| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

Bilag 2: Træningsdragt af nylon og bomuld

• Træningsdragten - sammenfatning og konklusioner
• Indledning
• Metode
  • Kommentarer til metode
  • Data
• Træningsdragten
  • Funktionel enhed
  • Referenceprodukt og hovedscenarie
  • Produktsystem
  • Hovedscenarie - resultater
  • Kilde-identifikation
  • What-if simuleringer
  • Konsekvenser af valg hos producenten
  • Konsekvenser af valg hos forbrugeren
• Baggrundsdata
  • Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for træningsdragten
  • Detaljer for træningsdragt modellen i UMIPTEX-databasen

Træningsdragten - sammenfatning og konklusioner

I hovedscenariet for træningsdragten identificeres de væsentligste indsatsområder til at være de toksikologiske miljøeffekter og ressourceforbruget. Bidraget til de toksikologiske miljøeffektpotentialer stammer fra gødning og insektbekæmpelse af bomuld i fiberfremstillingen samt fremstillingen af den anvendte kunstgødning. Ressourceforbruget og bidragene til de energirelaterede miljøeffektpotentialer stammer hovedsageligt fra fremstilling af nylon samt vask og tørring af træningsdragten i løbet af dens brugsfase.

Overordnet indikerer scenarierne, at der er store muligheder for at påvirke træningsdragtens miljøprofil for både producent og forbruger.

Producentens muligheder ligger hovedsageligt i valg af materialer og kemikalier. Førstnævnte er tydeliggjort i scenarierne, hvor der er anvendes økologisk bomuld som materiale. Ved at opfylde europæiske og skandinaviske miljømærkekriterier og opnå mærkningsgodkendelse, kan producenten signalere til den bevidste forbruger, at det pågældende produkt er miljømæssigt forsvarligt produceret. Desuden er der en række produktionsmæssige forbedringer, som alene producenten har indflydelse på. Det være sig valg forbundet med:

• anvendelse af økologiske materialer
• udvikling af slidstærke materialer
• valg af blødgører
• valg af ægthedsforbedrer
• valg af strikkeolie
• brug af ikke toksiske farvestoffer.

Forbrugsmønstre og miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger er ligeledes afgørende for træningsdragtens miljøprofil. Kendskab til og valg af miljømærkede produkter kan påvirke producenten til at producere miljøvenlige produkter som beskrevet kort ovenfor. I brugsfasen er gode miljøvenlige vaner forbrugerens mulighed for at påvirke den samlede profil. Da brugsfasen er meget dominerende, er dette et yderst væsentligt område.

• valg af det produkt, der er fremstillet mest miljøvenligt
• mest miljøvenlige vask (40/60/90)
• minimalt brug af vaskemiddel
• ingen brug af skyllemiddel
• ingen brug af tumblertørring.

Det kan altså slutteligt konkluderes, at der skal fokuseres på fiberfremstillingsfasen, produktionsfasen og brugsfasen.

Indledning

Livscyklusvurdering er en metode til identifikation og evaluering af miljømæssige effektpotentialer af et produkt eller en service fra vugge til grav. Metoden sætter brugeren i stand til at foretage en miljømæssig bedømmelse og rette fokus mod de væsentligste miljøbelastninger.

Livscyklusvurdering er en iterativ proces. Den første definition af formål og afgrænsning viser sig ofte at skulle revideres i løbet af arbejdet med vurderingen. Mængden af data, der er tilgængelige, sætter begrænsninger, og systemgrænserne ændres efterfølgende.

Den her anvendte metode til vurdering af produkter er ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”, UMIP, og den tilhørende database og PC værktøj.

I tilknytning til den eksisterende UMIP-database er der i UMIPTEX projektet udarbejdet branchespecifikke data til tekstilbrancen. Rapporterne indeholder miljøvurderinger på tekstilprodukterne:

• T-shirt
• Træningsdragt
• Arbejdsjakke
• Gulvtæppe
• Dug
• Bluse.

Disse miljøvurderingerne har til formål at illustrere anvendelsesmulighederne i UMIPTEX-databasen ved brug af PC modelleringsværktøj og overordnet anvendelsen af UMIP-metoden.

Metode

De 6 case-historier er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:

• Gruppe I: T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken.
• Gruppe II: Gulvtæppet, dugen og blusen.

Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data.

For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden.

Hver af de 3 gruppe I cases indeholder:

• Definition af funktionel enhed og referenceprodukt
• Modellering af hovedscenario
• Udarbejdelse af hhv. producent og forbrugerreference
• Simulering af miljøkonsekvenser, forårsaget af valg truffet af hhv. producent og forbruger.

Arbejdet med disse cases har været opdelt i faser, som det fremgår af figur 2.1.

Figur 2.1 UMIPTEX casegruppe I flowdiagram

For gruppe II er der ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter end gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie” baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne.

Kommentarer til metode

Produktreferencer

What-if simuleringerne er foretaget for at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb. I visse af case-historierne er der defineret en særlig produktreference til producentscenarierne. Producenten har kun begrænset indflydelse på brugsfasen. Og for at tage hensyn til dette, er der udarbejdet en produktreference til producentscenarierne, hvor kun en begrænset del af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet i forhold til produktreferencen fra hovedscenariet. Dette er gjort for at producenterne kan få et mere klart billede af produktionsfasens indflydelse på produktets miljøprofil i de opstillede "what if producent-scenarier".

Data

Hvad angår data, skal der gøres opmærksom på at validiteten af dataene inkluderet i databasen varierer, afhængigt af hvilke processer der er i betragtning. En global proces som dyrkning og høst af bomuld er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Dette skyldes, at bomuld produceres i lande der varierer meget i udviklingsgrad. Eksempelvis varierer produktionen væsentligt mellem Sydamerika og USA pga. store forskelle i brug af pesticider, høstudbytte og lignende.

I UMIPTEX-databasen er der ikke direkte taget højde for denne forskel, men der er defineret et repræsentativt leje for dataene. Derfor er dataene meget generelle og ikke nødvendigvis repræsentative for alle livscyklusvurderinger. Andre processer er mere præcise, som f.eks. udvinding af råolie til nylon. Denne proces hører til de mere veldokumenterede, både hvad angår arbejdsulykker og ressourceforbrug.

I produktionen stammer dataene primært fra danske virksomheder. Begrænsningerne ligger her i antallet af involverede virksomheder. F.eks. er der kun foretaget grundige undersøgelser af et enkelt reaktivfarvestof og et syrefarvestof. Disse to stoffer repræsenterer hele gruppen af farvestoffer, trods de store forskelle der kan forekomme.

En stor del af miljøbelastningerne stammer fra forbruget af elektrisk energi. De data der på nuværende tidspunkt anvendes i databasen stammer fra UMIP-databasen og har reference år 1990. Der er undersøgelser i gang på området for at få opdateret denne del af databasen. Det er væsentligt at bemærke, at denne livscyklusanalyse er udført ved brug af dataene fra 1990 i alle processer, der forbruger elektrisk energi.

Træningsdragten

Produktbeskrivelse: todelt træningsdragt, bukser og jakke med yderlag af nylon, og for af ufarvet bomuld. Elastik i buks og ved fod samt ærmegab i jakke er ikke medtaget.

Funktionel enhed

Den vurderede ydelse kan beskrives i en "funktionel enhed" bestående af en kvalitativ og en kvantificeret beskrivelse, herunder levetiden af produktet.

Den kvalitative beskrivelse skal definere kvalitetsniveauet for ydelsen, så produkter kan sammenlignes på et rimeligt ensartet kvalitetsniveau. Den kvantitative beskrivelse skal fastlægge ydelsens størrelse og varighed.

Her er den funktionelle enhed defineret til:

"24 dages brug af træningsdragt fordelt over et år"

Referenceprodukt og hovedscenarie

Træningsdragten består af to lag tekstil, et yderlag af nylon, såkaldt mikrofiber, samt et for af ufarvet bomuld. Desuden inkluderer denne vurdering en lynlås i overdelen. Det antages at bomuld og nylon udgør en vægtmæssig lige stor del af træningsdragten. Der er set bort fra elastik i buks og ved fod henholdsvis ærmegab pga. manglende data på materiale og fremstillingsprocesser. Disse antagelser tages med i betragtning i diskussionen.

Hvis træningsdragten vaskes efter hver gangs brug, svarer 24 dages brug af træningsdrag til, at 1 stk. træningsdragt slides fuldstændigt op på et år. Anvendelsen af træningstøj varierer meget fra forbruger til forbruger.

Referenceproduktet antages at opfylde følgende kriterier:

• Yderstof af vævet nylon
• Farvning af nylon: syrefarvestoffer
• For af strikket bomuld
• Bomuldsfor forudsættes at blive forvasket, blødgjort og bleget efter strikning
• Todelt, jakke og bukser
• Jakke er incl. lynlås af polyester (både bændel og spiral), ca. 60 cm lang, lynlås vejer ca. 6 g, dvs. 0,1g per cm
• Intet tryk på træningsdragten
• Vaskes ved 40 grader C
• Tørres i tørretumbler
• Strygning unødvendig
• Vægt: jakke vejer 406 g, heraf 6 g lynlås, bukser vejer 300 g. Foret vejer 50% af den samlede vægt, dvs. jakke: 200 g bomuld, 200 g nylon. Bukser 150 g bomuld, 150 g nylon. I alt 350 g nylon og 350 g bomuld. Totalvægt 706 g.

En uddybende beskrivelse af inkluderede processer, beregninger af mængder, spild m.m. findes i afsnittet ”Baggrundsdata” bagest i dette bilag.

