| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006

Sammenfatning

Opgørelsen af pesticidforbruget i staten, amterne og kommunerne i 2006 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført af Skov & Landskab, KU. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen på baggrund af den aftale, der blev indgået i 1998 mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, KL samt Københavns og Frederiksberg Kommuner om udfasning af pesticider på offentlige arealer. Undersøgelsen omfatter forbruget af plantebeskyttelsesmidler, i det følgende omtalt som ”pesticider”.

Undersøgelsen viser, at kommuner, amter og stat er nået langt med udfasningen af pesticider på de offentlige arealer. Som det fremgår af tabel 1, er forbruget faldet fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 5,1 tons aktivt stof i 2006. Den største del af pesticidforbruget består af herbicider, der indeholder aktivstoffet glyphosat, oprindeligt med handelsnavnet Roundup, og dette forbrug er derfor vist særskilt i tabel 2.

Tabel 1. Samlet pesticidforbrug på offentlige arealer.

1. Staten, amterne, København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1999. KL´s kommuners forbrug blev opgjort i 2000.

2. Der er ikke indkommet svar fra Forsvarskommandoen og DSB, som begge havde et væsentligt forbrug ved sidste undersøgelse i 2002 (hhv. 311 kg aktivt stof og 124 kg aktivt stof).

Tabel 2. Forbrug af glyphosat på offentlige arealer.

Kommuner

Kommunernes forbrug er reduceret med 90 % i perioden 1995-2006, fra 13.721 kg til 1.319 kg aktivt stof, når der sammenlignes med det totale indrapporterede forbrug fra et varierende antal kommuner. Den største reduktion er sket i perioden 1995-2000, hvor forbruget faldt fra 13.721 kg aktivt stof til 3.647 kg aktivt stof. Det gennemsnitlige forbrug blandt de kommuner, der anvender pesticider, er også reduceret væsentligt i perioden, fra 66 kg aktivt stof pr. kommune i 1995 til 21 kg aktivt stof i 2000, og yderligere fra 17 kg aktivt stof i 2002 til 10 kg aktivt stof pr. kommune i 2006.

Antallet af kommuner, som anvender pesticider, er også faldet. I 1995 angav 97 % af kommunerne at have et forbrug, hvorimod kun henholdsvis 69 %, 60 % og 63 % angav et forbrug i 2000, 2002 og 2006. Der er således sket en svag stigning på 3 % i andelen af kommuner, der anvender pesticider, fra undersøgelsen i 2002 til 2006. Det skyldes formentlig dispensationen fra aftalen fra november 2002 vedrørende anvendelse af glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, da 25 % af kommunerne udelukkende anvendte pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i 2006. Af de 127 kommuner, som anvendte pesticider i 2006, havde 98 kommuner et forbrug på under 10 kg aktivt stof, og 15 kommuner havde et forbrug på mellem 10 og 20 kg aktivt stof. De resterende 14 kommuner havde et forbrug på mellem 22 og 145 kg aktivt stof. I alt 37 % af kommunerne havde gennemført en total udfasning pesticidforbruget.

Herbiciderne udgør den altovervejende del af pesticidforbruget og udgjorde således 96 % af det samlede forbrug i 2006. Andelen af hormonmidler, som typisk anvendes i forbindelse med græspleje, er faldet fra 39 % til 31 % siden den sidste undersøgelse i 2002. Forbruget af insekticider i 2006 er lavere end ved de to foregående undersøgelser, men højere end i 1995. Insekticiderne anvendes altovervejende på græsboldbaner, hvor der kan være store udsving fra år til år i forekomsten af skadevoldende insekter.

I alt 203 kommuner har besvaret spørgeskemaet i 2006, og 181 kommuner har svaret i både 2002 og 2006. Forbruget er for disse kommuner reduceret med 37 % sammenlignet med 45 %, når opgørelsen bygger på det totale, men varierende antal besvarelser. En analyse af udviklingen i disse kommuners forbrug viser, at der er flere kommuner, som genoptager forbruget end afvikler forbruget. Af de 181 kommuner har 18 kommuner udfaset pesticidanvendelsen siden undersøgelsen i 2002, mens 27 kommuner, som havde udfaset i 2002, har genoptaget forbruget, heraf 12 udelukkende til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 45 kommuner har hverken et forbrug i 2002 eller i 2006. Af de 91 kommuner, som havde et forbrug i 2002, og som ikke har udfaset i 2006, har 57 reduceret deres forbrug; heraf anvender 23 kommuner udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 32 kommuner har øget deres forbrug; heraf anvender 7 kommuner udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 2 kommuner har et uændret forbrug i 2002 og 2006.

