| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler

Bilag 5: Dug - bomuld og smudsafvisende

• Dugen - sammenfatning og konklusioner
• Indledning
• Metode
  • Kommentarer til metode
  • Data
• Dugen
  • Funktionel enhed
  • Referenceprodukt og hovedscenarie
  • Produktsystem
  • Hovedscenarie - resultater
  • What-if diskussion
• Baggrundsdata
  • Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for dugen
  • Detaljer vedr. dug modellen i UMIPTEX-databasen

Dugen - sammenfatning og konklusioner

Indledningsvis er det væsentligt at fastslå følgende forhold vedr. datamangler for modellen, der ligger til grund for miljøvurderingen af dugen:

• Kemikalieemissioner til luft ved tørring efter pigmenttryk har vist sig vanskeligt at håndtere. Kun emissioner af formaldehyd er medtaget i modellen.
• Tilsvarende gælder for kemikalieemissioner til vand ved vask af trykkeriudstyr.
• Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data, der har muliggjort en beregning af effektfaktor for et centralt efterbehandlingskemikalie.

Da alle relevante energidata er medtaget i modellen, har manglende data ingen betydning for udseendet for opgørelsen af forbrug af primær energi og energirelaterede miljøeffekter.

Der er derimod noget usikkert, hvilken betydning manglende data for mængder og human- og økotoksicitet for ovennævnte har for opgørelsen af de kemikalierelaterede miljøeffekter. Det vurderes dog, at fiberfremstilling af bomuld ville være meget dominerende for disse effekter.

For generelle og ikke produktspecifikke forhold vedrørende datakvalitet af UMIPTEX-data henvises til kapitel 4.

Sammenfattende og ved en sammenligning med case for T-shirten kan konkluderes, at dugen og T-shirten tilhører samme produktfamilie.

De overordnede konklusioner på mange af de scenarier for T-shirten, der relaterer sig til forbrug af energi og toksikologiske miljøeffekter, kan derfor overføres til dugen.

I hovedscenariet identificeres de væsentligste bidrag til de kemikalierelaterede miljøeffektpotentialer at stamme fra dyrkningen af bomuld.

Overordnet indikerer resultatopgørelsen, at det er forbrugeren der har de bedste muligheder for at påvirke produktets samlede miljøprofil. Det skyldes den dominerende brugsfase. Forbrugsmønstre og miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger er derfor afgørende, dvs. kendskab til miljømærkning af produkter i kombination med gode vaner som:

• minimalt brug af vaskemiddel
• ingen brug af skyllemiddel
• ingen strygning.

Producenten har hovedsagelig mulighed for at påvirke dugens miljøprofil gennem materialevalg – valg af økologisk bomuld. Ved at opfylde europæiske og skandinaviske miljømærkekriterier og opnå mærkningsgodkendelse kan producenten signalere til den bevidste forbruger, at det pågældende produkt er miljømæssigt forsvarligt produceret.

Indledning

Livscyklusvurdering er en metode til identifikation og evaluering af miljømæssige effektpotentialer af et produkt eller en service fra vugge til grav. Metoden sætter brugeren i stand til at foretage en miljømæssig bedømmelse og rette fokus mod de væsentligste miljøbelastninger.

Livscyklusvurdering er en iterativ proces. Den første definition af formål og afgrænsning viser sig ofte at skulle revideres i løbet af arbejdet med vurderingen. Mængden af data, der er tilgængelige, sætter begrænsninger, og systemgrænserne ændres efterfølgende.

Den her anvendte metode til vurdering af produkter er ”Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter”, UMIP, og den tilhørende database og PC værktøj.

I tilknytning til den eksisterende UMIP-database er der i UMIPTEX-projektet udarbejdet branchespecifikke data til tekstilbrancen. Med udgangspunkt i de indsamlede data er der udarbejdet miljøvurderinger for tekstilprodukterne:

• En T-shirt af 100% bomuld
• En træningsdragt af nylon mikrofibre med bomuldsfor
• En arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld
• En bluse af viskose, nylon og elasthan
• En dug af bomuld
• Et gulvtæppe af nylon og polypropylen.

