| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

Bilag 1: En T-shirt af 100% bomuld

• T-shirten - sammenfatning og konklusioner
• Indledning
• Metode
  • Kommentarer til metode
  • Data
• T-shirten
  • Funktionel enhed
  • Referenceprodukt og hovedscenarie
  • Produktsystem
  • Hovedscenarie - resultater
  • Kilde-identifikation
  • What-if simuleringer
  • Konsekvenser af valg hos producent
  • Konsekvenser af valg hos forbrugeren
  • Optimerede brugsfase scenarier
• Baggrundsdata
  • Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for T-shirten
  • Detaljer vedr. T-shirt modellen i UMIPTEX-databasen

T-shirten - sammenfatning og konklusioner

I dette afsnit vil delkonklusionerne, draget i de enkelte scenarier, blive sammenfattet i en vurdering af hhv. producent og forbrugers valg og konsekvenserne af disse.

I hovedscenariet identificeres de væsentligste bidrag til de kemikalierelaterede miljøeffektpotentialer at stamme fra dyrkningen af bomuld. Ressourceforbrug og bidragene til de energirelaterede miljøeffektpotentialer og affaldskategorier stammer hovedsageligt fra produktion af el til brugsfasens store forbrug af elektrisk energi.

Overordnet indikerer scenarierne, at det er forbrugeren der har de bedste muligheder for at påvirke produktets samlede miljøprofil. Det skyldes den dominerende brugsfase. Forbrugsmønstre og miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger er derfor afgørende dvs. kendskab til miljømærkning af produkter i kombination med gode vaner som:

• minimalt brug af vaskemiddel
• ingen brug af skyllemiddel
• ingen brug af tumblertørring
• ingen strygning
• bortskaffelse til forbrændingsanlæg.

Producenten har hovedsageligt mulighed for at påvirke T-shirtens miljøprofil gennem materialevalg. Dette er tydeliggjort i scenarierne, hvor der er anvendt økologisk bomuld som materiale. Ved at opfylde europæiske og skandinaviske miljømærkekriterier og opnå mærkningsgodkendelse kan producenten signalere til den bevidste forbruger, at det pågældende produkt er miljømæssigt forsvarligt produceret. Desuden er der en række produktionsmæssige forbedringer, som alene producenten har indflydelse på. Det være sig valg forbundet med:

• økologiske materialer
• valg af blødgøringsproces
• ingen tilsætning af ægthedsforbedrer
• ikke toksiske reaktivfarvestoffer.

Indledning

Livscyklusvurdering er en metode til identifikation og evaluering af miljømæssige effektpotentialer af et produkt eller en service fra vugge til grav. Metoden sætter brugeren i stand til at foretage en miljømæssig bedømmelse og rette fokus mod de væsentligste miljøbelastninger.

Livscyklusvurdering er en iterativ proces. Den første definition af formål og afgrænsning viser sig ofte at skulle revideres i løbet af arbejdet med vurderingen. Mængden af data, der er tilgængelige, sætter begrænsninger, og systemgrænserne ændres efterfølgende.

Den her anvendte metode til vurdering af produkter er ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”, UMIP, og den tilhørende database og PC værktøj.

I tilknytning til den eksisterende UMIP-database er der i UMIPTEX-projektet udarbejdet branchespecifikke data til tekstilbrancen. Rapporterne indeholder miljøvurderinger på tekstilprodukterne:

• T-shirt
• Træningsdragt
• Arbejdsjakke
• Gulvtæppe
• Dug
• Bluse.

Disse miljøvurderingerne har til formål at illustrere anvendelsesmulighederne i UMIPTEX-databasen ved brug af PC modelleringsværktøj og overordnet anvendelsen af UMIP-metoden.

Metode

De 6 case-historier er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:

• Gruppe I: T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken.
• Gruppe II: Gulvtæppet, dugen og blusen.

Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data.

For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden.

Hver af de 3 gruppe I cases indeholder:

• Definition af funktionel enhed og referenceprodukt
• Modellering af hovedscenario
• Udarbejdelse af hhv. producent og forbrugerreference
• Simulering af miljøkonsekvenser, forårsaget af valg truffet af hhv. producent og forbruger.

Arbejdet med disse cases har været opdelt i faser, som det fremgår af figur 1.1

Figur 1.1 UMIPTEX casegruppe I flowdiagram

For gruppe II er det ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter end gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie” baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne.

Kommentarer til metode

Produktreferencer

What-if simuleringerne er foretaget for at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb. I visse af case-historierne er der defineret en særlig produktreference til producentscenarierne. Producenten har kun begrænset indflydelse på brugsfasen. Og for at tage hensyn til dette, er der udarbejdet en produktreference til producentscenarierne, hvor kun en begrænset del af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet i forhold til produktreferencen fra hovedscenariet. Dette er gjort for at producenterne kan få et mere klart billede af produktionsfasens indflydelse på produktets miljøprofil i de opstillede "what if producent-scenarier".

Data

Hvad angår data, skal der gøres opmærksom på at validiteten af dataene inkluderet i databasen varierer, afhængigt af hvilke processer der er i betragtning. En global proces som dyrkning og høst af bomuld er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Dette skyldes, at bomuld produceres i lande der varierer meget i udviklingsgrad. Eksempelvis varierer produktionen væsentligt mellem Sydamerika og USA pga. store forskelle i brug af pesticider, høstudbytte og lignende.

I UMIP-TEX databasen er der ikke direkte taget højde for denne forskel, men der er defineret et repræsentativt leje for dataene. Derfor er dataene meget generelle og ikke nødvendigvis repræsentative for alle livscyklusvurderinger. Andre processer er mere præcise, som f.eks. udvinding af råolie til nylon. Denne proces hører til de mere veldokumenterede, både hvad angår arbejdsulykker og ressourceforbrug.

I produktionen stammer dataene primært fra danske virksomheder. Begrænsningerne ligger her i antallet af involverede virksomheder. F.eks. er der kun foretaget grundige undersøgelser af et enkelt reaktivfarvestof og et syrefarvestof. Disse to stoffer repræsenterer hele gruppen af farvestoffer, trods de store forskelle der kan forekomme.

En stor del af miljøbelastningerne stammer fra forbruget af elektrisk energi. De data der er anvendt i databasen stammer fra UMIP databasen og har reference år 1990. Det er væsentligt at bemærke, at denne livscyklusanalyse er udført ved brug af dataene fra 1990 i alle processer, der forbruger elektrisk energi.

T-shirten

Produktbeskrivelse; T-shirten består af ren bomuld. Vurderingen inkluderer ikke flerfarvede mønstre eller print på produktet. Der anvendes data for et sort reaktivfarvestof, hvilket vurderes at være en ”worst case” antagelse.

Funktionel enhed

Den vurderede ydelse kan beskrives i en ”funktionel enhed”, bestående af en kvalitativ og en kvantificeret beskrivelse herunder levetiden af produktet. Den kvalitative beskrivelse skal definere kvalitetsniveauet for ydelsen, så produkter kan sammenlignes på et rimeligt ensartet kvalitetsniveau. Den kvantitative beskrivelse skal fastlægge ydelsens størrelse og varighed.

I dette projekt er den funktionelle enhed defineret til:

”50 dages brug af T-shirt, fordelt over et år”

Antagelser i forbindelse med livscyklusvurderingen:

Beregningerne foretages for ”1 T-shirt”, dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at T-shirten kan vaskes 50 gange før den kasseres.

Det er antaget, at forbrugeren har T-shirten på 50 dage per år.

Det er antaget, at T-shirten bruges 1 dag, hvorefter den vaskes.

Estimeret levetid

Hvis T-shirten vaskes efter hver brug, svarer 50 dages brug af T-shirt til, at man bruger 1 T-shirt fuldstændigt op på et år – eller, mere sandsynligt – at man har 5 T-shirts, der tilsammen holder i 5 år.

Overvejelser i relation til brugsfasen

Det antages, at 50 dage svarer til det antal dage, en forbruger er iført T-shirt i løbet af 1 år. Nogle forbrugere har et helt andet forbrug af T-shirts. Nogle går med T-shirt hver dag som undertrøje (ofte mænd), mens andre ikke har en eneste T-shirt (f.eks. kvinder i 60-80 års alderen).

Referenceprodukt og hovedscenarie

Referenceproduktet er et produkt, der opfylder en funktionel enhed. Her er der valgt en T-shirt i farvet bomuld. Følgende forudsætninger er gældende for vurderingen og inkluderes derfor i modelleringen af hovedscenariet.

• 100% bomuld.
• Farvning: Reaktivfarvestof.
• Vask 60°C.
• Tørres i tørretumbler.
• Strygning unødvendig, det antages dog, at mange gør det.
• Levetid: 50 gange vask.
• Vægt: Der er vejet 3 forskellige kvaliteter T-shirts, som vejede hhv. 178 gram (”tynd” kvalitet), 223 gram og 292 gram (kraftig kvalitet). I denne miljøvurdering er det antaget, at T-shirten vejer 250 gram.

En uddybende beskrivelse af inkluderede processer, beregninger af mængder, spild m.m. findes i afsnittet ”Baggrundsdata”.

Produktsystem

I det følgende vil alle faser af T-shirtens livsforløb blive beskrevet fra råvareudvinding gennem produktion til konfektioneringen af den færdige T-shirt.

Figur 1.2 Livscyklus, flow og faser

Råvarefremstilling

T-shirten består udelukkende af bomuld. Bomuld dyrkes i mange lande under forskellige geografiske og klimatiske forhold. Dyrkning indebærer ofte et stort forbrug af kunstgødning, stort vandforbrug og stort forbrug af pesticider mod angreb af insekter, sygdomme, orme og ukrudt. Omfanget afhænger stærkt af lokale forhold. Forbruget af pesticider indebærer et væsentligt miljøproblem for både menneskers sundhed og naturen.

Kunstvanding og anvendelse af kunstgødning kan belaste såvel grundvands- som overfladevandsressourcerne både kvantitativt og kvalitativt. Før plukning er det normalt at anvende løvfjernende midler, så plukningen kan ske maskinelt.

