|
UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler Bilag 3: Arbejdsjakke af polyester/bomuldArbejdsjakken - sammenfatning og konklusionerI hovedscenariet i miljøvurderingen af arbejdsjakken identificeres de væsentligste indsatsområder til at være de toksikologiske miljøeffekter og ressourceforbruget. Bidraget til de toksikologiske miljøeffektpotentialer stammer fra gødning og insektbekæmpelse af bomuld i fiberfremstillingen samt fremstillingen af den anvendte kunstgødning. Ressourceforbruget og bidragene til de energirelaterede miljøeffektpotentialer stammer hovedsageligt fra produktion af damp til vask og tørring på industrivaskerierne, dvs. brugsfasen. Overordnet indikerer scenarierne, at det er producenten, der har de bedste muligheder for at påvirke produktets samlede miljøprofil. Hovedsageligt gennem materiale- og kemikalievalg. Førstnævnte er tydeliggjort i scenarierne, hvor der er anvendes økologisk bomuld som materiale. Ved at opfylde europæiske og skandinaviske miljømærkekriterier og opnå mærkningsgodkendelse, kan producenten signalere til den bevidste forbruger, at det pågældende produkt er miljømæssigt forsvarligt produceret. Desuden er der en række produktionsmæssige forbedringer, som alene producenten har indflydelse på. Det være sig valg forbundet med:
Forbrugsmønstre og miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger er ligeledes afgørende for arbejdsjakkens miljøprofil. Kendskab til miljømærkning af produkter i kombination med gode vaner som:
Det kan altså slutteligt konkluderes, at der skal fokuseres på fiberfremstillingsfasen og brugsfasen. IndledningLivscyklusvurdering er en metode til identifikation og evaluering af miljømæssige effektpotentialer af et produkt eller en service fra vugge til grav. Metoden sætter brugeren i stand til at foretage en miljømæssig bedømmelse og rette fokus mod de væsentligste miljøbelastninger. Livscyklusvurdering er en iterativ proces. Den første definition af formål og afgrænsning viser sig ofte at skulle revideres i løbet af arbejdet med vurderingen. Mængden af data, der er tilgængelige, sætter begrænsninger, og systemgrænserne ændres efterfølgende. Den her anvendte metode til vurdering af produkter er ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”, UMIP, og den tilhørende database og PC værktøj. I tilknytning til den eksisterende UMIP-database er der i UMIPTEX projektet udarbejdet branchespecifikke data til tekstilbrancen. Rapporterne indeholder miljøvurderinger på tekstilprodukterne:
Disse miljøvurderingerne har til formål at illustrere anvendelsesmulighederne i UMIPTEX-databasen ved brug af PC modelleringsværktøj og overordnet anvendelsen af UMIP-metoden. MetodeDe 6 case-historier er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:
Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data. For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden. Hver af de 3 gruppe I cases indeholder:
Arbejdet med disse cases har været opdelt i faser, som det fremgår af figur 3.1
Figur 3.1 UMIPTEX casegruppe I flowdiagram For gruppe II er det ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter end gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie” baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne. Kommentarer til metodeProduktreferencerWhat-if simuleringerne er foretaget for at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb. I visse af case-historierne er der defineret en særlig produktreference til producentscenarierne. Producenten har kun begrænset indflydelse på brugsfasen. Og for at tage hensyn til dette, er der udarbejdet en produktreference til producentscenarierne, hvor kun en begrænset del af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet i forhold til produktreferencen fra hovedscenariet. Dette er gjort, for at producenterne kan få et mere klart billede af produktionsfasens indflydelse på produktets miljøprofil i de opstillede "what-if producent-scenarier". DataHvad angår data, skal der gøres opmærksom på, at validiteten af dataene inkluderet i databasen varierer, afhængigt af hvilke processer der er i betragtning. En global proces som dyrkning og høst af bomuld er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Dette skyldes, at bomuld produceres i lande, der varierer meget i udviklingsgrad. Eksempelvis varierer produktionen væsentligt mellem Sydamerika og USA pga. store forskelle i brug af pesticider, høstudbytte og lignende. I UMIP-TEX databasen er der ikke direkte taget højde for denne forskel, men der er defineret et repræsentativt leje for dataene. Derfor er dataene meget generelle og ikke nødvendigvis repræsentative for alle livscyklusvurderinger. Andre processer er mere præcise, som f.eks. udvinding af råolie til nylon. Denne proces hører til de mere veldokumenterede, både hvad angår arbejdsulykker og ressourceforbrug. I produktionen stammer dataene primært fra danske virksomheder. Begrænsningerne ligger her i antallet af involverede virksomheder. F.eks. er der kun foretaget grundige undersøgelser af et enkelt reaktivfarvestof og et syrefarvestof. Disse to stoffer repræsenterer hele gruppen af farvestoffer, trods de store forskelle der kan forekomme. En stor del af miljøbelastningerne stammer fra forbruget af elektrisk energi. De data, der på nuværende tidspunkt anvendes i databasen, stammer fra UMIP-databasen og har reference år 1990. Der er undersøgelser i gang på området for at få opdateret denne del af databasen. Det er væsentligt at bemærke, at denne livscyklusanalyse er udført ved brug af dataene fra 1990 i alle processer, der forbruger elektrisk energi. ArbejdsjakkenProduktbeskrivelse: arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld. Ti messingknapper, en messinglynlås og en polyester lynlås i lomme er inkluderet. Funktionel enhedDen vurderede ydelse kan beskrives i en ”funktionel enhed”, bestående af en kvalitativ og en kvantitativ beskrivelse, herunder levetiden af produktet. Den kvalitative beskrivelse skal definere kvalitetsniveauet for ydelsen, så produkter kan sammenlignes på et rimeligt ensartet kvalitetsniveau. Den kvantitative beskrivelse skal fastlægge ydelsens størrelse og varighed. I dette projekt er den funktionelle enhed defineret til: ”40 dages brug af en arbejdsjakke, der vaskes efter brug hver gang, fordelt over 3 år” Levetiden er defineret til 3 år. Det antages arbejdsjakken vaskes 40 gange i dens levetid. Hvilket svarer til at den vaskes ca. 14 gange per år. Referenceprodukt og hovedscenarieEt stk. arbejdsjakke er valgt som referenceprodukt. For referencescenariet svarer den funktionelle enhed til, at 1 arbejdsjakke kasseres hvert tredje år. Følgende forudsætninger er gældende for vurderingen og inkluderes derfor i modelleringen af hovedscenariet: Arbejdsjakken består af 65% polyester og 35% bomuld svarende til hhv. ca. 500 gram og 270 gram. Der er inkluderet 10 messingknapper a 3,6 gram, én messinglynlås til fronten, ca. 60 cm (40 g.), samt en polyester lynlås i en indvendig lomme ca. 15 cm (4 g.), i alt 80 gram tilbehør. Arbejdsjakken vaskes efter brug hver gang, svarende til ca. 14 ganges brug af arbejdsjakken per år, dvs. ca. 40 gange på 3 år, hvorefter den kasseres. Dette er gennemsnitsdata. Nogle arbejdsjakker holder i 10 – 12 år, svarende til de 100 - 120 ganges vask, de kan holde til, mens andre kasseres pga. beskadigelser, der er for tidskrævende at reparere. Et scenario vil illustrere konsekvensen af maksimal levetid for produktet. Referenceproduktet antages desuden at opfylde følgende kriterier:
