| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg

2 Projektets fremgangsmåde

• 2.1 Baggrund for udvælgelse af eksempler
• 2.2 Udvælgelse af eksempler
• 2.3 Beregning af eksempler
  • 2.3.1 Eksempler der ikke blev formidlet
• 2.4 Formidling af eksempler

2.1 Baggrund for udvælgelse af eksempler

Målgruppen for resultaterne af beregningseksemplerne er den almindelige borger. Det er derfor væsentligt, at eksemplerne tager udgangspunkt i dagligdagssituationer som borgerne kender, og i situationer, hvor bare en lille handling kan gøre en miljømæssig forskel.

Beregningseksemplerne er derfor valgt ud fra følgende kriterier:

• Mange skal kende valgsituationen
• Valget har en miljømæssig betydning
• Det er let at ændre adfærd
• Eksemplet er troværdigt.

Desuden har det været væsentligt for udvælgelsen af beregningseksemplerne, at der fandtes data eller at data forholdsvis let kunne beregnes, ved hjælp af simple forudsætninger.

I eksemplerne er der fokuseret på den ”rigtige” kontra den ”dårlige” adfærd i forbindelse med indkøb og brug af produkter, samt for visse handlinger, såsom at vaske op, tage bad, m.m.

På baggrund af miljømærkning og test af forbrugerprodukter har den miljøbevidste borger mulighed for at træffe et godt valg, enten ved at vælge et miljøvenligt produkt eller ved at fravælge et produkt, der vides at have egenskaber, der ikke er ønskværdige ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Det er dog klart fra gennemgange og analyser af forbrugerprodukter, at der sjældent vil være mulighed for at give en præcis kvantitativ sammenligning af gode og dårlige produkter, med mindre der er tale om energiforbrugende apparater. Det ser bedre ud, når vi snakker om eksempler på den rigtige adfærd.

Mange borgere tænker først og fremmest på prisen, når de foretager indkøb. Heller ikke når varerne bruges og bortskaffes kommer miljøhensyn i første række. En af årsagerne til dette, kan være manglende viden om muligheden for et bedre valg. En anden årsag kan være, at den enkelte borger ikke kender konsekvensen af sine valg og dermed ikke erkender, at det personlige valg kan gøre en forskel.

Hovedvægten i dette projekt er derfor lagt på eksempler, hvor netop borgernes adfærd har en stor miljømæssig betydning, og hvor borgerne med få og enkle indgreb i deres dagligdag kan gøre en miljømæssig betydning. Desuden er der rent formidlingsmæssigt lagt vægt på at gøre opmærksom på, hvor stor en miljømæssig betydning bare små valg i dagligdagen har.

2.2 Udvælgelse af eksempler

På baggrund af ovenstående kriterier blev følgende eksempler udvalgt til en nærmere gennemgang og beregning:

1. Belysning
2. Bilvask
3. Brug af bæreposer til indkøb
4. Brug af maling
5. Brug af ovn til madlavning
6. Brug af skyllemiddel
7. Brusebad
8. Dosering af håndopvaskemiddel
9. Dosering af vaskemiddel
10. Dryppende vandhaner
11. Efterisolering af hus
12. Kassering af mobiltelefoner
13. Kogning af vand
14. Køb af bil
15. Køb af computer
16. Køb af køleskabe – frysere - kølefryseskabe
17. Køb af mineralvand
18. Køb af PC-skærm
19. Køb og brug af batterier
20. Løbende toiletter
21. Madpakker – brug af stanniol eller pergamentpapir
22. Optøning af frostvarer
23. Opvarmning af bolig
24. Standby energiforbrug (AV udstyr)
25. Standby energiforbrug (IT udstyr)
26. Transport til bageren
27. Transport til og fra arbejde
28. Tørring af tøj
29. Vandbesparende foranstaltninger
30. Vandforbrug ved tandbørstning
31. Vask af tøj

Eksemplerne er udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen, og det endelige mål var at ende op med 25 beregnede eksempler, der havde information, der var værd at formidle.

2.3 Beregning af eksempler

Langt de fleste beregninger er foretaget på baggrund af allerede tilgængelige data og på let tilgængelige data. Stort set samtlige data er fundet via Internettet. For nogle få eksempler (bæreposer, mineralvand og madpakker) er der foretaget beregninger ved hjælp af livscyklusprogrammet GaBi 4 – UMIP på baggrund af nogle forholdsvis simple betragtninger. Desuden er der til diverse transportscenarier anvendt Trafikministeriets beregningsmodel for transportmidlers emissioner ”TEMA2000” til beregningerne af de opstillede scenarier.

Formålet med projektet har som sagt været på en simpel måde at sætte fokus på borgernes adfærd, og hvor de kan gøre en forskel. Dette gøres mest effektivt ved at give borgerne nogle aha oplevelser. Der er derfor lagt vægt på at opskalere miljøbelastningen for en personlig adfærd på landsplan for at give et billede af hvor store miljøbelastninger, der er tale om, hvis alle danskere handler som DU gør.

