| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

Bilag 4: Bluse af viskose, nylon og elasthan

• Blusen - sammenfatning og konklusioner
• Indledning
• Metode
  • Kommentarer til metode
  • Data
• Blusen
  • Funktionel enhed
  • Referenceprodukt og hovedscenarie
  • Produktsystem
  • Hovedscenarie - resultater
  • What-if diskussion
• Baggrundsdata
  • Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for blusen
  • Detaljer vedr. bluse modellen i UMIPTEX-databasen

Blusen - sammenfatning og konklusioner

Indledningsvis er det væsentligt at fastslå følgende forhold vedr. datamangler for modellen, der ligger til grund for miljøvurderingen af blusen:

• Data for fremstilling af elasthanfibre har ikke været tilgængelige. I modellen er i stedet inkluderet en proces for elasthan, hvor der er anvendt UMIP-data for processen fremstilling af polyurethan (fleksibelt skum). Elasthan består af 85% polyurethan.
• Endvidere har det ikke været muligt indenfor projektets rammer at beregne effektfaktor for stoffet carbondisulfid, der anvendes ved fremstillingen af viskosefibre.

For generelle og ikke produktspecifikke forhold vedrørende datakvalitet af UMIPTEX-data henvises til kapitel 4.

Førstnævnte forhold vedr. datakvalitet vurderes ikke at have væsentligt betydning for resultatopgørelsen, idet:

• Elasthan kun indgår med en vægtandel på 5% af blusens totalvægt.
• Der ikke haves kendskab til, at fremstilling af elasthan giver anledning til emissioner af særligt betænkelige kemikalier i forhold til andre syntetiske fibre (som der haves data for).

Der er derimod næppe tvivl om, at manglende data for human- og øko- og persistent toksicitet for stoffet carbondisulfid kan have betydning for produktets samlede toksikologiske miljøprofil. Der anvendes og udledes forholdsvis store mængder ved fremstilling af viskose.

Grundet datamangler er det vanskeligt at trække sikre paralleller til case-gruppe I scenarier (T-shirt, træningsdragt og arbejdsjakke).

Det eneste forholdsvis sikre sammenligningsgrundlag er miljøprofilen for forbrug af primær energi. Denne er meget forskellig fra de tilsvarende for case-gruppe I produkterne. Energiforbruget til fiberfremstillingen er altdominerede. Sammenlignes med de tilsvarende figurer for hovedscenarierne for case-gruppe I produkterne, ses, at nok er fiberfremstillingen også meget væsentlig for disse; men brugsfasen (vask, tørring og strygning) har endnu større betydning.

For en producent, der ønsker at forbedre blusens miljøprofil, er budskabet derfor ganske klart: Der skal arbejdes med genbrug af fibermaterialet – og primært viskose.

Indledning

Livscyklusvurdering er en metode til identifikation og evaluering af miljømæssige effektpotentialer af et produkt eller en service fra vugge til grav. Metoden sætter brugeren i stand til at foretage en miljømæssig bedømmelse og rette fokus mod de væsentligste miljøbelastninger.

Livscyklusvurdering er en iterativ proces. Den første definition af formål og afgrænsning viser sig ofte at skulle revideres i løbet af arbejdet med vurderingen. Mængden af data, der er tilgængelige, sætter begrænsninger, og systemgrænserne ændres efterfølgende.

Den her anvendte metode til vurdering af produkter er ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”, UMIP, og den tilhørende database og PC værktøj.

I tilknytning til den eksisterende UMIP-database er der i UMIPTEX-projektet udarbejdet branchespecifikke data til tekstilbrancen. Med udgangspunkt i de indsamlede data er der udarbejdet miljøvurderinger for tekstilprodukterne:

• En T-shirt af 100% bomuld
• En træningsdragt af nylon mikrofibre med bomuldsfor
• En arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld
• En bluse af viskose, nylon og elasthan
• En dug af bomuld
• Et gulvtæppe af nylon og polypropylen.

Disse miljøvurderinger har til formål at illustrere anvendelsesmulighederne i UMIPTEX-databasen ved brug af PC modelleringsværktøj og overordnet anvendelsen af UMIP-metoden.

Metode

De 6 case-historier er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:

• Gruppe I: T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken.
• Gruppe II: Blusen, dugen og gulvtæppet.

Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data.