En uddybende beskrivelse af inkluderede processer, beregninger af mængder, spild m.m. findes i afsnittet ”Baggrundsdata” bagest i bilag 3. Produktsystem
Figur 3.2 Livscyklus, flow og faser Figur 3.2 beskriver arbejdsjakkens livsforløb. Fra råvareudvindingen til garnfremstillingen har produktet to parallelle livsforløb pga. tekstilet, der består af både bomuld og polyester. Sekundært er der medtaget materialer til fremstilling af messingknapper og lynlås. Det samme gælder polyesterkapper og lynlås. Selve produktionen af knapper og lynlåse er ikke medtaget. I det følgende er produktets livscyklusfaser fra råvareudvinding til bortskaffelse gennemgået. RåvarefremstillingDer er som nævnt to hovedmaterialer i den vurderede arbejdsjakke:
BomuldsfremstillingBomuld dyrkes i mange lande under forskellige geografiske og klimatiske forhold. Dyrkning indebærer ofte et stort forbrug af kunstgødning, stort vandforbrug og stort forbrug af pesticider mod angreb af insekter, sygdomme, orme og ukrudt. Omfanget afhænger stærkt af lokale forhold. Forbruget af pesticider indebærer et væsentligt miljøproblem for både menneskers sundhed og naturen. Kunstvanding og anvendelse af kunstgødning kan belaste såvel grundvand- som overfladevandsressourcerne både kvantitativt og kvalitativt. Før plukning er det normalt at anvende løvfjernende midler, så plukningen kan ske maskinelt. Økologisk bomuld Ved dyrkning af økologisk bomuld må der normalt ikke anvendes sprøjtemidler og kunstgødning. Det er således kun tilladt at anvende et meget begrænset udvalg af plantebeskyttelsesmidler og kun ved akut fare for afgrøden. Produktionen af økologisk bomuld udgør under 1 % af den samlede bomuldsproduktion, men produktionen er stigende og forventes at stige yderligere ved øget efterspørgsel. Fremstilling af syntetiske fibrePolyester produceres på basis af råolie og naturgas, der gennem en række kemiske processer omdannes til plast. Råvaren er en begrænset ressource og produktionen kan medføre påvirkning af mennesker og miljø på lokalt, regionalt og globalt niveau. Under forarbejdningen til fiber tilsættes som regel smøremidler i form af spindeolie og antistatiske midler. Eventuelt tilsættes bakterie- og svampedræbende midler. Produktion af arbejdsjakkenProduktionen er delt op i flere processer: Garnfremstilling, vævning, forbehandling, farvning, efterbehandling og konfektionering. Garnfremstilling Blandingen af bomulds- og polyesterfibre i det ønskede blandingsforhold er normalt det første trin i processen på spinderiet. Derefter kartes, kæmmes og spindes fibrene til garner. Før bomulden kan spindes til garn, skal fibrene skilles fra det øvrige plantemateriale. En af de største miljørisici i den proces er indånding af bomuldsstøv. På få år kan personalet udvikle den dødelige sygdom byssinose – også kaldet stenlunge. Derfor er det vigtigt, at maskinerne er indkapslede, så støvudviklingen er minimal. Det gælder også ved selve spindeprocessen, hvor fibrene spindes til garner. Vævning Fælles for alle væverier er, at de bruger midler til forstærkning af kædegarnet i selve væveprocessen – også kaldet slettemidler. Slettemidler kan være baseret på naturlig stivelse fra fx majs, ris eller kartofler. De kan også være baseret på syntetiske stoffer som polyvinylalkohol (PVA) eller carboxymethylcellulose (CMC). Bruges syntetiske sletter, kan det forekomme, at slettemidlet genbruges. Det kræver dog, at afsletteprocessen foretages i nærheden af et væveri, hvor sletten kan genanvendes. Ved miljøvurderingen af arbejdsjakken er der taget udgangspunkt i, at der er valgt naturlig slette i vævningen. Det skyldes, at der ikke er nogen virksomheder i Danmark, der kan genanvende sletten. Desuden er der valgt data fra moderne væverier, som anvender lukkede højhastighedsvæve med luftdrevne fremføringssystemer. Forbehandling I forbindelse med forbehandlingen af vævede produkter foretages der altid en afsletning, hvor slettemidlet vaskes ud af de vævede varer. Bomulden indeholder desuden en del bomuldsvoks, og polyestergarnerne indeholder en del smøreolier fra produktionen, der også skal fjernes, før det er muligt at farve tekstilet. Eventuelle rester af pesticider fra bomuldsdyrkningen, primært afløvningsmidler, udvaskes også ved denne proces og ender herefter i spildevandet. Skal slutproduktet have en lys farve, kan fibrenes naturlige farve fjernes ved blegning. Vælger man klorblegning, så vil der dannes og efterfølgende udledes de såkaldte AOX-forbindelser (“adsorbérbar organisk halogen”). De er skadelige for miljøet. Man kan også vælge at blege med brintperoxid, hvor der ikke udledes AOX-forbindelser. Ved miljøvurderingen af arbejdsjakken er der som udgangspunkt valgt afsletning med enzymer samt vask og blegning med brintperoxid, som er normalt i Danmark. Derudover er der taget højde for en begrænset udledning af pesticider (0,005 g afløvningsmiddel per kg bomuld). Farvning De forskellige fibertyper farves separat. Bomuld typisk med kype- eller reaktivfarvestoffer og polyester med dispersionsfarvestoffer. Indfarvningsprocessen i referenceproduktet defineres gennemført i en atmosfærisk jigger. For at farve polyesterdelen er det her nødvendigt at anvende opløsningsmidler, såkaldte carriers, for at åbne polyesterfibrene for dispersionsfarvestofferne. Farvning mad carriers er ikke normalt i Danmark, da det er erkendt, at visse af stofferne er kræftfremkaldende eller skadelige for nervesystemet. Carriers anvendes dog stadig flere steder i verden ved farvning af polyester, og farvning med carriers er medtaget for i et scenarie at illustrere overgangen til mere miljøvenlige carriertyper, eller helt at undlade dem. Farvestoffer til indfarvning af tekstiler er kemisk set ofte baseret på azo-grupper og kan indeholde tungmetaller. Enkelte af de farvestoffer, der indeholder