af 16 kilo CO2 om året. Når du bruger et indkøbsnet fire gange om ugen i stedet for at købe en plastpose, sparer du 400 kroner om året.

Figur 3-3: Aha eksempel for brug af bæreposer til indkøb.

Figur 3-3: Aha eksempel for brug af bæreposer til indkøb.

3.4 Brug af maling

Tabel 3-4: Formidlingstekst for brug af maling.

NÅR DU SKAL MALE
HVAD KAN DU GØRE?
 
Køb maling med EU's miljømærke Blomsten – det sikrer at malingen er blandt de mest miljøvenlige.

Køb helst vandbaseret maling.

Køb maling med så lavt MAL-kodenummer som muligt. Se efter 00-1.

Køb ikke mere maling end nødvendigt. Mål grundigt op hjemmefra, så du ved hvor stort et areal, der skal males.

Beklæd malebakken med en plastpose inden du hælder maling op. Det letter rengøring af bakken.

Hvis du maler med vandbaseret maling over flere dage, kan du sætte penslerne i blød i et glas vand uden at rense dem.
Gem urensede maleruller i en lufttæt plastpose, så kan de bruges igen dagen efter. På den måde sparer du vandmiljøet for op til 400 gram maling (kemikalier), som går til spilde hver gang man renser rullen. Du sparer selvfølgelig også på dit malingsforbrug.

Hvis du ikke skal bruge rullen igen, så kassér den uden at rense den først.

Hvis du bruger maling, der er baseret på opløsningsmiddel (oliemaling) må du aldrig hælde brugt penselrens eller terpentin i kloakken. Det skal afleveres på din lokale genbrugsstation.

Hvis du gemmer overskydende maling, så luk bøtten grundigt. Malingsrester må ikke hældes i kloakken, men skal afleveres på din lokale genbrugsstation.

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Når du afleverer brugt penselrens på genbrugsstationen skåner du vandmiljøet. Hvis du hælder to deciliter penselrens i kloakken, skal det fortyndes med 4.000 liter vand for at undgå effekt på vandmiljøet.

Maler du i sommerhusområder, hvor der ikke er rensning af vandet, skal to deciliter penselrens i afløbet fortyndes med 3.300 kubikmeter vand for at undgå effekt på vandmiljøet. Det svarer til 63 personers årlige vandforbrug.
BONUS-INFORMATION

Du kan finde flere gode råd om indkøb og maling på Informationscenteret på: www.miljoeogsundhed.dk.

Figur 3-4: Aha eksempel for brug af maling.

Figur 3-4: Aha eksempel for brug af maling.

3.5 Brug af skyllemiddel

Tabel 3-5: Formidlingstekst for brug af skyllemiddel.

NÅR DU BRUGER SKYLLEMIDDEL
HVAD KAN DU GØRE?
 
Undgå eller begræns brugen af skyllemiddel.

Det er overflødigt at bruge skyllemiddel når:

Du tørretumbler bomuldstøj – skyllemidlet fordamper i varmen og har ingen effekt.

Du stryger tøjet.

Du vasker karklude, håndklæder, viskestykker og undertøj - skyllemiddel nedsætter sugeevnen.

Du vasker mikrofiberklude - skyllemidlet nedsætter kludenes specielle effekt.

Du får blødt tøj uden brug af skyllemiddel når:

Du hænger tøjet til tørre i blæsevejr.

Du tørretumbler tøjet i få minutter, så fibrene bliver adskilt. Hæng det derefter op for at tørre færdigt.
Brug kun skyllemiddel til syntetiske tekstiler og brug så lidt som muligt (fx kun ved hver anden vask). Følg doseringsvejledningen og brug målebæger.

Du kan også lave en skyllemiddelsklud:

Lad en engangsklud opsuge en blanding af fire dele skyllemiddel og en del vand.

Lad derefter kluden tørre.

Læg kluden i tørretumbleren sammen med det syntetiske tøj.

Kluden kan bruges flere gange inden den skal spædes op med skyllemiddel igen.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du undgår at bruge skyllemiddel, sparer du hver gang du vasker miljøet for minimum 6 ml miljøfremmede stoffer (tensider).