For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden.

Hver af de 3 gruppe I cases indeholder:

• Definition af funktionel enhed og referenceprodukt
• Modellering af hovedscenario
• Udarbejdelse af hhv. producent- og forbrugerreference
• Simulering af miljøkonsekvenser, forårsaget af valg truffet af hhv. producent og forbruger.

Arbejdet med disse cases har været opdelt i faser, som det fremgår af figur 4.1.

Figur 4.1 UMIPTEX casegruppe I flowdiagram

For gruppe II er det ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter end gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie”, baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne.

Kommentarer til metode

Produktreferencer

What if simuleringerne er foretaget for at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb. I visse af case-historierne er der defineret en særlig produktreference til producentscenarierne. Producenten har kun begrænset indflydelse på brugsfasen. Og for at tage hensyn til dette er der udarbejdet en produktreference til producentscenarierne, hvor kun en begrænset del af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet i forhold til produktreferencen fra hovedscenariet. Dette er gjort, for at producenterne kan få et mere klart billede af produktionsfasens indflydelse på produktets miljøprofil i de opstillede "what if producent-scenarier".

Data

Hvad angår data, skal der gøres opmærksom på, at validiteten af dataene inkluderet i databasen varierer, afhængigt af hvilke processer der er i betragtning.

I UMIPTEX-databasen er der ikke direkte taget højde for denne forskel, men der er defineret et repræsentativt leje for dataene. Derfor er dataene meget generelle og ikke nødvendigvis repræsentative for alle livscyklusvurderinger. Nogle processer er mere præcise, som f.eks. udvinding af råolie til nylon (nylon indgår i blusen). Denne proces hører til de mere veldokumenterede, både hvad angår arbejdsulykker og ressourceforbrug.

I produktionen stammer dataene primært fra danske virksomheder. Begrænsningerne ligger her i antallet af involverede virksomheder. F.eks. er der kun foretaget grundige undersøgelser af et enkelt reaktivfarvestof (farvning af viskose-delen af blusen). Dette stof repræsenterer hele gruppen af farvestoffer trods de store forskelle, der kan forekomme.

En stor del af miljøbelastningerne stammer fra forbruget af elektrisk energi. De data, der på nuværende tidspunkt anvendes i databasen, stammer fra UMIP-databasen og har referenceår 1990. Der er undersøgelser i gang på området for at få opdateret denne del af databasen. Det er væsentligt at bemærke, at denne livscyklusanalyse er udført ved brug af dataene fra 1990 i alle processer, der forbruger elektrisk energi.

Specielt for nærværende produkt har data for fremstilling af elasthan fibre ikke været tilgængelige. Der er dog i modellen inkluderet en proces for elasthan, hvor der er anvendt UMIP-data for processen fremstilling af polyurethan (fleksibelt skum). Elasthan består af 85% polyurethan. Endvidere har det ikke været muligt inden for projektets budgetrammer at beregne effektfaktor for stoffet carbondisulfid, der anvendes ved fremstillingen af viskosefibre. Disse forhold vedr. datakvalitet betyder, at der for denne case er fokuseret på primær energi og miljøeffekter for hovedscenariet. Det diskuteres, hvilken betydning manglende data har for resultatopgørelsen for hovedscenarioet. Endvidere bliver der draget relevante paralleller til scenarierne i de tre gruppe I cases.

Blusen

Produktbeskrivelse: Blusen består af 70% viskose, 25% nylon og 5% elasthan. Vurderingen inkluderer ikke flerfarvede mønstre eller print på produktet.

Funktionel enhed

Den vurderede ydelse kan beskrives i en ”funktionel enhed”, bestående af en kvalitativ og en kvantificeret beskrivelse herunder levetiden af produktet. Den kvalitative beskrivelse skal definere kvalitetsniveauet for ydelsen, så produkter kan sammenlignes på et rimeligt ensartet kvalitetsniveau. Den kvantitative beskrivelse skal fastlægge ydelsens størrelse og varighed.

I dette projekt er den funktionelle enhed defineret til:

”25 dages brug af bluse, fordelt over et år”

Vedligeholdelsen er antaget at bestå i en vask ved 40°C. Det antages, at 25 dage svarer til det antal dage, en forbruger er iført blusen i løbet af 1 år. Nogle forbrugere har et helt andet forbrug af bluser. Nogle går næsten ikke med bluser, mens andre hyppigt skifter bluser pga. mode. Blusen kan derfor blive kasseret pga. skift i moden, længe før den bliver kasseret pga. slitage.