Økologisk bomuld

Ved dyrkning af økologisk bomuld må der normalt ikke anvendes sprøjtemidler og kunstgødning. Det er således kun tilladt at anvende et meget begrænset udvalg af plantebeskyttelsesmidler og kun ved akut fare for afgrøden. Produktionen af økologisk bomuld udgør under 1 % af den samlede bomuldsproduktion, men produktionen er stigende og forventes at stige yderligere ved øget efterspørgsel.

Produktion af blusen

Produktionen er delt op i flere processer: Garnfremstilling, strikning, forbehandling, farvning, efterbehandling og konfektionering.

Garnfremstilling

Fra bomulden er høstet, til fremstillingen af garnet kan begynde, skal fibrene skilles fra det øvrige plantemateriale. En af de største miljørisici i denne arbejdsgang er indånding af bomuldsstøv. På få år kan personalet udvikle sygdommen byssinosis – også kaldet stenlunge – der er dødelig. Her er det vigtigt at maskinerne er indkapslede, så støvudviklingen er minimal.

Strikning

Støvudviklingen ved strikning - både generelt og af bomuld - er minimal i forhold til ved garnfremstillingen. Til gengæld bruger man i forbindelse med strikningen ofte mineralske strikkeolier, som er svært biologisk nedbrydelige. Olierne udvaskes ved senere processer, hvor bomuldsgarnerne eller bomuldsprodukterne gennemgår flere behandlinger med vand og kemikalier for til slut at ende i spildevandet fra vådbehandleren/farveren.

Forbehandling

Råbomuld indeholder en del såkaldt bomuldsvoks, som skal fjernes, før det er muligt at farve bomulden. Det gøres ved en såkaldt udkogning ved høj pH og høj temperatur. Rester af pesticider fra bomuldsdyrkningen, primært afløvningsmidler brugt i forbindelse med høsten, udvaskes ved denne proces og ender i spildevandet.

Hvis slutproduktet skal have en lys farve, bleges bomulden. Vælger forbehandleren/farveren chlor-forbindelser vil der dannes og efterfølgende udledes de såkaldte AOX-forbindelser (“adsorbérbar organisk halogen”), som er skadelige for miljøet. Man kan vælge at blege med brintperoxid, som ikke giver anledning til udledning af AOX.

Ved miljøvurderingen af T-shirten er der som udgangspunkt valgt vask og blegning med brintperoxid, som er normalt i Danmark. Derudover er der i miljøvurderingen taget højde for en begrænset udledning af pesticider (0,005 g afløvningsmiddel pr. kg bomuld).

Farvning

Farvestoffer til indfarvning af tekstiler er kemisk set ofte baseret på azo-grupper og kan indeholde tungmetaller. Enkelte farvestoffer indeholdende azo-grupper kan fraspalte kræftfremkaldende stoffer af typen arylaminer. I tekstilbranchen og hos producenter af farvestoffer har man dog været opmærksom på arylamin-problematikken i mange år. Disse farvestoffer er derfor helt udfaset hos de store farvestofproducenter og på moderne europæiske farverier, men kan stadig identificeres i importvarer til Europa. Antallet af farvestoffer indeholdende tungmetaller reduceres for hvert år der går – men endnu er det sådan, at farverier der helt fravælger farvestoffer indeholdende tungmetaller, må afstå fra at kunne indfarve i enkelte specifikke nuancer.

I denne miljøvurdering er valgt et farvestof fra gruppen af reaktivfarvestoffer uden tungmetaller og uden arylamin-problematikken.

Efterbehandling

For en bomulds T-shirt vil efterbehandlingen normalt bestå i en påføring af et syforbedringsmiddel af hensyn til den efterfølgende konfektionsindustri – processen kaldes oftest en blødgøring. Mange bomuldstekstiler udstyres dog med specifikke funktionelle egenskaber i efterbehandlingen ved hjælp af kemikalier. Almindelig kendt er for eksempel strygefri og brandhæmmende. Hjælpekemikalier til disse produktioner har ofte mange særdeles uønskede miljøegenskaber i såvel ydre miljø som i arbejdsmiljøet.

Ved miljøvurderingen af T-shirten er her som udgangspunkt valgt et ikke betænkeligt blødgøringsmiddel.

Konfektionering

I selve konfektioneringen kan der være store forskelle i miljøpåvirkningerne for de forskellige tekstilprodukter. Det skyldes, at der opstår et spild ved tilskæring til det endelige produkt, som kan variere fra 6-25%. Spildet er dog ikke nødvendigvis det samme som et egentlig tab af ressourcer, da en del af spildprodukterne genbruges – men ofte til produkter af lavere kvalitet. Spildet kan også gå til affaldsforbrænding med energigenvinding, hvorfra energiindholdet reelt genudnyttes i produktionen som elektricitet og må modregnes energiforbruget i maskinparken. For en T-shirt er der et minimalt ”spild” ved konfektioneringen – ca. 6%.

Distribution

T-shirten pakkes i polyesterposer og sidst på en træpalle, hvorefter den distribueres til detailhandelleverandørerne i hele Danmark.

Brugsfase

Forbruget af vaske- og blødgøringsmidler med deraf følgende udledning af bl.a. detergenter og næringssalte medfører mulige lokale og regionale effekter i vandmiljøet.

Transport

Transportformen, når T-shirten hentes fra butikken og til hjemmet, er ligeledes vigtig i forbindelse med den samlede miljøprofil af produktet. Valgmuligheder som kørsel i bil, offentlige transportmidler eller cykel gør en væsentlig forskel i denne del af produktets livsforløb.

Bortskaffelsesfasen

Tekstiler må ikke deponeres, men skal ved endelig bortskaffelse brændes, hvorved energiindholdet udnyttes og erstatter ikke fornyelige energikilder som olie og naturgas. I nogle tilfælde vil den brugte T-shirt blive genbrugt i et tredjeverdens land. Der er i disse tilfælde ikke mulighed for at udnytte energi ved afbrænding i Danmark.

Hovedscenarie - resultater

Resultatopgørelsen af hovedscenariet er her præsenteret processpecifikt. De negative bidrag, der optræder i enkelte processer skyldes estimerede genbrugspotentialer, ressourceforbrug og bidrag til miljøeffektpotentialer. Bidragene kan, i de pågældende processer, allokeres til andre produkter og figurerer derfor som negative bidrag i opgørelsen af T-shirtens miljøprofil.

Værdierne på de fem figurer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enheden ikke er ens for de fem kategorier. Forbruget af primær energi er opgjort i mega joule, MJ, mens ressourceforbruget er vist i enheden ”personreserver”. Personreserver tager højde for forsyningshorisonten af de enkelte ressourcer, opgjort på baggrund af reserverne i verden i 1990. Det skal her bemærkes, at de anvendte data er mere end 10 år gamle, hvorfor ny viden om verdens reserver kan være tilvejebragt. Miljøeffektpotentialerne er præsenteret som milli person ækvivalenter og kan sammenlignes direkte. Milli person ækvivalenter er beregnet som den målsatte belastning for år 2000. Ved vægtning baseres vægtningsfaktorerne på globale (w) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

Forbrug af primær energi

Af figur 1-3 ses det, at processerne i brugsfasen tegner sig for hovedparten af forbruget af primær energi. Forbruget af primær energi afspejler, hvilke processer der kræver meget elektrisk energi eller opvarmning af luft eller vand i forbindelse med div. processer. Det er primært fiberfremstillingen, der tegner sig for et stort forbrug af energi, grundet kørsel på markerne og fremstilling af hhv. kunstgødning og pesticider. Fremstillingen af bomuldsfibrene samt forarbejdningen til garn er de største bidrag under produktionen af T-shirten. I brugsfasen er det elektricitetsforbruget til vask og hovedsageligt tørring i tørretumbler, der er årsag til belastningen. Ved afbrænding af T-shirten på et forbrændingsanlæg genvindes en mængde energi, der godskrives i energiregnskabet.

Ressourceforbrug

T-shirten forbruger en relativt stor mængde fossile brændsler på grund af de energikrævende processer i livsforløbet – se figur 1-4. Grundet det store elforbrug er ressourceforbruget højt i brugsfasen. Det er primært fossile brændsler til produktion af el og varme, der er årsagen. I processerne der anvender dansk el, som det er tilfældet i brugsfasen, er det forbrug af stenkul, der er det væsentligste. I bortskaffelsesfasen godskrives en mængde ressourcer, da der udvindes energi, som ellers ville stamme primært fra afbrænding af fossile brændsler.

Miljørelaterede effektpotentialer

Af figur 1-5 og figur 1-7 ses det, at bidragene til de toksikologiske miljøeffektpotentialer er dominerende. Især øko- og persistenttoksicitet er meget høje, primært pga. de pesticider der spredes på bomuldsmarkerne i dyrkningsprocessen. De anvendte data til bestemmelse af pesticidmængden per hektar er baseret på en ”worst case” antagelse, for uddybende information se bilag 8: Notat om data for bomuldsdyrkning og høst. Fokus i denne fase er derfor reducering af pesticidforbruget ved dyrkning af bomuld.

I produktionsfasen indikerer miljøprofilen, at det primært er i efterbehandlingsprocessen, der er bidrag af større karakter. Årsagen til dette er blødgøringsprocessen efter farvningen. Denne proces er fokuspunkt for produktionsfasen.

I brugsfasen er det primært vaskemidlerne, der giver udslag som potentiel persistent toksicitet. Det er antaget, at ingen brugere tilsætter blødgøringsmiddel ved vask, hvorfor tallet formentlig ikke svarer til de faktiske forhold i de private, danske husholdninger.

Bidragene til affaldskategorierne stammer hovedsageligt fra produktionen af el.

Resultater fra modellering og opgørelse af hovedscenariet

Figur 1.3 Forbrug af primær energi pr. funktionel enhed

Figur 1.4 Ressourceforbrug pr. funktionel enhed

Figur 1.5 Toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed

Figur 1.6 Energirelaterede miljøeffekter pr. funktionel enhed

Figur 1.7 Miljøeffekter, affald pr. funktionel enhed

Kilde-identifikation

Det er ofte nødvendigt at undersøge den store informationsmængde, der er indbefattet i resultatet af en livscyklusvurdering, for at opnå optimalt udbytte af vurderingen. En proces er sammensat af en mængde faktorer, der alle bidrager til effektkategorierne. Ved at foretage en kildeidentifikation kan årsagerne til de enkelte bidrag findes.