På årsbasis udledes 3.000 tons tensider i vores vandmiljø på grund af brugen af skyllemiddel. Det svarer til mere end et halvt kilo per borger i gennemsnit.
Hvis du undgår brug af skyllemiddel ved bare én vask per uge, sparer du 40 kr. om året på skyllemiddel.

BAGGRUNDS-INFORMATION

Skyllemiddel indeholder op til 30% tensider. Tensider har en skadelig effekt på vores vandmiljø (søer, vandløb, fjorde og hav), da de kræver ilt for at nedbrydes. Når de udledes i kloakken behandles de i renseanlæg, men ikke alle stoffer kan nedbrydes, og små mængder passerer urenset til vandmiljøet.

Figur 3-5: Aha eksempel for brug af skyllemiddel.

Figur 3-5: Aha eksempel for brug af skyllemiddel.

3.6 Brusebad

Tabel 3-6: Formidlingstekst for brusebad.

NÅR DU TAGER BRUSEBAD
HVAD KAN DU GØRE?
 
Sluk for vandet imens du sæber dig ind. Forkort dit bad med bare ét minut.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis vi alle forkorter vores brusebad med bare ét minut hver dag, vil vi årligt kunne spare det der svarer til 280.000 personers årlige vandforbrug. Hvis du forkorter dit brusebad med bare ét minut hver gang du bader, kan du spare minimum 120 kr. om året.

Figur 3-6: Aha eksempel for brusebad.

Figur 3-6: Aha eksempel for brusebad.

3.7 Dosering af håndopvaskemiddel

Tabel 3-7: Formidlingstekst for dosering af håndopvaskemiddel.

NÅR DU VASKER OP I HÅNDEN
HVAD KAN DU GØRE?
 
Brug den rigtige dosering af opvaskemiddel, når du vasker op i hånden. Se på deklarationen eller brug 1/2 tsk. til 5 liter vand. Du kan hælde opvaskemidlet i en beholder med pumpe (sæbedispenser). Så passer ét tryk ca. til en balje vand.

Undgå opvask under rindende vand – det medfører større forbrug af vand og opvaskemiddel. Hvis du kun skal vaske få ting, kan du i stedet for rindende vand dyppe børsten i en kop vand med et par dråber opvaskemiddel. Lad koppen med opvaskemiddel stå til næste gang.
Køb miljømærket opvaskemiddel - så er du sikker på, at opvaskemidlet er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Desuden er du sikker på, at vaskeeffektiviteten er kontrolleret og i orden.

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Hvis alle husstande bruger 25% mindre opvaskemiddel hver gang de vasker op i et år, sparer vi det der svarer til ca. 650.000 husstandes årlige forbrug af opvaskemiddel.

Samtidig sparer vi miljøet for 400 tons miljøfremmede stoffer.
 

Figur 3-7: Aha eksempel for dosering af håndopvaskemiddel.

Figur 3-7: Aha eksempel for dosering af håndopvaskemiddel.

3.8 Efterisolering af hus

Tabel 3-8: Formidlingstekst for efterisolering af hus.

NÅR DU VIL HOLDE VARMEN
HVAD KAN DU GØRE?
 
Efterisolér dit hus grundigt. Det medfører en kraftig reduktion i varmeforbruget. Efterisolering kan bl.a. ske ved at isolere loft, hulmursisolere og isætte energiruder. Du kan også opnå besparelse med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Det er vigtigt at vælge et produkt, der bevarer sin isoleringsevne i hele husets levetid.

Udover at isoleringen sparer varme og gavner miljøet, vil den øge husets værdi og forbedre indeklimaet væsentligt.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Grundig efterisolering af et hus på 120 m² betyder, at husstanden sparer miljøet for 4.900 kilo CO2 om året.

Grundig efterisolering af et hus på 120 m² medfører, at husstanden nedsætter sit naturgasforbrug med op til 2.000 m³ om året.
Hvis du efterisolerer dit hus grundigt, kan du spare op til 50% på varmeregningen.

Figur 3-8: Aha eksempel for efterisolering af hus.

Figur 3-8: Aha eksempel for efterisolering af hus.

3.9 Kassering af mobiltelefoner

Tabel 3-9: Formidlingstekst for kassering af mobiltelefoner.

NÅR MOBILTELEFONEN SKAL KASSERES
HVAD KAN DU GØRE?
 