Disse miljøvurderinger har til formål at illustrere anvendelsesmulighederne i UMIPTEX-databasen ved brug af PC modelleringsværktøj og overordnet anvendelsen af UMIP-metoden.

Metode

De 6 case-historier er af meget varierende omfang. De kan opdeles i to hovedgrupper – med variationer indenfor de to hovedgrupper. De to hovedgrupper er:

• Gruppe I: T-shirten, træningsdragten og arbejdsjakken.
• Gruppe II: Blusen, dugen og gulvtæppet.

Gruppeinddelingen i I og II relaterer til omfanget af dataindsamlingen samt kvaliteten af data.

For gruppe I er det lykkes at indsamle (og bearbejde) data for alle væsentlige processer. Dataene er af så god kvalitet, at disse tre produkter er valgt til at vise, hvor langt man kan komme med LCA på tekstiler, inkl. at illustrere samtlige relevante facetter ved UMIP-metoden.

Hver af de 3 gruppe I cases indeholder:

• Definition af funktionel enhed og referenceprodukt
• Modellering af hovedscenario
• Udarbejdelse af hhv. producent- og forbrugerreference
• Simulering af miljøkonsekvenser, forårsaget af valg truffet af hhv. producent og forbruger.

Arbejdet med disse cases har været opdelt i faser, som det fremgår af figur 5.1.

Figur 5.1 UMIPTEX casegruppe I flowdiagram

For gruppe II er det ikke lykkedes at komme helt i mål for alle delprocesser. Der er kun tale om 1-2 delprocesser for hvert produkt, hvor der er betydelige datamangler, men processerne vurderes at kunne have væsentlig betydning for den samlede LCA. Gruppe II case-historierne har derfor en helt anden karakter end gruppe I. Med gruppe II cases illustreres, at man godt kan fortælle en interessant og spændende ”miljøhistorie”, baseret på LCA (og UMIP), selv om man ikke er kommet ud i alle LCA-data-krogene. Denne situation vil man meget ofte komme i, når man arbejder med LCA. Der er dog en væsentlig forskel i denne UMIPTEX sammenhæng - der kan trækkes (og bliver trukket) på resultater fra de tre LCAer fra case gruppe I – og dette løfter kvaliteten af case historierne.

Kommentarer til metode

Produktreferencer

What-if simuleringerne er foretaget for at synliggøre konsekvenserne af mulige ændringer i produktets livsforløb. I visse af case-historierne er der defineret en særlig produktreference til producentscenarierne. Producenten har kun begrænset indflydelse på brugsfasen. Og for at tage hensyn til dette er der udarbejdet en produktreference til producentscenarierne, hvor kun en begrænset del af belastningerne fra brugsfasen er inkluderet i forhold til produktreferencen fra hovedscenariet. Dette er gjort, for at producenterne kan få et mere klart billede af produktionsfasens indflydelse på produktets miljøprofil i de opstillede "what-if producent-scenarier".

Data

Hvad angår data, skal der gøres opmærksom på, at validiteten af dataene inkluderet i databasen varierer, afhængigt af hvilke processer der er i betragtning. En global proces som dyrkning og høst af bomuld er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Dette skyldes, at bomuld produceres i lande der varierer meget i udviklingsgrad. Eksempelvis varierer produktionen væsentligt mellem Sydamerika og USA pga. store forskelle i brug af pesticider, høstudbytte og lign.

I UMIPTEX-databasen er der ikke direkte taget højde for denne forskel, men der er defineret et repræsentativt leje for dataene. Derfor er dataene meget generelle og ikke nødvendigvis repræsentative for alle livscyklusvurderinger. Andre processer er mere præcise, som f.eks. udvinding af råolie til nylon. Denne proces hører til de mere veldokumenterede, både hvad angår arbejdsulykker og ressourceforbrug.