Referenceprodukt og hovedscenarie

Referenceproduktet er et produkt, der opfylder en funktionel enhed. Her er der valgt en farvet bluse af viskose, nylon og elasthan.

Beregningerne foretages for ”1 bluse”, dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at blusen kan vaskes 25 gange før den kasseres.

Det er antaget, at forbrugeren har blusen på 25 dage per år.

Det er antaget, at blusen bruges 1 dag, hvorefter den vaskes.

Hvis blusen vaskes efter hver brug, svarer 25 dages brug af blusen til, at man bruger blusen fuldstændigt op på et år – eller, mere sandsynligt – at man har 5 bluser, der tilsammen holder i 5 år.

Følgende forudsætninger er gældende for vurderingen og inkluderes derfor i modelleringen af hovedscenariet.

Forudsætninger for vurderingen

• Blusen er strikket af 70% viskose, 25 % nylon og 5% elasthan.
• Viskose farves med reaktivfarvestoffer.
• Nylon farves med syrefarvestoffer.
• Elasthan farves som nylon.
• Vask 40°C.
• Tørres på tørresnor.
• Strygning unødvendig.
• Levetid: 25 gange vask.
• Vægt: I denne miljøvurdering er det antaget, at blusen vejer 200 gram og 125 g per m².

En uddybende beskrivelse af inkluderede processer, beregninger af mængder, spild m.m. findes i afsnittet ”Baggrundsdata”.

Produktsystem

Figur 4.2 Livscyklus, flow og faser

I det følgende vil alle faser af blusens livsforløb blive beskrevet fra råvareudvinding gennem produktion til konfektioneringen af den færdige bluse.

Råvarefremstilling

Viskosefibre, som udgør 70% af vægten af blusen, tilhører gruppen af regenererede fibre. De regenererede fibre laves på grundlag af naturens egne kemiske forbindelser – for viskoses vedkommende (og en lang række andre fibertyper som lyocell og acetat) af cellulose. Cellulose kan bl.a. udvindes af træ, bomuldsaffald og ligende plantedele med højt celluloseindhold.

Nylon, som udgør 25% af vægten af blusen, og elasthan, som udgør 5 %, tilhører gruppen af syntetiske fibre og produceres på basis af råolie og naturgas, der gennem en række kemiske processer omdannes til plast. Råvaren er en begrænset ressource, og produktionen kan medføre påvirkning af mennesker og miljø på lokalt, regionalt og globalt niveau. Under forarbejdningen til fiber tilsættes som regel smøremidler i form af spindeolie og antistatiske midler. Eventuelt tilsættes bakterie- og svampedræbende midler.

Data for fremstilling af elasthanfibre har ikke været tilgængelige. Der er dog i modellen inkluderet en proces for elasthan, hvor der er anvendt UMIP-data for processen fremstilling af polyurethan (fleksibelt skum). Elasthan består af 85% polyurethan. Endvidere har det ikke været muligt inden for projektets budgetrammer at beregne effektfaktor for stoffet carbondisulfid, der anvendes ved fremstillingen af viskose fibre.

Produktion af blusen

Produktionen er opdelt i flere delprocesser: Garnfremstilling, strikning, forbehandling, farvning, efterbehandling, konfektionering og distribution.

Garnfremstilling

Da blusen udelukkende består af kunstigt fremstillede fibre, er der ikke altid, som f.eks. i forbindelse med fremstilling af tekstiler af bomuld, behov for en egentlig garnfremstillingsproces. Dette antages i modellen – garnerne fås direkte fra fiberproducenten og går direkte til processen strikning.

Distribution

Blusen pakkes i polyesterposer og sidst på en træpalle, hvorefter den distribueres til detailhandelleverandørerne i hele Danmark.

Brugsfase

Forbruget af vaske- og blødgøringsmidler med deraf følgende udledning af bl.a. detergenter og næringssalte medfører mulige lokale og regionale effekter i vandmiljøet.

Transport

Transportformen, når blusen hentes fra butikken og til hjemmet, er ligeledes vigtig i forbindelse med den samlede miljøprofil af produktet. Valgmuligheder som kørsel i bil, offentlige transportmidler eller cykel gør en væsentlig forskel i denne del af produktets livsforløb.