Aflevér din udtjente mobiltelefon på genbrugsstationen sammen med andet elektronikaffald.  

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Når du afleverer din mobiltelefon på genbrugsstationen, så kan vi genanvende 2 gram bly, 28 g kobber og 26 milligram guld til ny produktion.

Det svarer til 2,5 tons bly, 35 tons kobber og 32 kg guld om året, hvis alle danskere gør det samme.
 

Figur 3-9: Aha eksempel for kassering af mobiltelefoner.

Figur 3-9: Aha eksempel for kassering af mobiltelefoner.

3.10 Kogning af vand

Tabel 3-10: Formidlingstekst for kogning af vand.

NÅR DU KOGER VAND
HVAD KAN DU GØRE?
 
Skal du koge vand, fx til te eller pasta, så kog det i en elkedel frem for på komfuret.  

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du hver dag koger 2 liter vand i elkedlen frem for på komfuret, sparer du omkring 60 kWh per år. Hvis alle husstande gør det samme kan vi spare 150 millioner kWh eller det der svarer til 30.000 husstandes årlige elforbrug. Det svarer til en årlig udledning på 118.000 tons CO2. Mens du sparer miljøet for unødvendigt strømforbrug, sparer du også penge. Når du hver dag koger vand i elkedlen frem for på komfuret, sparer du ca. 100 kr. om året.

Figur 3-10: Aha eksempel for kogning af vand.

Figur 3-10: Aha eksempel for kogning af vand.

3.11 Køb af bil

Tabel 3-11: Formidlingstekst for køb af bil.

NÅR DU SKAL HAVE NY BIL
HVAD KAN DU GØRE?
 
Vælg en bil med god benzinøkonomi.

Vær opmærksom på at automatgear øger forbruget af brændstof med 5-10%.Vær opmærksom på at klimaanlæg øger brændstofforbruget med op til 15%.
Undgå kraftige accelerationer og høj fart. En fornuftig køremåde kan mindske forbruget af brændsstof med 20-30%.

Se flere gode råd på www.hvorlangtpaaliteren.dk.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Du kan årligt spare miljøet for ca. 1 tons CO2, hvis du vælger den stationcar, der kører længst på literen frem for den tilsvarende bil, der kører kortest på literen. (Hvis du kører 20.000 km om året).

Du kan spare miljøet for op mod 800 kg CO2 per år, hvis du vælger den ”konebil”, der kører længst på literen frem for den tilsvarende bil, der kører kortest på literen. (Hvis du kører 20.000 km om året).
Du kan spare op til 4.000 kr. om året i benzinudgifter, hvis du vælger den stationcar (2,0 liter), der kører længst på literen frem for den tilsvarende bil, der kører kortest på literen.

Ydermere sparer du årligt næsten 2500 kr. i ejerafgift.

Du kan spare op mod 3.400 kr. om året i benzinudgifter, hvis du vælger den ”konebil” (1,3 eller 1,4 liter), der kører længst på literen frem for den tilsvarende bil, der kører kortest på literen. Ydermere sparer du årligt 2500 kr. i ejerafgift.

Figur 3-11: Aha eksempel for køb af bil.

Figur 3-11: Aha eksempel for køb af bil.

3.12 Køb af køleskabe – frysere – kølefryseskabe

Tabel 3-12: Formidlingstekst for kølefryseskabe.

NÅR DU SKAL HAVE NYE HÅRDE HVIDEVARER
HVAD KAN DU GØRE?
Når du skal anskaffe nye hårde hvidevarer, så vælg produkter med bedst mulige energimærkning (A eller A++). Disse energimærker hjælper miljøet, og er mere økonomiske i brug. Den bedste mærkning for køleskabe, frysere og kølefryseskabe er A++.

Den bedste mærkning for opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere er A. Vaskemaskiner fås også miljømærkede.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du vælger et A++ mærket køle-fryseskab frem for et B mærket, sparer du hvert år miljøet for 175 kilo CO2. Når du vælger et A++ mærket køle-fryseskab frem for et B mærket, sparer du hvert år omkring 340 kr. på el-regningen.

BONUS-INFORMATION

www.hvidevarepriser.dk kan du finde se hvor meget el gamle apparater bruger sammenholdt med nye A++ eller A-mærkede produkter.