I produktionen stammer dataene primært fra danske virksomheder. Begrænsningerne ligger her i antallet af involverede virksomheder. F.eks. er der kun foretaget grundige undersøgelser af et enkelt reaktivfarvestof og et syrefarvestof. Disse to stoffer repræsenterer hele gruppen af farvestoffer trods de store forskelle, der kan forekomme.

En stor del af miljøbelastningerne stammer fra forbruget af elektrisk energi. De data, der på nuværende tidspunkt anvendes i databasen, stammer fra UMIP-databasen og har referenceår 1990. Der er undersøgelser i gang på området for at få opdateret denne del af databasen. Det er væsentligt at bemærke, at denne livscyklusanalyse er udført ved brug af dataene fra 1990 i alle processer, der forbruger elektrisk energi.

Specielt for nærværende produkt har kemikalieemissioner til luft ved tørring efter pigmenttryk vist sig vanskelige at håndtere. Kun emissioner af formaldehyd er medtaget i modellen. Tilsvarende gælder for kemikalieemissioner til vand ved vask af trykkeriudstyr. Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data, der har muliggjort en beregning af effektfaktor for et centralt efterbehandlingskemikalie.

Disse forhold vedr. datakvalitet betyder, at der for denne case er fokuseret på primær energi og miljøeffekter for hovedscenarioet. Det diskuteres, hvilken betydning manglende data har for resultatopgørelsen for hovedscenariet. Endvidere bliver der draget relevante paralleller til scenarierne i de tre gruppe I cases.

Dugen

Produktbeskrivelse: Dugen består af 100% bomuld. Dugen er trykt med pigmenter og har fået en efterbehandling, der gør, at den er nem at vedligeholde. Ofte kan rengøringen klares med en våd klud.

Funktionel enhed

Den vurderede ydelse kan beskrives i en ”funktionel enhed”, bestående af en kvalitativ og en kvantificeret beskrivelse, herunder levetiden af produktet. Den kvalitative beskrivelse skal definere kvalitetsniveauet for ydelsen, så produkter kan sammenlignes på et rimeligt ensartet kvalitetsniveau. Den kvantitative beskrivelse skal fastlægge ydelsens størrelse og varighed.

I dette projekt er den funktionelle enhed defineret til:

”150 ganges brug af dug, fordelt over 2½ år”

Rengøring/vedligeholdelse af dugen er antaget dels kun at bestå i en aftørring og dels (hver 6. gang) af en vask ved 60°C. Det antages endvidere, at dugen bliver tørret på tørresnor og at dugen stryges. Under disse betingelse vurderes 150 ganges brug (25 ganges vask) at være en realistisk levetid. Anden tænkelig vedligeholdelse som presning og rulning er ikke medtaget i dette projekt.

Referenceprodukt og hovedscenarie

Referenceproduktet er et produkt, der opfylder en funktionel enhed. Her er der valgt en dug.

Beregningerne foretages for ”1 dug”, dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at dugen kan vaskes 25 gange før den kasseres.

Det er antaget, dugen bruges 6 gange, for hver gang den vaskes

Det er antaget, at dugen bruges 60 gange pr. år.

Hvis dugen bruges 60 gange pr. år, og hvis dugen bruges 6 gange, før den vaskes, vaskes dugen 10 gange om året. Hvis dugen kan vaskes 25 gange, før den kasseres, bruger man 1 dug fuldstændigt op på 2½ år.

Følgende forudsætninger er gældende for vurderingen og inkluderes derfor i modelleringen af hovedscenariet:

• 100% vævet bomuld.
• Trykning med pigmenter.
• Vask 60°C.
• Tørres på tørresnor.
• Stryges efter hver vask. Det antages, at det tager ca. 10 min at stryge dugen hver gang.
• Levetid: 25 gange vask.
• Størrelse og vægt (baseret på firmadata): Dugen antages at måle 2,65 m². Dugen vejer 145 g per m². Det betyder at dugen vejer ca. 384 g.