Bortskaffelsesfasen

Tekstiler må ikke deponeres, men skal ved endelig bortskaffelse brændes, hvorved energiindholdet udnyttes og erstatter ikke-fornyelige energikilder som olie og naturgas. I nogle tilfælde vil den brugte bluse blive genbrugt i et tredjeverdens land. Der er i disse tilfælde ikke mulighed for at udnytte energi ved afbrænding i Danmark.

Hovedscenarie - resultater

De allerede nævnte forhold vedr. datakvalitet betyder, at resultaterne der præsenteres i nedenstående to underafsnit skal tages med forbehold. Kommentarerne til figurerne er neutrale – dvs. der kommenteres på baggrund af, hvad der kan læses ud af dem, som de ser ud. I det efterfølgende afsnit (What-if diskussion) diskuteres bl.a. betydning af manglende data for resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen af hovedscenariet er her præsenteret processpecifikt. De negative bidrag, der optræder i enkelte processer skyldes estimerede genbrugspotentialer og bidrag til miljøeffektpotentialer. Bidragene kan i de pågældende processer allokeres til andre produkter og figurerer derfor som negative bidrag i opgørelsen af blusens miljøprofil.

Værdierne på de fire figurer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enheden ikke er ens for de fire kategorier. Forbruget af primærenergi er opgjort i mega joule, MJ. Miljøeffektpotentialerne er præsenteret som milli person ækvivalenter og kan sammenlignes direkte. Milli person ækvivalenter er beregnet som den målsatte belastning for år 2000. Ved vægtning baseres vægtningsfaktorerne på globale (w) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

Forbrug af primær energi

Forbruget af primærenergi afspejler, hvilke processer der kræver meget elektrisk energi eller opvarmning af luft eller vand i forbindelse med div. processer.

Af figur 4.3 (forbrug af primærenergi pr. funktionel enhed) ses, at det primært er fiberfremstillingen, der tegner sig for et stort forbrug af energi, grundet energiforbruget til industriel fremstilling af de kunstige fibre. Det er primært fremstilling af viskosefibre, der vejer tungt. Primært fordi de indgår med 70% af den totale vægt af blusen. Men også fordi beregninger ved anvendelse af de oprindelige UMIP-data viser, at der skal anvendes 196 MJ primærenergi per kg viskosefibre, hvilket er ca. en faktor 2 større end f.eks. polyesterfibre. Tallet er ca. 30% større, end det er angivet flere steder i litteraturen. UMIP kontrolberegninger viser, at det primært er forhold vedrørende energiindholdet i træ (grundmaterialet ved fremstilling af viskose), der er uoverensstemmelse om. Konklusionen på kontrolberegningerne er, at det korrekte tal er 196 MJ/kg.

I brugsfasen er det elektricitetsforbruget til vask, der er årsag til belastningen. Ved afbrænding af blusen på et forbrændingsanlæg genvindes en mængde energi, der godskrives i energiregnskabet.

Figur 4.3 Forbrug af primær energi pr. funktionel enhed

Miljøeffekt potentialer

Af figur 4.4 (toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed), figur 4.5 (energirelaterede miljøeffekter pr. funktionel enhed) og figur 4.6 (miljøeffekter, affald pr. funktionel enhed) ses, at bidragene til miljøeffektpotentialerne fortrinsvis stammer fra processerne fiberfremstilling og vask.

I brugsfasen er det primært detergenter i vaskemidlet, der giver udslag som potentiel persistent toksicitet. Det er antaget, at ingen brugere tilsætter blødgøringsmiddel ved vask, hvorfor tallet formentlig ikke svarer til de faktiske forhold i de private, danske husholdninger.

Figur 4.4 Toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed

Figur 4.5 Energirelaterede miljøeffekter pr. funktionel enhed

De energirelaterede miljøeffektpotentialer skyldes primært afbrændingen af fossile brændsler.

Figur 4.6 Miljøeffekter, affald pr. funktionel enhed

Bidragene til affaldskategorierne vist i figuren stammer hovedsagelig fra produktionen af el. De er begrænset i størrelsesorden set i forhold til de ovenstående effektkategorier.