azo-grupper, kan fraspalte kræftfremkaldende stoffer af typen arylaminer. I denne miljøvurdering er valgt farvestoffer fra gruppen af reaktivfarvestoffer og dispersionsfarvestoffer uden tungmetaller og uden arylamin-problematikken. Farvningen af polyesterdelen er gennemført med en carrier, baseret på dichlorbenzen. Efterbehandling Efterbehandlingen af de tekstiler, der skal bruges til en arbejdsjakke, vil af hensyn til den efterfølgende konfektionering normalt bestå i en behandling med et syforbedringsmiddel. Processen kaldes oftest en blødgøring. Mange tekstiler udstyres desuden ved hjælp af kemikalier med specifikke funktionelle egenskaber, fx - strygefri, vandskyende og brandhæmmende. Hjælpekemikalier til disse produktioner har ofte mange særdeles uønskede miljøegenskaber, både i forhold til det ydre miljø og i forhold til arbejdsmiljøet. Ved miljøvurderingen af arbejdsjakken er der taget udgangspunkt i, at tekstilerne efterbehandles med blødgøringsmiddel. Konfektionering I konfektioneringen er der spild ved tilskæring til det endelige produkt. For arbejdsjakken er der regnet med et spild på 10%. En del af spildprodukterne genbruges til produkter af lavere kvalitet. Hovedparten går til affaldsforbrænding med varme- og energigenvinding, der modregnes i energiforbruget i maskinparken. ArbejdsmiljøDet er leverandørens pligt at nedbringe mængden af ensidigt gentaget arbejde og støvgener på arbejdspladsen. Bomuldsstøv kan for eksempel give lungeskader. DistributionArbejdsjakken pakkes i en tynd plastpose og sidst på en træpalle, hvorefter den distribueres til detailhandel leverandørerne. BrugsfaseFor arbejdsjakken i denne miljøvurdering er hovedscenariet, at den vaskes ved 80°C og tørres i tørretumbler på et industrivaskeri. BortskaffelsesfasenTekstiler må ikke deponeres. De skal brændes ved endelig bortskaffelse. På den måde udnyttes energiindholdet og erstatter energikilder som olie og naturgas. Forbrændingen af bomuld er CO2-neutral, fordi bomulden under sin vækst har optaget den samme mængde CO2, som frigives ved forbrændingen. Messingknapper og lynlås forlader forbrændingsanlægget med slaggen og har kun en ubetydelig effekt på miljøet. TransportfasenI miljøvurderingen af arbejdsjakken er inkluderet transportscenarier til og fra de forskellige forarbejdningsled i produktionskæden, samt endeligt fra systuen til detailhandelen. Hovedscenarie - resultaterResultatopgørelsen af hovedscenariet er her præsenteret processpecifikt. De negative bidrag, der optræder i enkelte processer, skyldes estimerede genbrugspotentialer, ressourceforbrug og bidrag til miljøeffektpotentialer. Bidragene kan i de pågældende processer allokeres til andre produkter, og figurerer derfor som negative bidrag i opgørelsen af arbejdsjakkens miljøprofil. Værdierne på de fem figurer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enheden ikke er ens for de fem kategorier. Forbruget af primær energi er opgjort i mega joule, MJ, mens ressourceforbruget er vist i enheden ”personreserver”. Personreserver tager højde for forsyningshorisonten af de enkelte ressourcer, opgjort på baggrund af reserverne i verden i 1990. Det skal her bemærkes, at de anvendte data er mere end 10 år gamle, ny viden om verdens reserver kan være tilvejebragt, men er endnu ikke inkluderet i databasen. Miljøeffektpotentialerne præsenteres i millipersonækvivalenter og kan sammenlignes direkte. Millipersonækvivalenter er beregnet som den målsatte belastning for år 2000. Ved vægtning baseres vægtningsfaktorerne på globale (w) eller danske (DK) udledninger i år 2000. Forbrug af primær energiAf figur 3.3 ses det at processerne i brugsfasen tegner sig for hovedparten af forbruget af primær energi. Forbruget af primær energi afspejler, hvilke processer der kræver meget elektrisk energi eller opvarmning af luft eller vand i forbindelse med div. processer. Det er tydeligvis vask og tørring af arbejdsjakken i brugsfasen, der står for hovedparten af den brugte primærenergi. Det store el- og dampforbrug ved industrivaskerier er årsagen til belastningen. Fiberfremstillingen er ligeledes en energiforbrugende proces på grund af fremstilling af hhv. kunstgødning og pesticider. Desuden er der et energiforbrug til udbringning af kunstgødning og pesticider, men disse er ikke inkluderet i opgørelsen. RessourceforbrugArbejdsjakken forbruger en relativt stor mængde fossile brændsler (se figur 3.4), dels på grund af de energikrævende processer i livsforløbet, dels pga. fremstillingen af 65% polyester. Polyester fremstilles af råolie. I brugsfasen er det det store forbrug af elektricitet og råolie til dampkedlerne ved industrivask, der er årsagen til det betydelige forbrug af fossile brændsler. Da det er antaget, at arbejdsjakken anvendes i Danmark, er elforbruget primært baseret på afbrænding af stenkul på de kulfyrede kraftværker. I bortskaffelsesfasen godskrives en mængde ressourcer, da der udvindes energi, som ellers ville stamme primært fra afbrænding af fossile brændsler. MiljøeffektpotentialerToksicitetsrelaterede miljøeffektpotentialer Af de tre miljøeffektkategorier er det de toksicitetsrelaterede (se figur 3.5), der er dominerende. I fiberfremstillingsfasen skyldes det store bidrag til økotoksicitet primært brugen af pesticider ved dyrkning af bomuld. I forarbejdningsprocesserne er det carriers, farvestoffer og blødgøringsmidler, der forårsager bidragene til øko- og persistent toksicitet. Effektpotentialerne i forbindelse med vask af arbejdsjakken stammer primært fra detergenter i vaskemidlerne, der giver udslag som potentiel human og persistent toksicitet. Energirelaterede miljøeffektpotentialer De energirelaterede miljøeffektpotentialer (figur 3.6) skyldes afbrændingen af fossile brændsler i de relationer, der er nævnt tidligere. Som det ses af figuren, er det brugsfasen, der belaster arbejdsjakkens miljøprofil mest. Affaldsrelaterede miljøeffektpotentialer Bidragene til affaldskategorierne, vist i figur 3.7, stammer hovedsageligt fra produktionen af el. De er begrænset i størrelsesorden set i forhold til de ovenstående effektkategorier. Konklusionen på livscyklus opgørelsen er at produktet er ressourcetungt pga. primært brugsfasens store forbrug af el-energi og råolie til damp. Resultater fra modellering og opgørelse af hovedscenariet
Figur 3.3 Resultatet af hovedscenariet, forbrug af primær energi per funktionel enhed