Produktsystem

Figur 2.2 Livscyklus flow og faser

Figur 2.2 beskriver træningsdragtens livsforløb. Fra råvareudvinding gennem produktion til konfektioneringen af den færdige træningsdragt, har produktet to parallelle livsforløb pga. de to lag tekstil bomuld og mikrofiber.

I det følgende gennemgås produktets livscyklusfaser fra råvareudvinding til bortskaffelse.

Råvarefremstilling

Der er som nævnt to hovedmaterialer i den vurderede træningsdragt;

• Bomuld
• Nylon (mikrofiber)

I det følgende vil livsforløbet blive beskrevet nærmere.

Bomuldsfremstilling

Bomuld dyrkes i mange lande under forskellige geografiske og klimatiske forhold. Dyrkning indebærer ofte et stort forbrug af kunstgødning, stort vandforbrug og stort forbrug af pesticider mod angreb af insekter, sygdomme, orme og ukrudt. Omfanget afhænger stærkt af lokale forhold. Forbruget af pesticider indebærer et væsentligt miljøproblem for både menneskers sundhed og naturen.

Kunstvanding og anvendelse af kunstgødning kan belaste såvel grundvand- som overfladevandsressourcerne både kvantitativt og kvalitativt. Før plukning er det normalt at anvende løvfjernende midler, så plukningen kan ske maskinelt.

Økologisk bomuld

Ved dyrkning af økologisk bomuld må der normalt ikke anvendes sprøjtemidler og kunstgødning. Det er således kun tilladt at anvende et meget begrænset udvalg af plantebeskyttelsesmidler og kun ved akut fare for afgrøden. Produktionen af økologisk bomuld udgør under 1 % af den samlede bomuldsproduktion, men produktionen er stigende og forventes at stige yderligere ved øget efterspørgsel.

Fremstilling af syntetiske fibre

Nylon produceres på basis af råolie og naturgas, der gennem en række kemiske processer omdannes til plast. Råvaren er en begrænset ressource, og produktionen kan medføre påvirkning af mennesker og miljø på lokalt, regionalt og globalt niveau. Under forarbejdningen til fiber tilsættes som regel smøremidler i form af spindeolie og antistatiske midler. Eventuelt tilsættes bakterie- og svampedræbende midler.

Produktion af træningsdragten

Produktionen er opdelt i flere delprocesser: Garnfremstilling, farvning, efterbehandling, konfektionering og distribution. Både bomuld og nylon gennemgår alle processer, om end garnfremstilling, farvning og efterbehandling ikke udføres ens for de to tekstiltyper.

Garnfremstilling

Bomuldsfibrene kartes, kæmmes og spindes til garner på et spinderi. Før bomulden kan spindes til garn, skal fibrene imidlertid skilles fra det øvrige plantemateriale. En af de største miljørisici i den proces er indånding af bomuldsstøv. På få år kan personalet udvikle den dødelige sygdom byssinose – også kaldet stenlunge. Derfor er det vigtigt, at maskinerne er indkapslede, så støvudviklingen er minimal. Dette gælder også ved selve spindeprocessen, hvor fibrene spindes til garner.

Nylongarner produceres ved at ekstrudere det opvarmede nylon granulat til uendelige garner – kaldet filamentgarner. Herefter splittes garnerne i meget tynde fibre kaldet mikrofibre. Under forarbejdningen til garn og mikrofibre tilsættes som regel smøremidler i form af spindeolie og antistatiske midler.

Metervarefremstilling

Bomuldsgarnerne strikkes på en rundstrikkemaskine til metervarer.

Nylon mikrofibrene væves til metervarer – uden brug af slettemidler. Det vil sige midler, der forstærker garnet. Mikrofibre giver et let og stærkt tekstil med et silkeagtigt blødt greb

Forbehandling

Bomulden indeholder en del snavs og bomuldsvoks, som skal vaskes væk for at få et pænt og ensartet produkt. Rester af pesticider fra bomuldsdyrkningen, primært afløvningsmidler brugt i forbindelse med høsten, udvaskes også ved denne proces og ender i spildevandet.

Bomuldsfibrenes naturlige farve fjernes ved blegning. Vælges klorblegning dannes og udledes efterfølgende de såkaldte AOX-forbindelser (“adsorbérbar organisk halogen”). De er skadelige for miljøet. Man kan også blege med brintperoxid, hvor der ikke udledes AOX-forbindelser.

Ved miljøvurderingen af træningsdragten er der som udgangspunkt valgt vask og blegning med brintperoxid, som er normalt i Danmark. Derudover er der i miljøvurderingen taget højde for en begrænset udledning af pesticider (0,005 g afløvningsmiddel per kg bomuld).

Farvning

Bomuldsforet farves ikke. Nylon mikrofiber tekstilet farves med syrefarvestoffer. Efter farvningen behandles nylon metervaren med en såkaldt ”ægthedsforbedrer”. Det sikrer en god og langvarig farveægthed og reducerer farveafsmitning ved vask.

Farvestoffer til indfarvning af tekstiler er kemisk set ofte baseret på azo-grupper og kan indeholde tungmetaller. Enkelte af farvestofferne, der indeholder azo-grupper, kan fraspalte kræftfremkaldende stoffer af typen arylaminer.

I denne miljøvurdering er valgt farvestoffer fra gruppen af syrefarvestoffer uden tungmetaller og uden arylamin-problematikken. Farvningen af nylon mikrofiber tekstilet gennemføres på en jigger. Det har ikke været muligt at indsamle nok data til, at ægthedsforbedringsmidlet kan miljøvurderes. Dette kemikalies miljøegenskaber kan derfor ikke tælles med i denne miljøvurdering.

Efterbehandling

For bomuldstekstiler vil efterbehandlingen af hensyn til den efterfølgende konfektionering normalt bestå i en behandling med et syforbedringsmiddel – processen kaldes oftest en blødgøring.

Den farvede nylon metervare slutbehandles med to slags kemikalier. Formålet er, at overfladen af stoffet bliver vindtæt samt vand- og smudsafvisende. Ligesom kemikalierne er med til at forbedre syegenskaberne ved den efterfølgende konfektionering.

Mange tekstiler udstyres ved hjælp af kemikalier med specifikke funktionelle egenskaber i efterbehandlingen fx - strygefri, vandskyende og brandhæmmende. Hjælpekemikalier til disse produktioner kan have særdeles uheldige miljøegenskaber i forhold til det ydre miljø og i forhold til arbejdsmiljøet. I miljøvurderingen af træningsdragten er der som udgangspunkt valgt efterbehandling med et blødgøringsmiddel.

Konfektionering

I konfektioneringen er der et spild ved tilskæring til det endelige produkt. For træningsdragten regnes med et spild på 10%.

En del af spildprodukterne genbruges til produkter af lavere kvalitet, men hovedparten går til affaldsforbrænding med varme- og energigenvinding, der modregnes i energiforbruget i maskinparken.

Arbejdsmiljø

Det er desuden leverandørens pligt at nedbringe mængden af ensidigt gentaget arbejde og støvgener på arbejdspladsen. Bomuldsstøv kan for eksempel give lungeskader.

Distribution

Træningsdragten pakkes i polyesterposer og sidst på en træpalle, hvorefter den distribueres til detailhandel leverandørerne.

Brugsfase

For træningsdragten i denne miljøvurdering er hovedscenariet, at den vaskes ved 40°C uden forvask og tørres i tørretumbler.

Bortskaffelsesfasen

Tekstiler må ikke deponeres, men skal ved endelig bortskaffelse brændes, hvorved energiindholdet udnyttes og erstatter ikke-fornyelige energikilder som olie og naturgas. I nogle tilfælde vil den brugte træningsdragt blive genbrugt i et tredje verdensland. Der er i disse tilfælde ikke mulighed for at udnytte energi ved afbrænding i Danmark.

Transportfasen

I miljøvurderingen af træningsdragten er inkluderet transportscenarier til og fra de forskellige forarbejdningsled i produktionskæden samt endeligt fra systuen til detailhandelen i Danmark.

Hovedscenarie - resultater

Resultatopgørelsen af hovedscenariet er her præsenteret proces specifikt. De negative bidrag, der optræder i enkelte processer, skyldes estimerede genbrugspotentialer, ressourceforbrug og bidrag til miljøeffektpotentialer. Bidragene kan, i de pågældende processer allokeres til andre produkter, og figurerer derfor som negative bidrag i opgørelsen af træningsdragtens miljøprofil.

Værdierne på de fem figurer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enheden ikke er ens for de fem kategorier. Forbruget af primær energi er opgjort i mega joule, MJ, mens ressourceforbruget er vist i enheden ”personreserver”. Personreserver tager højde for forsyningshorisonten af de enkelte ressourcer, opgjort på baggrund af reserverne i verden i 1990. Det skal her bemærkes at de anvendte data er mere end 10 år gamle, hvorfor ny viden om verdens reserver kan være tilvejebragt. Miljøeffektpotentialerne er præsenteret milli person ækvivalenter og kan sammenlignes direkte. Milli person ækvivalenter er beregnet som den målsatte belastning for år 2000. Ved vægtning baseres vægtningsfaktorerne på globale (w) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

Forbrug af primær energi

Af figur 2.3 ses, at processerne i brugsfasen tegner sig for hovedparten af forbruget af primær energi. Forbruget af primær energi afspejler, hvilke processer der kræver meget elektrisk energi eller opvarmning af luft eller vand i forbindelse med div. processer. Det er primært fiberfremstillingen, der tegner sig for et stort forbrug af energi, grundet kørsel på markerne og fremstilling af hhv. kunstgødning og pesticider. I brugsfasen er det hovedsageligt elektricitetsforbruget til vask og tørring i tørretumbler, der er årsag til belastningen.