What–if diskussion

I dette afsnit vil det blive diskuteret, hvilken betydning manglende data har for resultatopgørelsen for hovedscenariet. Endvidere vil der blive draget relevante paralleller til scenarierne i de tre gruppe I cases (jvf. afsnittet om Metode).

Betydningen af datamangler for resultatopgørelsen

Som allerede nævnt har data for fremstilling af elasthanfibre har ikke været tilgængelige, og der er ikke inkluderet effektfaktor for stoffet carbondisulfid.

Da elasthan kun indgår med en vægtandel på 5% af blusens totalvægt, og da der ikke haves kendskab til, at fremstilling af elasthan giver anledning til emissioner af særligt betænkelige kemikalier i forhold til andre syntetfibre, vurderes dette ikke at have væsentligt betydning for resultatopgørelsen.

Da alle andre relevante energidata således er medtaget i modellen, vurderes manglende data ikke at have betydning for udseendet af figur 4.3 – forbrug af primær energi.

Tilsvarende gælder for figur 4.4 og 4.5, der primært for UMIPTEX vedrører miljøeffekter som følge af forbrug af energi.

Der er derimod næppe tvivl om, at manglende data for human- og øko- og persistent toksicitet for stoffet carbondisulfid kan have betydning for udseendet af figur 4-6. Det anvendes og udledes i forholdsvis store mængder ved fremstilling af viskose.

Paralleller til case-gruppe I scenarier

Grundet datamangler er det vanskeligt at trække sikre paralleller til case-gruppe I scenarier (T-shirt, træningsdragt og arbejdsjakke).

Det eneste forholdsvis sikre sammenligningsgrundlag er udseendet af figur 4.3 – forbrug af primær energi. Denne er meget forskellig fra de tilsvarende for case-gruppe I produkterne. Energiforbruget til fiberfremstillingen er altdominerede. Sammenlignes med de tilsvarende figurer for hovedscenarierne for case-gruppe I produkterne, ses, at nok er fiberfremstillingen også meget væsentlig for disse; men brugsfasen (vask, tørring og strygning) har endnu større betydning.

For en producent, der ønsker at forbedre blusens miljøprofil, er budskabet derfor ganske klart: Der skal arbejdes med genbrug af fibermaterialet – og primært viskose.

Baggrundsdata

Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for blusen

De angivne numre i højre kolonne i tabellen refererer til de ID-numre, som er anvendt i det oprindelige UMIP-PC-værktøj.

Detaljer vedr. bluse modellen i UMIPTEX-databasen

Forudsætninger:

• Blusen er strikket af 70% viskose, 25 % nylon og 5% elasthan.
• Viskose farves med reaktivfarvestoffer.
• Nylon farves med syrefarvestoffer.
• Elasthan farves som nylon.
• Vask 40°C.
• Tørres på tørresnor.
• Strygning unødvendig.
• Levetid: 25 gange vask.
• Vægt: I denne miljøvurdering er det antaget, at blusen vejer 200 gram og 125 g per m².

Funktionel enhed

For blusen er den funktionelle enhed defineret til:

”25 dages brug af bluse, fordelt over et år”

Vedligeholdelsen er antaget at bestå i en vask ved 40°C. Det antages, at 25 dage svarer til det antal dage, en forbruger er iført blusen i løbet af 1 år. Nogle forbrugere har et helt andet forbrug af bluser. Nogle går næsten ikke med bluser, mens andre hyppigt skifter bluser pga. mode. Blusen kan derfor blive kasseret pga. skift i moden, længe før den bliver kasseret pga. slitage.

Beregningerne foretages for ”1 bluse”, dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at blusen kan vaskes 25 gange før den kasseres.

Det er antaget, at forbrugeren har blusen på 25 dage per år.

Det er antaget, at blusen bruges 1 dag, hvorefter den vaskes.

Hvis blusen vaskes efter hver brug, svarer 25 dages brug af blusen til, at man bruger blusen fuldstændigt op på et år – eller, mere sandsynligt – at man har 5 bluser, der tilsammen holder i 5 år.

Bortskaffelse:

Det antages, at blusen sælges i Danmark og bortskaffes ved affaldsforbrænding. Det betyder, at der skal afbrændes henholdsvis 140, 50, og 10 gram viskose, nylon og elasthan.