En uddybende beskrivelse af inkluderede processer, beregninger af mængder, spild m.m. findes i afsnittet ”Baggrundsdata” i dette bilag.

Produktsystem

Figur 5.2 Livscyklus, flow og faser

I det følgende vil alle faser af dugens livsforløb blive beskrevet fra råvareudvinding gennem produktion til konfektioneringen af den færdige dug.

Råvarefremstilling

Dugen består udelukkende af bomuld. Bomuld dyrkes i mange lande under forskellige geografiske og klimatiske forhold. Dyrkning indebærer ofte et stort forbrug af kunstgødning, stort vandforbrug og stort forbrug af pesticider mod angreb af insekter, sygdomme, orme og ukrudt. Omfanget afhænger stærkt af lokale forhold. Forbruget af pesticider indebærer et væsentligt miljøproblem for både menneskers sundhed og naturen.

Kunstvanding og anvendelse af kunstgødning kan belaste såvel grundvands- som overfladevandsressourcerne både kvantitativt og kvalitativt. Før plukning er det normalt at anvende løvfjernende midler, så plukningen kan ske maskinelt.

Ved dyrkning af økologisk bomuld må der normalt ikke anvendes sprøjtemidler og kunstgødning. Det er således kun tilladt at anvende et meget begrænset udvalg af plantebeskyttelsesmidler og kun ved akut fare for afgrøden. Produktionen af økologisk bomuld udgør under 1 % af den samlede bomuldsproduktion, men produktionen er stigende og forventes at stige yderligere ved øget efterspørgsel.

Produktion af dugen

Produktionen er opdelt i flere delprocesser: Garnfremstilling, vævning, forbehandling, trykning, efterbehandling, konfektionering og distribution.

Kemikalieemissioner til luft ved tørring efter pigmenttryk har vist sig vanskeligt at håndtere. Kun emissioner af formaldehyd er medtaget i modellen. Tilsvarende gælder for kemikalieemissioner til vand ved vask af trykkeriudstyr. Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data, der har muliggjort en beregning af effektfaktor for et centralt efterbehandlingskemikalie.

Garnfremstilling

Ved at anvende lange bomuldsfibre opnås et mere slidstærkt produkt og dermed mulighed for at forlænge levetiden af produktet. Før vævningen påføres kædegarnet et såkaldt slettemiddel for at nedsætte friktionen i væven. Slettemidler kan baseres på naturlige eller syntetiske stoffer.

Arbejdsmiljø

Det er leverandørens pligt at nedbringe mængden af ensidig gentaget arbejde og støvgener på arbejdspladsen. Bomuldsstøv kan for eksempel give alvorlige lungeskader.

Distribution

Dugen pakkes i polyesterposer og sidst på en træpalle, hvorefter den distribueres til detailhandelleverandørerne i hele Danmark.

Brugsfase

Forbruget af vaske- og blødgøringsmidler med deraf følgende udledning af bl.a. detergenter og næringssalte medfører mulige lokale og regionale effekter i vandmiljøet.

Transport

Transportformen, når dugen hentes fra butikken og til hjemmet, er ligeledes vigtig i forbindelse med den samlede miljøprofil af produktet. Valgmuligheder som kørsel i bil, offentlige transportmidler eller cykel gør en væsentlig forskel i denne del af produktets livsforløb.

Bortskaffelsesfasen

Tekstiler må ikke deponeres, men skal ved endelig bortskaffelse brændes, hvorved energiindholdet udnyttes og erstatter ikke-fornyelige energikilder som olie og naturgas.