Figur 3.4 Resultatet af hovedscenariet, ressourceforbrug per funktionel enhed Klik her for at se figur 3.5, 3.6 og 3.7 What–if simuleringerMiljøprofilen af et givet produkt, her en arbejdsjakke, kan påvirkes dels af producentens, dels af forbrugerens valg. For at synliggøre konsekvenser af mulige ændringer i produktets livsforløb er der udarbejdet en række scenarier med fokus på hhv. producent og forbruger. Ved at ændre en enkelt eller flere af referencebetingelserne er det muligt at danne et billede af konsekvensernes omfang, grundet det valg der er truffet. Ændringerne illustreres grafisk vha. livstidsopgørelser indenfor fem kategorier som beskrevet i afsnit 5. Konsekvenser af valg hos producentenProducenten har indflydelse på alle processer fra udvinding af råmaterialer til det færdige produkt forlader distributionen. Producenten kan påvirke processerne i brugsfasen. Det er dog ikke muligt for producenten at påvirke alle forbrugere af produktet til at handle ens. Modsat de produkter, der i bilag 1 og i bilag 2 er bearbejdet, en T-shirt og en træningsdragt, er der ikke udarbejdet en producentreference for arbejdsjakken. Det hænger sammen med, at hovedscenariet er udarbejdet med henblik på producenten samt en forbruger, der anvender en ensartet og kendt forbrugsprofil i form af et industrivaskeri. Derfor vil både forbrugerscenarier og producentscenarier blive sammenlignet med samme reference. Referencescenariet er kaldt producentreferencen. I det følgende præsenteres resultaterne af de producentrelaterede scenarier, som summerede bidrag over hele livsforløbet og sammenlignes med producentreferencen. Scenarier - producentRåvarefasen: Scenario 1: Råvarevalg – Økologisk bomuld Produktionsfasen: Scenario 2: Kemikalievalg – Valg af carrier Scenario 3: Kemikalievalg – Farvevalg 10% farvning Brugsfasen: Scenario 4: Påvirkning af produktkvalitet – Farveafsmitning Scenario 5: Påvirkning af produktkvalitet – Øget levetid Scenario 1: Råvarevalg - Økologisk bomuldDe toksikologiske miljøeffekter er de højest vægtede miljøeffektpotentialer i arbejdsjakkens livsforløb. Bidragene til denne kategori er identificeret til primært at skyldes brugen af pesticider og energiforbruget ved fremstillingen af kunstgødning til bomuldsdyrkning. Til konventionel dyrkning af bomuld anvendes i værste tilfælde op til ca. 18 g pesticid pr. kg bomuld. I hovedscenariet er pesticidmængden beregnet som et gennemsnit fra bomuldsdyrkning i USA og Sydamerika. Pesticidernes effekt på miljøet er vurderet og faktorerne er inkluderet i databasen. Pesticidrester kan forårsage humantoksiske effekter under forarbejdningen af bomuldsfibrene, da den olie, der produceres under processen i nogle lande anvendes til madlavning. Herved ender pesticidresterne i maden og udgør dermed en sundhedstrussel for befolkningen. De rester, der er tilbage i bomulden, antages at blive vasket ud under vådbehandlingen. Til vurdering af de toksikologiske miljøeffekter ved konventionel dyrkning af bomuld ændres de 35% bomuld, der er i arbejdsjakken, til økologisk bomuld. Herved udelukkes brugen af pesticider og kunstgødning, hvorved udvaskning af pesticider i forbehandlingen af bomuldsfibrene også elimineres. Ved produktion af økologiske bomuldsfibre bruges ingen kemikalier til blegningen i forbehandlingen, hvilket medfører endnu en reduktion af de toksikologiske miljøeffektpotentialer. Den transport, der kræves for at sprede disse stoffer på markerne, forsvinder ved økologisk dyrkning. Til gengæld vil der ofte være en form for mekanisk ukrudtsfjernelse, som bidrager til toksicitetspotentialerne. Denne transport er dog ikke medtaget i referencescenariet pga. de store forskelle, der er mellem de bomuldsproducerende lande og deres metoder til at dyrke bomuld på. I nogle lande køres kun nogle enkelte gange på markerne pr. dyrkningsrunde. I andre lande, typisk sydamerikanske, er det kutyme at køre mere på markerne for at sikre høstudbyttet. Generelt gælder det, at mindre transport mindsker forbruget af fossilt brændstof og dermed også dele af de energirelaterede og toksikologiske miljøeffekter. For beregningen se bilag 1 for livscyklusvurderingen af en bomulds T-shirt. Resultat af ændret råvarevalg Forbruget af primær energi ændrer sig ikke væsentligt på grund af det ændrede råvarevalg. Det skyldes, at hovedparten af energiforbruget stammer fra processerne i produktions- og brugsfasen, og disse er uændrede. Totalt set falder energiforbruget med 1% ved ændret råvarevalg. De toksikologiske miljøeffekter reduceres væsentligt ved brug af økologisk dyrket bomuld. Persistent og økotoksicitet reduceres med omkring 80% i forhold til referencescenariet. De energirelaterede miljøeffekter, drivhuseffekt, næringssaltbelastning og den fotokemiske ozondannelse er reduceret med en mindre procentdel, ca. 2-10%. Årsagen er, at der ikke længere er bidrag til disse potentialer fra produktionen af kunstgødning og pesticider. Samme årsag er gældende for affaldskategorierne. Konklusion på scenario 1 Det kan konkluderes, at producenten har stor mulighed for at påvirke tekstilets samlede miljøprofil, især de toksikologiske miljøeffektpotentialer. Det kan anbefales at anvende økologisk bomuld frem for konventionelt dyrket bomuld. Det skal ligeledes tages med i betragtning, at mange af de midler, der anvendes til bomuldsdyrkning, er sundhedsskadelige for mennesker. Ved forkert eller uforsigtig anvendelse kan underleverandøren udsætte sig selv og sine ansatte for sundhedsfare. Udvaskning af pesticidrester i div. forarbejdningsprocesser er endnu en årsag til at undgå konventionel dyrket bomuld. Scenario 2: Kemikalievalg - Valg af carrierScenariet her skal illustrere effekten af et af de kemikalievalg, producenten kan foretage i produktionsfasen. Når indfarvning af polyester foretages under ca. 130°C, der benævnes glasovergangstemperaturen eller Tg for polyester, er polyesterfibrene massive og farves i bedste fald kun på overfladen. Ved at tilføre et opløsningsmiddel til farvebadet blødgøres polyesterfibrene delvist og farvestofferne kan trænge ind i polyesteren. Når opløsningsmidlet fjernes, stivner polyesteren atter, og farvestofferne er fanget inde i polysterfibrene. Opløsningsmidlet, kaldet ”carrieren” eller bæreren af farvestoffet, bidrager således til en jævn og dyb indfarvning af polyesteren og giver en meget høj vaskeægthed. Anvendte carriers er typisk chlorerede aromater, phenoler, benzener, aromatiske hydrocarboner og ethere samt aromatiske estere. Disse stoftyper er velkendte for deres sundhedsskadelige egenskaber - hovedparten af stofferne er kræftfremkaldende eller skadelige for nervesystemet. Der er derfor udviklet en gruppe mere miljø- specielt arbejdsmiljøvenlige carriers. Et af disse er baseret på natriumbenzoat, methanol og LAS og er i denne case testet som alternativ til den carrier, der er anvendt i referenceproduktet, som er baseret på 1,2 dichlorbenzen. Det antages, at knap 100% af den doserede mængde