Ressourceforbrug

Træningsdragten forbruger en relativt stor mængde fossile brændsler, dels på grund af de energikrævende processer i livsforløbet, dels pga. fremstillingen af nylon til yderstoffet – se figur 2.4. Nylon fremstilles af råolie. Da det er antaget, at træningsdragten anvendes i Danmark, er elforbruget primært baseret på afbrænding af stenkul på de kulfyrede kraftværker. I bortskaffelsesfasen godskrives en mængde ressourcer, da der udvindes energi, som ellers ville stamme primært fra afbrænding af fossile brændsler.

Miljøeffekt potentialer

Kemikalierelaterede miljøeffektpotentialer

Af de tre miljøeffekt kategorier er det de kemikalierelaterede (se figur 2.5), der er dominerende. Det skyldes brugen af pesticider ved dyrkning af bomuld, blødgøring af bomuldsfiberen i forbindelse med vådbehandlingen samt anvendelse af strikkeolie i forarbejdningen af tekstilerne. Nylonen farves og overfladebehandles. Begge processer bidrager til de kemikalierelaterede miljøeffektpotentialer.

I brugsfasen er det primært detergenter i vaskemidlerne, der giver udslag som potentiel persistent toksicitet. Det er antaget, at forbrugerne ikke tilsætter blødgøringsmiddel ved vask, hvorfor effektpotentialet formentlig ikke svarer helt til de faktiske forhold i Danmark.

Energirelaterede miljøeffektpotentialer

De energirelaterede miljøeffektpotentialer – illustreret i figur 2.6 - skyldes afbrændingen af fossile brændsler i de relationer, der er nævnt tidligere.

Affald

Bidragene til affaldskategorierne stammer hovedsageligt fra produktionen af el.

Konklusionen på livscyklusopgørelsen er, at produktet er ressourcetungt pga. primært brugsfasens store forbrug af el-energi.

Resultater fra modellering og opgørelse af hovedscenariet

Figur 2.3 Resultat af hovedscenariet, forbrug af primær energi per funktionel enhed

Figur 2.4 Resultatet af hovedscenariet, ressourceforbrug per funktionel enhed

Figur 2.5 Resultatet af hovedscenariet, toksikologiske miljøeffektpotentialer per funktionel enhed

Figur 2.6 Resultatet af hovedscenariet, energirelaterede miljøeffektpotentialer per funktionel enhed

Figur 2.7 Resultatet af hovedscenariet, affaldsrelaterede miljøeffektpotentialer per funtionel enhed

Kilde-identifikation

Det er ofte nødvendigt at undersøge den store informationsmængde, der er indbefattet i resultatet af en livscyklusvurdering, for at opnå optimalt udbytte af vurderingen. I det følgende vil blive givet en oversigt over de væsentligste bidrag til kategorierne:

• Primær energi
• Ressourceforbrug.

Følgende tre kategorier har samme enhed og kan sammenlignes direkte:

• Toksikologiske miljøeffekter
• Energirelaterede miljøeffekter
• Affaldsrelaterede miljøeffekter.

I opgørelsen af forbruget af primær energi er der ikke medtaget produktion af elastik eller syning af løbebane mm. til træningsdragten.

Der forefindes ingen data på materialet, som elastikken er fremstillet af.

Primær energi

Forbruget af primærenergi i træningsdragtens livscyklusfaser er fordelt som visualiseret på figur 2.3 af hovedscenariet, forbrug af primær energi per funktionel enhed.

Tabel 2.1 Kilde-identifikation, primær energi opdelt i livscyklusfaser

Fiberfremstilling

Det primære bidrag stammer fra fremstillingen af nylon til træningsdragtens yderstof; råmateriale og elektricitet til drift af processerne. For bomuldsforet stammer det væsentligste bidrag fra kørsel på markerne i forbindelse med dyrkning og høst af bomuldsfibrene. En mindre del stammer fra fremstillingen af kunstgødninger og pesticider. I modellen for fremstilling af bomuldsfor til træningsdragten er transporten til udbringning af gødning og pesticider ikke medtaget.

Produktionsfasen

I efterbehandlingen af mikrofibren foreligger ingen data på elektricitetsforbruget under processen. Efterbehandlingen af bomulden bidrager derfor umiddelbart i højere grad i denne proces, hvilket ikke nødvendigvis er det egentlige tilfælde.

Tørring

Elforbruget til tørring af træningsdragten udgør det største bidrag i hele livsforløbet og derfor et vigtigt fokus punkt. Også forbruget af primær energi til vaskemaskinen udgør en væsentlig del af det samlede forbrug.

Ressourceforbrug

Fordelingen af ressourceforbruget i processerne i træningsdragtens livstid kan ses i figur 2.4.

Tabel 2.2 Kilde-identifikation af de mest ressourcekrævende processer i træningsdragtens livsforløb

Forbruget af Fe, Al og brunkul er af yderst begrænset målestok. Der er set bort fra dette ressourceforbrug her. Det er forbruget af naturgas og stenkul der har størst betydning for træningsdragtens miljøprofil. Stenkul forbrændes ved produktion af dansk elektricitet. Naturgas anvendes primært under produktionen af pesticider og kunstgødning samt opvarmning af farvebade, mens råolie anvendes som råmateriale til lynlåsen, men bruges hovedsageligt til brændsel til div. køretøjer.

Materialefasen

Ved fiberfremstillingen er det hovedsagelig produktionen af pesticider og kunstgødning, der er energikrævende og derfor tegner sig for hovedparten af forbruget af råolie og naturgas. Det er her antaget, at der bruges europæisk el, hvorfor der ikke ses et stort forbrug af stenkul.

Produktionsfasen

De energikrævende processer som opvarmning af vand til farvning, varm luft til tørring, tegner sig for de væsentligste ressourceforbrug i denne fase. Farve- og efterbehandlings processen er lige energikrævende. Efterbehandlingen primært pga. tørreprocessen.

Brugsfasen

Brugsfasen er den mest ressourcekrævende fase i træningsdragtens livscyklus. Elforbruget tegner sig for hovedparten af ressourceforbruget. Vask i vaskemaskine i en alm. husholdning kræver energi til opvarmning af vaskevand. Tørring i tørretumbler kræver en stor mængde el energi. Dansk el er primært baseret på forbrænding af stenkul, mens rum- og vandopvarmning ofte er baseret på forbrænding af naturgas og olie.

Bortskaffelsesfasen

Der produceres energi ved forbrænding af træningsdragten, som erstatter fossile brændstoffer. Men der forbruges samtidig ressourcer til drift af anlægget.

Transportfasen

Hovedbidragene i denne fase er små. De stammer fra forbrug af råolie til fremstilling af diesel og benzin. Der er her regnet med, at træningsdragten transporteres til privat bolig med bil, men at der købes flere andre varer ved samme lejlighed.

Toksikologiske miljøeffekter

Baggrunden for opgørelsen af de kemikalierelaterede miljøeffekter er ikke komplet. UMIPTEX-databasen indeholder ikke data på kemikalierne, der anvendes til overfladebehandling af mikrofiberen (nylon). Datagrundlaget er desuden begrænset for syrefarvestofferne, hvorfor de kemikalierelaterede miljøeffekter vil syne mindre end de reelt er i farveprocessen.

Miljøeffektpotentialer, toksicitet, opdelt i træningsdragtens livscyklusfaser ses på figur 2.5 af hovedscenariet.

Tabel 2.3 Kilde-identifikation for toksicitetskategorierne opdelt

I produktionsfasen er strikning og konfektionering antaget at bidrage med et genbrugspotentiale, der kan godskrives fiberfremstillingen. Det resulterer i, at produktionsfasen totalt set bidrager negativt til øko- og persistent toksicitets effektpotentialer. I tabellen er det positive bidrag fra produktionsfasen alene beregnet og anvendt som total værdi. Selve fasens bidrag er beregnet ud fra det totale potentiale, dvs. inklusiv de negative bidrag.

Materialefasen

De væsentligste faktorer i denne opgørelse er øko- og persistent toksiciteten fra dyrkningen af bomuld. De høje effektpotentialer skyldes brugen af pesticider: herbicid, insekticid, fungicid, vækstregulator og afløvningsmiddel.

Produktionsfasen

Forbehandlingen af nylontekstilet kræver ikke samme mængde hjælpekemikalier, hvorfor forbehandlingen skal betragtes som to separate og forskellige processer.

Brugsfasen

Detergenter i vaskemidlerne resulterer i bidrag primært til human- og persistent toksicitet, desuden er der et mindre bidrag til økotoksicitet (primært stammende fra alkoholethoxylat). Det er dog væsentligt at nævne, at bidragene fra denne fase er små i forhold til bidragene fra fiberfremstillingen.

Elproduktion bidrager også til toksicitetskategorierne. Minedrift frigiver nogle uønskede stoffer til miljøet, for eksempel strontium.

Energirelaterede miljøeffekter

De potentielle energirelaterede miljøeffekter fra træningsdragtens livscyklusfaser er fordelt som vist på figur 2.6 af hovedscenariet, toksikologiske miljøeffektpotentialer per funktionel enhed.

Tabel 2.4 Kilde-identifikation af energirelaterede miljøeffektpotentialer

Ufuldstændig forbrænding bidrager til fotokemisk ozondannelse, mens afbrænding af fossile brændstoffer generelt bidrager til alle kategorierne.

Materialefasen

Afbrændingen af fossile brændstoffer til transport af bomuldsfibrene og elforbrug ved fremstillingen af kunstgødning og pesticider er hovedårsagen til miljøeffektbidragene fra denne fase.