Hovedscenarie - resultater

Resultatopgørelsen af hovedscenariet er her præsenteret processpecifikt. De negative bidrag, der optræder i enkelte processer skyldes estimerede genbrugspotentialer og bidrag til miljøeffektpotentialer. Bidragene kan i de pågældende processer allokeres til andre produkter og figurerer derfor som negative bidrag i opgørelsen af dugens miljøprofil.

Værdierne på de fire figurer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enheden ikke er ens for de fire kategorier. Forbruget af primær energi er opgjort i mega joule, MJ. Miljøeffektpotentialerne er præsenteret som milli person ækvivalenter og kan sammenlignes direkte. Milli person ækvivalenter er beregnet som den målsatte belastning for år 2000. Ved vægtning baseres vægtningsfaktorerne på globale (w) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

Forbrug af primærenergi

Forbruget af primærenergi afspejler, hvilke processer der kræver meget elektrisk energi eller opvarmning af luft eller vand i forbindelse med div. processer.

Af figur 5-3 (forbrug af primær energi pr. funktionel enhed) ses det, at processerne i brugsfasen (vask og strygning) tegner sig for den største del af forbruget af primær energi. I brugsfasen er det elektricitetsforbruget til vask og strygning, der er årsag til belastningen. Fremstillingen af bomuldsfibrene udgør dog det største enkeltbidrag. Endvidere yder forarbejdningen til garn et af de store bidrag.

Ved afbrænding af blusen på et forbrændingsanlæg genvindes en mængde energi, der godskrives i energiregnskabet.

Figur 5.3 Forbrug af primær energi pr. funktionel enhed

Miljøeffektpotentialer

De allerede nævnte forhold vedr. datakvalitet (kemikaliemissioner til vand og luft ved trykning) betyder, at resultaterne der præsenteres i nedenstående skal tages med forbehold. Kommentarerne til figurerne er neutrale – dvs. der kommenteres på baggrund af, hvad der kan læses ud af dem, som de ser ud. I det efterfølgende afsnit (What-if diskussion) diskuteres bl.a. betydning af manglende data for resultatopgørelserne.

Af figur 5.4 (toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed), figur 5.5 (energirelaterede miljøeffekter pr. funktionel enhed) og figur 5.6 (miljøeffekter, affald pr. funktionel enhed) ses, at bidragene til de toksikologiske miljøeffektpotentialer er dominerende. Især øko- og persistent toksicitet er meget høje, primært pga. de pesticider der spredes på bomuldsmarkerne i dyrkningsprocessen.

De anvendte data til bestemmelse af pesticidmængden per hektar er baseret på en ”worst case” antagelse. Fokus i denne fase er reducering af pesticidforbruget ved dyrkning af bomuld.

Figur 5.4 Toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed

I brugsfasen er det primært detergenter i vaskemidlerne, der giver udslag som potentiel persistent toksicitet. Det er antaget, at ingen brugere tilsætter blødgøringsmiddel ved vask, hvorfor tallet formentlig ikke svarer til de faktiske forhold i de private, danske husholdninger. Bidragene til affaldskategorierne (figur 5.6) stammer hovedsagelig fra produktionen af el.

Figur 5.5 Energirelaterede miljøeffekter pr. funktionel enhed

De energirelaterede miljøeffektpotentialer skyldes primært afbrændingen af fossile brændsler.

Figur 5.6 Miljøeffekter, affald pr. funktionel enhed

Bidragene til affaldskategorierne, vist i figuren, stammer hovedsagelig fra produktionen af el. De er som de energirelaterede effekter begrænset i størrelsesorden set i forhold til de toksikologiske effektkategorier.

What–if diskussion

I dette afsnit vil det blive diskuteret, hvilken betydning manglende data har for resultatopgørelsen for hovedscenariet. Endvidere vil der blive draget relevante paralleller til scenarierne i de tre gruppe I cases.