Husholdningsvask:

Det antages, at blusen vaskes 25 gange i sin levetid. Det betyder, at der skal vaskes 0,2 kg * 25 = 5 kg i blusens levetid. Dvs. viskose: 0,14 kg *25 = 3,5 kg + Nylon og elashtan (syntetisk) : 0,06 kg *25 = 1,5 kg. Vaskes ved 40°C normal u. forvask.

Tørring:

Det antages, at blusen bliver tørret på tørresnor. Det er ligeledes 5 kg.

Pakning af bluse:

Det antages, at blusen pakkes i en tynd plastpose. Det antages, at plastposen vejer 10 gram.

Oplægning, tilskæring og syning af bluse:

Der haves ingen virksomhedsdata for en bluse. Der er oprettet en ny proces: ”Bluse - Oplægning, tilskæring og syning af bluse. TX28-1-04. Processen beregnes ”per bluse”. Der antages, at energiforbruget er det samme som for en dug (hvor der haves virksomhedsdata).

Ifølge Laursen et al. 1997 er spildet 6-25%. For en bluse antages det, at spildet er 10%, da en bluse er noget af det mest enkle, hvad angår opskæring og syning. Det betyder, at der skal bruges 0,20 kg / (1-0,1) = 0,222 kg tekstil. Det er antaget, at spildet kasseres (forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg).

Metervare-eftersyn og oprulning på paprør:

Der haves ingen virksomhedsdata for strikket metervare til en bluse. Det antages, at data er de samme som for vævet metervare til en dug. Derfor bruges data fra proces nr. TX27-3-08-06. Mængde: Se forrige proces: 0,222 kg godkendt tekstil efter metervare-eftersynet. Det antages, at spildet for denne proces er ubetydeligt.

Der skal således produceres 0,222 kg tekstil (tørret og slutfikseret).

Tørring, slutfiksering og indstilling af kvadratmetervægt:

Som nævnt ovenfor skal der anvendes 0,222 kg tekstil per bluse. Det svarer til 1,8 m² tekstil (tørret og slutfikseret) per bluse med en vægt på 125 gram per m².

Det antages, at spildet for denne proces er ubetydeligt. Det betyder, at der skal bruges 0,222 kg farvet tekstil.

Farvning af viskose/nylon/elasthan-tekstil:

Der skal bruges 0,222 kg af denne proces per bluse. Der er ikke spild af tekstil i processen.

Forbehandling af synt. vævede metervarer :

Kun vask. Ingen blegning. Det antages, at spildet for denne proces er ubetydeligt. Der skal derfor bruges 0,222 kg af denne proces.

Strikning:

Der skal strikkes 0,222 kg tekstil per bluse.

Der anvendes 1,015 kg garn per kg rundstrikket tekstil. Der skal derfor anvendes 0,225 kg garn per bluse. Spildet bortskaffes ved forbrænding.

Viskosefibre

Der skal bruges 0,225*0,70 kg (blusen består af 70% viskose) af denne proces (0,158 kg). Bemærk, at der i forhold til bomuld ikke er nogen garnfremstilling, idet der anvendes filamentgarner, der fås direkte fra fiberproducenten.

Polyamid 6.6 fibre (nylon)

Der skal bruges 0,225*0,25 kg (blusen består af 25% nylon) af denne proces (0,056 kg). Bemærk, at der i forhold til bomuld ikke er nogen garnfremstilling, idet der anvendes filamentgarner, der fås direkte fra fiberproducenten.

Elasthanfibre

Der skal bruges 0,225*0,05 kg (blusen består af 5% elasthan) af denne proces (0,011 kg). Bemærk, at der i forhold til bomuld ikke er nogen garnfremstilling, idet der anvendes filamentgarner, der fås direkte fra fiberproducenten.

Tranport

Alle transportafstande er anslåede. Se følgende tabel.

* Forbrugertransport: Det antages, at forbrugeren kører i byen med bil for at købe 1 bluse og køber for 5,8 kg andre varer. Det antages, at forbrugeren kører 10 km, og at bilen kører 12 km per liter. Det betyder, at der bruges ca. 0,83 liter benzin (= 0,61 kg benzin, da benzin vejer ca. 0,73 kg per liter). Heraf allokeres 0,61*0,2/6 til dugen, dvs. 0,02 kg benzin.

Lastbil i alt: 701,4 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej). Dvs. total transport:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.