Denne viden gør vurderingen mere brugbar for producenten, da denne allerede i udviklingsfasen kan ændre på faktorer med uønskede miljøeffekter.

I det følgende vil blive givet en oversigt over de væsentligste bidrag til kategorierne:

• Primær energi
• Ressourceforbrug
• Toksikologiske miljøeffekter
• Energirelaterede miljøeffekter
• Affald.

Primær Energi

Fordelingen af forbruget af primær energi i processerne i T-shirtens livstid kan ses i figur 1-3.

I opgørelsen af forbruget af primær energi er der ikke medtaget tryk eller flerfarvet mønster på T-shirten.

Tabel 1.1 Kildeidentifikation af de mest energikrævende processer i T-shirtens livsforløb.

Beskrivelse af de væsentligste observationer

Det primære bidrag stammer fra transport af bomuldsfibrene. Dette bidrag udgør 70% af det samlede forbrug af primær energi for fiberfremstillingen. 13% stammer fra fremstillingen af kunstgødninger og pesticider.

I modellen for T-shirten er udbringning af gødning og pesticider ikke medtaget.

Elforbruget til tørring af T-shirten i tørretumbler udgør det største bidrag i hele livsforløbet og er derfor et vigtigt fokuspunkt. Også forbruget af primær energi til vaskemaskinen udgør en væsentlig del af det samlede forbrug.

Ressourceforbrug

Fordelingen af ressourceforbruget i processerne i T-shirtens livstid kan ses i figur 1-4.

Tabel 1.2 Kildeidentifikation af de mest ressourcekrævende processer i T-shirtens livsforløb

Forbruget af Fe, Al og brunkul er af yderst begrænset målestok. Der er set bort fra dette ressourceforbrug her.

Det er forbruget af råolie og naturgas, der har størst betydning. Stenkul forbrændes ved produktion af dansk elektricitet.

Beskrivelse af de væsentligste observationer

Ved fiberfremstillingen er det hovedsagelig produktionen af pesticider og kunstgødning, der er energikrævende og derfor tegner sig for hovedparten af forbruget af råolie og naturgas. Det er her antaget, at der bruges europæisk el, hvorfor der ikke ses et stort forbrug af stenkul.

De energikrævende processer, som opvarmning af vand til farvning og varm luft til tørring, tegner sig for de væsentligste ressourceforbrug i denne fase. Farve- og efterbehandlingsprocessen er lige energikrævende. Efterbehandlingen primært pga. tørreprocessen.

Brugsfasen er den mest ressourcekrævende fase i T-shirtens livscyklus. Elforbruget tegner sig for hovedparten af ressourceforbruget. Vask i vaskemaskine i en alm. husholdning kræver energi til opvarmning af vaskevand. Tørring i tørretumbler kræver en stor mængde elenergi. Dansk el er primært baseret på forbrænding af stenkul, mens rum- og vandopvarmning ofte er baseret på forbrænding af naturgas og olie.

Der produceres energi ved forbrænding af T-shirten, som erstatter fossile brændstoffer. Men der forbruges samtidig ressourcer til drift af anlægget.

Hovedbidragene i denne fase er små. De stammer fra forbrug af råolie til fremstilling af diesel og benzin. Der er her regnet med at T-shirten transporteres til privat bolig med bil, men at der købes flere andre varer ved samme lejlighed.

Toksikologiske miljøeffekter

Toksikologiske miljøeffekter, opdelt i T-shirtens livscyklusfaser ses på figur 1.5.

Tabel 1.3 Kildeidentifikation for toksicitetskategorierne opdelt

Beskrivelse af de væsentligste observationer

I produktionsfasen er strikning og konfektionering antaget at bidrage med et genbrugspotentiale, der kan godskrives fiberfremstillingen. Det resulterer i at produktionsfasen totalt set bidrager negativt til øko- og persistent toksicitetseffektpotentialer. I tabellen er det positive bidrag fra produktionsfasen alene beregnet og anvendt som total værdi. Selve fasens bidrag er beregnet ud fra det totale potentiale, dvs. inklusive de negative bidrag.

De væsentligste faktorer i denne opgørelse er øko- og persistent toksiciteten fra dyrkningen af bomuld. De høje effektpotentialer skyldes brugen af pesticider: herbicid, insekticid, fungicid, vækstregulator og afløvningsmiddel.

Detergenter i vaskemidlerne resulterer i bidrag primært til human- og persistenttoksicitet, desuden er der et mindre bidrag til økotoksicitet (primært stammende fra alkoholethoxylat). Det er dog væsentligt at nævne, at bidragene fra denne fase er små i forhold til bidragene fra fiberfremstillingen.

Elproduktion bidrager også til toksicitetskategorierne. Minedrift frigiver nogle uønskede stoffer til miljøet, for eksempel strontium. Samme situation gør sig gældende i tørreprocessen.

Energirelaterede miljøeffekter

De potentielle energirelaterede miljøeffekter fra T-shirtens livscyklusfaser er fordelt som vist på figur 1.6.

Tabel 1.4 Kildeidentifikation af energirelaterede miljøeffektpotentialer

Beskrivelse af de væsentligste observationer

Ufuldstændig forbrænding bidrager til fotokemisk ozondannelse, mens afbrænding af fossile brændstoffer generelt bidrager til alle kategorierne.

Afbrændingen af fossile brændstoffer til transport af bomuldsfibrene og elforbrug ved fremstillingen af kunstgødning og pesticider er hovedårsagen til miljøeffektbidragene fra denne fase.

I denne fase er det ligeledes elforbruget, der tegner sig for hovedparten af effektpotentialerne, særligt processen, hvor garnet fremstilles, er energikrævende.

Fasen hvor T-shirten forbruges, er absolut hovedbidrager til de energirelaterede miljøeffektpotentialer. Det skyldes elektricitet til drift af tørretumbler, strygejern og opvarmning af vand og drift af vaskemaskine. Der er ikke medtaget energiforbrug fra fremstillingen af vaskemidlerne. Havde det været inkluderet, ville bidraget fra denne fase være endnu større. Dette resultat indikerer, at forbrugeren har stor indflydelse på T-shirtens samlede miljøprofil.

Affald

Kategorien affald har størst betydning i fiber-, garnfremstillingen samt i brugsfaseprocesserne, se figur 1.7. ”Affald til deponi” er reelt en ikke termineret udveksling - det er endnu ikke muligt at foretage en opgørelse af disse udledninger på en tilfredsstillende måde, da graden og effekten af de emissioner, der er fra deponierne, ikke kendes i tilstrækkeligt omfang til, at der kan opstilles en model.

Tabel 1.5. Identifikation af processer med størst bidrag til de fire affaldskategorier

Beskrivelse af de væsentligste observationer

Bidragene til disse effektkategorier er begrænsede set over hele T-shirtens livscyklus. I kildeidentifikationen er kategorien ”farligt affald” ikke kommenteret, da bidragene herfra blev vurderet så små, at de ikke har indflydelse på T-shirtens miljøprofil.

Der er ingen primær kilde til bidragene i fiberfremstillingen med undtagelse af det radioaktive affald, der stammer fra brugen af europæisk elektricitet, hvor dele af elektriciteten produceres på atomkraftværker.

Denne fase vejer tungest i affaldsregnskabet. Det store forbrug af el til vask og tørring resulterer i højre bidrag til især ”volumen” og ”slagge og aske” kategorierne. Det radioaktive bidrag ved brug af dansk el skyldes udvekslingen med Sverige, hvor Danmark importerer og eksporterer elektricitet fra/til. I Sverige produceres en mængde el på atomkraftværker.

Ved afbrænding af T-shirten omdannes noget volumenaffald til slagge og aske. Derfor det negative bidrag i denne kategori.

What-if simuleringer

Miljøprofilen af et givent produkt, her en T-shirt, kan påvirkes dels af producentens, dels af forbrugerens valg. For at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb er der udarbejdet en række scenarier med fokus på hhv. producent og forbruger.

Ved at ændre enkelte eller flere af referencebetingelserne er det muligt at danne et billede af konsekvensernes omfang grundet de valg producent og forbruger har foretaget. Efterfølgende kan de to gruppers indflydelse på det endelige resultat vurderes.

I det følgende vil scenarierne blive vurderet i forhold til hhv. producentreferencen eller forbrugerreferencen. Sidstnævnte er identisk med hovedscenariet.

Konsekvenser af valg hos producent

Producenten har indflydelse på alle processer fra udvinding af råmaterialer til det færdige produkt forlader distributionen. Producenten kan til en vis grad også påvirke processerne i brugsfasen. Det er dog ikke muligt for producenten at påvirke alle forbrugere af produktet til at handle ens. For at tage hensyn til dette er der udarbejdet en producentreference, hvoraf en reduceret mængde af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet.

Dvs. vask efter brug, som defineret i den funktionelle enhed, ingen brug af blødgøringsmiddel ved vask i privat husholdning og tørring i tørretumbler efter hver anden vask. Det antages at T-shirten lufttørrer det resterende antal gange.

Producentreferencen er udarbejdet for at give producenten et realistisk billede af produktionsfasens indflydelse på produktets samlede miljøprofil set i forhold til en gennemsnitlig brugsfase.

I forbindelse med brug af en T-shirt antages følgende gennemsnit:

Vask efter hver gang T-shirten har været brugt 1 dag, som beskrevet i den funktionelle enhed, intet brug af blødgøringsmiddel ved vask i privat husholdning. T-shirten tørres i tørretumbler 50% af gangene. De resterende gange antages det, at T-shirten lufttørrer på en tørresnor. Det antages at T-shirten stryges i 10% af gangene den vaskes.

