Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 3/2006 – UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

6 UMIPTEX case historierne

6.1 T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken - case gruppe I
6.2 Blusen, dugen og gulvtæppet - case gruppe II

De 6 case-historier (miljøvurderinger - LCAer) er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:

Gruppe I: Produkt 1, 2 og 3 i tabel 2.1, dvs. T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken.
Gruppe II: Produkt 4, 5 og 6 i tabel 2.1, dvs. blusen, dugen og gulvtæppet.

Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data.

Som nævnt tidligere i rapporten er case-historierne placeret særskilt i bilag 1-6, og er opbygget således, at de kan læses hver for sig.

6.1 T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken – case gruppe I

For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden.

6.1.1 Case for T-shirt

Indenfor gruppe I er case-historien for T-shirten i særklasse, når det gælder de relevante facetter ved UMIP-metoden. For samtlige anvendte typer af kemikalier er det lykkedes at lave human og øko-tox vurderinger og beregne de for UMIP-metoden så centrale effektfaktorer (for nærmere beskrivelse af dette meget komplicerede emne se bilag 7: ”Håndtering af kemikalier i UMIPTEX).

Endvidere anvendes det tættest man kan komme på en komplet samling af data for enhedsprocessen ”bomuldsdyrkning og høst”. I bilag 8 er det meget omfangsrige arbejde med denne så centrale proces beskrevet i detaljer. Projektgruppen har ikke kendskab til, at der er offentliggjort et mere grundigt og bedre dækkende arbejde.

For T-shirten er der desuden gjort en del ud af at arbejde med og beskrive det, der i UMIP-sproget kaldes ”kildeidentifikation”. Det er ofte nødvendigt at undersøge den store informationsmængde, der er indbefattet i resultatet af en livscyklusvurdering, for at opnå optimalt udbytte af vurderingen. En proces er sammensat af en mængde faktorer, der alle bidrager til miljøeffektkategorierne. Ved at foretage en kildeidentifikation kan årsagerne til de enkelte bidrag findes.

Denne viden gør vurderingen mere brugbar for producenten, da denne allerede i udviklingsfasen kan ændre på faktorer med uønskede miljøeffekter.

I case historien er der præsenteret en oversigt over de væsentligste bidrag til kategorierne:

Primær energi
Ressourceforbrug
Toksikologiske miljøeffekter
Energirelaterede miljøeffekter
Affaldsrelaterede miljøeffekter.

For T-shirten er der også udarbejdet en lang række ”What-if” simuleringer eller scenarier.

Miljøprofilen af et givent produkt kan påvirkes dels af producentens, dels af forbrugerens valg. For at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb er der udarbejdet en række scenarier med fokus på hhv. producent og forbruger.

Ved at ændre enkelte eller flere af referencebetingelserne er det muligt at danne et billede af konsekvensernes omfang, grundet de valg producent og forbruger har foretaget, og efterfølgende vurdere resultatet af de foretagne valg.

For T-shirten er der udarbejdet henholdsvis 9 og 10 forskellige producent- og forbrugerscenarier. Som eksempel på et producentscenario kan nævnes ”Råvarevalg – Økologisk bomuld” og for forbrugeren ”Reduceret vasketemperatur fra 60 °C til °40 C.

6.1.2 Case for træningsdragt

Case for træningsdragt er meget lig case for T-shirten i omfang, idet der også her er udarbejdet en ”kildeidentifikation”. Der er dog ”kun” udarbejdet henholdsvis 7 og 4 forskellige producent- og forbrugerscenarier.

Produktet er så til gengæld langt mere kompliceret end en T-shirt, som jo kan karakteriseres som et simpelt enkeltlagsprodukt.

Træningsdragten består både af jakke og bukser – både af et yderstof (af nylon) og et for (af bomuld), og jakken er inkl. lynlås af polyester (både bændel og spiral). Casen illustrerer, at det med UMIPTEX-databasen og UMIP PC-værktøjet er muligt at arbejde med selv meget sammensatte produkter.