Figur 3-12: Aha eksempel for kølefryseskabe.

Figur 3-12: Aha eksempel for kølefryseskabe.

3.13 Køb af mineralvand

Tabel 3-13: Formidlingstekst for køb af mineralvand.

NÅR DU VIL DRIKKE VAND
HVAD KAN DU GØRE?
 
Drik vand fra hanen - gerne i afkølet form fra en flaske eller kande i køleskabet.

Undgå at købe kildevand på flaske; det medfører store affaldsmængder og et stort ressourceforbrug. De 18 millioner liter kildevand som Danmark årligt importerer fra bl.a. Frankrig, Italien og Belgien køres herop på lastbiler, som i gennemsnit tilbagelægger omkring 1400 kilometer.
Kvalitets og sundhedsmæssigt er postevand lige så godt som kildevand.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis vi danskere begrænser vores årlige forbrug af kildevand i plastflasker, kan vi formindske udledningen af de 12.000 tons CO2 som forbruget medfører. Det er lige så meget CO2 som 3.200 husstandes elforbrug forårsager på et år.

Hvis vi danskere begrænser vores årlige forbrug af kildevand i plastflasker, kan vi reducere de 2.000 ton ren plast, som vi hvert år må afbrænde pga. kildevand.
Hver husstand bruger i gennemsnit 137 kr. til indkøb af kildevand. Drikker du vand i stedet sparer du stort set hele dette beløb, da postevand kun koster ca. 3 øre per liter.

Figur 3-13: Aha eksempel for køb af mineralvand.

Figur 3-13: Aha eksempel for køb af mineralvand.

3.14 Køb af PC-skærm

Tabel 3-14: Formidlingstekst for køb af PC-skærm.

NÅR DU SKAL HAVE NY PC-SKÆRM
HVAD KAN DU GØRE?
 
Overvej energiforbruget når du køber ny computer og computer-skærm. Vælg en computerskærm der betegnes som energieffektiv af Elsparefonden. Du kan finde informationerne på www.it.sparel.dk.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du vælger en fladskærm i stedet for en almindelig skærm, sparer du hvert år 88 kWh. Det svarer til, at du sparer miljøet for 67 kg CO2 hvert år.

Når du vælger den mest energieffektive skærm i sin kategori, sparer du 30 kWh per år. Det svarer til, at du sparer miljøet for 23 kg CO2 per år.
Vælger du en fladskærm i stedet for en almindelig skærm, sparer du 145 kr. om året på dine el-udgifter.

Hvis du vælger den mest energieffektive skærm i sin kategori, sparer du 50 kr. om året på dine el-udgifter.

Figur 3-14: Aha eksempel for køb af PC-skærm.

Figur 3-14: Aha eksempel for køb af PC-skærm.

3.15 Køb og brug af batterier

Tabel 3-15: Formidlingstekst for køb og brug af batterier.

NÅR DU BRUGER BATTERIER
HVAD KAN DU GØRE?
 
Køb miljømærkede batterier. Så er du sikker på, at de er blandt de mest miljøvenlige på markedet.

Køb genopladelige batterier frem for engangsbatterier.

Køb genopladelige batterier med NiMh (nikkel metalhydrid) frem for NiCd batterier, der indeholder det farlige tungmetal cadmium.
Når du afskaffer brugte batterier, så aflever batterierne i de specielle batteri-containere i supermarkeder eller på genbrugsstationen.

Udtjente apparater med indbyggede batterier (elektronik) skal også afleveres på genbrugsstationen.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Danskernes brug af batterier resulterer i et årligt forbrug på 470.000 kilo zink, 375.000 kilo jern, 375.000 kilo mangan og 6.700 kilo kobber.

Når du bruger genopladelige batterier, er du med til at reducere forbruget af disse ressourcer, da genopladelige batterier kan genbruges mindst 500 gange inden de kasseres.
Hvis du bruger engangsbatterier i stedet for genopladelige batterier, betaler du 10-50 gange så meget for dit batteri. Én opladning med genopladeligt batteri koster kun 10 øre (inklusiv elforbrug til opladning, køb af batterier og oplader). Til sammenligning koster almindelige batterier 1,25-5 kr. per stk.

Figur 3-15: Aha eksempel for køb og brug af batterier.