Betydningen af datamangler for resultatopgørelsen

Som allerede nævnt er følgende forhold vedrørende datakvalitet specifikt for dugen afdækket:

• Kemikalieemissioner til luft ved tørring efter pigmenttryk har vist sig vanskelige at håndtere. Kun emissioner af formaldehyd er medtaget i modellen.
• Tilsvarende gælder for kemikalieemissioner til vand ved vask af trykkeriudstyr.
• Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data, der har muliggjort en beregning af effektfaktor for et centralt efterbehandlingskemikalie.

Da alle relevante energidata er medtaget i modellen, har manglende data ingen betydning for udseendet af figur 5.3 – forbrug af primær energi.

Tilsvarende gælder for figur 5.5 og 5.6, der primært vedrører miljøeffekter som følge af energiforbrug.

Der er derimod noget usikkert, hvilken betydning manglende data for mængder og human- og øko- og persistent toksicitet for ovenstående har for udseendet af figur 5.4. Det vurderes dog, at fiberfremstilling ville være meget dominerende.

Paralleller til case-gruppe I scenarier

Da der ikke har været datamangler på energiforbrug i forbindelse med vurderingen af dugen, kan der laves forholdsvis sikre sammenligninger med miljøprofiler for andre tekstilprodukter, udarbejdet efter samme principper. Hvis man ser på dugens energiprofil i figur 5.3 og sammenligner den med den tilsvarende for fx en T-shirt af bomuld, som ses i figur 5.7, så er forskellene bemærkelsesværdige.

Figur 5.7 Forbrug af primær energi pr. funktionel enhed for en T-shirt

Brugsfasen, for dugen processerne vask og strygning, for T-shirten processerne vask og tørring i tørretumbler, er den dominerende fase for opgørelsen for primær energi. Processen tørring er dog altdominerede for T-shirten – og dette ville også være tilfældet for dugen, hvis tørring var en del af modellen. At tørring ikke er medtaget i modellen skyldes, at det forudsættes, at dugen har fået en efterbehandling, der letter vedligeholdelsen (som f.eks. en voksdug). En dug af denne type tørrer meget nemt – tørring i tørretumbler er derfor ikke nødvendigt.

Opgørelsen for de toksikologiske miljøeffekter (figur 5.4 for dugen og figur 5.8 for T-shirten nedenfor) er endnu mere sammenfaldende (bemærk at skala på x-akserne er meget forskellige. Dette skyldes, at begge produkter består af 100% bomuld. De toksikologisk effekter af brug af pesticider slår afgørende igennem.

Figur 5.8 Toksikologiske miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed for en T-shirt

De overordnede konklusioner på mange af de scenarier for T-shirten, der relaterer sig til forbrug af energi og toksikologiske miljøeffekter, kan derfor overføres til dugen. Man kan således konkludere, at produkterne tilhører samme produktfamilie.

Det drejer sig minimum om de overordnede konklusioner på følgende T-shirt producent-scenarier:

Råvarevalg:

Scenario 1: Råvarevalg - Økologisk bomuld

Scenario 2: Råvarevalg - Halveret spild af bomuld

Brugsfasen:

Scenario 6: Brugsfasen - Forlænget tekstillevetid

Scenario 7: Brugsfasen - Farveafsmitning

Og minimum følgende T-shirt forbruger-scenarier:

Scenario 10: Valg i forbindelse med vask - Halveret vaskefrekvens

Scenario 12: Valg i forbindelse med vask - Brug af blødgører

Scenario 14: Ingen strygning

Scenario 15: Hjemtransport - Bilkørsel ved indkøb.

Denne observation leder frem til den overordnede konklusion, at det er forbrugeren, der har de bedste muligheder for at påvirke produktets samlede miljøprofil. Det skyldes den dominerende brugsfase. Forbrugsmønstre og miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger er derfor afgørende, dvs. kendskab til miljømærkning af produkter i kombination med gode vaner som:

• minimalt brug af vaskemiddel
• ingen brug af skyllemiddel
• ingen strygning.