Produktionsfasen

I denne fase er det ligeledes elforbruget der tegner sig for hovedparten af effektpotentialerne, særligt processen, hvor garnet fremstilles, er energikrævende.

Brugsfasen

Fasen, hvor træningsdragten forbruges, er absolut hovedbidrager til de energirelaterede miljøeffektpotentialer. Det skyldes elektricitet til drift af tørretumbler og opvarmning af vand og drift af vaskemaskine. Der er ikke medtaget energiforbrug fra fremstillingen af vaskemidlerne. Havde dét været inkluderet, ville bidraget fra denne fase være endnu større. Dette resultat indikerer, at forbrugeren har stor indflydelse på træningsdragtens samlede miljøprofil.

What–if simuleringer

Miljøprofilen af et givet produkt, her en træningsdragt, kan påvirkes dels af producentens, dels af forbrugerens valg. For at synliggøre konsekvenser af mulige ændringer i produktets livsforløb er der udarbejdet en række scenarier med fokus på hhv. producent og forbruger.

Ved at ændre en enkelt eller flere af referencebetingelserne er det muligt at danne et billede af konsekvensernes omfang grundet det valg, der er truffet. Ændringerne illustreres grafisk vha. livstidsopgørelser indenfor fem kategorier, som beskrevet i de følgende afsnit. Følgende scenarier er udarbejdede under hensyntagen til producentens og forbrugerens indflydelse på produktets miljøprofil.

Konsekvenser af valg hos producenten

Producenten har indflydelse på alle processer fra udvinding af råmaterialer, til det færdige produkt forlader distributionen. Producenten kan til en vis grad også påvirke processerne i brugsfasen. Det er dog ikke muligt for producenten at påvirke alle forbrugere af produktet til at handle ens. For at tage hensyn til dette er der udarbejdet en producentreference, hvoraf en reduceret mængde af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet.

Den reviderede brugsfase indeholder: vask efter brug, som defineret i den funktionelle enhed. Ingen brug af blødgøringsmiddel ved vask i privat husholdning og tørring i tørretumbler efter 50% af vaskene. Det antages, at træningsdragten lufttørrer det resterende antal gange.

Figur 2.8 Producentreferencen i forhold til hovedscenariet

Af figur 2.8 ses, at producentreferencescenariet har 20 % lavere forbrug af primær energi per funktionel enhed end hovedscenariet. Dette skyldes et lavere forbrug af elektricitet i brugsfasen pga. det reducerede brug af tørretumbler. Af samme årsag er forbruget af fossile brændsler og de energirelaterede miljøeffekter reduceret, begge kategorier med mellem 10 og 30 %, højst for stenkul.

De toksikologiske miljøeffekter er kun reduceret med ganske få procent, da dyrkning af bomuld og brug af blødgører og farvestoffer i produktionen af træningsdragten overskygger bidragene fra de kulfyrede kraftværker.

I det følgende præsenteres resultaterne af de producent relaterede scenarier som summerede bidrag over hele livsforløbet og sammenlignes med producentreferencen.

Scenarier - producent

Råvarefasen

Scenario 1: Råvarevalg – Økologisk bomuldsfor

Produktionsfasen

Scenario 2: Kemikalievalg – Farvning af bomuldsfor

Scenario 3: Kemikalievalg – Valg af syrefarvestoffer

Scenario 4: Kemikalievalg – Farvevalg 10% farvning

Scenario 5: Kemikalievalg – Valg af blødgøringsmiddel

Scenario 6: Kemikalievalg – Brug af ægthedsforbedrer

Scenario 7: Kemikalievalg – Anvendelse af ekstra strikkeolie

Brugsfasen

Scenario 8: Påvirkning af produktkvalitet – 20% farveudvaskning i brugsfasen

Scenario 9: Påvirkning af produktkvalitet – Farveafsmitning

Scenario 10: Påvirkning af produktkvalitet – Reduceret levetid

Scenario 11: Påvirkning af brugsfasen – Ingen tørring i tørretumbler

Scenario 1: Råvare valg - Økologisk bomuld

De toksikologiske miljøeffekter er de højest vægtede miljøeffektpotentialer i træningsdragtens livsforløb. Bidragene til denne kategori er identificeret til primært at skyldes brugen af pesticider samt spredning af kunstgødning ved bomulds dyrkning.

Til konventionel dyrkning af bomuld anvendes i worst case op til ca. 18 g pesticid pr. kg bomuld. I hovedscenariet er pesticidmængden vurderet som et gennemsnit fra bomulds dyrkning i USA og Sydamerika. Pesticidernes effekt på miljøet er vurderet, og faktorerne er inkluderet i databasen. Pesticidrester kan forårsage humantoksiske effekter under forarbejdningen af bomuldsfibrene, da den olie, der produceres under processen, i nogle lande anvendes til madlavning. Herved ender pesticidresterne i maden og dermed i befolkningen. Resterne antages at blive vasket ud af bomulden under vådbehandlingen.

Til vurdering af de anvendte kemikaliernes betydning ved konventionel dyrkning af bomuld ændres materialet til økologisk bomuld. Herved udelukkes brugen af pesticider og kunstgødning, hvorved udvaskning af pesticider i forbehandlingen af bomuldsfibrene også elimineres. Ved produktion af økologiske bomuldsfibre bruges ingen kemikalier til blegningen i forbehandlingen, hvilket medfører endnu en reduktion af de toksikologiske miljøeffektpotentialer.

En yderligere gevinst er, at den transport, der kræves for at sprede disse stoffer på markerne, forsvinder. Denne transport er dog ikke medtaget i hverken hoved- eller producentreferencescenarierne pga. de store forskelle, der er mellem de bomuldsproducerende lande. I nogle lande køres kun nogle enkelte gange på markerne pr. dyrkningsrunde. I andre lande, typisk sydamerikanske, er det kutyme at køre mere på markerne for at sikre høstudbyttet. Mindre transportmængde mindsker forbruget af fossilt brændstof og dermed også dele af de energirelaterede miljøeffekter.

Forbruget af primær energi ændrer sig ikke væsentligt på grund af det ændrede råvarevalg. Det skyldes, at hovedparten af energiforbruget stammer fra processerne i produktions- og brugsfasen, og disse er uændrede i dette scenario. Totalt set falder energiforbruget med 2-3% ved ændret råvarevalg.

De toksikologiske miljøeffekter reduceres væsentligt ved brug af økologisk dyrket bomuld. Persistent toksicitet reduceres med omkring 80-85%, mens økotoksicitet er reduceret med op til 95 % i forhold til referencescenariet.

De energirelaterede miljøeffekter, drivhuseffekt, næringssaltbelastning og den fotokemiske ozondannelse er reduceret med en mindre procentdel, ca. 2-5%. Årsagen er, at der ikke længere er bidrag til disse potentialer fra produktionen af kunstgødning og pesticider. Samme årsag er gældende for affaldskategorierne.

Konklusion på scenario 1- Økologisk bomuld anbefales

Det kan konkluderes, at producenten har stor mulighed for at påvirke tekstilets samlede miljøprofil, især de toksikologiske miljøeffekt potentialer. Anvendelse af økologisk bomuld frem for konventionelt dyrket bomuld kan klart anbefales i videst muligt omfang. Det skal ligeledes tages med i betragtning, at mange af de midler, der anvendes til bomuldsdyrkning, er sundhedsskadelige for mennesker. Ved forkert eller uforsigtig anvendelse kan underleverandøren udsætte sig selv og sine ansatte for sundhedsfare. Udvaskning af pesticidrester i div. forarbejdningsprocesser er endnu en årsag til at undgå konventionel dyrket bomuld.

Scenario 2: Kemikalievalg - Farvet bomuldsfor

De toksikologiske miljøeffekter er de højest vægtede i træningsdragtens livsforløb. Bidragene til denne kategori stammer hovedsageligt fra pesticider anvendt ved dyrkning af bomuld, farvning af tekstiler samt brug af blødgører, dels i produktionsfasen, dels i brugsfasen.

I referencescenariet antages det, at foret ikke farves. I dette scenario illustreres den miljømæssige betydning af en farvning af bomuldsforet.

Antallet af miljøeffektfaktorer for reaktivfarvestoffer er begrænset i UMIPTEX-databasen. Det er derfor væsentligt, at resultatet af dette scenario betragtes som vejledende. Der kan være andre, lige så anvendte, farvestoffer som bidrager mere eller mindre til de toksikologiske miljøeffekter end de her inkluderede.

Bomuld farves med reaktivfarvestoffer. I modellen er det antaget at bomulden farves med 3% farve og at 85% af det doserede farvestof adsorberer til tekstilet, den resterende mængde emitteres via renseanlæg til hhv. vand og jord. Det er desuden antaget at farvestofferne ikke udvaskes i brugsfasen.

Figur 2.9 Resultat af scenario 2

Af figuren ses det, at effekten totalt set er begrænset. Forbruget af primær energi stiger med 2 %, ligesom det er tilfældet for de energirelaterede miljøeffekter. Ressourcemæssigt er det forbruget af naturgas der stiger mest, men ca. 6%. Naturgas anvendes til opvarmning af vand mm. i farveprocessen.

Totalt set stiger bidragene til human toksicitet med fem promille mens både persistent og økotoksicitet øges med under en promille, hvis foret farves. Ses alene på bidragene til de toksikologiske miljøeffekter fra farveprocessen er der en stigning på 130% i human toksicitet, 11% i økotoksicitet og 50% i persistent toksicitet. Det har altså stor indflydelse på produktets produktionsmæssige miljøprofil, hvis bomuldsforet til træningsdragten farves.