forlader farveriet via spildevand. Der er ikke inkluderet data for fremstilling af carrierne, hvorfor det alene er de toksikologiske miljøeffektpotentialer, der ændres i forhold til referencescenariet. Af figuren fremgår det, at valget af en mindre toksisk carrier har en effekt på ca. 5 % for økotoksicitet, mens den er ca. 1% for persistent toksicitet. At effekten ikke syner større skyldes de meget høje bidrag til disse kategorier fra bomuldsdyrkningen. Ses alene på farvningen, reduceres de toksikologiske miljøeffektpotentialer med op til 95%, højest for økotoksicitet. Ved valg af højtryksmaskiner kan brugen af carriers helt undgås. Ved at farve ved højere temperatur end 130°C, typisk knap 140°C, og tilsvarende tryk, overskrides Tg, og polyesterfibrene åbnes, som hvis der havde været et opløsningsmiddel til stede og farvningen kan derfor foretages uden brug af carrier. Konklusion på scenario 2 Valg af carrier har begrænset betydning totalt set, men har stor indflydelse på produktets miljøprofil, hvis produktionsfasen betragtes separat. Det er derfor et område, hvor producenten har direkte mulighed for at forbedre produktets miljøprofil. Farveriets miljøprofil forbedres væsentligt ved anvendelse af den mindst toksiske carrier eller slet ingen. Miljømærkelovgivningen indikerer, hvilke stoffer der bør udfases, og hvilke der helt skal undgås, set fra et miljømæssigt synspunkt. Dette kan være en ledetråd i miljøarbejdet på den enkelte virksomhed. I den forbindelse skal det desuden bemærkes, at klorerede carriers, af samme type som de her nævnte, ikke længere anvendes i Danmark pga. deres øko- og humantoksikologiske effekt. Stofferne nedbrydes ikke i kommunernes renseanlæg, hvilket gør dem til en potentiel forureningskilde, som bør minimeres eller helt undgås. Scenario 3: Kemikalievalg – Farvevalg 10% farvningI referencen er arbejdsjakken farvet med en blanding af dispersions- og reaktivfarvestof til henholdsvis polyester og bomuld. Den anvendte 1% farvning svarer til den mængde farvestof, der anvendes til farvning af lyse nuancer. I dette scenario illustreres effekten fra en mørk farvning på 10%. Det antages, at 85% af det doserede farvestof hæfter til tekstilet, og den resterende mængde ledes til spildevandsrensning som i referencescenariet. Da der doseres 10 gange så meget farvestof, udledes 10 gange mere farvestof end i referencescenariet. I beregningerne er det antaget, at udvaskning af farvestof i brugsfasen ikke finder sted. Det antages, at samme mængde tekstil som i referencescenariet kan genbruges direkte fra strikning og konfektionering. Der eksisterer data for et enkelt syrefarvestof, hvorfor scenariet ikke skal ses som repræsentativt for hele gruppen af syrefarvestoffer. Af graferne ses det, at den større mængde farvestof resulterer i en forøgelse af det samlede bidrag til de toksikologiske miljøeffektpotentialer på omkring 1-4%. Dette synes ikke umiddelbart af meget, men det skal tages med i betragtning, at det alene skyldes en forøgelse af farvestofkoncentrationen. Ses isoleret på farveprocessen, er der tale om en forøgelse på 12 %. Koncentrationen af farvestof bør således være fokuspunkt for producenten. I dette scenario er produktionen af farve ikke medtaget. Der er heller ikke taget højde for procesvariationer ved farveprocessen. Ud fra den betragtning ville miljøprofilen for en 10%-farvning tynges yderligere. Konklusion på scenario 3 - Stor effekt i farveprocessen, mindre total set Det kan konkluderes, at mængden af farvestof per funktionel enhed har en effekt på den totale miljøprofil for produktet. Ses specifikt på produktionsfasen, er der tale om stigninger på 10 - 85%, hvilket gør det til et væsentligt fokuspunkt for producenten. Producenten kan påvirke leverandøren af farvestoffer i en miljømæssigt mere forsvarlig retning ved at stille miljøkrav til farvestofferne. Scenario 4: Påvirkning af produktkvalitet - FarveafsmitningKvaliteten af farvningen, farve- og vaskeægtheden, er væsentlig for den kvalitet, forbrugeren anser produktet for at repræsentere. I dette scenario illustreres effekten af arbejdsjakkens samlede miljøprofil, hvis den én gang i sin levetid ødelægger en maskinvask pga. farveafsmitning på resten af de vaskede tekstiler. Det er antaget, at der vaskes 4,5 kg tekstil pr. vask af samme sammensætning som arbejdsjakken, dvs. 35% bomuld og 65% polyester. Det antages desuden, at alt det vaskede tekstil, med undtagelse af referenceproduktet, er ubrugeligt efter farveafsmitningen. Modelleringen foretages ved at antage, at vasken består af 6 arbejdsjakker af den beskrevne type. Der skal således produceres, transporteres og bortskaffes 6 arbejdsjakker af hver 877 g. Brugsfasen for de ødelagte tekstiler er ikke inkluderet i beregningerne, dvs. kun brugsfasen for referenceproduktet er inkluderet i modelleringen, da det antages, at den ikke ødelægges. Produktionen af tekstilmængden forårsager en forøgelse af forbruget af primær energi på ca. 130%. De toksikologiske miljøeffekter er steget med omkring 500%, samme tendens ses for de resterende kategorier. Klik her for at se figur 3.10. Konklusion på Scenario 4 - Bidragene fra produktionsprocesserne overskygger bidragene fra brugsfasen Scenariet indikerer, at den enkelte arbejdsjakkes brugsfase, som ellers er dominerende, nu overskygges af processerne i produktionsfasen. Det kan heraf konkluderes, at farveægtheden på tekstilprodukter af denne type er af stor vigtighed. Alternativt kan producenten informere forbrugerne om risiko for afsmitning, hvorved forbrugeren har ansvaret for at vaske arbejdsjakken separat en eller flere gange. Dette bør medregnes i produktets samlede miljøprofil som en større belastning fra vask i brugsfasen. Vaskes arbejdsjakken på industrivaskeri, er der ligeledes en risiko for, at en blå arbejdsjakke vaskes sammen med lyst arbejdstøj, hvorved en hel vask også her kan blive ødelagt. En sådan fejl vil formentlig ikke ske ofte. Men da sorteringen af arbejdstøj sker manuelt, kan det forekomme på en travl dag. Et lign. scenario er arbejdsjakker, der ødelægges, fordi der er glemt lommeknive, kuglepenne eller lign. i lommerne. Resultatet kan være, at den enkelte arbejdsjakke må bortskaffes, eller at der er sket skade på de beklædningsgenstande, der blev vasket sammen med arbejdsjakken. Scenario 5: Påvirkning af produktkvalitet - øget levetidProduktkvalitet har indflydelse på produktets levetid. Farveægthed, fiberens holdbarhed og syningerne er eksempler på områder, hvor produktet kan vurderes på holdbarhed og kvalitet. I forbindelse med livscyklusvurderinger vil kvaliteten af referenceproduktet få betydning for fremstillings- og bortskaffelsesfasen, da