Figur 3-15: Aha eksempel for køb og brug af batterier.

3.16 Løbende toiletter

Tabel 3-16: Formidlingstekst for løbende toiletter.

NÅR VANDET I TOILETTET LØBER
HVAD KAN DU GØRE?
 
Lad ikke vandet i toilettet løbe.

Du kan tjekke om toilettet løber ved at se om vandmåleren bevæger sig, efter du har lukket for vandet på alle tappesteder.
 

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis du reparerer et løbende toilet, hvor vandet 'siver langsomt', undgår du et unødvendigt vandspild på 100 kubikmeter om året.

Hvis du reparerer et løbende toilet med 'urolig vandoverflade', undgår du et unødvendigt vandspild på op til 500 kubikmeter om året.
Mens du sparer miljøet for unødvendigt vandspild, sparer du også penge. Hvis du reparerer et toilet, hvor vandet 'siver langsomt', sparer du ca. 3.000 kr. om året.

Når du reparerer et toilet med 'urolig vandoverflade', sparer du op til 16.000 kr. om året!

Figur 3-16: Aha eksempel for løbende toiletter.

Figur 3-16: Aha eksempel for løbende toiletter.

3.17 Madpakker – brug af stanniol eller pergamentpapir

Tabel 3-17: Formidlingstekst for madpakker.

NÅR DU SMØRER MADPAKKE
HVAD KAN DU GØRE?
 
Pak maden ind i pergamentpapir frem for stanniol.  

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Når du pakker din madpakke ind i pergamentpapir i stedet for stanniol, bruger du seks gange så lidt energi. Hvis du gør det hver arbejdsdag i et år, sparer du miljøet for udledning af 10 kilo CO2.  

Figur 3-17: Aha eksempel for madpakker.

Figur 3-17: Aha eksempel for madpakker.

3.18 Opvarmning af bolig

Tabel 3-18: Formidlingstekst for opvarmning af bolig.

NÅR DU VARMER OP
HVAD KAN DU GØRE?
 
Hav ikke en højere rumtemperatur end højst nødvendigt. De fleste mennesker befinder sig godt ved 20 grader.

Skru ned for varmen, når du tager på ferie

Sluk for radiatorerne, når du lufter ud. Luft kraftigt ud i kort tid, frem for at have vinduet på klem i lang tid.
Sørg for at alle radiatorerne i samme rum står på samme niveau. Skru lidt ned for varmen i rum der ikke anvendes.

Afdæk ikke radiatorer med tøj o.lign.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du sænker rumtemperaturen med bare én grad, sparer du miljøet for udledning af ca. 230 kilo CO2 per år, hvis du bor i et parcelhus på 130 m². Når du sænker rumtemperaturen med bare én grad, sparer du ca. 5% på varmeregningen. Det svarer til over 500 kr. per år for et parcelhus på 130 m² med et typisk varmeforbrug.

Figur 3-18: Aha eksempel for opvarmning af bolig.

Figur 3-18: Aha eksempel for opvarmning af bolig.

3.19 Standby energiforbrug (AV udstyr)

Tabel 3-19: Formidlingstekst for standby energiforbrug AV-udstyr.

NÅR AV-UDSTYR STÅR TÆNDT
HVAD KAN DU GØRE?
 
Når du ikke bruger dit TV, stereoanlæg m.m. slukker du det på stikkontakten. På den måde, står udstyret ikke konstant på stand-by. Benyt evt. en elspareskinne til dit TV. Skinnen slukker automatisk alt tilkoblet udstyr - fx DVD og spillekonsol - når fjernsynet slukkes med fjernbetjening.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Ved at slukke på stikkontakten kan du spare mindst 48 kWh om året, alene på dit TV, DVD og stereoanlæg. Det svarer til 37 kg CO2 per år. Er alle dine apparater af ældre dato er besparelsen næsten tre gange så stor.

Hvis alle husstande i Danmark gjorde det samme i et år, kunne vi spare det der svarer til mindst 25.000 husstandes årlige energiforbrug, eller ca. 97.000 tons CO2.
Når du sparer på dit strømforbrug, sparer du også penge. Hvis du slukker 'rigtigt' for dit TV, DVD og stereoanlæg kan du spare minimum 80 kr. i strøm om året. Er alle dine apparater af ældre dato er besparelsen næsten tre gange så stor.