Datakvaliteten for fremstilling af nylonfibre er ikke helt af samme kvalitet som data indsamlet for bomuld i T-shirtcasen. Data for nylon stammer fra den serie af LCA-cases (v. Boustead), som fiberindustrien selv har udarbejdet og udgivet i 90erne. Disse LCAer indeholder mange gode data om energiforbrug og emissioner til luft og vand. Men det er ikke i alle tilfælde muligt at kontrollere/regne efter, hvordan især data for emissioner er fremkommet. Endvidere angiver industrien mange emissioner i grupper som f.eks. ”aldehyder”, og for sådanne grupper er det ikke muligt at beregne de vigtige effektfaktorer. Men der findes p.t. ikke bedre data end industriens egne – enhedsprocessen for nylon i UMIPTEX-databasen repræsenterer den viden, der p.t. er tilgængelig. Cases, hvor der indgår nylon som for træningsdragten (og blusen), kan således ikke helt sammenlignes med cases, hvor der kun indgår bomuld mht. LCA-kvaliteten.

6.1.3 Case for arbejdsjakke

Arbejdsjakken består af 65% polyester og 35% bomuld inkl. lynlås og knapper af messing. For data for polyesterfibre gælder samme forhold som for nylon (case for træningsdragt). Kildeidentifikation er ikke udarbejdet for arbejdsjakken. Projektgruppen vurderede at denne facet ved LCA og UMIP er tilstrækkeligt demonstreret for T-shirten og træningsdragten. Der er endvidere udarbejdet henholdsvis 5 og 3 forskellige producent- og forbrugerscenarier - bl.a. scenarierne ”Husholdningsvask vs. Industrivask” og ”Rensning vs. Industrivask”.

6.2 Blusen, dugen og gulvtæppet - case gruppe II

For gruppe II er der ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter en gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie” baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne.

6.2.1 Case for bluse

Blusen består af 70% viskose, 25% nylon og 5% elasthan.

For data for viskosefibre gælder samme forhold som for nylon (case for træningsdragt). Data for elasthan var ikke tilgængelige – der er dog oprettet en proces for elasthan – hvor der er anvendt data for polyurethan – fleksibelt skum (elasthan består af 85% polyurethan). Det er usikkert hvor ”rigtig” denne antagelse er.

Ovenstående forhold vedr. datakvalitet betyder, at der for denne case primært er fokuseret på primær energi og miljøeffekter for disse. Der er dog også udarbejdet en opgørelse over toksikologiske miljøeffekter (idet der haves en del data om effekter af andre anvendte kemikalier) – og det diskuteres, hvilken betydning manglende data har for opgørelsen.

6.2.2 Case for dug

Dugen består af 100% bomuld. Dugen er trykt med pigmenter og har fået en efterbehandling, der gør, at den er nem at vedligeholde.

Kemikalieemissioner til luft ved tørring efter pigmenttryk har vist sig vanskeligt at håndtere. Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data, der har muliggjort en beregning af effektfaktor for et centralt efterbehandlingskemikalie.

Som for blusen er der derfor også for denne case primært fokuseret på primær energi og miljøeffekter for disse. Tilsvarende for toksikologiske miljøeffekter – inkl. diskussion af betydningen af manglende data.

6.2.3 Case for gulvtæppe

Gulvtæppet består overordnet dels af en såkaldt ”luv” (oversiden) af 100% nylon, et såkaldt ”grundvæv” af 100% polypropylen (som luven er fæstnet til) samt den egentlige bagside – af latex-skum.

For data for polypropylen gælder samme forhold som for nylon (case for træningsdragt).

Det har ikke været muligt at fremskaffe data for fremstilling af grundvæven ud fra polypropylenfibre. Denne proces svarer overordnet til processen ”vævning” for træningsdragt og arbejdsjakke – det er derfor i modellen for gulvtæppet taget udgangspunkt i data for vævning – hvilket anses for en rimelig antagelse.

Kemikaliemissioner til luft ved fremstilling af gulvtæppet hos producenten har vist sig vanskelige at håndtere, og disse er derfor ikke medtaget i modellen. Energiforbrug ved processerne er dog medtaget.

Som for blusen og dugen er der derfor tillige for denne case primært fokuseret på primær energi og miljøeffekter for disse. Tilsvarende for toksikologiske miljøeffekter – inkl. diskussion af betydningen af manglende data.