Det er væsentligt at pointere, at der for stort set alle beregningseksempler er gjort brug af simplificeringer og forholdsvis grove antagelser. Dels for at kunne foretage beregningerne, men også for at kunne opskalere miljøbelastningen på landsplan. Mange af beregningerne og resultaterne kan derfor virke ekstremt forenklede og firkantede, hvilket netop har været meningen for at nå frem til et resultat, der kan formidles.

Kapitel 4 Baggrundsdokumenter består af baggrundsdokumenterne for de enkelte beregninger. Det er her væsentligt at pointere, at der ikke er gjort noget ud af det rent tekstmæssige i baggrundsdokumenterne. Formålet har udelukkende været at give tilstrækkelige forudsætninger for at kunne formidle resultaterne af omkring 25 beregningseksempler på Miljøstyrelsens hjemmeside. Denne rapport tjener derfor kun det formål at dokumentere hvordan resultaterne er fremkommet.

Alle baggrundsdokumenter følger nedenstående skabelon:

2.3.1 Eksempler der ikke blev formidlet

I afsnit 2.2 Udvælgelse af eksempler er angivet de i alt 31 eksempler, der er beregnet i dette projekt. Enkelte af beregningseksemplerne – fem i alt – er dog ikke nået videre til en formidling af forskellige årsager, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor. De fem eksempler er:

• Brug af ovn
• Optøning af frostvarer
• Dryppende vandhaner
• Dosering af vaskemiddel
• Indkøb af computer

Brug af ovn og optøning af frostvarer er begge eksempler, der er droppet, (dvs. de bliver ikke formidlet), da miljøbelastningen (her energiforbruget) var lav, og ikke væsentlig i det samlede billede.

Dryppende vandhaner blev droppet, da det viste sig, at en dryppende vandhane højst sandsynligt resulterer i et langt mindre vandforbrug end de gængse tal, der florerer i mange kilder i litteraturen og på Internettet.

Dosering af vaskemiddel blev droppet dels fordi det var svært at finde nogle nøjagtige tal for forbruget af vaskepulver i Danmark, og dels fordi det rent formidlingsmæssigt var svært at sige noget fornuftigt eller komme med nogle fornuftige sammenligninger. Andre eksempler blev fundet langt bedre, og blev derfor prioriteret højere ved formidlingen.

Indkøb af computer blev droppet, da det ikke var muligt, på baggrund af de fundne tal, at vurdere om der var tale om et reelt valg. Det vil sige om forskellene i energiforbrug udelukkende skyldtes forskellige kvaliteter og egenskaber ved computerne, så der rent faktisk ikke var tale om sammenlignelige produkter.

2.4 Formidling af eksempler

Der er ikke i dette projekt ”opfundet” et bestemt formidlingsformat. Kommunikationsfirmaet Operate A/S havde fået til opgave af Miljøstyrelsen netop at planlægge og gennemføre selve formidlingskampagnen. Operate A/S havde givet et bud på, hvordan formidlingen af eksemplerne skulle bygges op på hjemmesiden, og dette format er anvendt i dette projekt med få, men dog væsentlige ændringer. De væsentligste ændringer er opdelingen af gevinsten i en miljøgevinst og en økonomisk gevinst. Den økonomiske gevinst er medtaget for at give borgerne endnu en årsag til at ændre adfærd.

Elementerne i formidlingen på hjemmesiden er angivet i boksen nedenfor:

Der er generelt regnet på flere miljøparametre end der er formidlet i det endelige formidlingsformat på Miljøstyrelsens hjemmeside. Årsagen er, at der udelukkende fokuseres på få enkle parametre i hvert eksempel for ikke at forvirre budskabet. Udvælgelse af hvilke parametre, der er valgt at lægge vægt på i hvert enkelt eksempel i den endelige formidling, er sket i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Parametrene er forsøgt fremstillet på en måde, så det er til for den almindelige borger at forholde sig til om det er stort eller småt. Hvis muligt er der derfor omregnet til antal husstande/personers årlige forbrug/emissioner

Formålet har som sagt været på en simpel måde at sætte fokus på borgernes adfærd og hvor de kan gøre en forskel. Aha eksemplerne har derfor det overordnede formål, at de skal fange læserens opmærksomhed og give en aha oplevelse. Det skal derfor være meget korte og kontante oplysninger, der gives her for at holde læserens opmærksomhed. Oplysningerne er derfor generelt baseret på grove antagelser.

Hvert eksempel ledsages af en nærmere beskrivelse (uddybning) om hvad der er rigtigt at gøre rent miljømæssigt, samt nogle simple råd til hvad man kan gøre for at ændre adfærd.

Det efterfølgende kapitel (kapitel 3) består af formidlingsteksterne for de enkelte beregninger. Kapitel 4 består af alle baggrundsdokumenterne, der beskriver hvordan resultaterne er fremkommet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.