Konklusion på scenario 2 - Effekt på energiforbrug og toksikologiske miljøeffekter

Farvning af bomuld har en toksikologisk effekt på miljøet. I dette scenario er det antaget, at der ikke udvaskes farve i brugsfasen, hvilket reelt betyder, at der ses bort fra den udvaskning, der finder sted. Produktionen af farvestoffet, distribution, opbevaring og brug har en miljømæssig uønsket effekt på produktets miljøprofil. Disse data er ikke tilgængelige i databasen, hvorfor effekten af en bomuldsfarvning er større end resultatet af dette scenario indikerer.

Total set øges energiforbruget med ca. 3 % ved farvning af bomuldsforet. Dette er en væsentlig mængde, taget i betragtning at det er en enkelt proces i produktionsfasen. Det kan konkluderes, at farvningen af foret bør undgås.

Scenario 3: Kemikalievalg - Valg af syrefarvestoffer

Mikrofiberen farves med syrefarvestoffer efter tekstilet er blevet vævet. Farvestofferne bidrager til de toksikologiske miljøeffektpotentialer, om end i mindre omfang end pesticider og kunstgødning ved dyrkning af bomuld. I databasen eksisterer kun effektfaktorer for et enkelt syrefarvestof, i producentreferencen er de anvendte farvestoffer alle tildelt samme effektfaktorer. Det skal bemærkes, at den begrænsede viden om store dele af farvepaletten gør, at disse modelleringer ikke bør ses som repræsentative for hele gruppen af farvestoffer, men opfattes vejledende.

Det er ligeledes antaget i producentreferencen, at 85% af det doserede farvestof adsorbere til tekstilet, resten ledes til spildevandsanlæg, hvor 13% udledes til vand og 87% til jord. Farvestofferne bidrager hovedsageligt til økotoksicitet.

Figur 2.10 Resultat af scenario 3 – Mindre reduktion af kemikalierelaterede miljøeffektpotentialer

I dette scenario antages det, at syrefarvestoffer ikke bidrager til de toksikologiske miljøeffekter. Da data for produktionen ikke er inkluderet i databasen, betyder det, at farvestoffer ikke figurerer i modelleringen af scenariet.

Det kan konstateres, at farvestoffernes bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer ikke har stor betydning totalt set. Herunder noteret, at det kun er et enkelt syrefarvestof, der ligger til grund for bidraget i producentreferencen. Persistent toksicitet er reduceret med knap 1%, hvilket også er tilfældet for økotoksicitet. Human toksicitet er uændret.

I farveprocessen alene reduceres bidragene med ca. 35%. Det resterende bidrag fra processen skyldes el- og varmeforbrug.

Konklusion på scenario 3 - indhent mere viden omkring syrefarvestofferne

Det kan således konkluderes, at producenten skal fokusere på at skaffe viden om de anvendte farvestoffer og deres indvirkning og nedbrydelighed i miljøet. Faktorerne i dette værktøj kan anvendes som sammenligningsgrundlag og dermed danne baggrund for at vælge mere miljøvenlige syrefarvestoffer.

Scenario 4: Kemikalievalg – Farvevalg: 10% farvning

I producentreferencen er mikrofiberen farvet med 1% syrefarvestof, hvilket svarer til den mængde farvestof, der anvendes til farvning af lysere nuancer. I dette scenario illustreres effekten fra en mørk farvning (worst case) på 10%.

Det antages, at 85% af det doserede farvestof hæfter til tekstilet, og den resterende mængde ledes til spildevandsrensning som i referencescenariet. Da der doseres 10 gange så meget farvestof i dette scenario, udledes også 10 gange mere farvestof end i referencescenariet. I modelleringen er det antaget, at udvaskning af farvestof i brugsfasen ikke finder sted.

Figur 2.11 Resultat af scenario 4 – Øget bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer

Det antages, at samme mængde tekstil som i reference scenariet, kan genbruges direkte fra strikning og konfektionering. Som i scenario 2 eksisterer der kun data for et enkelt syrefarvestof, hvorfor scenariet ikke skal ses som repræsentativ for hele gruppen af syrefarvestoffer.

Af graferne ses det, at den større mængde farvestof resulterer i en forøgelse af det samlede bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer på omkring 1-2%. Dette synes ikke umiddelbart af meget, men taget i betragtning at det alene skyldes en forøgelse af farvestofkoncentration i yderstoffet på træningsdragten, er det et væsentligt fokuspunkt for producenten.

Produktionen af 10% mere farvestof per funktionel enhed resulterer i en stigning på 1 promille i kulforbrug. En tilsvarende stigning ses i de energirelaterede miljøeffektpotentialer og affaldskategorier.

Konklusion på scenario 4 - Stor effekt i farveprocessen, mindre totalt set

Det kan konkluderes, at mængden af farvestof per funktionel enhed har en effekt på den totale miljøprofil for produktet. Ses specifikt på produktionsfasen, er der tale om stigninger på 5 - 50%, hvilket gør det til et væsentligt fokuspunkt for producenten. Producenten kan påvirke leverandøren af syrefarvestoffer i en miljømæssigt mere forsvarlig retning ved at stille krav til farvestoffernes miljøprofil.

Scenario 5: Kemikalievalg - Valg af blødgøringsmiddel

Både bomuld og nylon blødgøres i produktionsfasen. I dette scenario illustreres, hvilken indflydelse valg af blødgøringsmiddel har samt betydningen af en eventuel udvaskning af blødgøringsmiddel i brugsfasen. I producentreferencen er det mest anvendte blødgøringsmiddel inkluderet i modellen for træningsdragtens livsforløb. Dette kemikalie er det mest toksiske af de to blødgøringsmidler, der er inkluderet i UMIPTEX-databasen. Det er antaget, at 85% af den doserede mængde adsorberer til tekstilet og ikke udvaskes i brugsfasen. Det er desuden antaget, at de to tekstiltyper blødgøres med det samme kemikalie.

Producenten har mulighed for at anvende blødgøringsmidler af mere eller mindre toksisk karakter. Det antages derfor, at et mindre toksisk kemikalie anvendes. Ligesom i producentreferencen er forudsætningen, at 85% af det doserede kemikalie adsorberer til tekstilet samt at blødgøringsmidlet ikke vaskes ud i brugsfasen.

Producenten har flere muligheder for at ændre blødgøringsprocessen, der kan foretages vha. forskellige teknikker:

• Tilsætning af blødgøringsmiddel i en vådbehandlingsproces.
• Blødgøringsmiddel kan sprayes på det vævede eller strikkede tekstil gennem dyser.
• Tekstilbanerne kan ledes gennem et kar med blødgøringsmiddel der så ”suger” sig til stoffet.
• Mekanisk blødgøring af tekstilbanerne, hvor fibrene blødgøres ved gentagede mekaniske påvirkninger.

Der er ikke inkluderet data for fremstilling af blødgøringsmidlerne, hvorfor det alene er de toksikologiske miljøeffektpotentialer, der ændres i forhold til reference scenariet.

Figur 2.12 Resultatet af scenario 5 – reduceret til de toksikologiske miljøeffektpotentialer

Af figuren fremgår det, at valget af et mindre toksisk blødgøringsmiddel har en effekt på 1-4 % totalt set, højest for økotoksicitet. At effekten ikke syner større,skyldes de meget høje bidrag til disse kategorier fra bomuldsdyrkningen. Ses alene på produktionsfasen, reduceres de toksikologiske miljøeffektpotentialer med over 90%, højest for økotoksicitet.

Konklusion på scenario 5 - Valg af blødgøringsmiddel er væsentlig

Valg af blødgøringsmiddel har begrænset betydning totalt set, men har stor indflydelse på produktets miljøprofil, hvis produktionsfasen betragtes separat. Det er derfor et område, hvor producenten har direkte mulighed for at forbedre produktets miljøprofil.

Miljømærkelovgivningen indikerer, hvilke stoffer der bør udfases, og hvilke der helt skal undgås, set fra et miljømæssigt synspunkt. Dette kan være en ledetråd i miljøarbejdet på den enkelte virksomhed. Der mindes om, at dette scenario alene omhandler den mængde blødgøringsmiddel, der doseres under forbehandlingen af tekstilet.

Scenario 6: Kemikalievalg - Brug af ægthedsforbedrer

For at opnå en højere kvalitet af træningsdragten kan tekstilet behandles med ægthedsforbedrer i samme bad som blødgøreren tilsættes. Processen bevirker, at det farvede tekstil har en bedre farveægthed og vaskeægthed, end tekstiler der ikke er behandlet med ægthedsforbedrer.

For at illustrere betydningen af denne proces er der i dette scenario antaget, at ægthedsforbedreren tildeles samme toksicitetsfaktorer, som det anvendte blødgøringsmiddel i producentreferencen, da der ikke er udarbejdet effektfaktorer specifikt for ægthedforbedreren. Det antages, at 85% af den doserede mængde adsorberer til tekstilet, den resterende mængde ledes gennem et renseanlæg inden udledning til miljøet.

Det antages desuden, at der til ægthedsforbedring af bomuld og nylon kan anvendes samme kemikalie.

På baggrund af tidligere modelleringer for en bomulds T-shirt vurderes brugen af ægthedsforbedrer til at have mindre indflydelse totalt set, men væsentlig indflydelse i produktionsfasen. I forhold til producentreferencen øges bidraget til økotoksicitet med knap 2%, mens bidraget til persistent toksicitet kun øges med knap1%.

Som i scenario 3 overskygges bidragene af de store miljøeffektpotentialer fra fiberfremstillingen. Var træningsdragtens fremstillet af økologisk bomuld, ville bidraget fra ægthedsforbedreren syne mere væsentligt.