disse øges/mindskes for at opfylde den funktionelle enhed. En arbejdsjakke er vurderet til at kunne holde til 100 ganges vask, svarende til ca. 10 – 12 år (Bang, 2001). I praksis er det dog ofte sådan, at arbejdsjakken vil blive kasseret langt tidligere, nemlig efter ca. 40 ganges vask. Kassation sker typisk pga. beskadigelse, som er for tidskrævende at reparere. Scenario 5 tager udgangspunkt i, at arbejdsjakken vaskes 100 gange - svarende til vurderet maksimal levetid. Antagelsen medfører at der skal ca. en tredjedel fiberfremstilling, produktion, bortskaffelse og transport til at opfylde den funktionelle enhed. Klik her for at se figur 3.11. Levetidens væsentlige betydning er tydelig. Forbruget af primær energi er øget med ca. 110%. Ressourceforbruget er tilsvarende øget, råolie med 130 %, naturgas med 75% og stenkul med 10%. Dette skyldes de ekstra antal industrivaske og den øgede transportmængde. Bidraget til de energirelaterede miljøeffekter er som følge heraf øget med 70 - 130%. Affaldskategorierne er øget med ca. 10 - 30% af samme årsag. De toksikologiske miljøeffektpotentialer påvirkes forskelligt af arbejdsjakkens øgede levetid. Persistent toksicitet stiger med 3 %, økotoksicitet er uændret, mens human toksicitet stiger med 100%. Bidragene fra produktionen af elektricitet til drift af vaskemaskinerne i industrivaskeriet, ligesom den øgede mængde transport er den primære årsag til de øgede toksikologiske miljøeffektpotentialer. Konklusion på scenario 5: Levetiden er væsentlig Konklusionen på dette scenario er, at kvaliteten af arbejdsjakken er et vigtigt fokuspunkt for producenten. Det skal dog tages med i betragtning, at det ofte er ydre faktorer, som forårsager fatale skader på arbejdsjakken. Et mere slidstærkt materiale vil formentlig kunne begrænse denne kassation. Tekstilets kvalitet er alene bestemt af producenten, mens forbrugeren har stor indflydelse på, hvor længe arbejdsjakken holder. Der vil være brancher, hvor arbejdet sjældent medfører iturevne jakker eller lign., og hvor arbejdsjakken derfor har en længere levetid, mens den andre steder hurtigt må kasseres. Konsekvenser af valg hos forbrugerenForbrugeren har primært mulighed for at påvirke brugsfasen samt dele af transportfasen. De øvrige faser kan hovedsageligt påvirkes af producenten. Sekundært har forbrugeren mulighed for det selektive valg af producent gennem fx miljømærkeordninger. Brugsfasen for referencescenariet indeholder tørring og vask på vaskeri. Der er medtaget transport mellem producent og vaskeri samt kørsel mellem forbruger og vaskeri. Scenarier - forbrugerSom nævnt indledningsvist er referencescenariet for forbruger og producenter ens. Scenario 6: Valg i forbindelse med vask – Rensning vs. Industrivask Scenario 7: Valg i forbindelse med vask – Husholdningsvask vs. Industrivask Scenario 8: Valg i forbindelse med vask – Husholdningsvask 2 Scenario 6: Valg i forbindelse med vask - Husholdningsvask vs. rensArbejdstøj bliver ofte udsat for en tilsmudsning, der er langt kraftigere end almindelige beklædningsgenstande. I dette scenario er det antaget, at arbejdstøjet efter brug har pletter, der er vanskelige at fjerne ved alm. vask. Arbejdsjakken bliver derfor renset. Renseriprocessen ses som en industriel proces, der er organiseret i stil med de nuværende industrivaskerier. Det antages at industrirenserier vil hente det beskidte arbejdstøj og bringe det rene på samme måde som industrivaskerierne gør det i dag. Ved rensning af tekstil er der et øget forbrug af kemikalier, mens forbruget af ressourcer som vand er lavere. Hvor industrivaskerierne anvender råolie til produktion af damp, anvender renseriprocessen i UMIP-TEX databasen el. Dette vil formentlig ikke være tilfældet, hvis et industrirenseri skulle fungere og konkurrere på lige fod med vaskerierne. Dataene for renseriprocessen er baseret på renserier som de fungerer i Danmark i dag. Det er derfor tænkeligt, at energi- og kemikalieforbrug kan reduceres, hvis rensningen foregik under større og mere ensartede forhold, dvs. samme tekstiltype, art af smuds og snavs samt faste mængder. Data for fremstillingen af kemikaliet, perchlorethylen, til renseprocessen er ikke inkluderet i livscyklusvurderingen, ligesom miljøeffektpotentialer ikke er vurderet. For industrivaskemidlet er energiforbruget til produktionen af vaskemidlet inkluderet, mens miljøeffektpotentialerne endnu ikke er vurderet. Klik her for at se figur 3.12. Det samlede energiforbrug er øget med 120%. Dette skyldes primært et øget elforbrug til opvarmning af damp. Transporten antages at være ens for industrivask og industrirens, omkring 3.000 km på en arbejdsjakkes levetid. For industrivask er energiforbruget ved fremstilling af vaskemidlet som nævnt inkluderet, denne proces tegner sig for 5% af hovedscenariets samlede energiforbrug. Ressourceforbruget for de to processer er meget forskelligt. I industrivasken bruges meget råolie til den dampgenerator der leverer damp til vaskemaskinerne. I renseprocessen er forbruget af råolie reduceret med 70%, mens forbruget af stenkul til gengæld er øget betydeligt. Årsagen er, at dansk el primært fremstilles på kulfyrede kraftværker. De toksikologiske miljøeffekter øges væsentligt ved at vælge rens frem for industrivask. Persistent toksicitet øges med omkring 170% i forhold til referencescenariet, mens økotoksicitet øges med ca. 15%, og human toksicitet øges med 800%. Forøgelsen skyldes alene brugen af el-energi, da miljøeffektpotentialerne for perchlorethylen ikke er inkluderet. For de energirelaterede miljøeffekter er resultatet, at drivhuseffekten og forsuringen er øget med hhv. 180% og 160%, mens næringssaltbelastningen og den fotokemiske ozondannelse reduceres med mellem 5 og 30%. Årsagen til dette er, at forskellen mellem at anvende el-energi, produceret ved afbrænding af stenkul, og energi produceret af en oliefyret dampkedel. Konklusion på scenario 6 Det kan konkluderes, at rensning af arbejdsjakker/arbejdstøj overordnet set har negativ indflydelse på tekstilets samlede miljøprofil. Beregningerne er baseret på rensning af tekstiler, som processen kendes i dag. Det betyder, at der formentlig vil være en reduktion i visse kategorier, såfremt processen blev effektiviseret og optimeret i forhold til at være en industriproces med dertil hørende stordrift. Toksiciteten af hhv. vaskemiddel og kemikalie til rens er ikke vurderet. Det kan ændre størrelsen af de toksikologiske potentialer. Scenario 7: Valg i forbindelse med vask - Husholdningsvask vs. industrivaskBrugen af arbejdstøj knytter sig primært til håndværksmæssige erhverv. Det vil sige alt fra små enkeltmandsfirmaer til store entreprenørvirksomheder. Uanset