Figur 3-19: Aha eksempel for standby energiforbrug AV-udstyr.

Figur 3-19: Aha eksempel for standby energiforbrug AV-udstyr.

3.20 Standby energiforbrug (IT udstyr)

Tabel 3-20: Formidlingstekst for standby energiforbrug IT-ustyr.

NÅR IT-USTYR STÅR PÅ STAND-BY
HVAD KAN DU GØRE?
 
Når du ikke bruger din computer, printer m.m. slukker du det på stikkontakten. På den måde, står udstyret ikke konstant på stand-by. Du kan evt. benytte en elspareskinne til dit IT-udstyr. Skinnen slukker automatisk alt tilkoblet udstyr - fx skærm, printer og modem - når computeren afbrydes.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis du har en PC med fladskærm, en blæk-printer og et modem/ADSL, vil du kunne spare mindst 73 kWh om året, hvis du undgår stand-by forbrug. Det svarer til ca. 56 kg CO2. Hvis alle husstande i Danmark gjorde det samme i et år, kunne vi spare det der svarer til mindst 38.000 husstandes årlige energiforbrug eller ca. 145.000 tons CO2. Mens du sparer miljøet for unødvendigt strømforbrug, sparer du også penge. Hvis du undgår stand-by på dit IT-udstyr, kan du spare mindst 120 kr. i strøm om året.

Figur 3-20: Aha eksempel for standby energiforbrug IT-udstyr.

Figur 3-20: Aha eksempel for standby energiforbrug IT-udstyr.

3.21 Transport til bageren

Tabel 3-21: Formidlingstekst for transport til bageren.

NÅR DU SKAL TIL BAGEREN
HVAD KAN DU GØRE?
 
Tag cyklen eller gå til bageren – og ved alle de andre korte ture.  

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Når du cykler eller går til bageren om søndagen i stedet for at tage bilen, sparer du miljøet for næsten ét kilo CO2 per gang (hvis du har 1½ km til bageren). Det bliver til 46 kilo CO2 på et år. Hvis du cykler eller går til bageren hver søndag i stedet for at tage bilen, sparer du mindst 15 liter benzin om året. Det svarer til en besparelse på omkring 140 kr. om året

BONUS-GEVINST

Når du cykler eller går til bageren, får du stort set den mængde daglige motion som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Figur 3-21: Aha eksempel for transport til bageren.

Figur 3-21: Aha eksempel for transport til bageren.

3.22 Transport til og fra arbejde

Tabel 3-22: Formidlingstekst for transport til og fra arbejde.

NÅR DU SKAL PÅ ARBEJDE
HVAD KAN DU GØRE?
 
Tag bus eller tog til arbejde i stedet for bilen. Hvis du vælger at køre i bil, er det smart at lave kørselsaftaler med naboer, kolleger eller andre, så I sparer ressourcer og penge.

GEVINST
 
FOR MILJØET  
Når du vælger tog eller bus frem for bilen i et år, sparer du miljøet for omkring 300 liter benzin og 800 kilo CO2 (hvis du har 20 km til arbejde).  

Figur 3-22: Aha eksempel for transport til og fra arbejde.

Figur 3-22: Aha eksempel for transport til og fra arbejde.

3.23 Tørring af tøj

Tabel 3-23: Formidlingstekst for tørring af tøj.

NÅR DU TØRRER TØJ
HVAD KAN DU GØRE?
 
Hæng tøjet til tørre.

Når du køber tørretumbler, så køb en A-mærket tørretumbler
Centrifugér tøjet – det nedsætter energiforbruget og tørretiden.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis du undgår tørretumbler og hænger tøjet til tørre, sparer du atmosfæren for ca. 3 kg CO2 per vask.

Hvis vi danskere undgår at tørretumble blot en femtedel af vores vasketøj, sparer vi årligt lige så meget energi som 30.000 husstandes årlige elforbrug. Det svarer til at vi sparer atmosfæren for ca. 114.000 tons CO2.
Når du bruger en A-mærket tørretumbler koster det ca. 3,25 kr. per gang i strøm. Bruger du en tørretumbler, der ikke er A-mærket betaler du ca. det dobbelte.

Når du hænger tøjet til tørre, slider du ikke på det – og det holder sig flot meget længere.