Figur 1.8 Hovedscenariet sammenholdt med producentreferencen

Af figur 1.8 ses at producent-reference-scenariet har et 30% lavere forbrug af primær energi per funktionel enhed end hovedscenariet. Dette skyldes et lavere forbrug af elektrisk energi i brugsfasen. Af samme årsag er de energirelaterede miljøeffekter reduceret 10 - 30%.

Ressourceforbruget er 20 – 30% lavere i producentreferencen grundet de reducerede belastninger i brugsfasen. De kemikalie relaterede miljøeffekter er kun reduceret med knap 1%, hvilket skyldes, at de væsentligste bidrag til disse effektkategorier stammer fra bomuldsfiberproduktionen, som er ens i de to scenarier.

I det følgende præsenteres resultatet af scenarierne, som summerede bidrag over hele livsforløbet og sammenlignes med producentreferencescenariet.

Scenarier - producentRåvarevalg

Scenario 1: Råvarevalg - Økologisk bomuld

Scenario 2: Råvarevalg - Halveret spild af bomuld

Produktionsfasen

Scenario 3: Kemikalievalg - Valg af reaktivfarvestoffer

Scenario 4: Kemikalievalg - Valg af blødgøringsmiddel
- 100% udvaskning af blødgøreren i brugsfasen

Scenario 5: Kemikalievalg - Brug af ægthedsforbedrer

Brugsfasen

Scenario 6: Brugsfasen - Forlænget tekstillevetid

Scenario 7: Brugsfasen - Farveafsmitning

Påvirkning af forbrugeren

Scenario 8: Påvirkning af forbrugeren - Ingen tumblertørring

Scenario 9: Påvirkning af forbrugeren - Strygefri T-shirt

Scenario 1: Råvarevalg - Økologisk bomuld

De toksikologiske miljøeffekter er de højest vægtede miljøeffektpotentialer i T-shirtens livsforløb. Dette er identificeret til primært at skyldes brugen af pesticider ved dyrkningen af bomuld.

Til vurdering af de anvendte kemikaliers betydning ved konventionel dyrkning af bomuld ændres materialet til økologisk bomuld. Herved forsvinder brugen af pesticider og kunstgødning. En yderligere gevinst er, at den transport, der kræves for at sprede disse stoffer på markerne, forsvinder. Dog skal det tilføjes, at der til økologisk jordbrug anvendes en del mekanisk ukrudtsbekæmpelse og transport til at sprede organisk gødning. Transport er dog ikke medtaget i hverken hoved- eller producentreferencescenarierne. Mindre transportmængde mindsker forbruget af fossilt brændstof og dermed også dele af de energirelaterede miljøeffekter. Desuden forsvinder udvaskningen af pesticider i forblegningen i forbehandlingen ved økologisk produktion.

Til konventionel dyrkning af bomuld anvendes op til ca. 18 kg pesticid pr. kg bomuld. I hovedscenariet er der anvendt et vurderet gennemsnit fra bomuldsdyrkning i USA og Sydamerika. Pesticidernes effekt på miljøet er vurderet og faktorerne er inkluderet i databasen. Pesticidrester kan forårsage humantoksiske effekter under den videre forarbejdning af bomuldsfibrene. Disse rester er antaget at blive vasket ud af bomulden under vådbehandlingen.

Figur 1.9 Resultatet af scenario 1 – Markant effekt på kemikalierelaterede miljøeffekter

Forbruget af primær energi ændrer sig ikke væsentligt, ca. 4 % i T-shirtens samlede livsforløb. Det skyldes at hovedparten af energiforbruget stammer fra processerne i produktions- og brugsfasen og disse er uændrede i dette scenario.

Som det ses på figur 1.9 reduceres de toksikologiske miljøeffekter væsentligt ved brug af økologisk dyrket bomuld. Persistent toksicitet er reduceret med 85%, mens økotoksicitet er reduceret med 95 % i forhold til referencescenariet.

De energirelaterede miljøeffekter, drivhuseffekt, næringssaltbelastning og den fotokemiske ozondannelse er reduceret 5 - 10%. Årsagen er, at der ikke længere er bidrag til disse potentialer fra produktionen af kunstgødning og pesticider. Samme årsag er gældende for affaldskategorierne.

Konklusion på scenario 1 - økologisk bomuld anbefales

Det kan konkluderes at producenten har stor mulighed for at påvirke tekstilets samlede miljøprofil, især de toksikologiske miljøeffektpotentialer. Anvendelse af økologisk bomuld frem for konventionelt dyrket bomuld kan klart anbefales i videst muligt omfang. Det skal ligeledes tages med i betragtning, at mange af de midler, der anvendes til bomuldsdyrkning, er sundhedsskadelige for mennesker. Ved forkert eller uforsigtig anvendelse kan underleverandøren udsætte sig selv og sine ansatte for sundhedsfare. Udvaskning af pesticidrester i div. forarbejdnings-processer er endnu en årsag til at undgå konventionel dyrket bomuld.

Scenario 2: Råvarevalg - Halveret spild af bomuld

Garnproduktionen for bomuldsgarn er forbundet med stort spild.

I fremstilling af kartet bomuld er der ca. 15% spild.

I kæmmet bomuld ca. 30% spild (alene 15% fra kæmningen).

Ved fremstilling af kæmmet bomuld er der mulighed for at bruge fiberaffaldet til garner af lavere kvaliteter. I producentreferencen antages det, at fiberaffald ikke recirkuleres, dvs. 30% spild. Der foreligger for få oplysninger til at kunne anslå, hvor stor en del af affaldet der kan genanvendes, men potentialet eksisterer.

I dette scenario er spildet anslået til at være reduceret til 15%. T-shirten antages at veje det samme som i referencescenariet.

Figur 1.10 Resultat af scenario 2 – halveret spild

Reduktionen skyldes, at der skal produceres en mindre mængde bomuldsfibre til fremstilling af 1 stk. T-shirt. Som følge af det lavere spildniveau forbrændes en mindre mængde bomuld i forbrændingsanlæg og derved vindes en mindre mængde energi i garnfremstillingsfasen. Konsekvensen af det reducerede spild er en reduktion af det samlede forbrug af primær energi på 2% i forhold til producentreferencen. En tilsvarende reduktion ses i forbruget af råolie, 7%, og naturgas, 5%, samt bidraget til drivhusgas, 2%.

I affaldskategorierne ses en begrænset reduktion af volumenaffald og slagge og aske på mellem 1 og 3 %. Reduktionen skyldes også her det mindre forbrug af fossile brændsler. Ændringen i scenariet påvirker ikke brugen af elektricitet i produktions- og brugsfasen, der er de primære kilder til de nævnte effekttyper.

De toksikologiske miljøeffektpotentialer i fiberfremstillingen er reduceret med ca. 15% på grund af den mindre mængde dyrkede bomuld pr. T-shirt.

Konklusion på scenario 2 - reducering af spild kan anbefales

Det kan konkluderes at reduktionen af de toksikologiske miljøeffektpotentialer er en væsentlig årsag til at fokusere på et mindre spild i produktionsprocesserne. Dette er naturligvis ikke entydigt, men afhænger til dels af tilstanden af det regionale og lokale miljø på produktionsstedet, tilstedeværelsen af renseanlæg og dets effektivitet overfor primært pesticidrester. Minimering af spild i alle processer, af hovedmateriale, men også af hjælpekemikalier, energi mm. kan ofte forbedre produktets miljøprofil, samt skabe grundlag for en økonomisk mere fordelagtig produktion.

Scenario 3: Råvarevalg - Valg af reaktivfarvestoffer

Farvestofferne i farveprocessen bidrager til de toksikologiske miljøeffektpotentialer, om end i væsentlig mindre udstrækning end pesticider og kunstgødning ved dyrkning af konventionel bomuld. I databasen eksisterer kun effektfaktorer for et enkelt reaktivfarvestof ”Reaktive black 5”, i producentreferencen er de anvendte farvestoffer, ”Reaktivfarvestof 2 og 3”, alle tildelt samme effektfaktorer. Det skal bemærkes, at den begrænsede viden om store dele af farvepaletten gør, at denne antagelse ikke bør ses som repræsentativ for hele gruppen af farvestoffer.

Det er antaget at 85% af det doserede farvestof adsorberer til tekstilet, resten ledes med spildevandet til et renseanlæg. Af den mængde reaktivfarvestof der ledes til renseanlæg, udledes 90% til vand og 10% til jord, da reaktivfarvestoffer kun adsorberer til slam i ringe grad. Farvestofferne bidrager hovedsageligt til kronisk økotoksicitet, som giver udslag i søjlen med persistent toksicitet. Producentreferencen er baseret på disse antagelser.

I dette scenario er farvestoffernes toksikologiske effektfaktorer sat til nul for at muliggøre en vurdering af farvestoffernes indflydelse på den totale profil.

Figur 1.11 Resultatet af scenario 3 – ingen væsentlige konsekvenser

Af figur 1.11 ses det, at der ikke er nævneværdige ændringer mellem producentreferencen og scenario 3. Resultatet viser, at farvestofferne kun har minimal indflydelse på toksicitetspotentialerne i forhold til pesticider og kunstgødning.

Totalt set reduceres toksicitetspotentialerne med mindre end 1 promille. Herunder noteret at det kun er et enkelt reaktivfarvestof, der ligger til grund for bidraget i producentreferencen. I farveprocessen alene reduceres persistenttoksicitet med 60% ved fjernelse af effektfaktorerne, mens økotoksicitetspotentialet øges svagt. Det resterende bidrag i farveprocessen stammer primært fra elforbruget til opvarmning af vand.

Konklusion på scenario 3 - Valg af reaktivfarvestoffer, indhente mere viden

Det kan således konkluderes, at producenten skal fokusere på at indhente viden om de anvendte farvestoffer og deres indvirkning og nedbrydelighed i miljøet. Faktorerne i dette værktøj kan anvendes som sammenligningsgrundlag og dermed danne baggrund for at vælge mere miljøvenlige reaktivfarvestoffer. Konsekvenserne af valget er dog begrænsede i sammenligning med bidragene til de toksikologiske miljøeffektpotentialer fra dyrkningen af konventionel bomuld. Producenten bør fokusere miljøindsatsen omkring en mindskelse af energiforbrug, reduceret forbrug af pesticider under bomuldsdyrkningen, minimering af spild mm. frem for at søge efter nye reaktivfarvestoffer.