virksomhedens størrelse søges det at minimere alle udgifter, herunder også omkostninger ved vask af arbejdstøj. Det antages derfor, at arbejdstøjet kun vaskes privat, når det er det mest økonomiske at gøre. På industrivaskerier vaskes og tørres tøjet i samme proces. Til sammenligning er derfor valgt en 60C vask uden forvask og med efterfølgende tørring i tørretumbler. Det antages, at større virksomheder generelt vil vælge at være tilknyttet et industrivaskeri og få rent arbejdstøj leveret til virksomheden. Dette scenario retter sig derfor hovedsageligt mod mindre virksomheder og selvstændige. Det antages, at mindre virksomheder med få, dvs. under 5, ansatte vil vælge selv at vaske deres arbejdstøj, frem for at få et vaskeri til at hente og bringe arbejdstøj til dem. Det antages, at arbejdsjakken vaskes sammen med andet tøj af samme materiale, formentlig flere stykker arbejdstøj, så maskinen er fuld ved vask. I scenariet er det antaget, at der er 4,5 kg. tøj i maskinen. Temperaturen sættes til 60C ved husholdningsvask, da vaske- og skyllemidler efterhånden er tilpassede lavere temperaturer. Det er herunder taget med i betragtning, at vand og el er økonomiske udgifter for den enkelte husholdning, hvorfor hovedparten af befolkningen vil søge at minimere forbruget af hhv. el og vand. Klik her for at se figur 3.13. Det samlede energiforbrug er reduceret med 20%. En del af forklaringen på dette er den transport, der er til og fra vaskeriet i forbindelse med industrivask. Gennem en arbejdsjakkes levetid er det omkring 3.000 km. Den primære årsag er dog, at husholdningsvask og tørring i tørretumbler er mindre energikrævende end processen på et industrivaskeri. For industrivask er energiforbruget ved fremstilling af vaskemidlet medtaget, denne proces tegner sig for 5%. Dette er ikke tilfældet for vaskemidlet, anvendt i husholdningen. Ressourceforbruget for de to processer er meget forskellige. I industrivasken bruges meget råolie til en dampkedel, der leverer damp til vaskemaskinerne. Husholdningsvask og tørring i tørretumbler forbruger 20% af den mængde råolie, industrivaskeprocessen tegner sig for. Til gengæld tegner husholdningsvasken sig for et stort forbrug af stenkul, over 500% større end for industrivask. Dansk el fremstilles primært på kulfyrede kraftværker. Igen spiller fremstillingen af vaskemidlet til industrivaskeriet en rolle. De toksikologiske miljøeffekter øges væsentligt ved at vælge husholdningsvask frem for industrivask. Persistent toksicitet øges med omkring 30% i forhold til referencescenariet, mens økotoksicitet øges med ca. 7% og humantoksicitet er uændret. Toksiciteten af det vaskemiddel, der anvendes i husholdningen, er inkluderet i opgørelsen. For industrivaskemidlet er dette ikke tilfældet, her er energiforbruget til produktionen af vaskemidlet til gengæld inkluderet. Stigningen i toksicitet og ændringerne i ressourceforbrug skal derfor ses i lyset af dette. For de energirelaterede miljøeffekter er resultatet, at drivhuseffekten er uændret, mens næringssaltbelastningen og den fotokemiske ozondannelse reduceres med mellem 5 og 30%. Årsagen til dette er forskellen mellem at anvende el (husholdning), produceret ved afbrænding af stenkul og energi (industrivask), produceret af en oliefyret dampkedel. Konklusion på scenarie 7 Det kan konkluderes, at forbrugeren har stor mulighed for at påvirke tekstilets samlede miljøprofil, både hvad angår samlet energiforbrug, ressourceforbrug, toksicitetskategorierne og affaldspotentialerne. Scenario 8: Valg i forbindelse med vask - Husholdningsvask 2Dette scenario bygger på resultaterne fra scenario 7, hvor en alm. 60 graders husholdningsvask efterfulgt af maskintørring er vurderet i forhold til en industrivask på vaskeri. I stedet for en alm. 4,5 kg husholdningsvask vaskes arbejdsjakken i dette scenario alene med et par tilhørende bukser, svarende til en totalvægt på 1,54 kg. Beregningsmæssigt betyder det, at der i brugsfasen er et merforbrug til vaskeprocessen svarende til en faktor på 2,92 (4,5 kg. delt med 1,54 kg). Øvrige antagelser og betragtninger er de samme som i scenario 7. Klik her for at se figur 3.14. Som det fremgår af ovenstående grafer, belaster denne form for vaskeprocedure den generelle miljøprofil. Dog ses det, at forbruget af naturgas og råolie er større i referencescenariet. Forbruget af stenkul øges som den eneste ressource i forhold til i scenario 7. Som beskrevet i scenario 7, skal dette til dels ses som et udtryk for de metodeforskelle, der er mellem industrivask og husholdningsvask (dampvask vs. eldreven vask). Dampvask, der udføres med et stort forbrug af råolie i forhold til husholdningsvask, der drives af dansk el, primært produceret ved afbrænding af stenkul. Trods disse forhold er forbruget af primær energi øget med 10% i forhold til referencescenariet. Selvom arbejdsjakken transporteres 3.000 km i varebil mellem virksomhed og vaskeri i referencescenariet. Et andet aspekt, som også nævnes i scenario 7, er datagrundlaget. Der findes data for de toksikologiske effekter for husholdningsvaskemidler, men ingen energidata for fremstillingen. Modsat er der ikke data for de toksikologiske effekter for industrivaskemidler, men derimod energidata for produktionen af vaskemidlet. Det gør sammenligningen mere utydelig. En stigning i persistent toksicitet på 92% er derfor ikke et entydigt udtryk for den faktiske forskel på de to vaskemetoder, men blot en indikation af, at der vil være et merforbrug af vaskemiddel i dette scenario og dermed en øget toksicitet. For de energirelaterede miljøeffekter er miljøpåvirkningen øget mht. drivhuseffekt og forsuring, men reduceret mht. næringssalte og fotokemisk ozon. Årsagen til denne forskel skyldes ressourcernes forskelligheder og måden de forbrændes. Det er tydeligt at ændringerne af de energirelaterede effektpotentialer bunder i ressourcefordelingen. Konklusion på scenario 8 Konklusionen på dette scenario er, at husholdningsvask med 1 sæt arbejdstøj belaster arbejdsjakkens miljøprofil i forhold til at få arbejdstøjet vasket på industrivaskeri. Sammenligner vi scenario 7 med scenario 8, er det tydeligt, at den form for vaskeprocedure er uhensigtsmæssig miljømæssigt set. Det er af stor betydning, hvor stor en mængde tøj der vaskes sammen. Det kan formentlig betale sig at investere i flere sæt arbejdstøj, hvis der vaskes hjemme, og der ikke er ønske om at blande hverdagstøj med arbejdstøj. Mere tvetydigt er det, om billedet ville se anderledes ud, hvis datagrundlaget for de to vaskeprocesser havde været ens. BaggrundsdataSystemstruktur i UMIPTEX-databasen for arbejdsjakken
Detaljer vedr. arbejdsjakke modellen i UMIPTEX-databasenForudsætninger:
Funktionel enhed Beregningerne foretages for ”1 arbejdsjakke”. Dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”. Det er antaget, at arbejdsjakken vaskes 40 gange før den bliver kasseret. Levetiden er ca. 3 år – svarende til ca. 14 ganges vask per år. Det er antaget, at arbejdsjakken bruges 1 arbejdsdag á 8 timer, hvorefter den bliver vasket. Den funktionelle enhed for arbejdsjakken er derfor: ”40 dages brug af en arbejdsjakke, der vaskes efter brug hver gang, fordelt over 3 år”. Det antages, at 40 gange svarer til det antal dage, en forbruger er iført en arbejdsjakke i løbet af 3 år. For referencescenariet svarer det til, at 1 arbejdsjakke kasseres hvert tredje år. Bortskaffelse: Det antages, at arbejdsjakken sælges i Danmark og bortskaffes ved affaldsforbrænding. 0,50 kg polyester og 0,27 kg bomuld samt 76 g messing (knapper og lynlås) 4 g polyester (lomme-lynlås). Tilbehør af messing medtages ikke i LCA, da messing ikke har nogen brændværdi og vil forlade forbrændingsanlæg med slagge og uden betydende effekt på miljøet. Vask: Det antages, at arbejdsjakken vaskes 40 gange i sin levetid. Det betyder, at der skal vaskes og tørres polyester: 0,5*40=20 kg, bomuld: 0,27kg *40 = 10,8 kg. Vaskes ved industrivask v. 80°C og ved husholdningsvaske v. 90°C u. forvask. Mængden af tilbehør inddrages ikke i denne sammenhæng. Tørring: For industrivask er tørring en del af enhedsprocessen for vask. I husholdningen antages, at arbejdsjakken bliver tørret i en tørretumbler, dvs. 20 kg polyester (syntetisk) og 10,8 kg bomuld. Mængden af tilbehør inddrages ikke i denne sammenhæng. Pakning af Arbejdsjakke: Det antages, at arbejdsjakken pakkes i en tynd plast-pose. Det antages, at plastposen vejer 20 gram (2*T-shirt – se bilag 1). Konfektionering: Der er oprettet en ny proces: Arbejdsjakke - Opl., tilskær. og syning TX 28-1-01. Processen beregnes ”per arbejdsjakke”. Der haves ingen data for energiforbrug for arbejdsjakke. Det antages, at energiforbruget er ca. 10 gange en dug (ca. 35 minutter sytid kontra ca. 3). Spildet estimeres til ca. 10%. Det betyder, at der skal bruges ca. 0,77 kg / (1-0,10) = 0,855 kg polyester/bomuld metervare heraf 0,555 kg polyester og 0,300 kg bomuld. Det er antaget, at al spildet kasseres (forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg). Metervare-eftersyn og oprulning på paprør: Der haves ingen data for vævet metervare til en arbejdsjakke. Det antages, at data er de samme som for vævet metervare til en dug (bilag 5). Derfor bruges proces nr. TX27-3-08-06. Mængde: Processen er opgjort pr. m². Der skal anvendes 0,855 kg polyester/bomuld metervare til konfektioneringen af arbejdsjakken. Der antages en m²-vægt på 295 g/ m² – dvs. der skal anvendes 2,90 m² godkendt tekstil efter metervare-eftersynet, dvs. der skal anvendes 2,90 m² af processen. Under metervare-eftersynet bruges der 1,015 kg tekstil per 1 kg godkendt tekstil efter metervare-eftersyn. Der skal således produceres: 1,015*0,855 = 0,868 kg tekstil (tørret og slutfikseret). Tørring, slutfiksering og indstilling af kvadratmetervægt: Som nævnt ovenfor skal der anvendes 0,868 kg tekstil per arbejdsjakke. Det svarer til 2,94 m² tekstil (tørret og slutfikseret) per arbejdsjakke med en vægt på 295 gram per m². Da der er et spild ved tørring og slutfiksering, anvendes der 1010 gram farvet metervare per kg tørret metervare. Det betyder, at der skal bruges 1,01 * 0,868 kg = 0,877 kg blødgjort tekstil. Dette svarer til ca. 2,97 m² (tallet skal anvendes til vævning, naturlig slette). Blødgøring af PET/CO i jigger Der skal anvendes 0,877 kg af processen – der er intet spild – dvs. der skal anvendes 0,877 kg farvet tekstil. Dette svarer til ca. 2,97 m² (tallet skal anvendes til vævning, naturlig slette). Farvning af PET/CO i atm. jigger: Der skal bruges 0,877 kg af denne proces per arbejdsjakke. Der er ikke spild af tekstil i processen. Dette svarer til ca. 2,97 m² (tallet skal anvendes til vævning, naturlig slette). Afsletning og blegning af PET/CO, jigger. Der skal anvendes 0,877 kg af denne proces. Selv om tekstilet taber i vægt p.g.a udvaskning af slette (tilsat ved vævning), skal der ikke korrigeret for dette i de efterfølgende beregninger, idet processen vævning, naturlig slette er opgjort i m² - mængden af tekstil i m² ændrer sig ikke. Der skal således anvendes 2,97 m² vævet tekstil, naturlig slette. Vævning, naturlig slette Processen er opgjort pr. m². Da mængden af tekstil i m² ikke ændres sig ved denne proces, selv om der optages slette ved processen, skal der anvendes 2,97 m² af denne proces. Da der ved de to processer ”Vævning, naturlig slette” og ”Afsletning og blegning af PET/CO, jigger” henholdsvis tilføres og fjernes den samme mængde slette, er den indgående vægt af garnerne 0,877 kg. Der skal således anvendes 0,877 kg. af processen ”Garnfremstil. (polyester/bomuld 65%/35%)”. Garnfremstilling: Der skal anvendes 0,877 kg polyester/bomuldsgarn per arbejdsjakke. Der skal således anvendes 0,877 kg af denne proces – heraf 0,570 kg polyester og 0,307 kg bomuld. For syntetiske fibre er spildet ca. 9%. Da garnet indeholder 65% polyester skal der anvendes 0,570 kg/0,91 = 0,626 kg polyesterfibre. For kæmmet bomuld er spildet ca. 30% (i % af råbomuldsvægten). Det betyder, at der skal anvendes 0,307 kg/0,7 = 0,439 kg bomuldsfibre per kg garn. Spildet af polyesterfibre er 0,626-0,570 = 0,056 kg, og spildet af bomuld er 0,439–0,307= 0,132. Ind: 0,626 kg polyesterfibre + 0,439 kg bomuldsfibre = 1,065 kg i alt Ud: 0,877 kg garn + 0,056 kg polyesterfibre (affald) + 0,132 kg bomuldsfibre (affald) = 1,065 kg i alt. Bomuldsfibre (incl dyrkning og høst) Der skal anvendes 0,439 kg af denne proces til en arbejdsjakke. Polyester fibre Der skal anvendes 0,626 kg af denne proces til en arbejdsjakke. Tilbehør Lynlås af plast Der anvendes 0,004 kg lynlås af polyester. Lynlås af messing Der anvendes 0,040 kg lynlås af messing. Knap af messing Der anvendes 0,036 kg knapper af messing (10 af 3,6 g). Tranport Alle transportafstande er anslåede. Se følgende tabel.
* Forbrugertransport: Det antages, at forbrugeren får leveret arbejdsjakke af leverandør med varebil. Det antages, at leverandøren kører 50 km. (50 km*0,850 kg=42,5 kg km med lastbil). Da arbejdsjakken bruges og vaskes 40 gange i levetiden inkluderes 40 gange 50 km transport hver vej af en arbejdsjakke fra virksomhed til vaskeri (40*50*2 km*0,850 kg = 3.400 kg km med varebil). Dvs. i alt 3.443 kg km med varebil. Lastbil i alt: 3.526 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej). Varebil i alt: 3.443 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej). Dvs. total transport:
|
