UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

3 Enhedsprocesser - produktsystemets byggeklodser

Et produkts miljøbelastninger opstår i de processer, som tilsammen udgør livsforløbet. Hele produktets livsforløb kaldes også produktsystemet. Faserne i livsforløbet: Materialer, Produktion, Transport, Brug og Bortskaffelse består hver især af en række processer, som man også kan kalde produktsystemets byggeklodser.

Figur 3.1. Produktsystemet og dets byggeklodser (processer)

Figur 3.1. Produktsystemet og dets byggeklodser (processer)

Når byggeklodsen kvantificeres får den betegnelsen enhedsproces. Dvs. at data bearbejdes og relateres til en bestemt mængde af produktet fra den givne proces. Det gør data skalerbare og dermed generelt anvendelige i forskellige sammenhænge i et miljøvurderingsforløb.

Figur 3.2 Byggeklodsen relateres til en bestemt mængde og får betegnelsen "enhedsproces"

Figur 3.2 Byggeklodsen relateres til en bestemt mængde og får betegnelsen "enhedsproces"

3.1 Kort om UMIP- vurderingsmetoden

Når et produkt miljøvurderes, følger man en bestemt procedure. Internationalt [1] er man blevet enige om, at en miljøvurdering skal følge de trin, som kort er forklaret i det følgende.

Målsætning

I dette trin beskrives, hvad miljøvurderingen skal bruges til, hvem der skal bruge den, og hvilke beslutninger den skal understøtte.

Afgrænsning

I dette trin beskrives, hvilket produkt der skal vurderes, og hvad produktets ydelse er, samt hvor meget der skal tages med i vurderingen. For at sikre at det er den samme ydelse, der bliver vurderet hver gang, defineres ydelsen i forhold til mængden og kvaliteten af ydelsen. Dette kaldes den funktionelle enhed. Det er helt afgørende for miljøvurderingens resultat, at den funktionelle enhed er defineret korrekt og præcist. Afgrænsningen indeholder også parametre som tidsmæssig, geografisk og teknologisk afgrænsning. F.eks. fastlægges, om det er moderne eller gamle produktionsmetoder, i hvilke lande produktet sælges osv.

Opgørelse

I dette trin samles og bearbejdes data fra alle processerne i produktets livsforløb, dvs. fra vugge til grav. Det er de data, som skal bruges til at opgøre forbrug og udledninger fra alle processer i produktets livsforløb. UMIP-metoden anvender en styklistestruktur for produktet, hvor materialeindhold og produktionsprocesser er nøje specificerede.

Data bearbejdes og lagres i de såkaldte enhedsprocesser. Dataformatet i UMIPs database for enhedsprocesser indeholder tre kategorier af informationer:

  • beskrivelse af processen
  • en opgørelse af processens udvekslinger (in- og output) med miljøet og endelig
  • en karakterisering af datainformationen.

UMIP-enhedsprocesdatabasen indeholder mulighed for at rette i eller oprette helt nye databeskrivelser, når det er nødvendigt. Det kan være en særdeles tidskrævende arbejdsopgave at indsamle og bearbejde data.

Vurderingen

Når opgørelsen er tilendebragt, skal den vurderes. Første trin i vurderingen er en slags oversættelse af data til de miljøeffekter, som enkelte udledninger forventes at give. Denne oversættelse kaldes karakterisering, og det, man regner sig frem til, kaldes miljøeffektpotentialer.

I UMIP-metoden vurderes miljøeffekter, ressourceforbrug og arbejdsmiljøeffekter. Hvad er ressourceforbruget? Hvor store er miljøeffekterne? For at fortolke ressourceforbrug og de forventede miljøeffekter er det nødvendigt at bringe dem på en fælles skala og bruge samme sammenligningsreference. Det kaldes normalisering.

Ved normaliseringen bliver størrelsen af de forventede miljøeffekter og ressourceforbrug udtrykt i en enhed, som det er let at forholde sig til, nemlig brøkdele af den årlige belastning fra en gennemsnitsperson. Det udtrykkes i enheden personækvivalenter (PE) f.eks. for en gennemsnitspersons belastning i Danmark i 1990, og skrives som PE DK90 eller i verden, som skrives PEW90.

UMIP-PC-værktøjet understøtter denne procedure og resultaterne kan vises som let overskuelige diagrammer. Efterfølgende foretages en usikkerheds- og følsomhedsvurdering af vurderingens resultater.

I vurderingen ligger også muligheden for at fortolke resultaterne fra normaliseringen, dvs. at lave en indbyrdes sammenligning. Det kaldes vægtning. Hvor alvorlige er de forventede miljøbelastninger eller trækket på ressourcer, og hvad er værst, bidrag til drivhuseffekt eller til forsuring? Hvilke effekttyper er globale og hvilke er regionale, og hvad er vigtigt?

Den indbyrdes alvorlighed af miljøeffekterne udtrykkes i et sæt af vægtningsfaktorer, som afspejler de mulige konsekvenser af miljøeffekterne i forhold til hinanden. Vægtningen kan baseres både på rent miljøfaglige parametre, som kritiske tærskelværdier samt på mere holdningsprægede parametre som politisk fastsatte reduktionsmål for udledninger, som f.eks. for CO2-udledning.

UMIP-metoden tager udgangspunkt i de eksisterende målsætninger for reduktion af forskellige former for miljøbelastninger og udtrykkes i enheden PEMWDK2000. Det står for personækvivalent ved målsatte eller accepterede udledninger i år 2000 globalt, regionalt og lokalt.

Også vægtningsproceduren udføres i UMIP PC-værktøjet, og resultaterne illustreres, ligesom ved normaliseringen, i let overskuelige diagrammer.

Fortolkning

Den yderligere fortolkning omfatter også en vurdering af, hvorvidt resultaterne opfylder formålet med miljøvurderingen fyldestgørende.


Fodnote

[1] ISO 14040 serien

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.