Scenario 4: Råvarevalg - Valg af blødgøringsmiddel

I dette scenario illustreres hvilken indflydelse valg af blødgøringsmiddel har samt betydningen af en eventuel udvaskning af blødgøringsmiddel i brugsfasen. I producentreferencen er det mest anvendte blødgøringsmiddel inkluderet i modellen for T-shirtens livsforløb. Dette kemikalie er det mest toksiske af UMIP-TEX databasens to blødgøringsmidler. Det er antaget at 85% af den tilsatte mængde adsorberer til tekstilet og ikke udvaskes i brugsfasen.

Det er søgt tydeliggjort, hvilken indflydelse udvaskning af blødgøringsmiddel i brugsfasen har på den samlede miljøprofil.

• Det antages derfor, at 100% af blødgøringsmiddel udvaskes i brugsfasen. Det er illustreret i nedenstående figur.

Producenten har mulighed for at anvende blødgøringsmidler af mere eller mindre toksisk karakter.

• Det antages derfor, at et mindre toksisk kemikalie anvendes. Ligesom i producentreferencen er forudsætningen, at 85% af det tilsatte stof forbliver på tekstilet, og at der ikke vaskes noget af stoffet ud under brugsfasen.

Figur 1.12 Resultat af scenario 4

Producenten har flere muligheder for at ændre blødgøringsprocessen, der kan foretages vha. forskellige teknikker:

• Tilsætning af blødgøringsmiddel i en vådbehandlingsproces.
• Blødgøringsmiddel kan sprayes på det vævede eller strikkede tekstil gennem dyser.
• Tekstilbanerne kan ledes gennem et kar med blødgøringsmiddel, hvor midlet udtrækkes eller opsuges af tekstilet.
• Mekanisk blødgøring af tekstilbanerne, hvor fibrene blødgøres ved gentagne mekaniske påvirkninger.

Der er ikke inkluderet data for fremstilling af blødgøringsmidlerne, hvorfor det alene er de toksikologiske miljøeffektpotentialer, der ændres som følge af dette scenarios antagelser.

Af figur 1.12 fremgår det, at størst indflydelse har antagelsen om udvaskning i brugsfasen. Her stiger bidraget med 15 – 50% i de toksikologiske miljøeffektpotentialer for hhv. persistent- og økotoksicitet. Valget af et mindre toksisk blødgøringsmiddel har ikke umiddelbart stor effekt pga. de høje bidrag til disse kategorier fra bomuldsdyrkningen.

Konklusion på scenario 4 - Udvaskning i brugsfasen har stor betydning

Det kan konkluderes at udvaskningen i brugsfasen har størst betydning for det samlede resultat. Dette skyldes især antagelsen om, at 100% af den tilførte mængde blødgøringsmiddel udledes via renseanlæg til vand og jord gennem T-shirtens livsforløb.

Valget af et mindre toksisk blødgøringsmiddel reducerer det totale bidrag til de toksikologiske miljøeffekter med ca. 2%. Reduktionen kan synes ubetydelig, men har stor indflydelse på produktets miljøprofil i produktionsfasen. Miljømærkelovgivningen påpeger, hvilke stoffer der bør udfases, og hvilke der helt skal undgås set fra et miljømæssigt synspunkt. Dette kan være en ledetråd i miljøarbejdet på den enkelte virksomhed.

Scenario 5: Råvarevalg - Brug af ægthedsforbedrer

For at opnå en højere kvalitet af bomulds T-shirten kan tekstilet behandles med ægthedsforbedrer i samme bad som blødgøreren tilsættes. Ægthedsforbedreren bevirker, at det farvede tekstil har en bedre vaskeægthed, dvs. at risiko for afsmitning ved vask med andet tekstil reduceres, og at produktet kan modstå flere vaske uden at ændre farve.

Det antages i dette scenario, at der anvendes ægthedsforbedrer - 85% adsorberer til tekstilet.

For at illustrere betydningen af denne proces er der i scenario 5 gjort den grove antagelse at tildele ægthedsforbedreren samme toksicitetsfaktorer som blødgøringsmidlet i producentreferencen, da der ikke er udarbejdet effektfaktorer specifikt for ægthedforbedreren. Det har ikke været muligt at identificere den kemiske struktur af ægthedsforbedreren, udover at der i lighed med det nævnte blødgøringsmiddel kan være tale om et kationaktivt stof. Det antages, at 85% af den doserede mængde adsorberer til tekstilet, resten ledes gennem renseanlæg inden udledning til miljøet.

Figur 1.13 Resultat af scenario 5 – mindre ændringer i toksikologiske miljøeffekter

Af resultatfigurerne ses, at ændringerne, vurderet over hele livsforløbet, er minimale. I forhold til producentreferencen øges bidraget til økotoksicitet med knap 2%, mens bidraget til persistent toksicitet kun øges med knap1%. Som i scenario 4 overskygges bidragene af de store miljøeffektpotentialer fra fiberfremstillingen. Var T-shirten fremstillet af økologisk bomuld ville bidraget fra ægthedsforbedreren syne mere væsentligt.

Konklusion på scenario 5 - Mindre effekt, ikke det reelle billede

Konklusionen på scenario 5 er, at brugen af ægthedsforbedrer ikke ændrer miljøprofilen for T-shirten i væsentlig grad. Det skal dog bemærkes, at energiforbruget til fremstilling af kemikaliet ikke er medtaget i beregningerne, hvorfor brug af ægthedsforbedrer i industrien vil have indflydelse på ressourceforbrug og energirelaterede miljøeffektpotentialer, som ikke er illustreret her. For produktionsfasen alene er bidraget fra efterbehandling til de toksikologiske miljøeffektpotentialer af anseelig størrelse, hvorfor der bør fokuseres på minimalt brug af disse hjælpekemikalier.

Scenario 6: Påvirkning af produktkvalitet - Reduceret levetid

Produktkvalitet har indflydelse på produktets levetid. Farveægthed, fiberens holdbarhed og syningerne er eksempler på områder, hvor produktet kan vurderes på holdbarhed og kvalitet. Relateret til livscyklusvurderinger vil kvaliteten af produktet få betydning for fremstillings - og bortskaffelsesfasen, da disse øges/mindskes for at opfylde den funktionelle enhed.

Scenario 6 tager udgangspunkt i en halvering af T-shirtens levetid i forhold til producentreferencen. Antagelsen resulterer i dobbelt fiberfremstilling, produktion, bortskaffelse og transport, da der nu skal to T-shirts til at opfylde den funktionelle enhed.

Figur 1.14 Resultat af scenario 6 – Forøgelse af alle kategorier

Af resultatfigur 1.14 ses, at vurderet over hele livsforløbet er levetidens betydning væsentlig. Forbruget af primær energi er øget med ca. 30%. Ressourceforbruget er tilsvarende øget, råolie med 66%, naturgas med 76% og stenkul med 11%. Dette skyldes et øget elektricitetsforbrug til produktion af en ekstra T-shirt. Bidraget til de energirelaterede miljøeffekter er som følge heraf øget med ca. 26 - 86%. Affaldskategorierne er øget med ca. 30% af samme årsag.

Ligeledes ses at de toksikologiske miljøeffektpotentialer øges med 40%, igen er det den øgede bomuldsproduktion, der er afgørende for toksicitetspotentialerne.

Konklusion på scenario 6 - T-shirtens levetid er væsentlig for den samlede miljøprofil

Konklusionen på dette scenario er, at kvaliteten af T-shirten er et vigtigt fokuspunkt for producenten, da den er afgørende for den samlede miljøprofil, især hvad angår forbrug af primær energi og dermed fossile brændsler og de energirelaterede miljøeffekter.

De toksikologiske miljøeffekter stiger ligeledes kraftigt ved en fordobling af bomuldsforbruget pr. funktionel enhed. En mulighed for at forbedre miljøprofilen trods en reduceret levetid er organiseret genbrug af materialer.

Tekstilets levetid er ikke alene bestemt af producenten, også forbrugeren har stor indflydelse på dette parameter. Konsekvenser relateret til forbrugermønstre kan ses i scenario 10 – 18.

Scenario 7: Påvirkning af produktkvalitet - Farveafsmitning

Kvaliteten af farvningen, farveægtheden, er væsentlig for den kvalitet, forbrugeren anser produktet for at repræsentere.

I dette scenario er det belyst, hvilken effekt det har på T-shirtens samlede miljøprofil, hvis den én gang i sin levetid ødelægger en hel maskinvask ved afsmitning af farvestof. Det er antaget, at mængden af tøj der vaskes er 5 kg, materialet er bomuld og at alt tøjet ubrugeliggøres pga. farveafsmitning.

18 bomulds T-shirts ubrugeliggøres af afsmitning. Simuleringen foretages ved at antage, at vasken består af 20 stk. bomulds T-shirts, der hver vejer 250 g.

Der skal altså produceres, transporteres og bortskaffes 20 T-shirts af samme type som referencen. Brugsfasen for de ødelagte tekstiler er ikke inkluderet i beregningerne.

Figur 1.15 Resultat af scenario 7 – væsentlige ændringer

Af graferne ses, at produktionen af de 18 T-shirts forårsager en forøgelse af forbruget af primær energi på 1200%. Samme tendens ses for de resterende miljøeffektkategorier.

Konklusion på scenario 7 - Betydningen af brugsfasen reduceres i tilfælde af afsmitning

Scenariet indikerer, at den enkelte T-shirts brugsfase, som ellers er dominerende i hovedparten af effekt kategorierne, nu overskygges af produktionen af tekstil (T-shirts) svarende til en vask på 4,5 kg totalt. Det er derfor væsentligt som producent, at fremstille tekstilbeklædning med høj farveægthed eller som minimum at informere kunden om afsmitningsfare, så forbrugeren kan tage sine forholdsregler og vaske tekstilet separat første gang.