Figur 3-23: Aha eksempel for tørring af tøj.

Figur 3-23: Aha eksempel for tørring af tøj.

3.24 Vandbesparende foranstaltninger

Tabel 3-24: Formidlingstekst for vandbesparende foranstaltninger.

NÅR DU ØNSKER AT SPARE VAND
HVAD KAN DU GØRE?
 
Installér vandbesparende foranstaltninger, på de hyppigst brugte vandhaner i huset.

Af vandbesparende foranstaltninger kan du bruge en perlator, som blander vandet i hanen op med luft, således at strålen føles større end den er. Eller man kan bruge en vandbegrænser, som er en modstand der nedsætter gennemstrømningen af vand.
 

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Med en perlator og vandbegrænser på vandhaner ved køkkenvask, håndvask og bruser vil du kunne spare 11 kubikmeter vand om året per person i husstanden. Samtidig sparer du miljøet for 100 kilo CO2 om året.

Hvis alle danskere bruger vandbesparende foranstaltninger, vil vi sammen kunne spare 27 millioner kubikmeter vand om året. Vi vil samtidig spare miljøet for 233.000 tons CO2 om året.
Du vil kunne spare omkring 390 kr. om året med vandbesparende foranstaltninger.

Da en stor del af vores vandforbrug er varmt vand, vil du derudover kunne spare ca. 230 kr. om året på varmeregningen, fordi det ekstra vand ikke skal opvarmes.

Det bliver i alt til en årlig besparelse på omkring 2500 kr. for en familie på fire personer.

Figur 3-24: Aha eksempel for vandbesparende foranstaltninger.

Figur 3-24: Aha eksempel for vandbesparende foranstaltninger.

3.25 Vandforbrug ved tandbørstning

Tabel 3-25: Formidlingstekst for vandforbrug ved tandbørstning.

NÅR DU BØRSTER TÆNDER
HVAD KAN DU GØRE?
 
Sluk for vandet, mens du børster tænder.  

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hvis du slukker for vandet hver gang du børster tænder, kan du årligt spare op til 11 kubikmeter vand. Mens du sparer miljøet for unødvendigt vandforbrug, sparer du også penge. Hvis du slukker for vandet hver gang du børster tænder, kan man årligt spare op til 370 kr. per person i husstanden.

Figur 3-25: Aha eksempel for vandforbrug ved tandbørstning.

Figur 3-25: Aha eksempel for vandforbrug ved tandbørstning.

3.26 Vask af tøj

Tabel 3-26: Formidlingstekst for vask af tøj.

NÅR DU VASKER TØJ
HVAD KAN DU GØRE?
 
Vask ved så lave temperaturer som muligt.

Vask ved 60 grader frem for 90 grader.

40 grader er ofte nok, men nogen gange skal vasketemperaturen over 60 grader. Det gælder for eksempel for vask af sengetøj eller hvis man er allergisk over for husstøvmider.

Fyld altid vaskemaskinen helt op.

Spring forvasken over.
Skal du købe ny vaskemaskine, så køb en A-mærket vaskemaskine. Vaskemaskiner fås også miljømærkede.

Brug miljømærket vaskemiddel. Så er du sikker på, at vaskemidlet er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Desuden er du sikker på at vaskeeffektiviteten er kontrolleret og i orden.

GEVINST
 
FOR MILJØET FOR DIN PENGEPUNG
Hver gang du vasker dit tøj ved 60 grader i stedet for 90 grader, sparer du miljøet for 275 gram CO2. Hvis alle husstande gør det samme bare én gang, sparer vi samlet 730 tons CO2 per gang.

Hver gang du vasker dit tøj i en A-mærket vaskemaskine frem for i en C-mærket vaskemaskine, sparer du miljøet for ca. 220 g CO2. Hvis alle husstande gør det samme bare én gang, sparer vi samlet 580 tons CO2 per gang.
Hver gang du vasker dit tøj ved 60 grader i stedet for 90 grader sparer du ca. 60 øre.

Hver gang du vasker dit tøj i en A-mærket vaskemaskine frem for i en C-mærket vaskemaskine sparer du ca. 50 øre.

Figur 3-26: Aha eksempel for vask af tøj.

Figur 3-26: Aha eksempel for vask af tøj.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.