Konklusion på scenario 6 - Mindske brug af ægthedsforbedrer

Konklusionen på scenario 6 er at brugen af ægthedsforbedrer ikke ændrer miljøprofilen for træningsdragten i væsentlig grad. Det skal dog bemærkes, at energiforbruget til fremstilling af kemikaliet ikke er medtaget i beregningerne, hvorfor brug af ægthedsforbedrer i industrien vil have indflydelse på ressourceforbrug og energirelaterede miljøeffektpotentialer, som ikke er illustreret her. For produktionsfasen alene er bidraget til de toksikologiske miljøeffektpotentialer af anseelig størrelse, hvorfor der især bør fokuseres på minimalt brug af disse hjælpekemikalier.

Scenario 7: Kemikalie valg – Anvendelse af strikkeolie

I strikkeprocessen for bomuldsforet anvendes i referenceproduktet en letnedbrydelig, vegetabilsk strikkeolie. I dette scenario vil det blive illustreret, hvilken indflydelse det ville have, hvis der blev anvendt en tungtnedbrydelig mineralsk strikkeolie.

Der er ikke inkluderet data for fremstilling af strikkeolierne, hvorfor det alene er de toksikologiske miljøeffektpotentialer, der ændres i forhold til referencescenariet.

Figur 2.13 Resultat af scenario 7

Af figuren fremgår det, at ved brug af en tungtnedbrydelig mineralsk strikkeolie øges det totale toksikologiske miljøeffektpotentiale for økotoksicitet med 4%. At effekten ikke syner større skyldes de meget høje bidrag til disse kategorier fra bomulds dyrkningen. Ses alene på produktionsfasen, øges de toksikologiske miljøeffektpotentialer med knap 500% for økotoksicitet.

Konklusion på scenario 7 - Brug letnedbrydelige vegetabilske strikkeolier

Det kan konkluderes at brugen af tungtnedbrydelige mineralske strikkeolie bør begrænses i videst muligt omfang.

Scenario 8: Kemikalie valg – 20% farveudvaskning i brugsfasen

Ofte vil der i brugsfasen blive udvasket en række restkemikalier, der sidder tilbage i tekstilet fra produktionsprocessen. Herunder også farvestoffer. I producentreferencen er nylon mikrofiberen farvet med 1% syrefarvestof, hvilket svarer til et minimum af farve. Dog vil der ofte alligevel være overskudsfarve tilbage i tekstilet.

I dette scenario er det antaget, at der udvaskes 20% farvestof i brugsfasen. Det svarer til 17% af den samlede anvendte mængde.

Der eksisterer kun data for et enkelt syrefarvestof, hvorfor scenariet ikke skal ses som repræsentativ for hele gruppen af syrefarvestoffer. Samtidig er det også usikkert, i hvilken grad farveprocenten anvendt i produktionen har indflydelse på procent udvasket farve.

Figur 2.14 Resultat af scenario 8 – Øget bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer

Af graferne ses, at den større udvaskede mængde farvestof resulterer i en forøgelse af det samlede bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer på omkring 1-2%. Dette synes ikke umiddelbart af meget, men taget i betragtning at det alene skyldes farvemetode og valg af farvestoftype til farvning af yderstoffet på træningsdragten, er det et væsentligt fokuspunkt for producenten.

Der er ikke øvrige ændringer, da udvaskningen ikke medfører yderligere forbrug. Der vil dog være yderligere besparelser, hvis man ved at ændre fabrikationsmetode kan nedsætte doseringen af farve og få det samme resultat.

Konklusion på scenario 8

Det kan konkluderes, at udvaskning af farvestof i brugsfasen per funktionel enhed har en effekt på den totale miljøprofil. Ses specifikt på produktionsfasen, er der tale om mulige reduktioner i farvestofforbruget, hvilket gør det til et væsentligt fokuspunkt for producenten.

Scenario 9: Påvirkning af produktkvalitet - Farveafsmitning

Kvaliteten af farvningen, vaskeægtheden, er væsentlig for den kvalitet forbrugeren anser produktet for at repræsentere.

I dette scenario er det belyst, hvilken effekt det har på træningsdragtens samlede miljøprofil, hvis den én gang i dens livstid ødelægger en maskinvask pga. farveafsmitning på resten af de vaskede tekstiler. Det er antaget, at der vaskes 4,9 kg tekstil pr. vask af samme sammensætning som træningsdragten, dvs. lige dele bomuld og nylon samt en mindre del polyester. Det antages desuden, at alt det vaskede tekstil er ubrugeligt efter farveafsmitningen.

Modelleringen foretages ved at antage at vasken består af 7 træningsdragter af den beskrevne type. Der skal således produceres, transporteres og bortskaffes 7 træningsdragter af hver 706 g. Brugsfasen for de ødelagte tekstiler er ikke inkluderet i beregningerne, dvs. kun brugsfasen for referenceproduktet er inkluderet i modelleringen, da det antages, at den ikke ødelægges.

Figur 2.15 Resultatet af scenario 9

Produktionen af tekstilmængden forårsager en forøgelse af forbruget af primær energi på knap 500%. De toksikologiske miljøeffekter er steget med 5-700%, samme tendens ses for de resterende kategorier.

Konklusion på scenario 9 - bidragene fra produktionsprocesserne overskygger bidragene fra brugsfasen

Scenariet indikerer, at den enkelte træningsdragts brugsfase, som ellers er dominerende i forbindelse med forbrug af fossile brændsler, energi- og affaldsrelaterede miljøeffekter, nu overskygges af processerne i produktionsfasen.

Det kan heraf konkluderes, at vaskeægtheden på tekstilprodukter af denne type er af stor vigtighed. Alternativt kan producenten informere forbrugerne om risiko for afsmitning, hvorved forbrugeren har ansvaret for at vaske træningsdragten separat en eller flere gange. Dette bør da medregnes i produktets samlede miljøprofil som en større belastning fra vask i brugsfasen.

Scenario 10: Påvirkning af produktkvalitet - Reduceret levetid

Produktkvalitet har indflydelse på produktets levetid. Farveægthed, fiberens holdbarhed og syningerne er eksempler på områder, hvor produktet kan vurderes på holdbarhed og kvalitet. Relateret til livscyklusvurderinger vil kvaliteten af produktet få betydning for fremstillings- og bortskaffelsesfasen, da disse øges/mindskes for at opfylde den funktionelle enhed.

Scenario 10 tager udgangspunkt i en halvering af træningsdragtens levetid, i forhold til producentreferencen. Antagelsen resulterer i dobbelt fiberfremstilling, produktion, bortskaffelse og transport, da der nu skal to træningsdragter til at opfylde den funktionelle enhed.

Figur 2.16 Producentreferencen i forhold til hovedscenariet

Levetidens væsentlige betydning er tydelig. Forbruget af primær energi er øget med ca. 30%. Ressourceforbruget er tilsvarende øget, råolie med 66%, naturgas med 76% og stenkul med 11%. Dette skyldes et øget elektricitetsforbrug til produktion af en ekstra træningsdragt. Bidraget til de energirelaterede miljøeffekter er som følge heraf øget med ca. 26 - 86%. Affaldskategorierne er øget med ca. 30% af samme årsag.

De toksikologiske miljøeffektpotentialer øges med 40%, igen er det den øgede bomulds produktion, der er afgørende for toksicitets potentialerne, samt det øgede forbrug af blødgøringsmiddel i produktionsfasen. Bidragene fra produktionen af elektricitet til de toksikologiske miljøeffektpotentialer er begrænset.

Konklusion på scenario 10 - levetiden er væsentlig

Konklusionen på dette scenario er at kvaliteten af træningsdragten er et vigtigt fokuspunkt for producenten. Den er afgørende for den samlede miljøprofil, især hvad angår forbrug af primærenergi, og dermed fossile brændsler og de energirelaterede miljøeffekter.

De toksikologiske miljøeffekter stiger ligeledes kraftigt primært pga. fordoblingen af mængden af bomuld pr. funktionel enhed. En mulighed for at forbedre miljøprofilen trods en reduceret levetid er organiseret genbrug af materialer. Da produktet består af to typer tekstil, vil en høj genbrugsgrad kræve separation af tekstiltyperne.

Tekstilets levetid er ikke alene bestemt af producenten, også forbrugeren har stor indflydelse på denne parameter.

Scenario 11: Påvirkning af brugsfasen - Ingen tørring i tørretumbler

Brugsfasen har stor indflydelse på den samlede miljøprofil for træningsdragten. Det er derfor ønskeligt for producenten at forbedre produktets egenskaber i en retning, der reducerer miljøpåvirkningerne i denne fase. Som det ses af producentreferencen, er det hovedsagelig elektricitetsforbruget, der har betydning, mere specifikt er det tørreprocessen. I producentreferencen er det antaget, at træningsdragten tørres i tørretumbler, halvdelen af de gange den vaskes.

I dette scenario antages det, at træningsdragten altid hænges til tørre på snor og lufttørrer. Der er ikke kalkuleret med emissioner til luft ved denne proces. I modellen simuleres ændringen ved at sætte tørreprocessen til nul.

Producentens muligheder for at påvirke forbrugerens valg af tørremetode kan for eksempel bestå i at forarbejde, væve eller strikke tekstilet, så tekstilet indeholder mindre vand efter centrifugering i vaskemaskinen. Herved reduceres tørrebehovet, og flere forbrugere vil formentlig efterfølgende lufttørre produktet.

Figur 2.17 Resultat af scenario 11 – Væsentlige reduktioner

Af figuren ses det at tørring i tørretumbler har stor indflydelse på det samlede forbrug af primær energi, der reduceres med ca. 25%. Ressourceforbruget er ligeledes reduceret, forbruget af råolie med ca. 10%, naturgas med ca. 5% og stenkul med ca. 50%. Elimineringen af tørring i tørretumbler resulterer i et væsentligt mindre forbrug af dansk elektricitet. Dansk el produceres primært på kulfyrede kraftværker, hvorfor forbruget af stenkul er reduceret mere end råolie og naturgas. De energirelaterede miljøeffekter mindskes tilsvarende.