Producenten har hovedsageligt mulighed for at påvirke blusens miljøprofil gennem materialevalg – valg af økologisk bomuld.

Baggrundsdata

Systemstruktur i UMIPTEX-databasen for dugen

De angivne numre i højre kolonne i tabellen refererer til de ID-numre, som er anvendt i det oprindelige UMIP-PC-værktøj.

Detaljer vedr. dug modellen i UMIPTEX-databasen

Forudsætninger:

• 100% vævet bomuld.
• Trykning med pigmenter.
• Vask 60°C.
• Tørres på tørresnor.
• Stryges efter hver vask. Det antages at det tager ca. 10 min at stryge dugen hver gang.
• Levetid: 25 gange vask.
• Størrelse og vægt (baseret på firmadata): Dugen antages at måle 2,65 m². Dugen vejer 145 g per m². Det betyder at dugen vejer ca. 384 g.

Funktionel enhed

For dugen er den funktionelle enhed defineret til:

”150 ganges brug af dug, fordelt over 2½ år”

Rengøring/vedligeholdelse af dugen er antaget dels kun at bestå i en aftørring og dels (hver 6. gang) af en vask ved 60°C. Det antages endvidere, at dugen bliver tørret på tørresnor, og at dugen stryges. Under disse betingelser vurderes 150 ganges brug (25 ganges vask) at være en realistisk levetid. Anden tænkelig vedligeholdelse som presning og rulning er ikke medtaget i dette projekt.

Beregningerne foretages for ”1 dug”, dette skal omregnes i forhold til levetiden, og beregningerne skal omregnes til ”per år”.

Det er antaget, at dugen kan vaskes 25 gange før den kasseres.

Det er antaget, dugen bruges 6 gange, for hver gang den vaskes.

Det er antaget, at dugen bruges 60 gange pr. år.

Hvis dugen bruges 60 gange pr. år, og hvis dugen bruges 6 gange før den vaskes, vaskes dugen 10 gange om året. Hvis dugen kan vaskes 25 gange, før den kasseres, bruger man 1 dug fuldstændigt op på 2½ år.

Bortskaffelse:

Det antages, at dugen sælges i Danmark og bortskaffes ved affaldsforbrænding. Det betyder, at der skal afbrændes 384 gram bomuld (vægt af dug).

Husholdningsvask:

Det antages, at dugen vaskes ca. 25 gange i sin levetid. Det betyder, at der skal vaskes 0,384 kg * 25 = 9,6 kg bomuld i dugens levetid.

Tørring:

Det antages, at dugen bliver tørret på tørresnor. Det er ligeledes 9,6 kg bomuld.

Strygning:

Dugens skal stryges efter hver vask. Det antages, at det tager 10 minutter at stryge dugen hver gang. 10 minutter * 25 = 250 minutter.

Pakning af pigmenttrykt dug:

Dugen måler 2,65 m². En pigmenttrykt dug vejer 145 gram per m². Det betyder, at dugen vejer ca. 384 gram.

Oplægning, tilskæring og syning af dug:

UD: Processen beregnes ”per 1 stk. dug” ud af processen.

IND: Under processen ”oplægning, tilskæring og syning af dug” er der et spild pga. fraskæring og fejl. Det betyder, at der skal anvendes 3,03 m² metervare per dug.

Metervare-eftersyn og oprulning på paprør:

UD: Processen beregnes ”per m² kontrolleret og godkendt tekstil” (dvs. mængden ud af processen). Som nævnt ovenfor skal der bruges ”3,03 kontrolleret og godkendt tekstil” per dug.

IND: Under metervare-eftersynet kasseres ca. 0,015 m² tekstil til affald. Det betyder, at der skal bruges 1,015 m² tekstil ind i processen for hver 1 m² kontrolleret og godkendt tekstil, hvilket svarer til 3,03 m² * 1,015 m² per m² = 3,075 m² ind.