Amter

Amterne har reduceret deres pesticidforbrug med 98 % i perioden 1995-2006. Forbruget var 1.674 kg i 1995, men blev reduceret med 79 % til 351 kg i 1999, og med 6 % til 329 kg i 2002. Reduktionen fra 2002-2006 er på 91 % til 29 kg aktivt stof. Det skal bemærkes, at væsentligt færre amter har svaret i 2006 i forhold til de to foregående undersøgelser. Hvis forbruget opgøres på de 9 amter, som har svaret i 2002 og 2006, har reduktionen været på 84 % fra 2002 til 2006. Amterne er i forbindelse med strukturreformen nedlagt med udgangen af 2006 og deres opgaver overført til hhv. staten, regionerne og kommunerne fra 2007.

Staten

Sammenligningen af det statslige forbrug fra år til år vanskeliggøres af de forskellige ministeriers meget varierende forbrug og variationer i hvilke ministerier, der har svaret ved de enkelte undersøgelser. Sammenligninger af det totale indrapporterede forbrug viser, at staten har reduceret pesticidforbruget med 72 % i perioden 1995-2006. Forbruget var 13.370 kg i 1995, men blev reduceret med 42 % til 7.820 kg i 1999 og med yderligere 54 % til 3.617 kg i 2002. I 2006 var forbruget 3.772 kg aktivt stof, og der er dermed sket en svag stigning på 4 % siden den sidste undersøgelse, selvom flere ministerier har reduceret deres forbrug væsentligt. Det skyldes dels, at Banedanmark har haft et højere forbrug på jernbanearealer i forhold til i 2002, og dels at der er anvendt flere pesticider på landbrugs- og forsøgsarealer under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ifølge aftalen om afvikling af plantebeskyttelsesmidler, fritages forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver samt opgaver til fremme af metoder, der reducerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på ikke-offentlige arealer. Landbrugs- og forsøgsarealer er således principielt undtaget af aftalen, og ministeriet opfylder derfor hensigterne i aftalen om udfasningen af pesticider.

Flere ministerier er helt ophørt med at anvende pesticider siden 2002. Det gælder f. eks. Justitsministeriet, hvor Kriminalforsorgen tidligere havde et stort forbrug i forbindelse med drift af landbrugsarealer tilknyttet fængslerne. Driften af disse arealer er siden undersøgelsen i 1999 omlagt til økologisk drift. Der er også flere ministerier, som har reduceret pesticidforbruget væsentligt. Særligt markant er Miljøministeriets reduktion på 96 %. Det er udelukkende Skov- og Naturstyrelsen, som anvender pesticider, og forbruget er i 2006 reduceret til 17 kg aktivt stof, hvoraf de 13 kg er anvendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo.

Estimering af det reelle offentlige forbrug

Den detaljerede forbrugsopgørelse med fordeling på aktivstoffer, anlægstyper og arealtyper bygger på et varierende antal besvarelser fra stat, amter og kommuner. Det reelle samlede offentlige forbrug vurderes derfor at være større. Kommunernes og amternes svarprocenter vurderes at være af en sådan størrelse, at det er muligt at opskalere til et forbrug svarende til en fuldstændig besvarelse, For kommunernes vedkommende kan det samlede forbrug således opskaleres til 17.819 kg i 1995, 3.964 kg i 2000, 2.803 kg i 2002 og 1.754 kg i 2006. Amternes samlede forbrug opskaleres til 2.131 kg i 1995 og 45 kg i 2006 – på baggrund af svar fra alle amter i 1999 og 2002.

I modsætning til kommuner og amter er det ikke for det statslige område muligt at angive en svarprocent for de enkelte opgørelsesår, som efterfølgende kan anvendes til at opskalere et samlet forbrug. I stedet er angivet et estimeret forbrug for 2006 på 4.207 kg, baseret på det angivne forbrug tillagt et estimeret forbrug baseret på manglende besvarelser fra statslige myndigheder, der havde et forbrug i 2002.

Det samlede offentlige pesticidforbrug i 2006 skønnes hermed til at være 6.006 kg.