Scenario 8: Påvirkning af brugsfasen - Ingen tørring i tørretumbler

Reduktion af brugsfasens dominans – hurtigtørrende tekstil. Brugsfasen har stor indflydelse på den samlede miljøprofil for T-shirten. Det er derfor ønskeligt for producenten at forbedre produktets egenskaber i en retning, der reducerer miljøpåvirkningerne i denne fase. Som det ses af producentreferencen, er det hovedsageligt elektricitetsforbruget, der har betydning, mere specifikt er det tørreprocessen. I producentreferencen er det antaget, at T-shirten tørres i tørretumbler halvdelen af de gange, den vaskes.

I dette scenario antages det, at T-shirten altid hænges til tørre på snor og lufttørrer. Der er ikke kalkuleret med emissioner til luft ved denne proces. I modellen simuleres ændringen ved at sætte tørreprocessen til nul.

Producentens muligheder for at påvirke forbrugerens valg af tørremetode kan for eksempel bestå i at forarbejde, væve eller strikke tekstilet, så tekstilet indeholder mindre vand efter centrifugering i vaskemaskinen. Herved reduceres tørrebehovet, og flere forbrugere vil formentlig efterfølgende lufttørre produktet.

Figur 1.16 Resultat af scenario 8 – Store ændringer

Af figur 1.16 ses, at tørring i tørretumbler har stor indflydelse på det samlede forbrug af primær energi, der reduceres med knap 40%. Ressourceforbruget er ligeledes reduceret, forbruget af råolie med ca. 20%, naturgas med ca. 15% og stenkul med ca. 50%. Elimineringen af tørring i tørretumbler resulterer i et væsentligt mindre forbrug af dansk elektricitet. Dansk el produceres primært på kulfyrede kraftværker, hvorfor forbruget af stenkul er reduceret mere end råolie og naturgas. De energirelaterede miljøeffekter mindskes tilsvarende.

De toksikologiske miljøeffektpotentialer reduceres kun med knap 1%, hvilket indikerer, at elforbrug ikke bidrager væsentligt til denne effekt kategori.

Konklusion på scenario 8 - reduceret tørrebehov influerer miljøprofilen positivt

Det kan konkluderes, at tørring i tørretumbler i brugsfasen har stor indflydelse på den samlede miljøprofil. Producenten kan derfor med fordel forarbejde tekstilet, så vandet lettere centrifugeres ud af T-shirten. Det skal vurderes, hvor stor indflydelse en eventuel ekstra forarbejdningsproces har i forhold til, hvad der spares i brugsfasen. En anden strikkemetode eller overfladebehandling kræver en mængde energi, forbrug af ressourcer og bidrager til miljøeffekterne.

Scenario 9: Påvirkning af brugsfasen - Strygefri T-shirt

I dette scenario belyses betydningen af strygning i brugsfasen. Det er i producentreferencen antaget, at T-shirten stryges efter hver 10. vask, dvs. 5 gange per livstid. Ved at antage at T-shirten aldrig stryges, illustreres betydningen af netop denne proces i den samlede opgørelse for produktet. I modellen sættes processen ”strygning” i brugsfasen til nul.

Producenten kan influere behovet for at stryge T-shirten ved at forbehandle tekstilet, så det ikke kræver strygning efter vask. Det er her vigtigt, at den valgte proces til udglatning af tekstilfibrene undersøges og sammenlignes med strygningens indvirkning på miljøet. Herved kan det undgås, at én proces ikke erstattes af noget, der er mere miljøskadeligt end elforbruget ved strygning. Det være sig hjælpekemikalier, elforbrug til at drift af processen eller lign. En anden betragtning er, at selvom producenten behandler tekstilet, så det ikke længere har tendens til at krølle, vil der stadig være brugere af T-shirten der stryger den. Scenariet skal derfor betragtes som indikation af strygningens betydning set som proces.

Figur 1.17 Resultat af scenario 9

Af figur 1.17 ses, at elimineringen af strygningen resulterer i mindsket elforbrug. Miljøeffekterne, der påvirkes af dette, er forbruget af primær energi og dermed fossile brændsler, bidrag til energirelaterede miljøeffekter og affaldskategorier. Det samlede forbrug af primær energi er reduceret med ca. 5%. Ligesom bidragene til de energirelaterede miljøeffekter er mindsket med ca. 5%.

De toksikologiske miljøeffekter reduceres med under 1 promille og anses på baggrund heraf for uændret.

Konklusion på scenario 9 - Strygning har indflydelse på den samlede miljøprofil

Det kan konkluderes, at alle elforbrugende processer, der kan minimeres eller erstattes, har positiv indflydelse på produktets miljøprofil. I producentreferencen er det antaget, at T-shirten stryges 10% af gangene den vaskes. Dette er realistisk for en almindelig T-shirt, men for andre beklædningsgenstande i bomuld, hvor strygebehovet generelt er 100%, vil et minimeret strygebehov have større effekt. Igen skal en eventuel ny proces miljøvurderes for at fastslå dens bidrag til miljøeffektpotentialerne. Producenten har indirekte mulighed for at gøre forbrugsmønstret mere miljøvenligt ved at fjerne generelle irritationsmomenter som f.eks. krøllede tekstiler.

Konsekvenser af valg hos forbrugeren

Forbrugerreferencen tager udgangspunkt i hovedscenariet for livsforløbet af 1 T-shirt. Forudsætningerne for modelleringen er der gjort rede for i afsnittet Baggrundsdata bagest i dette bilag 1.

Forbrugeren har primært mulighed for at påvirke brugsfasen samt dele af transportfasen. De øvrige faser kan hovedsageligt påvirkes af producenten. Sekundært har forbrugeren mulighed for det selektive valg af producent gennem fx miljømærkeordninger, som kan sikre et miljørigtigt valg.

Brugsfasen indeholder vask ved 60°C med forvask, 100% tørring og 100% strygning. Der er medtaget hjemtransport i personbil fra butikken, hvor belastningen er fordelt mellem 6 kg vare pr. T-shirt.

Scenarier - forbruger

Scenario 10: Valg i forbindelse med vask - Halveret vaskefrekvens

Scenario 11: Valg i forbindelse med vask - Reduceret vasketemperatur fra 60 °C til 40 °C og ingen forvask

Scenario 12: Valg i forbindelse med vask - Brug af blødgører

Strygning og tørring

Scenario 13: Ingen brug af tørretumbler

Scenario 14: Ingen strygning

Hjemtransport

Scenario 15: Hjemtransport - Bilkørsel ved indkøb

Optimeret brugsfase

Scenario 16: Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler og 10% strygning

- incl. levetid

Scenario17: Halveret antal vask, ingen tørring i tørre tumbler og 10% strygning og dobbelt så lang levetid

- den grønne forbrugers T-shirt

Scenario18: Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler og 10% strygning Produceret af økologisk bomuld.

Scenario 10: Valg i forbindelse med vask - Halveret vaskefrekvens

I den funktionelle enhed er T-shirten vurderet til at blive vasket efter 1 gangs brug med en livstid svarende til 50 gange vask. Denne parameter har forbrugeren indflydelse på. Der er her tale om forbrugervaner og forbrugsmønstre. Dette scenario skal vise, hvorvidt forbrugervaner har indflydelse på den totale miljøprofil. I det følgende er antaget, at T-shirten vaskes efter 2 ganges brug, altså halvt så mange gange vask i privat husholdning, resulterende i det halve antal tørringer i tørretumbler og strygninger i forhold til forbruger-reference-scenariet. Ændringerne forventes at ses på de energirelaterede miljøeffekter, ressourceforbruget samt i toksikologiske effekttyper, hvor brugen af vaskemiddel giver udslag.

Figur 1.18 Resultat af scenario 10 – stor forbrugerindflydelse

Forbrug af primær energi er reduceret med 40% som følge af lavere elforbrug, primært til tørring. Hvad angår ressourcer, er forbruget af fossile brændsler ligeledes reduceret. Den største reduktion er, som det fremgår af figur 1-18, forbruget af stenkul, der er reduceret med ca. 50%. Desuden er de energirelaterede miljøeffekter reduceret 30 – 40% pga. halveringen af brug af el. Som følge af reduceret antal vask og dermed mindre brug af vaskemiddel er der en svag reduktion i de toksikologiske miljøeffekter.

Konklusion på scenario 10

Konklusionen på dette scenario er, at forbrugeren har stor indflydelse på T-shirtens samlede miljøprofil. Et reduceret antal vaske sparer miljøet for en række belastninger og forøger samtidig levetiden af T-shirten, forudsat at antagelsen om, at det er antallet af vaske, der slider på T-shirten, er korrekt. Der er ikke taget højde for den forlængede levetid i denne case. Det ville betyde en reduktion af miljøbelastningerne i fremstillings- og produktionsfasen.

Scenario 11: Valg i forbindelse med vask - Reduceret vasketemperatur og ingen forvask

En væsentlig parameter i brugsfasen er vandets temperatur i vaskeprocessen samt valg af program med eller uden forvask. Effektiviteten af moderne vaskemaskiner kan betyde, at temperatur og forvask ikke har betydning for vaskekvaliteten.

I dette scenario foretages husholdningsvask i brugsfasen ved 40 °C og er uden forvask. Det antages, at vaskeprogrammet ikke har konsekvenser for vaskekvaliteten, dvs. at kvaliteten af vaskeprocessen er ens for de to sammenholdte vaskeprogrammer.

Figur 1.19 Resultatet af scenario 11

Som det ses af figur 1-19 er påvirkningen af den samlede miljøprofil moderat set i forhold til referencescenariet. Der er et mindre forbrug af primær energi forårsaget af et reduceret energiforbrug til opvarmning af vand og ekstra forvask i vaskeproceduren. Det samme er tilfældet for ressourceforbruget, affald og de energirelaterede miljøeffekter. Profilen er uændret for de kemirelaterede miljøeffekter.

Konklusion på scenario 11

Der er altså ikke store reduktioner i den samlede miljøprofil ved at nedsætte vasketemperaturen og spare forvasken. Dog kan det konkluderes, at forbrugeren kan påvirke miljøprofilen ved valg af vaskeprocedure. Og set i et større perspektiv kan forbrugeren ved at vaske med omtanke spare miljøet for væsentlige belastninger.