De toksikologiske miljøeffektpotentialer reduceres kun med knap 1%, hvilket indikerer, at elforbrug ikke bidrager væsentligt til denne effekt kategori.

Konklusion på scenario 11 - reduceret tørrebehov influerer miljøprofilen positivt

Det kan konkluderes, at tørring i tørretumbler i brugsfasen har stor indflydelse på den samlede miljøprofil. Producenten kan derfor med fordel forarbejde tekstilet, så vandet lettere centrifugeres ud af træningsdragten. Det skal vurderes, hvor stor indflydelse en eventuel ekstra forarbejdningsproces har i forhold til, hvad der spares i brugsfasen. En anden vævemetode eller overfladebehandling kræver en mængde energi, forbrug af ressourcer og bidrager til miljøeffekterne.

Konsekvenser af valg hos forbrugeren

Forbrugerreferencen tager udgangspunkt i hovedscenariet for livsforløbet af 1 træningsdragt. Forudsætningerne for modelleringen er der tidligere gjort rede for.

Forbrugeren har primært mulighed for at påvirke brugsfasen samt dele af transportfasen. De øvrige faser kan hovedsageligt påvirkes af producenten. Sekundært har forbrugeren mulighed for det selektive valg af producent, gennem fx miljømærke-ordninger, som kan sikre et miljørigtigt valg.

Brugsfasen indeholder vask ved 40°C uden forvask og 100% tørring. Der er medtaget hjemtransport i personbil fra butikken, hvor belastningen er fordelt mellem 6 kg vare pr. træningsdragt.

Scenarier - forbruger

Scenario 12: Valg i forbindelse med vask - Halveret vaskefrekvens

Scenario 13: Valg i forbindelse med vask - Øget vasketemperatur fra 40 °C til 60 °C og ingen forvask

Scenario 14: Valg i forbindelse med vask - Brug af blødgører

Tørring

Scenario 15: Ingen brug af tørretumbler

– den grønne forbrugers træningsdragt

Scenario 16: Halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler og produceret af økologisk bomuld.

Scenario 12: Valg i forbindelse med vask - Halveret vaskefrekvens

I den funktionelle enhed er en træningsdragt vurderet til at blive brugt 24 gange og vasket efter 1 gangs brug. Dvs. 24 ganges vask. Vaskefrekvensen kan forbrugeren påvirke, da der er her tale om forbrugervaner og forbrugsmønstre. Dette scenario skal vise, hvorvidt forbrugervaner har indflydelse på den totale miljøprofil. I det følgende er antaget, at træningsdragten vaskes efter 2 ganges brug, altså halvt så mange ganges vask i privat husholdning, hvilket også betyder det halve antal tørringer i tørretumbler set i forhold til forbrugerreference scenariet.

Ændringerne forventes at ses på de energirelaterede miljøeffekter, ressourceforbruget samt i toksikologiske effekttyper, hvor brugen af vaskemiddel giver udslag.

Figur 2.18 Resultat af scenario 12 – stor forbruger indflydelse

Forbrug af primær energi er reduceret med 24% som følge af lavere elforbrug, primært til tørring. Hvad angår ressourcer er forbruget af fossile brændsler ligeledes reduceret. Den største reduktion er forbruget af stenkul, der er reduceret med ca. 38%. Desuden er de energirelaterede miljøeffekter reduceret 7 – 25% pga. reduktion af elforbruget. Som følge af reduceret antal vaske og dermed mindre brug af vaskemiddel er der en svag reduktion i de toksikologiske miljøeffekter.

Konklusion på scenario 12

Konklusionen på dette scenario er, at forbrugeren har stor indflydelse på en træningsdragts samlede miljøprofil. Et reduceret antal vaske sparer miljøet for en række belastninger og forøger samtidig levetiden af træningsdragten, forudsat at antagelsen om, at det er antallet af vaske, der slider på træningsdragten, er korrekt. Der er ikke taget højde for den forlængede levetid i denne case. Det ville betyde en reduktion af miljøbelastningerne i fremstillings- og produktionsfasen.

Scenario 13: Valg i forbindelse med vask – Øget vasketemperatur

Vaske temperatur er i de seneste år blevet en mindre væsentlig parameter for vaskeeffektivitet. Moderne vaskemaskiner opnår ofte den samme renhed ved lave temperaturer. Der skal i den sammenhæng ses bort fra tekstiler der vaskes ved høje temperaturer af hygiejnemæssige grunde.

I dette scenario er det valgt at se på konsekvenserne af øget vasketemperatur. Referencesceanriet er udarbejdet på baggrund af et 40°C vaskeprogram. I nedenstående scenario er 60°C vasketemperatur valgt med den antagelse, at det ikke påvirker vaskekvaliteten.

Figur 2.19 Resultat af scenario 13 – stor forbruger indflydelse

Af figuren kan det observeres, at det primære energiforbrug øges med ca. 7% ved at øge vasketemperaturen i brugsfasen. Det skyldes energiforbruget til meropvarmning af vaskevandet. De øvrige ændringer i miljøprofilen udspringer direkte af dette øgede elforbrug. Som tidligere vist er det også i dette tilfælde primært stenkulforbruget, der stiger, som følge af dansk elproduktion. Fra afbrændingen kommer derfor også flere energirelaterede effekter og en større affaldsmængde. Der kan ligeledes observeres en mindre øgning i de toksikologiske miljøeffekter.

Konklusion på scenario 13

Som vist har forbrugeren en del af ansvaret for et produkt som træningsdragtens totale miljøprofil. En øget vasketemperatur vil blandt andet betyde store stigninger i miljøpåvirkninger relateret til et øget energiforbrug, og det er helt tydeligt, at forbrugeren har rig mulighed for at begrænse miljøbelastningen i brugsfasen ved at tænke miljørigtigt og vælge et nøjsomt forbrugsmønster.

Scenario 14: Valg i forbindelse med vask – Brug af blødgøringsmiddel

Blødgøringsmiddel anvendes primært i produktionsfasen, hvor der anvendes store mængder efter farvningen for at opnå den ønskede kvalitet til videre forarbejdning. Derudover anvendes blødgøringsmiddel, eller skyllemiddel som det hedder i daglig tale, i mange hjem som en del af den normale maskinvask. Jf. forbrugerundersøgelser, benytter 60% af den danske befolkning blødgøringsmiddel. Midlerne til blødgøring i husholdningen er ikke de samme, som anvendes i industrien, så det er derfor ikke muligt at sammenholde de to processer direkte. For at vise konsekvenserne for anvendelse af blødgører i hjemmet er dette scenario udarbejdet. Det er antaget, at der anvendes 3g aktivt stof pr. vask. Denne dosering afviger fra produkt til produkt, men er baseret på et gennemsnit. Det er således også forudsat, at forbrugeren doserer som anbefalet. Databasen medtager ikke produktionen af blødgøringsmidlet og ej heller emballage og hjemtransport. Derfor viser forskellen sig alene ved, at de toksikologiske miljøeffekter øges.

Figur 2.20 Resultat af scenario 14 – stor forbruger indflydelse

Der er ingen væsentlig stigning at se for hverken den persistente toksicitet eller for økotoksicitet (hhv. 0,1% og 0,04%), og ingen ændring i human toksicitet i forhold til forbrugerreferencescenariet.

Ses brugen af blødgøringsmiddel i forhold til en træningsdragt, fremstillet af økologisk bomuld og nylon, er konklusionen en ganske anden. Her bidrager blødgøringsmidlet med knap 10% til økotoksicitet og 0,7 % til den persistente toksicitet.

Konklusion på scenario 14

Konklusionen på dette scenario er, at miljøpåvirkningen fra et blødgøringsmiddel har betydning. Procentvis syner den mindst, når materialet indeholder konventionel bomuld, da dette har meget høje toksicitetsfaktorer (se scenario 1).

Forbrugeren anbefales at fravælge blødgører. Hertil kan føjes, at såfremt der overdoseres, vil det få større konsekvenser for miljøprofilen, der herved vil få endnu større toksikologiske miljøeffekter.

Scenario 15: Valg i forbindelse med vask – Ingen brug af tørretumbler

Tørring af tekstiler i hjemmet kan primært ske på to måder. Lufttørring på tørresnor og mekanisk tørring i tørretumbler. Ofte er det faktorer som plads, tid og økonomi, der har betydning for, hvilken metode der anvendes. En tørresnor kræver meget plads og kan på nogle årstider være meget tidskrævende, hvis der eksempelvis tørres ude. Tumblertørring optager ikke meget plads i hjemmet og har en konstant og kort tørretid. Omvendt er energibehovet i form af el stort.

Der ses i dette scenario bort fra evt. slid på dragten som følge af anvendelse af tørretumbler. I så fald skulle der i scenariet inddrages levetid og kvalitet. I referencescenariet er der taget udgangspunkt i 100% tumblertørring umiddelbart efter vask. Scenariet her skal vise betydningen af valg af tørremetode, og der er derfor set bort fra mekaniske tørring. Det er antaget, at træningsdragten lufttørrer.

Figur 2.21 Resultat af scenario 15 – stor forbruger indflydelse

Mest i øjnefaldene er reduktionen af primær energi, der falder med ca. 40%. Et markant bidrag til forbruget af primær energi kommer således fra den mekaniske tørreproces. Som følge af et reduceret energiforbrug er der et tilsvarende fald i ressourcen stenkul, der i Danmark er den primære energikilde. Faldet er på ca. 60%. Der er mindre fald at se for hhv. naturgas og råolie. Når energiforbruget reduceres vil der tilsvarende være et fald i de energirelaterede miljøeffekter som drivhuseffekt og forsuring. Der kan her observeres fald på 10 - 40%.