Problemområder i relation til pesticidfri drift

I spørgeskemaundersøgelsen blev der stillet spørgsmål om, hvilke problemer der opleves i driftsorganisationerne, ligesom der blev fokuseret på, hvad der kan opleves som problemer i forhold til at gennemføre eller fastholde udfasningen af pesticider. Undersøgelsen har overordnet vist, at en række kommunale og statslige organisationer på visse områder oplever det som problemfyldt ikke at anvende pesticider til ukrudtsbekæmpelse. På den anden side viser erfaringer fra andre organisationer, at ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider ikke opleves som problemfyldt.

Kommuner og amter har nævnt en række problemområder i forbindelse med pesticidfri drift af offentlige arealer. Godt halvdelen af de adspurgte kommuner i spørgeskemaundersøgelsen og seks ud af ni amter peger på problemer med ukrudt i faste belægninger på veje og stier. Problemer i forbindelse med vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger vurderes primært at være et ressourcemæssigt problem, idet mange kommuner angiver, at problemerne skyldes mangel på mandskab til at gennemføre det påkrævede antal termiske behandlinger. Desuden opstår der problemer på dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier, der typisk er udsat for et kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende rabatter.

Pesticidfri drift af boldbaner fremhæves i spørgeskemaundersøgelsen af 38 % af kommunerne som et område, der kan give anledning til problemer. Omvendt nævnes græsområdet også som et område, hvor mange kommuner har gode erfaringer med pesticidfri drift. Gode erfaringer skyldes i vid udstrækning, at pesticidfri vedligeholdelse af græsboldbaner medfører, at banens spillemæssige kvalitet øges. Dårlige erfaringer kan omvendt skyldes, at pesticidfri drift kræver, at banernes tilstand fra starten er god, idet det er muligt at fastholde en ukrudtsmængde, mens det kun vanskeligt kan lade sig gøre at reducere mængden af etableret ukrudt.

Kæmpe-bjørneklo opleves som et væsentligt problem af 65 % af kommunerne, halvdelen af amterne og af de statslige styrelser, der varetager drift af naturarealer. Kæmpe-bjørneklo bekæmpes både i amter og kommuner med mange forskellige metoder i form af græsning, slåning, stikning eller anvendelse af pesticider. I alt anvender 51 kommuner, hvilket svarer til 25 %, udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, mens dette gælder for to af amterne.

Enkelte amter og kommuner nævner økonomien som barriere for udfasningen af pesticider, idet økonomien har betydning for, hvorvidt den hidtidige standard på arealerne kan opretholdes. Omvendt gives der udtryk for, at udfasning og drift uden pesticider kan lade sig gøre, hvis alle er villige til at acceptere et mere grønt udseende af arealerne. Af tekniske barrierer peger enkelte kommuner og amter på, at det er vigtigt, at der fortsat foretages udvikling på det tekniske område, idet der er behov for materiel til en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Ligeledes nævnes i enkelte kommuner og amter, at det er problematisk, at anlæggene ikke er altid er tilpasset pesticidfri drift, og at der fremover bør tages øgede hensyn i forbindelse med nyanlæg.

Den offentlige pesticidudfasning har siden 1998 været understøttet af en forsknings-, udviklings- og informationsindsats, der af mange kommuner og amter anføres at have været til gavn for deres arbejde med indførelse af pesticidfri driftsmetoder. Der er ifølge spørgeskemaundersøgelsen især behov for en yderligere forsknings- og udviklingsindsats vedrørende ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger, græspleje på idrætsarealer samt bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter.

Den statslige styrelse, som står for størstedelen af statens forbrug og for en stor del af det offentlige forbrug i øvrigt, er Banedanmark (tidligere Banestyrelsen). Banedanmark forvalter størstedelen af de statsligt ejede jernbanearealer. Arealerne opdeles i tre typer: Sporstrækninger, sporbelagte rangerarealer og ikke-sporarealer. Banedanmarks handlingsplan om udfasning af pesticider omfatter forbud mod pesticidanvendelse på ikke-sporarealer fra 1. januar 1999 og nedsættelse af forbruget på sporarealer. På gennemgående spor begrundes en fortsat ukrudtsbekæmpelse med pesticider i sikkerhedsmæssige forhold. Ukrudtsvækst i sporene vil medføre ophobning af nedbrudte planterester, der kan hindre den nødvendige dræning med følgende risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog. På rangerarealer er behovet for ukrudtsbekæmpelse primært betinget af hensynet til personalets sikkerhed, idet ukrudt kan medføre snuble- og gliderisiko. Endvidere kan plantevæksten øge brandfaren i tørre perioder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.