Scenario 12: Valg i forbindelse med vask – Brug af blødgøringsmiddel

Blødgøringsmiddel anvendes primært i produktionsfasen, hvor der anvendes store mængder efter farvningen for at opnå den ønskede kvalitet til videre forarbejdning. Derudover anvendes blødgøringsmiddel, eller skyllemiddel som det hedder i daglig tale, i mange hjem som en del af den normale maskinvask.

Jf. forbrugerundersøgelser benytter 60% af den danske befolkning blødgøringsmiddel (Madsen, 1995). Midlerne til blødgøring i husholdningen er ikke de samme som anvendes i industrien, så det er derfor ikke muligt at sammenholde de to processer direkte. For at vise konsekvenserne af anvendelse af blødgører i hjemmet er dette scenario udarbejdet.

Det er antaget, at der anvendes 3 g aktivt stof pr. vask. Denne dosering afviger fra produkt til produkt, men er baseret på et gennemsnit. Det er således også forudsat, at forbrugeren doserer som anbefalet. Databasen medtager ikke produktionen af blødgøringsmidlet og ej heller emballage og hjemtransport. Derfor viser forskellen sig alene ved, at de toksikologiske miljøeffekter øges.

Figur 1.20 Resultatet af scenario 12

Den største stigning ses for økotoksicitet der øges med ca. 0,4 %. Der er næsten ingen ændring i persistent toksicitet, kun 0,1%. Human toksicitet er uændret i forhold til forbrugerreferencescenariet.

Konklusion på scenarie 12

Konklusion på dette scenario er, at blødgøringsmiddel anvendt i husholdningsvask påvirker en T-shirts samlede miljøprofil, når der ses isoleret på de toksikologiske miljøeffekter. Påvirkningen er størst, hvis materialet er økologisk. Hertil kan det tilføjes, at såfremt der overdoseres, vil det få større konsekvenser for miljøprofilen, der herved vil få en endnu større øgning i de toksikologiske miljøeffekter. Dette scenario kan også give en indikation til producenten om at forbedre sit produkt i en retning, hvor det ikke er nødvendigt at anvende skyllemiddel.

Scenario 13: Ingen brug af tørretumbler

Tørring af tekstiler i hjemmet kan primært ske på to måder. Der er lufttørring på tørresnor og tørretumbler. Det er ofte enkelte faktorer som plads, tid og økonomi, der har betydning for, hvilken metode der anvendes. Tørresnoren kræver mere plads og kan være meget tidskrævende på nogle årstider (hvis der tørres ude), men er mere eller mindre omkostningsfri. Tumblertørring kræver ikke meget plads og har en konstant og kort tørretid, men kræver et forbrug af el.

Der ses i dette scenario bort fra evt. slid på T-shirten ved brug af tørretumbler. I referencescenariet er der taget udgangspunkt i, at T-shirten tumblertørres efter vask. I dette scenario er der ikke medtaget tørring i tørretumbler. Scenariet skal vise de konsekvenser, valget af tørremetode har på den samlede miljø profil.

Figur 1.21 Resultat af scenario 13

Forbrug af primær energi er reduceret med 50% som følge af et lavere elforbrug. Hvad angår ressourcer er forbruget af fossile brændsler ligeledes reduceret. Den største reduktion er, som det fremgår af figur 1.21, forbruget af stenkul, der er reduceret med ca. 60%. Desuden er de fleste effektpotentialer i de energirelaterede miljøeffekter reduceret med 40 – 50% pga. mindre forbrug af el. Der er kun minimale ændringer at se på de toksikologiske miljøeffekter.

Konklusion på scenario 13

Konklusionen på dette scenario er, at forbrugeren i sit forbrugsmønster, som det var tilfældet i scenario 10, har stor indflydelse på T-shirtens samlede miljøprofil. Tørring i tørretumbler belaster miljøprofilen meget, reduktioner på op til 40 - 60% kan opnås på en række effekter ved at udelade tørring i tørretumbler.

Et stort elforbrug resulterer i højt forbrug af ressourcer og giver mange energirelaterede miljøeffekter. Ved at undgå tumblertørring vil man endog måske kunne forøge levetiden på produktet, da processen menes at slide på produktet. Der er ikke taget højde for den forlængede levetid i denne case. Forlænget levetid ville betyde en reduktion af miljøbelastningerne i fremstillings- og produktionsfasen.

Scenario 14: Ingen strygning

Strygning er det sidste led i brugsfasen inden brug. Det er vanskeligt at sige præcist, hvor ofte en T-shirt stryges, da det afhænger af det enkelte forbrugsmønster. For at få et indtryk af, hvilken betydning processen har for den samlede profil, er det i dette scenario antaget, at der ikke stryges efter vask og tørring. Det er en væsentlig reduktion set i forhold til referencescenariet, hvor der er antaget, at der stryges efter hver vask og tørring.

Figur 1.22 Resultat af scenario 14 – minimale konsekvenser

Figur 1.22 viser at strygning kun har ringe indflydelse på miljøprofilen. Der er mindre reduktioner på 2-6% i primær energi, ressourcer og i stort set alle effektkategorier svarende til det energiforbrug, der anvendes ved strygning. Kun i de toksikologiske miljøeffekter er effekten uændret i forhold til referencescenariet.

Konklusion på scenario 14

Om T-shirten stryges eller ej, har altså ikke den store effekt på den samlede miljøprofil. Der er andre og mere væsentlige processer i brugsfasen, der har større indflydelse, som vist i nogle af de øvrige scenarier.

Reduktionen, som opnås ved at nedsætte strygefrekvensen, vil kunne ses i et andet lys, hvis først der er reduceret i de øvrige processers bidrag til den samlede profil. Herved vil effekter, der udspringer af strygeprocessen udgøre en større andel.

Scenario 15: Hjemtransport - Bilkørsel ved indkøb

Transport i brugsfasen kan variere fra en cykeltur, offentlige transportmidler til transport i et privat motordrevet køretøj. Yderligere kan transporten fra butikken til hjemmet ske med eller uden andre indkøb. Det er her antaget, at transporten sker i en benzindrevet personbil. Sker transporten sammen med andre produkter skal kørslen allokeres mellem disse. I referencescenariet er der anvendt et samlet indkøb på 6 kg vare, hvoraf T-shirten udgør 250 g. Den kørte distance er estimeret til 10 km med et benzinforbrug på 12 km pr. liter. For at anskueliggøre hjemtransportens indflydelse på miljøprofilen er der i dette scenario ikke foretaget nogen allokering til andre produkter i hjemtransporten. Dvs. at hele benzinforbruget til hjemtransporten fra butikken tilskrives T-shirten.

Figur 1.23 Resultat af scenario 15

Ændring af hjemtransporten betyder, som det fremgår af figur 1.23, en stigning i forbrug af primær energi svarende til ca. 12%. Det skyldes et merforbrug af råolie på ca. 50% til fremstilling af benzin (se figuren). Afbrænding af benzin i en benzinmotor bevirker, at der kommer en svag stigning i de energirelaterede miljøeffekter. Den største stigning er fotokemisk ozon, der stiger med 65%.

Konklusion på scenario 15

Dette scenario viser, at forbrugeren kan påvirke forbruget af råolie og det heraf kommende effektpotentiale væsentligt ved sit valg af transportmedie og planlægning af indkøb. Det belaster den samlede miljøprofil betydeligt at køre på soloindkøb. Ved at koordinere sine indkøb kan forbrugeren nedsætte sit samlede transportforbrug.

Optimerede brugsfase scenarier

I de 3 følgende scenarier er det forsøgt at illustrere forskellige optimerede brugsfaser. Scenario 16 – 18 er opstillet som tre niveauer af optimering. Scenario 16 indeholder optimerede vaskeprocesser, scenario 17 inddrager levetid og endelig viser scenario 18 konsekvensen af at inddrage økologisk bomuldsdyrkning.

Scenario 16: Optimeret brugsfase - Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler og 10% strygning

Ved at kombinere de foregående scenarier er der modelleret et forbrugsmønster, der indeholder en T-shirt, der vaskes 25 gange, tørres uden brug af tørretumbler og stryges 10% af gangene.

Figur 1.24 Resultat af scenario 16

Som det var tilfældet i scenario 10 og 13, skyldes den kraftige reduktion i forbruget af primær energi, at der ikke tørres i tørretumbler i brugsfasen. I forhold til referencescenariet er det en reduktion i primær energi på 70%. Den store energireduktion medfører et tilsvarende fald i ressourceforbruget, der primært består af stenkul til produktion af dansk el. De energirelaterede miljøeffekter og affaldskategorierne bliver derfor også reduceret på baggrund af et mindre energiforbrug. Mht. toksikologiske effekter er der ikke nogen væsentlig reduktion at observere.

Konklusion på scenario 16

Dette første optimerede brugsfasescenario viser, at forbrugeren relativt let kan påvirke en T-shirts livscyklusprofil ved at anvende mindre vask og undgå tørring i tørretumbler. Scenario 14 viste at strygning stort set ikke har indflydelse på miljøprofilen, men ved at kombinere mindre strygning med mindre tørring i tørretumbler og vask, kan der opnås en samlet større miljømæssig besparelse.

Scenario 17: Optimeret brugsfase - Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler, 10% strygning og dobbelt levetid

Dette scenario er en videreudvikling af scenario 16.

Der er antaget, at et halveret antal vaske og en bedre produktkvalitet giver en længere produktlevetid svarende til 2 år. I forhold til den funktionelle enhed og referencescenariet betyder det, at der på et 1 år slides en halv T-shirt. Det betyder, at der pr år kun skal bruges materialer, produceres, transporteres og bortskaffes en halv T-shirt. Forudsat at levetiden forlænges ser resultatet ud som vist i figur 1.25.