Kondensering af imprægnering på damper:

Som nævnt ovenfor skal der bruges 3,075 m² tekstil fra denne proces til en dug. Processen medfører hverken krympning, spild eller kassation af tekstil, og der går derfor lige så mange kvadratmeter ind som ud.

Kalandrering:

Som nævnt ovenfor skal der bruges 3,075 m² tekstil fra denne proces til en dug. Processen medfører hverken krympning, spild eller kassation af tekstil, og der går derfor lige så mange kvadratmeter ind som ud.

Appretering og tørring på spændramme:

Tekstilet forkrympes med ca. 4,5% i denne proces. Dette skyldes, at varen er blevet strakt i de øvrige processer. Der er tale om max. 5% strækning og krympning, og i alt krymper varen mindre end 2%, fra varen kommer ind i trykkeriet, til den efterses i metervareeftersynet. Der er valgt at se bort fra denne strækning og krympning, da det er relativt lidt, og da det vurderes, at det ligger inden for de usikkerheder, der altid er forbundet med data til livscyklusvurderinger. Det betyder, at der i beregningerne ikke er indregnet korrektioner for, at tekstilet strækkes og krympes. Da der ikke er noget spild af tekstil i processen, regnes processen som om der går lige så mange kvadratmeter ind i processen, som ud.

Pålægning og fiksering af trykpasta, vask af 9 skabeloner incl. hjælpeudstyr og overhead forbrug vedr. trykning:

Alle disse processer bliver beregnet per m² pigmenttrykt tekstil (efter pålægning og fiksering af trykpasta). Da der ikke er noget spild af tekstil i processen, går der lige så mange kvadratmeter ind i processen, som ud. Med en kvadratmetervægt på 145 g/m² svarer det til, at der går 3,075 m² * 145 g/m² = 446 g tekstil til en dug.

Afsletning (persulfat) af vævet bomuld:

Data for denne proces beregnes per kg afslettet tekstil.

Pga. spild anvendes der 1010 gram vævet bomuldstekstil per kg vasket vævet vare. Det betyder, at der til en dug skal anvendes 446 g * 1,01 = 450 gram vævet tekstil. 450 gram / 145 g per m² = 3,103 m² tekstil.

Vævning:

Denne proces beregnes per m² vævet tekstil. Ifølge Grenaa Dampvæveri er spildet af garn, plast, pap, papir og jern er tilsammen 1,89 gram per m². Med antagelse af, at 1 m² vejer 145 gram, giver det et maksimalt garnspild på: 1,89 gram / 145 gram = 1,3 %. Det antages ud fra dette, at spildet er så lille, at der kan ses bort fra det. Der skal derfor anvendes 3,103 m² af denne proces.

Spinding:

Denne proces beregnes per kg færdigt garn. Der skal bruges 450 gram garn til en dug. Der skal derfor anvendes 450 gram af denne proces.

Bomuldsfibre

På grund af spild anvendes der 1,43 kg bomuldsfibre per kg færdigt garn. Det betyder, at der skal bruges 450 g * 1,43 = 644 gram bomuldsfibre til en dug.

Transport:

Alle transportafstande er anslåede. Se følgende tabel.

* Forbrugertransport: Det antages, at forbrugeren kører i byen med bil for at købe 1 dug og køber for 5,616 kg andre varer. Det antages, at forbrugeren kører 10 km, og at bilen kører 12 km per liter. Det betyder, at der bruges ca. 0,83 liter benzin (= 0,61 kg benzin, da benzin vejer ca. 0,73 kg per liter). Heraf allokeres 0,61*0,384/6 til dugen, dvs. 0,04 kg benzin.

Lastbil i alt: 1417,2 kg km (Antages 33% bykørsel, 33% på landevej og 33% på motorvej).

Dvs. total transport:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.