Konklusion på scenario 15

Af de forbruger scenarier, der bearbejdes i denne rapport, er denne et bevis på forbrugerens mulighed for at påvirke et tekstilprodukts, i dette tilfælde en træningsdragt, miljøprofil væsentligt. Den mekaniske tørreproces bruger meget elenergi og er derfor meget ressourcekrævende og miljøbelastende. Energibesparelsen er helt op til 40%, og de øvrige faktorer reduceret med 10 - 40%. Hertil kommer, at man ved at undgå tumblertørring evt. kan forlænge et produkts levetid. Der er ikke taget højde for øget levetid i dette scenario; men en forlænget levetid vil betyde yderligere reduktioner for alle effekter. Forbrugeren har ved valg af tørremetode stor indflydelse på miljøbelastningen i livsforløbet.

Scenario 16: Optimeret brugsfase – Økologisk bomuld, halveret antal vask, ingen tørring i tørretumbler og dobbelt levetid

I dette scenario er det forsøgt at illustrere en optimeret brugsfase, hvor det antages at forbrugeren viser størst mulig hensyn til miljøet, og at træningsdragten har en god kvalitet, der øger levetiden. I dette optimerede scenario indgår der økologisk bomuld i materialefasen, en god produktkvalitet og en brugsfase, der indeholder mindre vask og ingen tørring i tørretumbler.

I de foregående scenarier er det vist hvorledes de enkelte processer bidrager til den samlede miljøprofil. Hvert scenario belyser betydningen af enkeltstående processer i brugsfasen samt valget af råmaterialer. Dette scenario skal vise forbrugerens samlede mulighed for at præge den samlede miljøprofil ved materialevalg og optimalt forbrugsmønster.

Figur 2.22 Resultat af scenario 16 – stor forbruger indflydelse

Som figuren viser, har forbrugerens valg store konsekvenser for den samlede miljøprofil. Reduktionen af primær energi på næsten 50% skyldes, at der anvendes lufttørring, og at der kun vaskes det halve antal gange. Yderligere spiller levetiden en samlet rolle da træningsdragten holder 2 år frem for det ene år den funktionelle enhed udgør. Dvs. en halv træningsdragt pr. funktionel enhed. Som følge af et reduceret energiforbrug er der tilsvarende reduktioner i ressourcer og energirelaterede miljøeffekter. Reduktionen i toksikologiske miljøeffekter udspringer af anvendelse af økologisk bomuld frem for konventionel dyrket bomuld, der belaster miljøprofilen med et stort forbrug af pesticider. Reduktionen svarer til hen mod 98% procent af træningsdragtens samlede bidrag til de toksikologiske miljøeffekter. Endelig er der en nedsat produktion af affald som konsekvens af et reduceret energiforbrug.

Konklusion på scenario 16

Som der blev lagt op til i indledningen af dette scenario, har de tidligere scenarier været med til at vise, hvordan enkelte processer og miljøbelastning hænger sammen. Dette scenario har vist, hvor langt man kan nå ved at kombinere de mange reduktionsmuligheder, der tidligere er blevet belyst. Konklusionen er, at brugsfasen udgør en væsentlig del af den samlede belastning gennem et livsforløb. I dette scenario er det vist, at der er opnået besparelser på alle væsentlige effekter på 45-98%. Det viser, at forbrugeren ved at påvirke markedet hen mod økologi og kvalitet og ved at tænke miljørigtigt i brugsfasen kan udrette store miljømæssige besparelser. Ingen mekanisk tørring, mindre vask og ved at købe miljøvenligt fremstillede produkter.

Baggrundsdata

Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for træningsdragten

Detaljer for træningsdragt modellen i UMIPTEX-databasen

Forudsætninger:

• 100% nylon, mikrofiber, vævet
• 100% bomuldsfor (strikket)
• Består af både jakke og bukser
• Jakke er inkl. lynlås af polyester (både bændel og spiral), 60 cm lang, lynlås vejer ca. 6 g, dvs. 0,1 g per cm
• Farvning af nylon: Syrefarvestoffer
• Bomuldsfor forudsættes at blive forvasket og bleget efter strikning
• Vask 40°C
• Tørres i tørretumbler
• Strygning unødvendig
• Levetid: 24 gange vask
• Vægt: Jakke vejer 406 g, heraf 6 g lynlås, bukser vejer 300 g. Foret vejer 50% af den samlede vægt, dvs jakke : 200 g bomuld, 200 g nylon. Bukser 150 g bomuld, 150 g nylon. I alt 350g nylon og 350 bomuld.

Funktionel enhed

Beregningerne foretages for ”1 træningsdragt”.

Dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at træningsdragten kan vaskes 24 gange, før den bliver kasseret.

Det er antaget, at forbrugeren har træningsdragten på ca. 2 gange om måneden.

Det er antaget, at træningsdragten bruges 1 gang, hvorefter den bliver vasket.

Levetid er derfor 12 måneder eller ca. 1 år.

Den funktionelle enhed for en træningsdragt er derfor:

”24 dages brug af træningsdragt, der vaskes efter brug hver gang”

Det antages, at 24 dage svarer til det antal dage, en forbruger er iført en træningsdragt i løbet af 1år.

For scenariet svarer det til, at 1 træningsdragt slides fuldstændigt op (idet det er antaget, at træningsdragten vaskes efter 1 dags brug).

Bortskaffelse:

Det antages, at træningsdragten sælges i Danmark og bortskaffes ved affaldsforbrænding. 0,35 kg bomuld og 0,35 kg nylon samt 6 g polyester (lynlås).

Husholdningsvask:

Det antages, at træningsdragten vaskes 24 gange i sin levetid. Det betyder, at der skal vaskes: bomuld: 0,35kg *24 = 8,4 kg + Nylon (syntetisk) : 0,35 kg *24 = 8,4 kg, i alt 0,7*24 = 16,8 kg. Vaskes ved 40°C normal u. forvask.

Tørring:

Det antages, at træningsdragten bliver tørret i en tørretumbler. 8,4 kg bomuld og 8,4 kg nylon (syntetisk).

Pakning af Træningsdragt:

Det antages, at træningsdragten pakkes i en tynd plast-pose. Det antages, at plastposen vejer 20 gram (2 gange hvad der anvendes til en T-shirt, se bilag 1).

Konfektionering af træningsdragt:

Der er oprettet en ny proces: Træningsdragt - Opl., tilskær. og syning TX 28-1-01. Processen beregnes ”per træningsdragt”. Det er antaget, at energiforbruget er ca. det dobbelte af, hvad der forbruges til en dug, se bilag 5.

Spildet estimeres til ca. 10% for yderstof, nylon og bomuldsfor. Det betyder, at der skal bruges ca. 0,35 kg / (1-0,10) = 0,388 kg nylon og bomuld. Det er antaget, at al spildet kasseres (forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg).

Nylon-yderstof

Farvning af nylon (syrefarvestof) 1%:

Der skal bruges 0,388 kg af denne proces per træningsdragt. Der er ikke spild af tekstil i processen.

Forbehandling af synt. vævede metervarer :

Kun vask. Ingen blegning. Der skal bruges 0,388 kg af denne proces.

Der er et spild i processen, og der skal således anvendes 1010 gram vævet tekstil per kg forbehandlet tekstil. Der skal derfor anvendes 1,01*0,388 = 0,392 vævet metervare per træningsdragt. Spildet forbrændes.

Vævning, uden slettemiddel

Der skal bruges 0,388 kg af denne proces.

Polyamid 6.6 fibre (nylon)

Der skal bruges 0,388 kg af denne proces. Bemærk, at der i forhold til bomuld ikke er nogen garnfremstilling, idet der anvendes filamentgarner, der fås direkte fra fiberproducenten.

Bomuldsfor

Forblegning med H₂O₂ (strikket bomuld):

Der skal bruges 0,388 kg af denne proces.

Der er et spild i processen, og der skal således anvendes 1010 gram strikket tekstil per kg forbleget tekstil. Der skal derfor anvendes 1,01*0,388 = 0,392 kg strikket tekstil.

Strikning:

Der skal strikkes 0,392 kg tekstil.

Der anvendes 1,015 kg garn per kg rundstrikket tekstil. Der skal derfor anvendes 1,015*0,392 = 0,398 kg garn.

Garnfremstilling:

Der skal anvendes 0,398 kg garn per træningsdragt.

Der anvendes 1,43 kg bomuldsfibre per kg bomuldsgarn. Der anvendes derfor 1,43*0,398 = 0,569 kg bomuldsfibre til én træningsdragt.

Bomuldsfibre:

Der anvendes 0,569 kg bomuldsfibre til en træningsdragt.

Standardkomponenter, lynlås

Lynlås af Plast

Der anvendes 0,006 kg lynlås af polyester.

Tranport

Alle transportafstande er anslåede. Se følgende tabel.

Lastbil i alt: 2459,3 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej).

* Forbrugertransport: Det antages, at forbrugeren kører i byen med bil for at købe 1 træningsdragt og køber for 5,294 kg andre varer. Det antages, at forbrugeren kører 10 km, og at bilen kører 12 km per liter. Det betyder, at der bruges ca. 0,83 liter benzin (= 0,61 kg benzin, da benzin vejer ca. 0,73 kg per liter). Heraf allokeres 0,61*0,706/6 til træningsdragten, dvs. 0,07 kg benzin.

Dvs. total transport:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.