Figur 1.25 Resultat af scenario 17

Der er en kraftig reduktion i forbrug af primær energi på ca. 75%, og lignende reduktioner er der i ressourceforbruget og de energirelaterede miljøeffekter. Reduktionen skyldes primært, at der ikke anvendes tørretumbler, og at der vaskes mindre i brugsfasen. På baggrund af at materialer, produktion, transport og bortskaffelse af en T-shirt fordeles på 2 år, reduceres fasernes bidrag med 50%. Denne halvering betyder 50% reduktion i de toksikologiske miljøeffekter. Det skyldes primært, at de toksikologiske miljøeffekter kommer fra materialefasen, hvor der anvendes mange pesticider til bomuldsproduktionen.

Konklusion på scenario 17

Med dette scenario er der vist, at ved en kombination af produktforbedringer og forbrugsmønster kan der opnås betydelige miljømæssige besparelser. I dette scenario bliver alle effekter og parametre reduceret med min. 50% set i forhold til referencescenariet.

Scenario 18: Optimeret brugsfase - Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler, 10% strygning, dobbelt levetid og produceret af økologisk bomuld

Dette scenario er identisk med det foregående scenario 17 med den tilføjelse, at der anvendes økologiske materialer i form af økologisk bomuld.

Et miljømæssigt korrekt forbrugsmønster kombineres med anvendelse af økologiske materialer i materialefasen. Den grønne T-shirt.

Figur 1.26 Resultat af scenario 18

Figur 1.26 viser miljøprofilen for den grønne T-shirt. Billedet er stort set det samme som vist i scenario 17 for primær energi, ressourcer og de energirelaterede miljøeffekter. For toksikologiske miljøeffekter er der opnået en samlet reduktion på 93 – 97%. Det skyldes primært anvendelse af økologisk bomuld samt forlænget levetid. Der anvendes i dag store mængder pesticider i konventionel bomuldsproduktion for at sikre et stort udbytte. I scenario 1 er det vist, hvilke konsekvenser anvendelse af økologisk bomuld har alene.

Konklusion på scenario 18

Scenario 18 viser resultatet af at tage de rigtige miljømæssige hensyn gennem hele livsforløbet. Der er minimum 70% reduktion på alle kategorier set i forhold til referencescenariet. Konklusionen er, at forbrugeren har størst indflydelse på en T-shirts miljøprofil. Indledningsvis ved at vælge et økologisk produkt og derefter tage miljømæssige hensyn i brugsfasen ved at vaske et minimalt antal gange, anvende lufttørring og undgå strygning. Producenten kan her bidrage med at fremstille strygefri tekstiler med reduceret tørrebehov (scenario 8) samt mekanisk blødgøring efter farvning.

Overvejelser omkring bortskaffelse

Der er ikke udarbejdet et scenario, der omhandler bortskaffelsesprocessen af den årsag, at T-shirten forventes, at blive bortskaffet med dagrenovationen i Danmark. Tilfælde, hvor slidte T-shirts sendes til genbrugsstationer eller tredje verdens lande, regnes for begrænsede, da gamle bomulds T-shirts ofte anvendes som pudseklude eller lign. inden de kasseres. Såfremt T-shirten bortskaffes i et tredje verdens land, vil den formentlig være meget slidt, inden den bortskaffes på losseplads eller brændes. Begge processer genvinder ingen energi, og det samlede bidrag til T-shirtens livsforløb er derfor ændret. Forbrugeren alene har indflydelse på dette valg, og kan således påvirke det samlede forbrug af primær energi.

Baggrundsdata

Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for T-shirten

Detaljer vedr. T-shirt modellen i UMIPTEX-databasen

Forudsætninger:

• 100% bomuld
• Farvning: Reaktivfarvestof
• Vask 40°C, evt. 60°C
• Tørres i tørretumbler
• Strygning unødvendig (men gøres dog af mange)
• Levetid: 50 ganges vask
• Vægt: Der er vejet 3 forskellige kvaliteter T-shirts, som vejede hhv. 178 gram (”tynd” kvalitet), 223 gram og 292 gram (kraftig kvalitet). I denne miljøvurdering er det antaget, at T-shirten vejer 250 gram.

Funktionel enhed

Beregningerne foretages for ”1 T-shirt”.

Dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at T-shirten kan vaskes 50 gange før den bliver kasseret.

Det er antaget, at forbrugeren har T-shirt på 50 dage per år.

Det er antaget, at T-shirten bruges 1 dag, hvorefter den bliver vasket.

Der er ikke indregnet, om det eventuelt er nødvendigt at have en sweatshirt på ud over T-shirten for at holde varmen nogle af disse dage.

Hvis T-shirten vaskes efter hvert brug, svarer 50 dages brug af T-shirt til, at man bruger 1 T-shirt fuldstændigt op på et år – eller, mere sandsynligt – at man har 5 T-shirts, der tilsammen holder i 5 år.

Den funktionelle enhed for en T-shirt er derfor:

”50 dages brug af T-shirts, der vaskes efter brug hver gang”.

Det antages, at 50 dage svarer til det antal dage, en forbruger er iført T-shirt i løbet af 1 år. Nogle forbrugere har et helt andet forbrug af T-shirts. Nogle går med T-shirt hver dag som undertrøje (ofte mænd), mens andre ikke har en eneste T-shirt (f.eks. kvinder i 60-80 års alderen).

For reference-scenariet svarer det til, at 1 T-shirt slides fuldstændigt op (idet det er antaget, at T-shirten vaskes efter 1 dags brug).

Bemærk: Der vil også blive regnet på, hvad det betyder, hvis forbrugeren anvender T-shirten to gange for hver gang, den bliver vasket, selv om dette betyder, at forbrugeren så muligvis må slække på sit kvalitetskrav med hensyn til renhed. Denne beregning har en anden funktionel enhed end ovenstående, og sammenligninger skal derfor tages med forbehold.

Bortskaffelse:

Det antages, at T-shirten sælges i Danmark og bortskaffes ved affaldsforbrænding. 0,25 kg bomuld.

Husholdningsvask:

Det antages, at T-shirten vaskes 50 gange i sin levetid. Det betyder, at der skal vaskes 0,25 kg *50 = 12,5 kg bomuld i T-shirtens liv.

Tørring:

Det antages, at T-shirten bliver tørret i en tørretumbler. 12,5 kg bomuld.

Strygning:

Det er ikke nødvendigt at stryge en T-shirt. Der er dog mange mennesker, der gør dette alligevel. Strygning medtages derfor som ”case”. I beregningen antages, at det tager 3 minutter at stryge en T-shirt (1 minut på hver side og 1 minuts opvarmning af strygejernet). Hvis der stryges efter hver vask svarer dette til 3 minutter * 50 = 150 minutter.

Pakning af T-shirt:

Det antages, at T-shirten pakkes i en tynd plast-pose. Det antages, at plastposen vejer 10 gram.

Oplægning, tilskæring og syning af T-shirt:

Der haves ingen virksomhedsdata for en T-shirt. Der er oprettet en ny proces: Oplægning, tilskæring og syning af T-shirt. TX28-1-02. Processen beregnes ”per T-shirt”. Der antages, at energiforbruget er det samme som for en dug (hvor der haves virksomhedsdata).

Ifølge Laursen et al. 1997 er spildet 6-25%. For en T-shirt antages det at spildet er 6%, da en T-shirt er noget af det mest simple, hvad angår opskæring og syning. Det betyder, at der skal bruges 0,25 kg / (1-0,06) = 0,266 kg tekstil. Det er antaget, at spildet kasseres (forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg).

Metervare-eftersyn og oprulning på paprør:

Der haves ingen virksomhedsdata for strikket metervare til en T-shirt. Der antages, at data er det samme som for vævet metervare til en dug. Derfor bruges proces nr. TX27-3-08-06. Mængde: Se forrige proces: 0,266 kg godkendt tekstil efter metervare-eftersynet.

Under metervare-eftersynet bruges der 1,015 kg tekstil per 1 kg godkendt tekstil efter metervare-eftersyn. Der skal således produceres: 0,270 kg tekstil (tørret og slutfikseret).

Tørring, slutfiksering og indstilling af kvadratmetervægt:

Som nævnt ovenfor skal der anvendes 0,270 kg tekstil per T-shirt. Det svarer til 1,8 m² tekstil (tørret og slutfikseret) per T-shirt med en vægt på 150 gram per m².

Da der er et spild ved tørring og slutfiksering, anvendes der 1010 gram farvet metervare per kg tørret metervare. Det betyder, at der skal bruges 1,01 * 0,270 kg = 0,2727 kg reaktivfarvet tekstil.

Reaktivfarvning (3%) af bomuldsvarer:

Der skal bruges 0,2727 kg af denne proces per T-shirt. Der er ikke spild af tekstil i processen.

Forblegning m H₂O₂ (strikket bomuld):

Der skal bruges 0,2727 kg af denne proces per T-shirt.

Der er et spild i processen, og der skal således anvendes 1010 gram strikket tekstil per kg forbleget tekstil. Der skal derfor anvendes 0,275 kg strikket tekstil per T-shirt.

Strikning:

Der skal strikkes 0,275 kg tekstil per T-shirt.

Der anvendes 1,015 kg garn per kg rundstrikket tekstil. Der skal derfor anvendes 0,280 kg garn per T-shirt.

Garnfremstilling:

Der skal anvendes 0,280 kg garn per T-shirt. Der anvendes 1,43 kg bomuldsfibre per kg bomuldsgarn. Der anvendes derfor 0,40 kg bomuldsfibre til én T-shirt.

Bomuldsfibre:

Der anvendes 0,40 kg bomuldsfibre til en T-shirt.

Transport:

Alle transportafstande er anslåede. Se følgende tabel.

Lastbil i alt: 200 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej).

Forbrugertransport: Det antages, at forbrugeren kører i byen med bil for at købe 1 T-shirt og køber for 2 kg andre varer. Det antages, at forbrugeren kører 10 km, og at bilen kører 12 km per liter. Det betyder, at der bruges ca. 0,83 liter benzin (= 0,61 kg benzin, da benzin vejer ca. 0,73 kg per liter). Heraf allokeres 0,61*0,25/2,25 til T-shirten, dvs. 0,07 kg benzin.

Dvs. total transport:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.